Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 7. august 1991 med de ændringer, der følger af lov nr. 835 af 18. december 1991, lov nr. 887 af 21. december 1991, lov nr. 895 af 21. december 1991, lov nr. 234 af 8. april 1992, lov nr. 489 af 24. juni 1992, lov nr. 491 af 24. juni 1992, lov nr. 492 af 24. juni 1992, lov nr. 499 af 24. juni 1992 og lov nr. 569 af 24. juni 1992.


Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

  • 1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,

2)(* 2) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8 J, 8 K, 8 L, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

  • 3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
  • 4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,
  • 5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
  • 6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

  • 1) renteindtægter og renteudgifter,
  • 2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,
  • 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7,
  • 4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3,

5)(* 3) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a og 2 c eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,

  • 5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,
  • 6) overskud eller underskud af en- eller to-familieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jf. ligningslovens § 15 A,
  • 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,
  • 8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.,
  • 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,
  • 10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12)(* 4) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ligningsrådet kan tillade, at denne regel ikke skal anvendes for afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, når det efter rådets skøn må anses for godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor,

  • 13) indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når flere end 10 personer som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,
  • 14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

15)(* 5) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst gevinster og tab på fordringer og kontrakter, som omfattes af § 4 i lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, medregnes udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 13, gælder dog ikke udlejning af aktiver til privat benyttelse.

§ 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af:

  • 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,
  • 2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2,
  • 3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning.

Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

Beregning af indkomstskat

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

  • 1) almindelig indkomstskat efter § 6,
  • 2) 12 pct.s indkomstskat efter § 7,
  • 3) 6 pct.s indkomstskat efter § 8 og
  • 4) skat af udbytteindkomst efter § 8 a.

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 3. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, indrømmes der to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af afdødes skat, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to fradrag efter stk. 1 ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede fradrag mellem afdødes og ægtefællens ansættelser foretages ikke.

Stk. 4. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, kan et eventuelt uudnyttet fradrag efter stk. 1 overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter stk. 1. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 9. Den efter §§ 6-8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag.

Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til staten 27.100 kr., jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. (* 6) For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, er personfradragets grundbeløb 27.100 kr. Det samme gælder for personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. Dog udgør personfradragets grundbeløb 48.300 kr., såfremt

  • 1) den skattepligtige ved indkomstårets udløb er enlig som nævnt i stk. 3,
  • 2) den skattepligtige i løbet af indkomståret har indgået et samlivsforhold eller
  • 3) den skattepligtige i løbet af indkomståret har indgået ægteskab, medmindre den skattepligtige ved udløbet af det forudgående indkomstår levede i et samlivsforhold.

Stk. 3. Som enlig anses en person, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret. Den skattepligtige skal ved ansøgning om førtidspension m.v., eller når aldersbetingelsen opfyldes for folkepension efter lov om social pension, afgive erklæring herom til den myndighed, der varetager administrationen af lov om social pension. Den skattepligtige skal underrette denne myndighed, hvis betingelsen for personfradrag med grundbeløb 48.300 kr. bortfalder eller ikke opfyldes. Den nævnte myndighed giver meddelelse til skattemyndigheden om de personer, som opfylder eller ikke længere opfylder betingelsen.

Stk. 4. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 5. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 6. (* 7) For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1-4 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E.

Stk. 7. (* 8) For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1-4, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Kildeskattelovens § 4, stk. 6, finder ikke anvendelse ved tildeling af personfradrag efter stk. 2. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C.

Stk. 8. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 9. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 5 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke.

Stk. 10. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 11. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 8-10 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 8-10 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

Stk. 12. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. (* 9) Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10, stk. 5. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i indkomståret modtager udligningstillæg efter § 49 b, stk. 2, ydelser efter § 49 b, stk. 5, og § 49 f, stk. 3, i lov om social bistand.

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til staten.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller § 33 C.

