Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (* 1)

    Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 1034 af 19. december 1992, lov nr. 186 af 14. april 1993, lov nr. 209 af 28. april 1993, lov nr. 272 af 6. maj 1993 og lov nr. 274 af 6. maj 1993.


     § 1. Af de i § 2 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales realrenteafgift til staten.

     § 2. (* 2) Afgiftspligten påhviler:

  • 1) livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet ved direkte tegning af livsforsikring,
  • 2) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, i det omfang de har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,
  • 3) pensionskasser og pensionsfonde,
  • 4) den sociale pensionsfond,
  • 5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
  • 6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
  • 7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål,
  • 8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12 og
  • 9) tontineordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, sidste punktum.

     Stk. 2. Afgiftspligten påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

  • 1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13,
  • 2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,
  • 3) selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti,
  • 4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og
  • 5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

     § 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog § 3 a, herunder:

  • 1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,
  • 2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer i danske kroner bortset fra konvertible obligationer,
  • 2a) realiserede gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og urealiserede ændringer i værdien af disse opgjort efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 E, og for så vidt angår kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, tillige § 8 F, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., samt stk. 5, men dog således, at afgiftsåret m.v. træder i stedet for indkomståret,
  • 3) udbytte, kursværdiændringer, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger,
  • 4) kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftspligtigt afkast,
  • 5) (* 3) overskud eller underskud ved drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 3, nr. 10 og 11.

     Stk. 2. (* 3) Ved opgørelsen af den afgiftspligtige rente af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i stk. 1, § 3 a og § 3 d, medregnes. Såfremt der ved en sådan kontos ophævelse realiseres gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes i afgiftsgrundlaget.

     Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

  • 1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af ændringer i den effektive markedsrente vedrørende de i stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner,
  • 2) (* 4) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
  • 3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
  • 4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,
  • 5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3 nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,
  • 6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,
  • 7) urealiserede ændringer i kursværdien, realiserede kursgevinster og -tab samt eventuelt udbytte vedrørende certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger, når foreningen eller afdelingen ikke ifølge vedtægterne er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente afkast som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende investeringsforeninger),
  • 8) udbytte, kursværdiændringer, realiserede kursgevinster og -tab vedrørende certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger, der ifølge vedtægterne udelukkende kan investere i aktiver, hvis afkast helt eller delvis er undtaget fra afgiftspligt,
  • 9) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afgiftsfrit afkast,
  • 10) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato,
  • 11) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,
  • 12) (* 5) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den realrenteafgiftspligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,
  • 13) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse heraf og
  • 14) valutakursgevinster og -tab vedrørende afgiftsfrit afkast.

     § 3 a. Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når selskabet er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og det må antages,

  • 1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne m.v. overvejende er at opnå værdistigning på disse,
  • 2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende er af finansiel karakter, og
  • 3) at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

     Stk. 2. Under samme betingelser som nævnt i stk. 1 er formueafkastet af certifikater i investeringsforeninger som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 7, eller i afdelinger af sådanne foreninger afgiftspligtigt, når foreningen eller afdelingen er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

     § 3 b. (* 6) En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når inveteringerne foretages i

  • 1) (* 7) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
  • 2) (* 7) ejendomme omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og boligforbedring, når den realrenteafgiftspligtige institution afholder forbedringsudgifter, der medfører en værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,
  • 3) nybyggeri, der opføres af den afgiftspligtige i områder, der er omfattet af en beslutning efter kapitel II i lov om byfornyelse og boligforbedring, eller
  • 4) byfornyelse omfattet af lov om privat byfornyelse.

     Stk. 2. I de tilfælde, der omfatttes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift.

     Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.

     Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang overkridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfates af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende ejendom.

     Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der afholdes byggeomkostninger.

     Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede udgifer til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4.

     Stk. 7. (* 5) De i stk. 1 nævnte investeringer, der henføres til afgiftsårene 1993 og 1994, er afgiftsfri uanset de afholdte udgifters størrelse.

