Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Herved bekendtgøres lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994 med de ændringer, der følger af §§ 3 og 4 i lov nr. 957 af 25. november 1994, § 2 i lov nr. 1115 af 21. december 1994, lov nr. 235 af 6. april 1995, lov nr. 411 af 14. juni 1995, § 1 i lov nr. 418 af 14. juni 1995 og § 2 i lov nr. 420 af 14. juni 1995. Lovbekendtgørelsen gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1996, jf. note 3-6 og de enkelte ændringsloves ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen. De i lovens § 1, nr. 1, 3, 6 og 12 nævnte afgiftssatser gælder fra den 1. januar 1997, de i nr. 8 og 9 nævnte satser gælder fra den 1. januar 1998 og nr. 10 og 11 er ikke trådt i kraft, jf. note 3 og 4. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 870 af 15. november 1995


Afgiftspligtigt vareområde, afgiftens størrelse og afgiftspligtens

indtræden

§ 1. (* 1) (* 3) (* 4) Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften udgør for

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                        Ved           Ved 150 grader C  

                                        dagtemperatur  

 ---------------------------------------------------------------------  

 1)  Gas- og dieselolie, der anvendes  

     som motorbrændstof                  212 øre/l     210,7 øre/l  

 2)  Anden gas- og dieselolie            149 øre/l     148,1 øre/l  

 3)  Let dieselolie                      202 øre/l     200,8 øre/l  

 4)  Fuelolie                            166 øre/kg          -  

 5)  Fyringstjære                        150 øre/kg          -  

 6)  Petroleum, der anvendes som  

     motorbrændstof                      212 øre/l     210,7 øre/l  

 7)  Anden petroleum                     149 øre/l     148,0 øre/l  

 8)  Blyholdig benzin (blyindhold over  

     0,013 g pr. l)                      402 øre/l     398,7 øre/l  

 9)  Blyfri benzin (blyindhold højst  

     0,013 g pr. l)                      337 øre/l     334,2 øre/l  

 10) Blyholdig benzin (blyindhold  

     over 0,013 g pr. l) udleveret fra  

     benzinstationer udstyret med  

     dampretur                           399 øre/l     395,7 øre/l  

 11) Blyfri benzin (blyindhold højst  

     0,013 g pr. l) udleveret fra  

     benzinstationer udstyret med  

     dampretur                          334 øre/l      331,2 øre/l  

 12) Autogas (LPG)                      143 øre/l            -  

 13) Anden flaskegas (LPG) og gas  

     (bortset fra LPG), der fremkommer  

     ved raffinering af mineralsk olie  

     (raffinaderigas)                    200 øre/kg          -  

 14) Smøreolier, hydraulikolier og lign. 178 øre/l           -  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. (* 6) Af andre end de i stk. 1 nævnte mineralolieprodukter bortset fra naturgas og faste brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1 nævnte varer bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof.

Stk. 3. De i stk. 1, kolonne 1, nævnte afgiftssatser finder anvendelse ved udleveringen til forbrug her i landet, jf. § 2.

Stk. 4. Af en blanding af de i stk. 1 nævnte produkter eller disse produkter og andre varer betales der afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til fremstilling af varme eller som motorbrændstof. Der betales dog ikke yderligere afgift af blyfri benzin, der efter afgiftsberigtigelse blandes med afgiftsberigtiget blyholdig benzin.

Stk. 5. Afgiftspligtige varer må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse blandes, sælges eller anvendes til andet formål end det, de er afgiftsberigtiget efter, jf. dog stk. 4, 2. pkt.

Stk. 6. Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let og ultralet dieselolie.

Stk. 7. (* 3) De i stk. 1, nr. 10 og 11, nævnte afgiftssatser finder anvendelse for benzin, som udleveres fra benzinstationer, hvor udstyr til genindvinding af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer (dampretur) er installeret. Udstyret skal opfylde kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer og skal i overensstemmelse med bekendtgørelsen være anmeldt over for kommunalbestyrelsen.

§ 2. Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, dvs. når de forlader en ordning under suspension af afgiften eller ved modtagelsen, når varer fra andre EF-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. § 3 og § 4. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EF, jf. § 13.

Registrering af virksomheder m.v.

§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. (* 3) Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14, kan dog registreres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. De statslige told- og skattemyndigheder kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.

Stk. 3. Registrerede oplagshavere er berettiget til at modtage og oplægge afgiftspligtige varer under suspension af afgiften. Tilsvarende kan de levere varer til virksomheder i andre EF-lande og til andre oplagshavere her i landet.

Stk. 4. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed for betaling af afgifter i EF på mindst 10.000 kr. efter regler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt virksomheden leverer varer under suspension af afgiften.

Stk. 5. Virksomheder, der af miljømyndighederne er godkendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på genbrug, skal registreres efter stk. 1.