Stk. 6. (* 10) Underskud i almindelig eller særlig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, skal fratrækkes i samme indkomstårs positive særlige eller almindelige indkomst fra virksomheden. Et resterende underskud i almindelig eller særlig indkomst kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige almindelige eller særlige indkomst, men fremføres til modregning i positiv almindelig eller særlig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. 1. og 2. pkt. gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når industriministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud hos den skattepligtige fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Det beløb, hvormed underskud skal nedsættes, formindskes med det beløb, hvormed virksomhedsunderskud er nedsat efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, på grund af samme akkord eller gældssanering. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 og efter virksomhedsskattelovens § 13, stk. 6, vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26. 400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet iøvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.

Stk. 4. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

  

 1) boets aktiver ved dødsfaldet ........ 650.000 kr.  

 2) boets nettoformue ved  

 dødsfaldet ............................. 500.000 kr.  

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

Formueskat

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-5. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue.

Stk. 2. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 3. Formueskatten udgør for indkomståret 1989 1,5 pct., for indkomståret 1990 1,2 pct. og fra og med indkomståret 1991 1 pct. af den del af den skattepligtige formue, der overstiger bundfradragene i stk. 4 og 5. Bundfradragene reguleres efter § 20.

Stk. 4. Bundfradraget udgør et grundbeløb på 1.278.700 kr.

Stk. 5. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, samt for ægtefæller, der omfattes af 3. pkt., udgør bundfradragets grundbeløb for hver af ægtefællerne for indkomståret 1989 750.000 kr., for indkomståret 1990 900.000 kr., for indkomståret 1991 1.100.000 kr. og fra og med indkomståret 1992 1.278.700 kr. Har den ene ægtefælle et uudnyttet bundfradrag, kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle, ligesom den ene ægtefælles negative formue kan fratrækkes i den anden ægtefælles positive formue. Dør en gift person, der ikke var separeret fra sin ægtefælle ved dødsfaldet, overføres den afdøde ægtefælles bundfradrag til den længstlevende ved beregningen af formueskatten for dødsåret og for de efterfølgende 4 indkomstår. Bundfradrag kan dog ikke overføres fra og med det indkomstår, hvori længstlevende indgår nyt ægteskab.

Skatteloft

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højest nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftindkomsten med et tilsvarende beløb.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

  • 1) Ægtefællernes samlede formueskat.
  • 2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.
  • 3) Skat efter § 7 beregnet af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
  • 4) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
  • 5) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3 og 4 nævnte skattebeløb.
  • 6) De i nr. 2-5 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 3, har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

§ 19 a. Den del af formueskatten, der vedrører hovedaktionæraktier i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, nedsættes med 60 pct., jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2-3, og hvor fortjeneste og tab ved afståelse opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6.

Stk. 3. Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier beregnes som den del af den efter §§ 18-19 beregnede formueskat, der efter forholdet mellem den formueskattepligtige værdi af aktierne og den skattepligtige formue kan henføres til aktierne. Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 19, stk. 3, foretages nedsættelsen i ægtefællernes samlede formueskat efter nedslag i henhold til § 19, stk. 5.

Regulering

§ 20. De i §§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18 nævnte grundbeløb og det i § 8 nævnte bundfradrag reguleres efter et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1990 111,4.

Overgangsregler

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8. Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988 nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert indkomstår.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990 110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst, fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst, der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst, nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatten efter § 7 således:

  • 1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er størst (ægtefælle A), beregnes skatten af denne indkomst reguleret med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst).
  • 2) For den anden ægtefælle (ægtefælle B) beregnes skatten som nedenfor anført, idet den samlede skat udgør det efter a) beregnede beløb med tillæg af det efter b) eller fradrag af det efter c) beregnede beløb:
  • a) Skat af den personlige indkomst nedsat efter § 24, men uden regulering for overskydende kapitalindkomst.
  • b) Skat af positiv overskydende kapitalindkomst beregnet som den stigning i skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag forhøjes med ægtefælle B's overskydende kapitalindkomst. Ved denne beregning ses der bort fra den del af positiv overskydende kapitalindkomst, der modsvares af ægtefælle B's negative personlige indkomst nedsat efter § 24.
  • c) Skatteværdien af negativ overskydende kapitalindkomst beregnet som den nedsættelse af skatten efter § 7, der fremkommer, når ægtefælle A's beregningsgrundlag nedsættes med ægtefælle B's negative overskydende kapitalindkomst. Dog medregnes kun den del af den negative overskydende kapitalindkomst, der modsvares af positiv personlig indkomst nedsat efter § 24.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