     § 3 c. (* 7) Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000.

     Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.

     Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest den 15. juli i det følgende år.

     Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.

     Stk. 5. (* 5) (* 8) Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Udgifter vedrørende ejendom, der er afgiftsfri efter § 3, stk. 3, nr. 12, medregnes ikke som udgift til investering.

     Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.

     § 3 d. (* 3) Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en realrenteafgiftspligtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

     § 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i kalenderåret (afgiftsåret), jf. dog § 13, stk. 2.

     Stk. 2. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgør de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte renteindtægter som de renter, der er påløbet i afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2, opgøres disse renteindtægter som de i afgiftsåret forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af afgiftsbeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

     Stk. 3. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte årlige urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

     Stk. 4. De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem afhændelses- eller indfrielsessummen og den senest efter stk. 3 regulerede anskaffelsessum, der reguleres i forhold til løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet. Afdrag på pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse. Kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Kursgevinster ved afhændelse af obligationer, der er udtrukket, indgår dog fuldt ud i afgiftsgrundlaget for afhændelsesåret.

     Stk. 5. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 3 a nævnte ændringer i kursværdien opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret og den 31. december i afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31. december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i danske kroner.

     § 4 a. (* 3) Det i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte overskud eller underskud ved drift af fast ejendom opgøres efter skattelovgivningens regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse.

     § 4 b. (* 3) De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte stigninger eller fald i værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering eller årsregulering i afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste vurdering eller årsregulering i det foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring af fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter afholdt i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

     Stk. 2. Udgifter til opførelse af nye bygninger tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes. Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det år, hvori byggeriet er afsluttet.

     § 4 c. (* 3) De i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte fortjenester eller tab ved afhændelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed.

     § 4 d. (* 6) Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder.

     Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.

     § 5. De i afgiftsåret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af afgiftsbeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

     Stk. 2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab vedrørende gæld i fremmed valuta. Andre kursgevinster og -tab vedrørende gæld indgår ikke i afgiftsgrundlaget.

     § 5 A. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, er ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne for livsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, og de samlede passiver ved afgiftsårets udløb.

     Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1-3, tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

     Stk. 3. Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der opnås i medfør af stk. 1 og 2, fragår i afgiftsgrundlaget inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter § 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1 og 2 i det afgiftspligtige afkast og lægges til det afgiftsfrie afkast.

     § 6. For skattepligtige livsforsikringsselskaber nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, og § 3 a og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

     Stk. 2. For skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes afgiftsgrundlaget med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3, stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr. 10 og 11, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3, nr. 10 og 11, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

     Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

     § 7. Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede reserve.

     Stk. 2. Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en reserve, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den

ikke deponerede reserve. Der kan dog højst fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

     Stk. 3. Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede reserve.

     Stk. 4. Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs afgiftsgrundlag.

     Stk. 5. Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det afgivende selskabs afgiftsgrundlag.

     § 8. For de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter §§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift af den del, som summen af følgende reserver udgør af samtlige passiver:

  • 1) reserver vedrørende forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst reserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte reserver på dette tidspunkt bortset fra reserver omfattet af nr. 2,
  • 2) reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 3, og
  • 3) fordelte og ufordelte reserver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, disse reserver ikke indgår i nr. 1.

     Stk. 2. De i stk. 1 nævnte reserver og passiver i øvrigt opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved opgørelsen bortses fra reserver vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer reserver vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

     Stk. 3. Reserver vedrørende livrenter uden ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af afgiftsåret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt., ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4, stk. 3, jf. § 24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af afgiftsåret anvendes som vægte.

     Stk. 4. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af reserverne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele reserverne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

     Stk. 5. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.

     Stk. 6. Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar 1983. En sådan ændring omfatter også en heraf afledt regulering af rentetilskrivningen frem til udgangen af 1982. Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for hvilke der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

     Stk. 7. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte reserver samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

     Stk. 8. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4, stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på indeståender i disse fonde og ordninger.

