Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven)(* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1090 af 21. december 1994, § 3 i lov nr. 90 af 8. februar 1995, § 1 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, § 1 i lov nr. 256 af 19. april 1995, § 1 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, § 14 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, § 8 i lov nr. 412 af 14. juni 1995 og § 2 i lov nr. 425 af 14. juni 1995.


Afsnit I

Skattepligten

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

  • 1) indregistrerede aktieselskaber,
  • 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

2 a) (* 2) sparekasser, andelskasser, sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. og foreninger oprettet i henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v.,

2 b) (* 3) Post Danmark,

  • 3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse,

3 a) brugsforeninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, hvis leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes medlemmers private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - ved udlodninger til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, anvender den stedfundne omsætning med de pågældende medlemmer som grundlag for udlodning til disse, eller som ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet, og som ikke er omfattet af nr. 3,

  • 4) foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3 a,
  • 5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven,

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

  • a) indtjente renter, fordelt over den periode renteindtægten vedrører, og udbytter,
  • b) erhvervede eller skattepligtige gevinster og tab som omhandlet i kursgevinstloven og
  • c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse, realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 d nedsat med eventuelle tab efter samme bestemmelse,

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

  • 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Stk. 2. Ved opgørelsen af medlemskredsen for de i stk. 1, nr. 3, omhandlede andelsforeninger skal koncernforbundne selskaber anses som et medlem. Afgørelsen af, hvorvidt der foreligger koncernforbundne selskaber, sker i overensstemmelse med bestemmelserne i kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. Hvis et af medlemmerne i en andelsforening er en andelsforening omfattet af stk. 1, nr. 3, indgår denne forenings medlemmer ved opgørelsen af medlemskredsen.

Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte begrænsning, hvorefter omsætningen med ikkemedlemmer maksimalt må udgøre 25 pct. af den samlede omsætning, anses for væsentligt overskredet, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i et indkomstår overstiger 35 pct. af den samlede omsætning. Overskridelsen anses for at være af længere varighed, såfremt omsætningen med ikkemedlemmer i hvert af tre på hinanden følgende indkomstår har overskredet 25 pct. Såfremt omsætningen med ikkemedlemmer på ny bliver mindre end 25 pct. af den samlede omsætning, omfattes foreningen først af stk. 1, nr. 3, når dette har været tilfældet i hvert af 3 på hinanden følgende indkomstår. Ved opgørelsen af omsætningen med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer anvendes den opdeling af omsætningen, der foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. §§ 15-16 A.

Stk. 4. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.

Stk. 5. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 6. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7. (* 4) Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

  • a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed,

b)(* 5) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 29 eller § 29 S,

c)(* 6) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

  • d) (ophævet)
  • e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
  • f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i personskattelovens § 19 a, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
  • g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3. De herværende befuldmægtigede for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1)(* 7) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b.

  • 2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
  • 3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.
  • 4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.
  • 5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.
  • 6) Boligselskabernes Garantifond, Landsbyggefonden for det almennyttige Byggeri samt boligselskaber, der er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af almennyttigt boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.
  • 7) Danmarks Nationalbank.
  • 8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  • 9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.
  • 10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
  • 11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til saneringsformål.
  • 12) Værdipapircentralen.
  • 13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
  • 14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
  • 15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.
  • 16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder, TV 2-fonden samt det i § 15 x i lov om radio og fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab.
  • 17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for Østlandene.
  • 18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. (* 8) Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent.

Stk. 4. Når omstændighederne taler derfor, kan skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder, uanset om de pågældende foreninger m.v. efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 5. De i stk. 2-4 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).

Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1, nr. 4, omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er optaget i dets vedtægter.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4. (* 8) Skattepligten for her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v., der ikke er undtaget fra skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen.

Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 3. (* 4) For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.

§ 4 A. (* 9) Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end den faktiske anskaffelssum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

Stk. 5. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.

§ 5. (* 8) Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab m.v. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted.

Stk. 3. Likvidator eller bestyrelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen eller overgangen m.v., jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af skatteministeren, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af skatteministeren. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 4. Overgang m.v., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 5. (* 6) Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. For skattepligtige foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse, når foreningen m.v. helt eller delvis ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 7. (* 9) Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passer, som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.

§ 5 A. (* 8) Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter andre regler i § 1, fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen. Ved overgang til beskatning efter § § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, anses overgangen for sket ved udgangen af det indkomstår, hvori overgangen sker. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved en ændring som nævnt i stk. 1 skal bestyrelsen inden 1 måned efter ændringen indsende en anmeldelse til vedkommende kommunale skattemyndighed med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Reglerne i § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. En overgang som nævnt i stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

§ 5 B. Indtræder der en sådan ændring, at et selskab eller en forening m.v. overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, får overgangen først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Stk. 2. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 finder reglerne i § 35 K samt fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved en overgang som nævnt i stk. 1 skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet skal angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 4. Det efter stk. 3 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første række at hidrøre fra det efter stk. 3 opgjorte beløb.

Stk. 5. Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 3 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 4.

Stk. 6. Ved en senere overgang som nævnt i § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 3 opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en overgang som nævnt i stk. 1, en fusion som nævnt i fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, eller en omdannelse som nævnt i fusionsskattelovens § 14 e.

Stk. 7. Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsdeling eller opløsning, ligesom bestyrelsen skal oplyse, såfremt foreningens omsætning med ikkemedlemmer udgør mere end 25 pct. af den samlede omsætning.