Stk. 7. Ved nedsættelse af indkomst- og formueskat efter § 19 gælder de nedenfor anførte særlige regler:

  • 1) Ved anvendelsen af § 19, stk. 1, træder den beregningsmæssige personlige indkomst i stedet for den personlige indkomst.
  • 2) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 3, beregnes skat efter § 7 af den beregningsmæssige personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Hertil lægges den anden ægtefælles positive overskydende kapitalindkomst bortset fra den del af denne, der modsvares af negativ personlig indkomst nedsat efter § 24. Er den anden ægtefælles overskydende kapitalindkomst negativ, fratrækkes denne, dog højst med et beløb svarende til denne ægtefælles personlige indkomst nedsat efter § 24.
  • 3) Ved anvendelsen af § 19, stk. 4, nr. 4, beregnes skat efter § 8 af den beregningsmæssige personlige indkomst opgjort som anført under nr. 2 og forhøjet med ægtefællernes samlede positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Beregningsgrundlaget nedsættes med eet bundfradrag.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den personlige indkomst med den del af fradragene, der for indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988 40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret 1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6, for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for indkomståret 1991 1/6.

§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 26. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2.

§ 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 8, stk. 4, og om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 9.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 22. oktober 1992

Anders Fogh Rasmussen

/ Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1991-92. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i personskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 2, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1992, jf. § 7, stk. 2 og 3, i lov nr. 887 af 21. december 1991.

(* 3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 5, har i den her anførte affattelse virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. december 1993, jf. § 11, stk. 16, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 12, har i den her anførte affattelse virkning for indkomst fra udlejning af aktiver, som den skattepligtige anskaffer den 30. april eller senere, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 492 af 24. juni 1992.

(* 5) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 15, har i den her anførte affattelse virkning for forsikring og pensionsordning, der oprettes eller erhverves den 18. februar 1992 eller senere, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af 24. juni 1992. Denne lov har dog ikke virkning for arv faldet den 18. februar 1992 eller senere af en forsikring oprettet før denne dato.

(* 6) Bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 1, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1991 og gælder for personer, der efter den 25. april 1990 første gang efter lov om social pension får udbetalt forskud på førtidspension, tilkendes førtidspension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg eller opfylder aldersbetingelsen for folkepension, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 895 af 21. december 1991. Bestemmelsen gælder ligeledes for personer, der før den 26. april 1990 første gang efter lov om social pension har fået udbetalt forskud på førtidspension, er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg eller har opfyldt aldersbetingelsen for folkepension, hvis en ændring af samlivsforhold eller ægteskabslig status efter den 25. april 1990 medfører, at de ikke er enlige. Bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1991. Bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 3, har i den her anførte affattelse virkning for indgåelse af ægteskab fra og med indkomståret 1992. For personer, hvis indkomstår 1992 er påbegyndt inden den 10. december 1991, har bestemmelsen dog først virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 895 af 21. december 1991.

(* 7) Bestemmelsen i § 10, stk. 6, træder i den her anførte

affattelse i kraft den 27. juni 1992, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 489

af 24. juni 1992.

(* 8) Bestemmelsen i § 10, stk. 7, har i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 1992, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 234 af 8. april 1992. For personer, hvis indkomstår 1992 er påbegyndt inden den 10. december 1991, har bestemmelsen dog først virkning fra og med indkomståret 1993.

(* 9) Bestemmelsen i § 11 har i den her anførte affattelse virkning for indkomståret 1993 og senere indkomstår for ydelser efter 1. april 1993, jf. § 5 i lov nr. 499 af 24. juni 1992.

(* 10) Bestemmelsen i § 13, stk. 6, 4. pkt., træder i den her anførte affattelse i kraft den 20. december 1991, jf. § 3 i lov nr. 835 af 18. december 1991.