     Stk. 9. For de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter §§ 3-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

  • a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i § 25, stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige anskaffelseskurser, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater,
  • b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

     Stk. 10. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.

     Stk. 11. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

     § 8 a. Reglerne i stk. 2-5 gælder:

  • 1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,
  • 2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),
  • 3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og
  • 4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

     Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige stilling.

     Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

     Stk. 4. Stk. 1-3 finder kun anvendelse, hvis den fortsættende institution senest 6 måneder efter overdragelsesdatoen har indsendt genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen, til den centrale told- og skatteforvaltning.

     Stk. 5. Ligningsrådet kan under ganske særlige omstændigheder se bort fra fristen efter stk. 4.

     § 9. Såfremt afgiftsgrundlaget bliver negativt, kan den beregnede afgiftspligtige del heraf fradrages i den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget for de nærmest efterfølgende fem afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan rummes i den afgiftspligtige del af et tidligere års afgiftsgrundlag.

     § 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.

     Stk. 2. Afgiftssatsen findes ved først at beregne forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5 og på den anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget med 1,035 og med tillæg af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i procent af afkastprocenten, og den således beregnede procentsats ganges med 0,99. Herved fremkommer afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke overstige 56 pct.

     Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer:

  • a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 , og
  • b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 5.
  • c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a nævnte gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint.

     Stk. 4. Den i stk. 3, litra a, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før afgiftsårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i litra a-b. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, litra a, idet institutionernes samlede kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:

  • a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og amortisationsforløbet efter dette tidspunkt.
  • b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før afgiftsårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før afgiftsårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, litra a, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før afgiftsårets begyndelse reguleret efter § 4, stk. 3, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

     Stk. 5. Den i stk. 3, litra b, nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første syv måneder af året forud for afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

     Stk. 6. Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent beregnes som gennemsnittet af:

  • a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 4 år forud for afgiftsåret,
  • b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 3 år forud for afgiftsåret, og
  • c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af året 2 år forud for afgiftsåret.

     Stk. 7. Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med een decimal.

     § 11. Såfremt den efter § 10, stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke afgift for dette afgiftsår.

     Stk. 2. Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet negativ afgift fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan rummes i et tidligere års afgift.

     Stk. 3. Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som en procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter § 3, stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen mellem prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og afkastprocenten efter § 10, stk. 3, idet denne forskel dog nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne opgøres til de værdier, der ligger til grund for opgørelsen af afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af aktiverne opgøres ved afgiftsårets begyndelse eller ved dets slutning, hvis denne værdi er mindre.

     § 12. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. december i afgiftsåret en opgørelse over det forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften. Af den opgjorte afgift beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 17, til den 31. december i afgiftsåret. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret 1985 eller senere i stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise rater. Der skal i denne forbindelse ske tilpasning af forrentningen af afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

     § 13. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. december i afgiftsåret opgørelse over det samlede forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af den opgjorte afgift beregnes renter som nævnt i § 12. Afgiften med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto af pengeinstituttet til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

     Stk. 2. I stedet for at anvende reglen i stk. 1 kan pengeinstituttet for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer, herunder særskilt for kontantkonti som nævnt i § 3, stk. 2, vælge at foretage en endelig opgørelse, som indsendes samtidig med indbetaling af afgiften senest den 15. december i afgiftsåret. Afgiftsgrundlaget udgør i så fald det i § 3, stk. 1, og § 3 a nævnte formueafkast i perioden fra den 1. december i året forud for afgiftsåret til den 30. november i afgiftsåret. Ved overgang til denne opgørelse medregnes dog kun afkast fra den 1. januar i afgiftsåret til den 30. november i samme år. Til beregning af den forholdsmæssige afgiftsfritagelse for indeståendet ved udgangen af 1982 efter § 8, stk. 9 og 10, træder værdien af indeståendet den 30. november i afgiftsåret i stedet for værdien af indeståendet ved udgangen af afgiftsåret.