Stk. 8. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, i det omfang en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4, foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, som ikke overstiger foreningens skattepligtige indkomst efter skat i det forudgående indkomstår. Foretages overskydende udlodninger eller andre udlodninger end nævnt i ligningslovens § 16 A, skal stk. 4, 2. og 3. pkt., finde anvendelse for denne del.

Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen for en forening, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 4, samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse, i hvilket omfang foretagne udlodninger er omfattet af stk. 4 eller stk. 8.

§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.

§ 6. (* 8) For selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder skattepligten på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for, uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

§ 7. (* 8) Når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, og som i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b eller f, undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen eller ophøret. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7 A. (* 5) Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. samt formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8. (* 5) Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Stk. 2. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger gælder reglerne i §§ 14-16 A.

§ 9. (* 4) De i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a), b) og f), og § 3, stk. 1, nr. 18, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige. Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.

Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne ikke er skattefri af dividenden m.v. i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4. Det er endvidere en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.

§ 10. (* 10)(* 11) Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet eller foreningen m.v. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Har et selskab eller en forening m.v. et andet indkomstår end kalenderåret, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 2. april i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for. Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. april i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 2. Indkomståret skal udløbe ved udgangen af et kvartal for

  • 1) selskaber og foreninger m.v., der stiftes eller anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 1. juli 1994 eller senere,
  • 2) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere omlægger indkomståret, eller
  • 3) selskaber og foreninger m.v., der den 1. juli 1994 eller senere overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet. Dette gælder dog først fra og med det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori selskabet overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 3. Ligningsrådet kan tillade, at indkomståret ikke skal udløbe ved udgangen af et kvartal, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at særlige forhold for selskabet eller foreningen m.v. tilsiger dette.

Stk. 4. Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 5. (* 8) Såfremt en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan Ligningsrådet, såfremt der med denne indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v. For selskaber som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan Ligningsrådet bestemme, at indkomståret for selskabet eller foreningen m.v. udløber ved udgangen af et kvartal.

Stk. 6. Fremkommer der ved omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.

§ 11. (Ophævet)

§ 12. Såfremt et her hjemmehørende selskab eller forening m.v., der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at ville have opnået, hvis selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske virksomhed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske selskaber og foreninger m.v., såfremt den i § 2, stk. 1, litra a), omhandlede virksomhed med fast driftssted her i landet udøves som en filialvirksomhed af den i udlandet udøvede hovedvirksomhed.

Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

  • 1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)(* 4)(* 7) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

  • 3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
  • 4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. (* 12) Reglerne i stk. 1, nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne del.

Stk. 4. (* 12) Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4. Det gælder dog kun den del af beløbet, som overstiger de i 2. pkt. nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber som omhandlet i stk. 5, eventuelt nedsat efter § 1, stk. 4.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For udlodninger fra udenlandske investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 a, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4, gælder dette endvidere kun den del af beløbet, som overstiger de nævnte renter, kursgevinster, aktieavancer og udbytter fra selskaber, der ikke er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, bortset fra udbytte fra udenlandske selskaber omfattet af dette stykke, eventuelt nedsat som nævnt i § 1, stk. 4.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B. (* 13) Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 8, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

§ 13 C. (* 14) Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er foretaget i indkomstårene 1959-89 med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som pr. 31. december 1994 endnu ikke er anvendt, medregnes ved opgørelsen af forsikringsselskabets skattepligtige indkomst efter reglerne i 2.-5. pkt. For hver 10 procentpoint forsikringsselskabets forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, ultimo indkomståret er nedbragt i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser for egen regning, bortset fra bonusudjævningshensættelser, pr. 31. december 1994, medregnes 10 procent af sikkerhedsfondshenlæggelsen pr. 31. december 1994 ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Nedbringes sikkerhedsfondshenlæggelsen helt eller delvis, herunder ved overdragelse, medregnes et tilsvarende beløb ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der er medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af sikkerhedsfondshenlæggelser, der for det pågældende eller senere indkomstår skal medregnes ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. pkt. Sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen i medfør af 2. og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Ved overdragelse af forsikringer, som den 31. december 1994 var omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og som ikke er blevet aktuelle inden den 31. december 1995, fra et skadesforsikringsselskab til et livsforsikringsselskab, finder stk. 1, 3. pkt., ikke anvendelse på en samtidig overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser til livsforsikringsselskabets sikkerhedsfond. Dette gælder dog højst overdragelse af sikkerhedsfondshenlæggelser svarende til den del af skadesforsikringsselskabets sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 31. december 1994, der svarer til forholdet mellem de overførte forsikringer og alle forsikringer i skadesforsikringsselskabet pr. 31. december 1994. Ved overdragelse til et livsforsikringsselskab er det endvidere en betingelse, at det modtagende livsforsikringsselskabs sikkerhedsfondshenlæggelser og hensættelser som nævnt i stk. 1 pr. 31. december 1994 forøges med de til de overførte forsikringer svarende henlæggelser og hensættelser. Ved anvendelse af stk. 1 på det modtagende selskab betragtes de forøgede henlæggelser til sikkerhedsfond som ubeskattede henlæggelser.

Stk. 3. Såfremt der i forbindelse med en overdragelse af de i stk. 2 nævnte forsikringer ikke sker en samtidig overdragelse af alle de sikkerhedsfondshenlæggelser, der kan overdrages skattefrit efter samme stykke, skal skadesforsikringsselskabet medregne den ikke overdragne del af disse henlæggelser i sin skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor forsikringerne overdrages.

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Opgørelsen af indkomsten foretages efter reglerne i §§ 15, 16 og 16 A. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Opgørelsen af formuen foretages i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen bortses der fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår. Endvidere bortses der fra andele i andre andelsforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, fastsatte procenter.

