Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 611 af 14. oktober 1988 med de ændringer, der følger af § 22 i lov nr. 700 af 22. november 1988, § 3 i lov nr. 361 af 31. maj 1989 og § 21 i lov nr. 825 af 19. december 1989.


§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b. fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d. fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter.

§ 3. Afgift svares af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Stk. 2. Afgift svares endvidere af den, der til eget brug fremstiller elektricitet.

§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos toldvæsenet.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a. leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

b. udføres til udlandet.

§ 6. Afgiften svares efter følgende satser: (* 2)

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 29,5 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 33,0 øre pr. kWh.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 7. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af skatteministeren.

§ 8. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til toldvæsenet angive størrelsen af de i månedens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a conto-opkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

§ 9. Afgiften af de i en måned stedfundne leverancer m.v. skal indbetales til toldvæsenet inden udgangen af den følgende måned.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra sidste rettidige indbetalingsdag, dog mindst 50 kr. (* 3)

§ 10. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

  • 1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og
  • 2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser. Spørgsmål om afgrænsningen af disse ydelser afgøres af det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn.

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 9.

Stk. 4. Ved opgørelsen af forbruget efter stk. 1 medregnes ikke afgift af afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Stk. 5. Skatteministeren kan dog gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når energipolitiske hensyn taler derfor.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under eet.

Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 8. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 23 anførte regler.

Stk. 9. Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst een gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfritagelse for elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 22 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer. (* 1)

§ 11 a. Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af afgift af kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring.

§ 11 b. Skatteministeren bemyndiges til at yde et tilskud på 23 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som leveres til elforsyningsnettet. Der ydes ikke tilskud til producenterne i det omfang, disse kan få tilbagebetalt elafgift efter § 11.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk. 1, herunder om at tilskuddet skal ydes for nærmere angivne perioder.

§ 12. Toldvæsenet er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Toldvæsenet er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde toldvæsenet fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele toldvæsenet enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 14. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 8 eller § 11, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan toldvæsenet foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.3)

§ 14 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.1)

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber og lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 16. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 15 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger.

§ 17 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 14, stk. 3.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 17 b. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.3)

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 19. (Udeladt)

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 4. november 1991

Anders Fogh Rasmussen

/ K. Hoffritz

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Officielle noter

1) Lov nr. 700 af 22. november 1988 (indsættelse af § 11, stk. 10, og § 14 a) trådte i kraft den 30. november 1988.

2) Lov nr. 361 af 31. maj 1989 (forhøjelse af afgiftssatsen) er trådt i kraft med virkning fra den 1. juni 1989.

3) Lov nr. 825 af 19. december 1989 (forhøjelse af mindsterentebeløbet og indsættelsen af § 17 b) trådte i kraft den 1. januar 1990.