     Stk. 3. Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som afgiften vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter afgiftens betaling underrette den afgiftspligtige om afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket. Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

     § 14. De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

     Stk. 2. For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, opgjorte reserver, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

     § 15. Pengeinstitutter indgiver senest den 15. juli i året efter afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte afgiftspligtige opsparingsformer bortset fra konti, hvor afgiften er endeligt opgjort efter § 13, stk. 2. Opgørelsen for de i § 2, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for året efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Bestemmelserne i § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

     § 16. Ved ophævelse af de i § 2, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3 måneder efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Samtidig med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige underretning om det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne ikke forfaldne renter.

     Stk. 2. Når afgiftspligten for de i § 2, stk. 1, nævnte afgiftspligtige ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved den endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

     Stk. 3. En eventuel saldo ifølge § 4, stk. 4, eller § 4 c medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør efter stk. 2. Såfremt der ved ophævelsen eller ophøret realiseres kursgevinster eller kurstab i forhold til den senest regulerede kursværdi af obligationer og pantebreve m.v., indgår disse ligeledes i afgiftsgrundlaget. Bliver afgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller institutionen et beløb svarende til årets afgiftssats ganget med den beregnede afgiftspligtige del af det negative afgiftsgrundlag.

     Stk. 4. Af forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående afgiftsår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende afgiftsår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke renter. Betales afgiften for det foregående eller for det løbende afgiftsår for sent, anvendes § 19.

     § 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

     § 18. Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16. Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 13, stk. 2, og 14-16 for urigtig, forelægger forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

     Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget underretning om afgiftsændringen.

     Stk. 3. Anser en afgiftspligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter §§ 13, stk. 2, 15 og 16, stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen af afgiften og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert, samt pengeinstituttets kommentar hertil.

     Stk. 4. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der er foretaget af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over pengeinstituttets opgørelse af afgiften, jf. stk. 3. Klager over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

     Stk. 5. Medfører en ændring, at et a conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift. Yderligere afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i pengeinstitutter finder § 13, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

     Stk. 6. Ændres et afgiftsbeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter afgiftsåret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

     Stk. 7. Ligningsrådet kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

     § 19. Hvis afgiften med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for afgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen vedrører.

     Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

     § 20. Hvis opgørelserne efter §§ 12-16 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 2, stk. 2, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, eller pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og opkræver afgiften hos de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8 uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af afgiften forlænges.

     Stk. 2. Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 12-17, til betaling sker.

     Stk. 3. Den centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, og pengeinstitutter med konti som nævnt i § 2, stk. 2, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.

     Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

     § 21. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
  • 2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,
  • 3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.

     Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

     Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, gensidige selskaber og selvejende institutioner eller lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant bødeansvar.

     § 22. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

     Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

     Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

     § 23. Når sager om de i § 21 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

     § 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens anskaffelsessum efter § 4, stk. 3 og 4. I det omfang den nominelle obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres anskaffelsessummerne på grundlag af de gennemsnitlige anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af 1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf. § 4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet anskaffelseskurserne for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog kun reguleres i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.

     Stk. 2. For pantebreve og andre fordringer skal afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen ved udgangen af 1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.

     Stk. 3. Såfremt en afgiftspligtig efter § 2, stk. 1, i 1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en obligationsserie, skal 70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i § 4, stk. 4, omhandlede saldo. Kursgevinsten eller -tabet opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1, henholdsvis er mindre end denne.

     Stk. 4. Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde efter § 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3 og 4, for obligationer som anført i § 25, stk. 2-4, og for pantebreve og andre fordringer til handelsværdien ved udgangen af 1983. Den således opgjorte anskaffelsessum anvendes tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.

     § 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2, skal for værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984, anvende en beregnet anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og 4. Den beregnede anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i stk. 2-6 nævnte kurser.

     Stk. 2. For obligationsserier, der var lukket ved udgangen af 1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved udgangen af 1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af restløbetiden frem til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

     Stk. 3. For obligationsserier, der var åbne ved udgangen af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af kursen beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983. Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold til et halvt års forkortelse af restløbetiden, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en vægt svarende til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983. Førstnævnte kurs tillægges en vægt svarende til resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved udgangen af 1983.