§ 15. Andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforeninger, således at foreningen har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens salg til medlemmer til anvendelse ved udøvelsen af medlemmets bedrift eller ved udøvelsen af medlemsforeningers medlemmers bedrift. Omsætning med medlemmer udgør endvidere salg til medlemmer af færdigvarer og hjælpestoffer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforeninger, eller med indkøbsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16. Andelsforeninger, der driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, således at foreningen har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter eller tjenesteydelser, skal opgøre indkomsten efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Indkomsten opgøres som 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem andelsforeningens omsætning med medlemmer og den samlede omsætning, og 6 pct. af den resterende del af formuen. Overstiger omsætningen med ikkemedlemmer ikke 3 pct. af den samlede omsætning, ansættes indkomsten dog til 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Omsætning med medlemmer udgør andelsforeningens opkøb af råvarer eller produkter hos medlemmer, som er produceret af medlemmer eller af medlemsforeningers medlemmer, samt opkøb af færdigvarer og hjælpestoffer hos ikkemedlemmer til anvendelse i produktionen.

Stk. 4. Omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforeninger, eller med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i § 16 A, stk. 1, og som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af andelsforeningens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

§ 16 A. Såfremt der er tale om en andelsforening, der både driver virksomhed som indkøbsforening, jf. § 15, og produktions- og salgsforening, jf. § 16, skal foreningen foretage en opdeling af virksomheden i henholdsvis en indkøbsforeningsfunktion og en produktions- og salgsforeningsfunktion. Fordelingen af omsætningen skal foretages særskilt for de to funktioner efter reglerne i § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3. Afgørelsen af, om omsætning med ikkemedlemmer overskrider 25 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 3, foretages på grundlag af et vægtet gennemsnit af de to opgørelser. Omsætning med ikkemedlemmer i den af funktionerne, der har den største omsætning, må dog ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct.

Stk. 2. Indkøbsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som indkøbsforening eller med indkøbsforeningsfunktion i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsenaf indkøbsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning. Produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med andelsforeninger, der udelukkende driver virksomhed som produktions- og salgsforening, eller med produktions- og salgsforeningsfunktionen i andelsforeninger som nævnt i stk. 1, som ikke er medlemmer, skal hverken medregnes ved opgørelsen af produktions- og salgsforeningsfunktionens omsætning med henholdsvis medlemmer og ikkemedlemmer eller ved opgørelsen af den samlede omsætning.

Stk. 3. Såfremt andelsforeningens formue kan opgøres som hørende til henholdsvis indkøbsforeningsfunktionen og produktions- og salgsforeningsfunktionen, skal indkomstopgørelsen foretages særskilt på grundlag af de to formueopgørelser efter reglerne i § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2. Indkomstopgørelsen kan dog altid foretages på grundlag af den samlede formue og et vægtet gennemsnit af de to opgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17. (* 7) Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. (* 7)(* 15) Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 5, eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 4. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 5. (* 4) Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Stk. 6. For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 5 og 6, i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 17 A. (Ophævet)

§ 17 B. (Ophævet)

§ 18. (Ophævet)

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattepligtige beløb efter § 5 B, stk. 4, beskattes med 50 pct.

§ 20. (Ophævet)

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 22. Inden skatten beregnes efter foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2. (* 3) Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse for Post Danmark og eventuelle hermed sambeskattede datterselskaber.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning

§ 24. (* 8)(* 16) Aktieselskaber, der er hjemmehørende her i landet, sættes i skat i den kommune, i hvilken de ifølge registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hjemsted den 5. september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, jf. dog stk. 3 og 4. Andre her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. ansættes i den kommune, i hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. (* 8) Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a) og b), ansættes i den kommune, i hvilken den skattepligtige virksomhed er beliggende den 5. september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra c), der beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende den 5. september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende den 5. september i indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 5. september i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 3. Skatteministeren afgør i tvivlstilfælde spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at selskaber eller foreninger m.v. skal sættes i skat i en anden kommune end den kommune, hvori selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i stk. 1 i løbet af indkomståret overgår til udelukkende eller i væsentlig grad ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, sættes selskabet eller foreningen m.v. i skat i den kommune, i hvilken selskabet eller foreningen m.v. er sat i skat det foregående indkomstår, uanset at selskabet eller foreningen m.v. ændrer hjemsted eller flytter hovedkontor. Selskabet eller foreningen m.v. sættes i skat i den pågældende kommune for de indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. ikke har erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 5. (* 3) Post Danmark og eventuelle sambeskattede datterselskaber skatteansættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og foreninger m.v.

§ 26. (* 17) Det påhviler de kommunale skattemyndigheder at udsende selvangivelsesskema til alle skattepligtige selskaber og foreninger m.v., der kan anses for skattepligtige, og som ikke er fritaget for pligten til at indgive selvangivelse efter § 27, stk. 2 eller 3, senest 1 måned før selvangivelsesfristens udløb, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 2. Den omstændighed, at et selskab eller en forening m.v. ikke får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

§ 27. De i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. skal indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. For selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår udløber i perioden 1. januar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. juli i samme kalenderår. Udløber fristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelsen indgives rettidigt den følgende søndag. Selvangivelsen skal indgives til den kommunale skattemyndighed, der skal foretage ansættelsen, jf. § 24.

Stk. 2. (* 8) Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, hvis foreningen ikke har indtægt eller fortjeneste eller tab som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, eller hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Stk. 3. (* 6) Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra c), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

Stk. 4. Den kommunale skattemyndighed kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, for så vidt sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse.

