Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer

Herved bekendtgøres lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993, med de ændringer, der følger af § 26 i lov nr. 376 af 18. maj 1994.


§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

§ 2. § 1 gælder ikke for:

a. ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer,

b. tingskadeforsikringer for lystfartøjer i detilfælde, hvor risikoen uden særligt præmietillæg er dækket ved de almindelige forsikringsbetingelser for familieforsikringer o.lign.,

c. forsikringer for fartøjer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af fiskerivirksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfrihed for forsikringer for lystfartøjer, som tilhører fremmede staters herværende diplomatiske udsendinge m.fl.

Stk. 3. Skatteministeren kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, fritage forsikringer for afgift, når de forsikrede fartøjer overvejende anvendes erhvervsmæssigt.

§ 3. Afgiften svares af de forsikringsselskaber, der tegner de i § 1 nævnte forsikringer. Udenlandske forsikringsselskaber, der ikke er etableret her i landet, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder udpege en herboende repræsentant. Forsikringsselskaber, der er etableret i Danmark, betegnes i det følgende selskaberne.

Stk. 2. Selskaberne og repræsentanterne skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, der udsteder et bevis for registreringen.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der skal svares afgift af den, der uden for De Europæiske Fællesskabers område forsikrer et her i landet hjemmehørende lystfartøj.

§ 4. Afgiften udgør 1 pct. årligt af forsikringssummen for lystfartøjer.

Stk. 2. Der svares kun afgift for perioder, hvor lystfartøjet er dækket af en forsikring efter § 1, jf. § 2.

§ 5. Størrelsen af forsikringssummerne for de afgiftspligtige forsikringer med oplysning om præmiernes dækningsperiode skal fremgå af selskabernes og repræsentanternes regnskaber.

§ 6. Selskaberne og repræsentanterne skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de forsikringssummer og afgiften heraf for de forsikringer, hvis præmie forfalder til betaling i den pågældende måned. Angivelsen skal indeholde oplysning om præmiernes dækningsperiode. Afgiften af forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører. Angivelsen skal være underskrevet af repræsentanten eller selskabets ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Såfremt forsikringspræmien eller en del heraf godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelig, nedsættes afgiften forholdsmæssigt og fradrages i angivelsen i den måned, hvor tilbagebetalingen eller afskrivningen finder sted.

§ 7. De i medfør af § 6 angivne afgifter i en måned skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr.

§ 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af selskaberne eller repræsentanterne, og til at efterse selskabernes eller repræsentanternes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Repræsentanterne eller de i selskaberne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

§ 9. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved de statslige told- og skattemyndigheders registrering af selskaberne eller repræsentanterne og kontrollen med afgiftens betaling.

§ 10. Såfremt det konstateres, at et selskab eller en repræsentant har afgivet urigtig angivelse efter § 6, således at selskabet eller repræsentanten har betalt for lidt i afgift, afkræves selskabet eller repræsentanten det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler selskabet eller repræsentanten, ikke opgøres på grundlag af selskabets eller repræsentantens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af selskabet eller repræsentanten indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.(* 1)

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af selskabet eller repræsentanten, dog mindst 50 kr.

§ 10 a. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 11. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. Overtræder § 3, stk. 2, § 5, § 6, stk. 1, § 8, stk. 2, eller § 16, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.(* 1)

§ 12. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.(* 1)

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.(* 1)

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.1)

§ 13. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 79, har den endelige administrative afgørelse af

  • 1) spørgsmål om afgiftspligtens omfang,
  • 2) spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af,
  • 3) klager over skønsmæssige ansættelser efter § 10, stk. 2.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.(* 1)

§ 13 a. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.(* 1)

§ 14. Skatteministeren fastsætter de fornødne regler til gennemførelse af loven.

§ 14 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 13.

§ 14 b. For de i § 3, stk. 3, omhandlede personer finder reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.(* 1)

§ 15. Loven træder i kraft den 1. december 1976, jf. dog § 16, stk. 2.

§ 16. Loven finder anvendelse på de præmiebeløb, der forfalder til betaling den 1. december 1976 eller senere.

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 17. Præmien for de afgiftspligtige forsikringer kan af selskaberne eller repræsentanterne forhøjes med afgiften.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 13. juli 1994

Ole Stavad

/ Jan Lyager Olsen

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 376 af 18. maj 1994, § 26 (ændring af § 10, stk. 3, § 11, stk. 4, § 12, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, § 13 og § 14 b, indsættelse af § 13 a og ophævelse af § 14 a, stk. 3) trådte i kraft den 20. maj 1994 og har virkning fra den 1. juli 1994.