     Stk. 4. For obligationsserier, der åbnes i 1983, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede køberkurser i 1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983, dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

     Stk. 5. For certifikater i investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien ved udgangen af 1983.

     Stk. 6. For pantebreve anvendes kurs 90.

     Stk. 7. For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er påløbet ved udgangen af 1983.

     § 26. For afgiftsåret 1984 beregnes prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.

     § 27. Hvis der ved indgåelse af en forsikringsaftale med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren oplysning eller tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af forsikringsselskabets overskud eller forrentning af de opsparede beløb, er det størrelsen af overskuddet eller forrentningen efter betaling af afgiften efter denne lov, der danner grundlag for bonustildelingen.

     § 28. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder:

  • 1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9,
  • 2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 12-16,
  • 3) (* 6) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
  • 4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3, litra a og b, nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og Skattestyrelsen til brug ved beregningen af afgiftssatsen, og frister for afgivelse af disse oplysninger,
  • 5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4,
  • 6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter § 4, stk. 3 og 4, opgøres på en særlig forenklet måde for værdipapirer tilhørende kontohavere efter § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3, litra a, kan vælge en tilsvarende opgørelsesmåde,
  • 7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald i værdien af fast ejendom efter § 4 b,
  • 8) regler for omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi efter § 4 b og § 4 c,
  • 9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13, stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale afgiften,
  • 10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i § 8, stk. 11, nævnte overførsler.

     Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne.

     § 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ myndighed.

     § 29. Afgift svares første gang for afgiftsåret 1984.

     § 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 2. september 1993

Ole Stavad

    / Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1992-93. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidli

gere ændringer i realrenteafgiftsloven er kun medtaget i det omfan

g, de skønnes at have betydning.

(* 2) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, træder i den her anførte affattelse i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, (dvs. den 9. maj 1993), jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 272 af 6. maj 1993.

(* 3) Bestemmelsen i § 3, stk. 2, i den her anførte affattelse samt § 3 d har virkning fra og med den 1. januar 1993, jf. § 4 i lov nr. 186 af 14. april 1993.

(* 4) Bestemmelsen i § 3, stk. 3, nr. 2, har i den her anførte affattelse virkning for obligationer, der udstedes til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996, jf. § 11 i lov nr. 209 af 28. april 1993.

(* 5) § 3, stk. 3, nr. 12, § 3 b, stk. 7, samt § 3 c, stk. 5, sidste pkt., har i den har anførte affattelse virkning fra og med realrenteafgiftsåret 1993, jf. § 2 i lov nr. 274 af 6. maj 1993.

(* 6) §§ 3 b, 3 c, § 4 d samt bestemmelsen i § 28, stk. 1, nr. 3, i den her anførte affattelse finder anvendelse fra og med afgiftsåret 1993, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1034 af 19. december 1992. En uudnyttet tildelt kvote for 1992 kan overdrages til en anden institution, hvis overdragelsen sker til brug i afgiftsåret 1993. Den resterende del af den uudnyttede tildelte kvote for 1992 kan den afgiftspligtige fremføre til 1993. Der kan dog højst fremføres et beløb svarende til 50 pct. af den tildelte kvote for 1992. For 1993 udgør den samlede kvote 1,8 mia. kr. For 1994 udgør den samlede kvote 1,9 mia. kr. Størrelsen af den enkelte afgiftspligtige kvote for de to år beregnes efter de regler, der følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986, jf. § 2, stk. 2 og 5, i lov nr. 1034 af 19. december 1992.

(* 7) Afkast fra ejendomme, som var fritaget for realrenteafgift efter reglerne i lovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, er fritaget fra realrenteafgift efter de regler, der gælder for ejendomme, der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 1034 af 19. december 1992.

(* 8) § 3 c, stk. 5, 1. pkt., gælder ikke for fast ejendom, som den afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 1034 af 19. december 1993.