§ 28. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, ansættes indkomsten til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. (* 8) Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger rettidigt, forhøjes indkomstskatten reguleret efter § 29 B, stk. 6, og med eventuelt tillæg efter § 30 A, stk. 1, med 1 pct. for hver dag, fristen for selvangivelsens rettidige indsendelse er overskredet. Forhøjelsen skal udgøre mindst 500 kr., og den må i intet tilfælde overstige 5.000 kr. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse med hensyn til selvangivelses- og regnskabsoplysninger, som selskabet eller foreningen m.v. er pligtig at afgive, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. (* 10) Forhøjelse efter stk. 2 indgår ikke i den skat, hvoraf der beregnes lempelse efter § 17, stk. 3, efter § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 (Ophævelse af udlandslempelsen), efter ligningslovens § 33 eller efter gældende overenskomster med fremmede stater, Færøerne eller Grønland til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Stk. 4. Indgivelse af selvangivelse for selskaber og foreninger m.v. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af vedkommende kommunale skattemyndighed. Bøderne tilfalder statskassen.

§ 29. (* 8) Har et selskab eller en forening m.v. indgivet selvangivelse og vedlagt denne et regnskab, der på indsendelsestidspunktet endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives vedkommende kommunale skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab. Indsendelse af meddelelsen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder i overensstemmelse med reglerne i § 28, stk. 4.

Stk. 2. Er den i stk. 1 omtalte meddelelse ikke indsendt rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning med hensyn til regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, skal den hertil svarende forhøjelse af indkomstskatten opkræves med et tillæg, der beregnes efter samme regler som angivet i § 28, stk. 2.

§ 29 A. Selskaber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke.

Stk. 3. Der beregnes ikke ordinær acontoskat for et datterselskab m.v., der ved den senest foreliggende skatteansættelse var sambeskattet med et moderselskab m.v. For et sådant datterselskab m.v. finder stk. 4 om acontoskat i forbindelse med indtræden af skattepligt tilsvarende anvendelse ved ophævelse af sambeskatning.

Stk. 4. (* 18) Selskaber og foreninger m.v., som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.

Stk. 5. Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B. Beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-8.

Stk. 2. For sambeskattede selskaber m.v. beregnes den samlede indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret hos moderselskabet m.v., jf. § 31.

Stk. 3. Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 113/4 pct. af restskatten.

Stk. 5. (* 8) Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 6, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 7 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 7 pct. af den højeste indkomstskat i indkomståret eller i et af de to seneste indkomstår forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned.

Stk. 6. (* 19) Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 6, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 2 pct. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg på 2 pct. Tilsvarende gælder for indbetalinger som nævnt i § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8.

Stk. 7. Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 8. Tillæg og godtgørelse efter stk. 4-6 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C. Antager selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 4, kan selskabet eller foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D. Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 6, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. Indkomstårets ordinære acontoskat nedsættes med det udbetalte beløb i det omfang, beløbet overstiger de frivillige indbetalinger. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

§ 29 E. (* 10) Selskaber og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 uden samtidig at være omfattet af § 5, stk. 2, betale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Indbetalte ordinære acontoskatter og frivillige acontoindbetalinger efter § 29 A, stk. 4 og 6, for dette indkomstår anses for frivillige indbetalinger efter 1. pkt. Der beregnes ikke tillæg efter § 29 B, stk. 6.

Stk. 2. Såfremt selskabet eller foreningen kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb vil overstige indkomstskatten, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen er foretaget. Anmodning skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indsendelse af selvangivelse. Der ydes ingen godtgørelse m.v. for udbetalte beløb.

§ 30. (* 8) Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen ikke før denne dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om forhøjelsen, forfalder det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen.

Stk. 2. (* 8) Restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ansættelse for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen m.v. om ansættelsen. Restsskatten forfalder dog tidligst samtidig med den restskat, der pålignes på grundlag af skatteansættelsen for det nærmest forudgående indkomstår, jf. stk. 1, 1. pkt. Har et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7 restskat for det afsluttende indkomstår, opkræves intet restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., i det omfang, indkomstskatten er indbetalt inden for den i § 5, stk. 3, angivne frist for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse efter § 29 B, stk. 5.

Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori skattebeløbet efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 4. (* 8) Hvis et selskabs eller en forenings skatteansættelse nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller foreningen en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne, dog tidligst fra den 1. november i kalenderåret efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, af det for meget betalte skattebeløb.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.

§ 30 A. (* 8) For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, forfalder indkomstskatten til betaling den 1. november i det kalenderår, der følger efter indkomståret, eller ved et forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et tillæg på 113/4 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg. Ved skattenedsættelse, jf. § 30, stk. 4, forrentes det for meget betalte skattebeløb dog fra indbetalingsdagen at regne.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, kan vælge at betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 3. (* 10) Selskaber og foreninger m.v. kan for det indkomstår, hvori selskabet eller foreningen m.v. opløses m.v., jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, indbetale indkomstskatten for det afsluttende indkomstår inden for samme frist som angivet i § 5, stk. 3, for indsendelse af anmeldelse. Har et selskab eller en forening m.v. foretaget en frivillig indbetaling af indkomstskat efter 1. pkt., skal der betales restskattetillæg efter § 29 B, stk. 4, 3. pkt., for et resterende restskattebeløb. Har et selskab eller en forening m.v. overskydende skat for det afsluttende indkomstår, ydes ingen godtgørelse.

