Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 16. september 1992 med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 421 af 25. juni 1993, § 6 i lov nr. 427 af 25. juni 1993, § 6 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, § 3 i lov nr. 485 af 30. juni 1993 og § 2 i lov nr. 486 af 30. juni 1993. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra og med indkomståret 1994.


§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

  • 1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.
  • 2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.
  • 3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:
  • a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,
  • b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
  • c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

§ 1A. (Ophævet).

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler.

Stk. 2. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, 4, eller stk. 2, 2. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens §§ 5 A og 5 B tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jf. herved §§ 16-21.

Stk. 3. Ved ændringer, der medfører, at beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-6, eller efter stk. 2, 1. pkt., enten skal gælde i stedet for reglerne i denne lov eller skal afløses af reglerne i denne lov, eller ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens §§ 5 B og 5 C tilsvarende anvendelse, for så vidt der ikke ved denne lov er fastsat afvigende bestemmelser, jf. herved §§ 16-21.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1 og 2 nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-6.

Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan fritage fonde som nævnt i § 1, nr. 1, for beskatning af gaver, for så vidt der er tale om:

  • 1) gaver, hvorved en fond oprettes,
  • 2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides, eller
  • 3) gaver til fonde med udelukkende almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige formål, når gaven består af bestemte aktiver eller beløb til erhvervelse eller forbedring af bestemte aktiver, og når aktivet direkte tjener til opfyldelse af fondens formål.

Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at der i stedet svares en afgift, der udgør 20 pct. ved stiftelse af fonde og 35 pct. ved udvidelse af grundkapitalen. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde helt fritage for afgiften efter denne bestemmelse.

Stk. 5. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i §§ 8 og 9.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 2, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, eller 2, i denne lov.

Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1 og 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af et eller flere konkrete almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.

Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Det samme gælder, hvis en hensættelse anvendes til et andet end de oprindelig fastsatte formål, jf. dog stk. 6. Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

Stk. 6. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist eller til andre almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål end de oprindelig fastsatte.

Stk. 7. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, nævnte fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1, nævnte fonde foretager fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med een decimal.

Stk. 4. Ved beregning af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil.

§ 7. (Ophævet).

§ 8. (* 2) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. ligningslovens § 14 J, og fortjeneste og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf. ligningslovens § 16 E. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset om disse ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 4, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller § 10.

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Stk. 3. (* 3) Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

§ 11. (* 4) Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. (* 5) Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat, tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori fonden eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

§ 14. Fonde og foreninger omfattet af denne lov sættes i skat i den kommune, hvor de ifølge vedtægten har hjemsted.

§ 15. Selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1,

  • 1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom,
  • 2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål,
  • 3) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde og foreninger.

§ 15 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 16. For det skatteår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter reglerne i denne lov (overgangsskatteåret), foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne overgangsregler, for så vidt fonden eller foreningen ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende aktiver.

§ 17. (* 6) I det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller foreningen ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret.

Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringssudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. (* 7) Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for overgangsskatteåret foreliggende vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 1. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller anskaffelsessummen til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end anskaffelsessummen opgjort efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3.

Stk. 2. Har fonden eller foreningen forud for overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 2, stk. 1, litra a og b, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skal fonden eller foreningen desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er indtrådt forud for overgangsskatteåret. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum. Er ejendommen erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen dog efter § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses- eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes eller foreningers fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

§ 21 A. (* 2) Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 16 E, der vedrører formuegoder anskaffet inden begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 F siden anskaffelsen.

§ 22. Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et eller flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 15. september 1993

Ole Stavad

/ Lars H. Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1992-93. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i fondsbeskatningsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) § 8, stk. 1, og § 21 A, i den her anførte affattelse har virkning for formuegoder, der afstås og erhverves den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 8 i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 3) § 10, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra den 19. maj 1993, jf. § 19 i lov nr. 421 af 25. juni 1993.

(* 4) Nedsættelsen af beskatningsprocenten fra 38 til 34 pct. i § 11, stk. 1, er sket samtidig med indførelsen af en acontoskatteordning. Der kan henvises til reglerne i selskabsskatteloven, der også gælder for fonde og foreninger. Ændringen trådte i kraft den 1. maj 1992, og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. lov nr. 291 af 29. april 1992, § 5, stk. 1 og 2.

(* 5) § 11, stk. 2, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1994, jf. § 3 i lov nr. 486 af 30. juni 1993. Selskabsskattelovens § 17, stk. 2, (udlandslempelsen) er ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993. I lovens § 4 bestemmes:

» Stk. 1. Godtgør et af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattende fonde og foreninger.«

(* 6) § 17 i den her anførte affattelse har virkning for driftsmidler og skibe, der anskaffes eller afstås fra og med indkomståret 1994, jf. § 4 i lov nr. 485 af 30. juni 1993. For skattepligtige, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før 19. maj 1993, gælder dette dog kun anskaffelser og afståelser som ovenfor nævnt, der finder sted den 19. maj 1993 eller senere.

(* 7) § 20 i den her anførte affattelse har virkning for ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 6 i lov nr. 427 af 25. juni 1993.