Stk. 4. (* 8) Når bestående selskaber eller foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed, jf. § 4, skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5. Såfremt der indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 6. Såfremt et eller flere af de af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7. Såfremt to eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 8. (* 18) Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af stk. 4-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. marts og den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29 A, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31. (* 20) Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 6, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. For sambeskattede selskaber påhviler den samlede indkomstskat vedrørende indkomståret moderselskabet. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Tilsvarende tilkommer overskydende skat moderselskabet. De sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Stk. 4. (* 3)(* 21) Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på:

  • 1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
  • 2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.
  • 3) Post Danmark.
  • 4) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.
  • 5) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.
  • 6) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
  • 7) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.

Stk. 5. (* 4) Når et udenlandsk selskab inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. (* 4) Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7. (* 4) Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi ved starten af det første indkomstår under sambeskatningen, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 6 beregnede afskrivninger.

Stk. 8. (* 4) Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelssum og handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen er højere end den faktiske anskaffelssum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessumen.

Stk. 9. (* 4) Udgifter afholdt før det første indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 10. (* 4) Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

§ 32. (* 4)(* 22) Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9.

Stk. 4. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 3 nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.

Stk. 5. Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning.

Stk. 6. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i denne periode.

Stk. 8. Moderselskabet fører en fradragskonto. På fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 10. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-7.

§ 33. Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

§ 33 A. Den, som mod overpris overdrager kapitalandele i et selskab, hæfter med et beløb, der svarer til overdragelsessummen, for betalingen af de skatter og afgifter, der påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. Hæftelsen kan kun gøres gældende, hvis udlæg forgæves er forsøgt hos selskabet. Hæftelsen kan endvidere kun gøres gældende, når overdrageren på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Hvis overdrageren er et selskab m.v., der ikke er fuldt skattepligtigt her til landet, kan hæftelse gøres gældende direkte mod her i landet fuldt skattepligtige personer og selskaber i det omfang, disse direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over det overdragende selskab. Det er en betingelse for hæftelse efter 4. pkt., at de her i landet fuldt skattepligtige på overdragelsestidspunktet vidste eller burde vide, at erhververen betalte overpris for aktierne eller anparterne. Den, der som rådgiver erhvervsmæssigt har medvirket ved overdragelsen, hæfter sammen med overdrageren og de i 4. pkt. nævnte personer og selskaber, når rådgiveren på tidspunktet for sin medvirken vidste eller burde vide, at overdragelsen ville ske til overpris.

Stk. 2. Hvis overdrageren er en person, finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele, der henregnes til hovedaktionæraktier efter personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, dog således, at en ejerandel på 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen anses som hovedaktionæraktier. Hvis overdrageren er et selskab m.v., finder bestemmelsen i stk. 1, 1.-3. pkt., kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3, dog således, at der ved en ejerandel på 10 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab anses at foreligge koncernforbundne selskaber.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder endvidere kun anvendelse, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 4. Overpris efter stk. 1 anses at foreligge, når betalingen for kapitalandelene klart overstiger den forholdsmæssige andel af selskabets nettoværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan, inden en overdragelse af kapitalandele i et selskab finder sted og mod betaling af et gebyr på 400 kr., give forhåndstilsagn om, at en eventuel hæftelse efter stk. 1 ikke vil blive gjort gældende. Tilsagnet kan betinges af, at der stilles hel eller delvis sikkerhed for betalingen af de skatter og afgifter, som påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse på overdragelsestidspunktet. En rådgiver som nævnt i stk. 1, sidste pkt., kan frigøre sig for sin hæftelse, hvis denne inden overdragelsen skriftligt søger forhåndstilsagn bilagt de fornødne oplysninger om den påtænkte overdragelse. Told- og skattemyndighedernes afgørelse af spørgsmålet om eventuelt forhåndstilsagn og om betingelserne herfor skal foreligge inden 3 måneder fra modtagelsen af alle oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved afgivelse af forhåndstilsagn, herunder om, at afgørelser om forhåndstilsagn ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 6. Imod overdragerens eller rådgiverens protest kan hæftelse efter stk. 1 kun gøres gældende efter Ligningsrådets bestemmelse.

§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. (Ophævet)

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a, skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. For sådanne bygninger eller installationer, der i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi.

Stk. 3. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i afskrivningsloven.

§ 35 B. (Ophævet)

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af sparekassens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog vælge af lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret eller den kontantomregnede anskaffelsessum til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end den i 1. pkt nævnte værdi.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Investeringsforeningen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens indtræden.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder § 5 C, stk. 2, anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse på andre aktiver og passiver.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 3. (* 23) For foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, finder fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse. § 5 B, stk. 3-9, finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For andelskasser, der fra og med indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 35 K. (* 8) Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-11 pkt. samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 2. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under et. For aktiver omfattet af ligningslovens § 14 J udgør anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen. For aktiver omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 F siden anskaffelsen.

Stk. 2. (* 8) Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 14 J eller § 16 E, omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 4, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller beskatning i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v., der fra og med indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 2 a, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6.

§ 35 L. (* 24) For foreninger, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, finder § 5 A tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. (* 23) Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 29 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.

Stk. 3. (* 8)(* 24) Når foreningen opløses eller overgår fra beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller bliver undtaget fra beskatning i medfør af § 3, skal et eventuelt resterende skattepligtigt beløb efter stk. 2 medregnes til foreningens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori opløsningen eller overgangen sker.

§ 35 M. (* 25) Værdien af aktier, der i henhold til § 52 k i lov om banker og sparekasser m.v. overdrages til en forening, medregnes ikke ved opgørelse af foreningens skattepligtige indkomst.

§ 36. (* 26)(* 27) For selskaber og foreninger m.v., der omfattes af § 10, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke udløber ved udgangen af et kvartal, forlænges indkomståret til udgangen af det løbende kvartal, når indkomståret udløber i perioden 1. april - 30. december. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen af juli eller oktober kvartal eller forkorte indkomståret til udgangen af april eller juli kvartal. For selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår udløber i perioden 1. januar - 30. marts, forkortes indkomståret til udløb med udgangen af det foregående kalenderår. Selskabet eller foreningen kan dog i stedet vælge at forlænge indkomståret til udgangen af januar kvartal.

§§ 37-38. (Ophævet)

§ 39. (* 28) (Ophævet)

§ 40. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 374 af 18. maj 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, har følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, har § 1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har § 1, nr. 2-27 og 29-38, § 2, nr. 1 og 3, § 3, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2-7, § 6, § 7, § 8, nr. 1-3, og §§ 9-16 virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 3. De tre indkomstår i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal først beregnes fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995.

Stk. 4. Selskabsskattelovens § 30 A, stk. 4 og 7, finder tilsvarende anvendelse, såfremt et selskab eller en forening m.v. i medfør af reglerne i denne lov fremtidig skal beskattes efter andre bestemmelser i selskabsskatteloven end hidtil.

Stk. 5. Selskabsskattelovens § 13, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 19, finder endvidere anvendelse for udbytte, der modtages fra foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, i perioden fra og med den 27. oktober 1993 til og med den 18. januar 1994, når indkomståret 1994 er påbegyndt i samme periode.

Stk. 6. § 8, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 1995. For udlodninger, der oppebæres den 31. december 1994 eller tidligere, gælder personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, dog kun for den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem på den ene side foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 7. § 3, stk. 5, i lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger finder dog ikke anvendelse for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, hvis indkomståret 1994 er påbegyndt i perioden fra og med den 27. oktober 1993 til og med den 18. januar 1994.

Stk. 8. § 4, nr. 2, har virkning for fordringer, der udstedes fra og med den 27. oktober 1993.

Stk. 9. § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, og § 5, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 1995.

Stk. 10. For andelskasser og sammenslutniinger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. udgør indkomstskatten efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, 15 pct. for indkomståret 1995 og 25 pct. for indkomståret 1996.

Stk. 11. § 1, nr. 28, har virkning fra og med indkomståret 1997. Til og med indkomståret 1996 finder selskabsskattelovens § 31, stk. 3, nr. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, anvendelse.

Stk. 12. For indkomståret 1994 anses sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Stk. 13. Den i § 10, nr. 1, angivne procent udgør dog 30 til og med den 31. december 1995. Har en skattepligtig med bagudforskudt indkomstår 1996 oppebåret udbytte i perioden mellem indkomstårets begyndelse og 1. januar 1996, udgør endelig skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, og § 15, stk. 2, 30 pct. af denne del af aktieindkomsten. De i 1. pkt. nævnte udbytter anses i størst muligt omfang for at udgøre den del af aktieindkomsten for 1996, for hvilken der beregnes endelig skat.

§ 18

Stk. 1. For andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der ved udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, finder bestemmelsen fortsat anvendelse, medmindre der er tale om andelsbeviser eller andele i en andelsforening, der fra og med indkomståret 1994 henholdsvis indkomståret 1995 omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4.

Stk. 2. Andelsbeviser eller andele i selskaber og foreninger m.v., der inden for de seneste 10 år har været omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 15. september 1993, kan fortsat indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 7, og i kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7.

§ 19

I perioden fra og med 27. oktober 1993 og indtil udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994 finder reglerne i §§ 20-25 anvendelse.

§ 20 (* 29)

Stk. 1. Ved en ændring som nævnt i selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, skal der ske en opgørelse af den formue, som er opsamlet i selskabet eller foreningen m.v. under beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., eller en tilsvarende beskatning. Beløbet opgøres som handelsværdien ved overgangen fratrukket en eventuel indbetalt andelskapital. Såfremt selskabet eller foreningen tidligere har været beskattet efter andre regler i § 1, opgøres beløbet som differencen mellem handelsværdien af selskabets eller foreningens aktiver og passiver ved overgangen og handelsværdien ved indtræden af beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., eller en tilsvarende beskatning. Fra handelsværdierne trækkes en eventuel indbetalt andelskapital. Beløbet angives ved selvangivelsen for overgangsåret.

Stk. 2. Det efter stk. 1 opgjorte beløb er skattepligtig indkomst for selskabet eller foreningen m.v. Beskatningen indtræder dog først i takt med, at selskabet eller foreningen efter overgangen foretager udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen m.v. endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af egne udstedte andelsbeviser. Udlodninger m.v., der foretages efter overgangen, anses i første række for at hidrøre fra det efter stk. 1 opgjorte beløb.

Stk. 3. Skattepligtige beløb efter stk. 2 beskattes med 50 pct.

Stk. 4. Ved selvangivelsen skal selskabet eller foreningen m.v. give oplysning om den del af det efter stk. 1 opgjorte beløb, der endnu ikke er beskattet efter stk. 2.

Stk. 5. Ved en senere overgang som nævnt i selskabsskattelovens § 5 A ophører beskatningen af det efter stk. 1 opgjorte beløb. Beskatningen af den resterende del af beløbet indtræder dog på ny, såfremt der senere sker en overgang m.v., der er omfattet af stk. 1 eller af selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, fusionsskattelovens § 12, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, eller fusionsskattelovens § 14 e, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved en fusion som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2.

Stk. 7. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved en omdannelse til aktieselskab i henhold til aktieselskabslovens § 135 af en indkøbsforening, en produktions- og salgsforening eller en hovedforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, og stk. 2, 2. pkt.

§ 21

Stk. 1. Udlodninger m.v., der beskattes i selskabet eller foreningen m.v. efter reglerne i § 20, er skattefri for modtagerne, og der skal ikke ske indeholdelse af udbytteskat. Skattekontrollovens § 2, stk. 6, 2. pkt., gælder ikke for de i 1. pkt. nævnte udlodninger m.v.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan brugsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ikke foretage fradrag for dividende m.v., der er skattefri for medlemmerne i medfør af stk. 1.

Stk. 3. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 b finder ikke anvendelse, såfremt selskabet eller foreningen m.v. er undergivet beskatning efter reglerne i § 20.

§ 22

Ved en omddannelse som nævnt i § 20, stk. 6, finder fusionsskattelovens §§ 9, 11 og 13 tilsvarende anvendelse. Modtagne aktier anses dog ikke for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b.

§ 23

Fusionsskattelovens § 14 f, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse til aktieselskab af selskaber og brugsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, i henhold til aktieselskabslovens § 135.

§ 24

Stk. 1. Bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1, bortset fra § 3, § 4 og § 6, finder tilsvarende anvendelse

  • 1) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, 1. pkt., nævnte brugsforeninger og hovedforeninger, eller
  • 2) når en eller flere af de i nr. 1 nævnte brugsforeninger eller hovedforeninger fusionerer med en eller flere af de indkøbsforeninger og hovedforeninger, som er nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, eller stk. 2, 2. pkt., eller
  • 3) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, eller stk. 2, 2. pkt., nævnte indkøbsforeninger og hovedforeninger eller
  • 4) ved fusion af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte produktions- og salgsforeninger, eller
  • 5) når en af de i nr. 1 nævnte foreninger fusionerer med et eller flere af de i fusionsskattelovens § 1, stk. 1, nævnte selskaber, når den fortsættende forening besidder samtlige aktier eller anparter i det ophørende selskab.

Stk. 2. Det i stk. 1, nr. 2, anførte gælder dog kun, såfremt den modtagende forening er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 25

Aktieavancebeskatningslovens § 13 e, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9, finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem en indkøbsforening, en produktions- og salgsforening og en hovedforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, og stk. 2, 2. pkt., og et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Skatteministeriet, den 19. september 1995

Carsten Koch

/ Lars Henry Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1994-95. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) § 1, stk. 1, nr. 2 a, i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 5 i lov nr. 1090 af 21. december 1994.

(* 3) § 1, stk. 1, nr. 2 b, § 23, stk. 2, § 24, stk. 5, og § 31, stk. 4, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 1995, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 90 af 8. februar 1995.

(* 4) § 1, stk. 7, § 4, stk. 3, § 9, stk. 1, 2. pkt., § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt., § 17, stk. 5, § 31, stk. 5-10, og § 32 har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret 1995 for et selskab eller en forening m.v. påbegyndt før 2. november 1994, har bestemmelserne dog først virkning fra indkomståret 1996, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 312 af 17. maj 1995.

(* 5) § 2, stk. 1, litra b, 2. pkt., og § 7 A i den her anførte affattelse har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995. Ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 er med ovennævnte virkningstidspunkt § 8, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994 ophævet.

(* 6) § 2, stk. 1, litra c, § 5, stk. 5, og § 27, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra den 2. november 1994, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 312 af 17. maj 1995.

(* 7) § 3, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., § 17, stk. 1, og § 17, stk. 2, i den her anførte affattelse har virkning fra og med den 1. januar 1995, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 90 af 8. februar 1995.

(* 8) § 3, stk. 3, 4. pkt., § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1-3, § 5 A, stk. 1 og 2, § 6, § 7, § 10, stk. 5, 2. pkt., § 24, stk. 1, 1. pkt., § 24, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., § 27, stk. 2, 1. pkt., § 28, stk. 2, § 29, stk. 1, § 29 B, stk. 5, 7. og 8. pkt., § 30, stk. 1, 1. pkt., § 30, stk. 2, § 30, stk. 4, 2. pkt., § 30 A, stk. 1, 1. pkt., § 30 A, stk. 4, § 35 K, stk. 1, 1., 2., 5. og 7. pkt., og § 35 K, stk. 2, 2. pkt., i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 180 af 23. marts 1995. I § 35 L, stk. 3, ændres »skatteår« til: »indkomstår« med virkning fra og med indkomståret 1996, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 9) § 4 A og § 5, stk. 7, har virkning fra den 2. november 1994, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 312 af 17. maj 1995. § 4 A, stk. 6, har dog virkning fra den 6. april 1995, jf. § 11, stk. 5, i lov nr. 312 af 17. maj 1995.

(* 10) § 10, stk. 1 og 2, § 28, stk. 3, § 29 E, og § 30 A, stk. 3, har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 11) § 10, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, er ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 ophævet med virkning fra og med indkomståret 1996, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 180 af 23. marts 1995. I lovens § 10 bestemmes:

»Stk. 13. For selskaber og foreninger m.v., som har været omfattet af selskabsskattelovens § 10, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, og for selskaber, for hvilke Ligningsrådet efter selskabsskattelovens § 10, stk. 1, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 593 af 30. september 1988, har givet tilladelse til, at et andet indkomstår lægges til grund ved skatteansættelsen, forfalder skatten for indkomståret 1995 med 1/4 den 1. november i hvert af årene 1997, 1998, 1999 og 2000. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden.«.

(* 12) § 13, stk. 3, og § 13, stk. 4, i den her anførte affattelse har virkning fra indkomståret 1995. Er indkomståret 1995 for et selskab eller en forening m.v. påbegyndt før 2. november 1994, har bestemmelserne dog først virkning fra indkomståret 1996, jf. § 11, stk. 2, i lov nr. 312 af 17. maj 1995.

(* 13) § 13 B, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning fra og med 1. januar 1995, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 425 af 14. juni 1995.

(* 14) § 13 C har virkning fra og med den 18. januar 1995, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 256 af 19. april 1995. I lovens § 3 bestemmes:

»Stk. 2. Forsikringsselskaberne kan i stedet for at anvende det i selskabsskattelovens § 13 C, som affattet ved denne lovs § 1, nævnte opgørelsestidspunkt, den 31. december 1994, vælge at opgøre de forsikringsmæssige reserver for egen regning, bortset fra bonushensættelser, og sikkerhedsfondshenlæggelser pr. 17. januar 1995.«.

(* 15) Udlandslempelsen, som affattet i § 17, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, er ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993. Loven har virkning fra og med indkomståret 1994, jf. lovens § 3, stk. 2. I lovens § 4 bestemmes:

»Stk. 1. Godtgør et af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret 1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på de af fondsbeskatningsloven omfattede fonde og foreninger.«.

I § 10 i lov nr. 427 af 14. juni 1995 er følgende bestemt:

»I lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) foretages følgende ændring:

I § 4, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b,» til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 3 a-5 og 5 b,».«

§ 10 har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 11, stk. 5, i lov nr. 427 af 14. juni 1995. I lovens § 11 bestemmes:

» Stk. 6. For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, for brugsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, og for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt den 27. oktober 1993 eller senere, har § 10 virkning fra og med indkomståret 1994.«.

(* 16) § 24, stk. 1, 2. pkt., er bragt i overensstemmelse med § 2, nr. 2, i lov nr. 283 af 8. juni 1977.

(* 17) § 26, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning for indkomstår, der afsluttes 31. december 1994 eller senere, jf. § 10, stk. 3, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 18) § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8, jf. dog nedenfor i den her anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 180 af 23. marts 1995. I lovens § 10, stk. 4, bestemmes endvidere: »For indkomståret 1995 kan selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 4, og § 30 A, stk. 8, dog indbetale acontoskat til og med den 31. marts 1995 med den i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, 2. pkt., nævnte virkning.«. Med virkning fra og med indkomståret 1996 bliver § 30 A, stk. 7, til § 30 A, stk. 8, og i § 30 A, stk. 8, ændres med samme virkningstidspunkt »stk. 3-5« følgelig til: »stk. 4-6«.

(* 19) § 29 B, stk. 6, 4. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 20) § 31, stk. 1, 5. pkt., i den her anførte affattelse har virkning fra og med den 16. juni 1995, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 412 af 14. juni 1995.

(* 21) § 31, stk. 4, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 1997. Til og med indkomståret 1996 finder selskabsskattelovens § 31, stk. 3, nr. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. september 1993, anvendelse, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 374 af 18. maj 1994.

(* 22) I § 11 i lov nr. 312 af 17. maj 1995 bestemmes:

» Stk. 14. For selskaber, som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har bestemmelsen først virkning fra indkomståret 1998. Er indkomståret 1995 for et selskab eller en forening m.v. påbegyndt før 2. november 1994, har bestemmelsen dog først virkning fra indkomståret 1999.«.

(* 23) § 35 J, stk. 3, 2. pkt., og § 35 L, stk. 2, i den her anførte affattelse har for selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår 1994 påbegyndes den 27. oktober 1993 eller senere, virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, har bestemmelserne i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1995, jf. 10, stk. 5, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 24) Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 er § 35 L, stk. 3, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, for selskaber og foreninger m.v., hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, ophævet med virkning fra og med indkomståret 1994. For selskaber og foreninger m.v., hvis indkomster 1994 er påbegyndt før den 27. oktober 1993, er bestemmelsen ophævet med virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 180 af 23. marts 1995. Ved samme lov ændres med ovennævnte virkningstidspunkt i § 35 L, stk. 3, »stk. 3« til: »stk. 2«, jf. § 10, stk. 5, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 25) § 35 M har virkning fra og med indkomståret 1995, jf. § 5 i lov nr. 1090 af 21. december 1994.

(* 26) § 36 i den her anførte affattelse har virkning fra og med den 1. juli 1994, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 180 af 23. marts 1995. Til og med indkomståret 1995 gælder, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 180 af 23. marts 1995 følgende affattelse af § 36, stk. 1, 1. pkt.: »For selskaber og foreninger m.v, der omfattes af § 10, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis indkomstår ikke udløber ved udgangen af et kvartal, forlænges indkomståret til udgangen af det løbende kvartal, når indkomståret udløber i perioden 1. april - 30. december.«.

(* 27) § 36, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994 er ophævet med virkning fra og med den 1. juli 1994, jf. § 10, stk. 6, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 28) § 39 er ophævet med virkning fra og med den 26. marts 1995, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

(* 29) Overgangsbestemmelserne, §§ 19-25, i lov nr. 374 af 18. maj 1994 som ændret ved § 7 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, er optrykt ovenfor. § 20 i den her anførte affattelse finder anvendelse i perioden fra og med 27. oktober 1993 og indtil udgangen af indkomståret 1993 henholdsvis indkomståret 1994, jf. § 10, stk. 12, i lov nr. 180 af 23. marts 1995.

Ingen