Stk. 6. Til de registrerede oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver, og som fra andre EF-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse m.v. skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EF-land.

Stk. 2. Virksomhederne kan dog anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere er berettiget til at få tilført afgiftspligtige varer under suspension af afgiften uden forhåndsanmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder fra andre EF-lande.

Stk. 4. Til de registrerede varemodtagere udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 5. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EF-lande ved fjernsalg, jf. stk. 6, skal registreres og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet, og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 6. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i bestemmelseslandet.

Stk. 7. Den, der her i landet sælger afgiftspligtige varer til andre EF-lande ved fjernsalg, skal over for de statslige told- og skattemyndigheder dokumentere, at der inden varernes afsendelse er stillet sikkerhed for betaling af punktafgifterne over for de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Stk. 8. Oplagshavere, der er registreret i et andet EF-land, og som leverer afgiftspligtige varer her til landet, kan udnævne en repræsentant her i landet til at forestå varernes afgiftsberigtigelse. Repræsentanten skal være en person, der er bosiddende her i landet, eller en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Repræsentanten skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder og stille sikkerhed for skyldige afgifter.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

§ 5. De registrerede oplagshaveres produktionsanlæg samt tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring, udlevering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf afgiften ikke er berigtiget, skal være godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Godkendelse og registrering kan tilbagekaldes, hvis anlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at de statslige told- og skattemyndigheders kontrol efter § 22 ikke kan udføres på en rimelig måde.

Stk. 3. Detailsalgsanlæg kan ikke godkendes efter stk. 1.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6. Afgiftsperioden er måneden.

§ 7. Registrerede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 8, stk. 1.

Stk. 2. Registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne i disse anlæg.

Stk. 3. Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.

Stk. 4. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 5. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 8. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages

  • 1) varer, der tilføres en anden registreret oplagshaver, jf. § 3,
  • 2) varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EF-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
  • 3) varer, der udføres til steder uden for EF,
  • 4) varer, der er fritaget for afgift efter § 9, og
  • 5) varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, lækage eller lignende.

Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 2, kan yderligere fradrage mængden af varer i den udstrækning, der kan ske tilbagebetaling efter § 11.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

  • 1) benzin til anden teknisk brug end motordrift samt til anvendelse omfattet af § 11, stk. 3,
  • 2) varer til brug i luftfartøjer,
  • 3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer, og
  • 4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Stk. 2. (* 5) Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

  

 -----------------------------------------------------------  

 Spildolie ..................................... 40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære .................................. 36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie ............................ 35,9 MJ/l  

 Petroleum ..................................... 34,8 MJ/l  

 Fuelolie ...................................... 40,4 MJ/kg  

 LPG ........................................... 46,0 MJ/kg  

 Gas, som fremkommer ved raffinering af  

 mineralsk olie (raffinaderigas) ............... 52,0 MJ/kg  

 Stenkul ....................................... 25,2 GJ/t  

 Koks .......................................... 28,9 GJ/t  

 Jordoliekoks .................................. 31,4 GJ/t  

 Brunkulsbriketter og brunkul .................. 18,3 GJ//t  

 Benzin ........................................ 32,9 MJ/l  

 Halm .......................................... 14,5 MJ/kg  

 Træaffald ..................................... 14,7 MJ/kg  

 Andet affald ..................................  9,4 MJ/kg  

 Naturgas .....................................  39,6 MJ/Nm3  

 -----------------------------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk. 3. (* 3) Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer. Afgiften godtgøres endvidere af smøreolier, hydraulikolier og lign., hvor der første gang påfyldes hydrauliske grave- og læssemaskiner og andre hydrauliske motorredskaber mindst 100 l pr. enhed.

Stk. 4. (* 5) For ultralet dieselolie og gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med henholdsvis 30 øre og 21 øre pr. l.

Stk. 5. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 6. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse for olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 13, stk. 4.

Stk. 7. (* 2) Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EF-lande, til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål.

Stk. 8. Varer omfattet af stk. 3 kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2, 2. pkt., og for brug af brændstof efter stk. 4.

§ 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af afgiftspligtige varer i samme omfang som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke.

§ 11. Bortset fra afgiften af benzin kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

  • 1) af de i virksomheden forbrugte varer og
  • 2) af de varer, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. (* 3) Afgiften efter stk. 1 tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Afgiften af varer, der anvendes som motorbrændstof, tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 3. Det samme gælder afgiften efter § 1, stk. 1, nr. 14.

Stk. 3. Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 66, stk. 1, refunderes efter stk. 2. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer refunderes ikke.

Stk. 4. (* 5) Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. (* 5) Der ydes dog tilbagebetaling for:

  • 1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10IC såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader.
  • 2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.
  • 3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
  • 4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. (* 5) Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. m2 pr. måned.

Stk. 7. (* 5) I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. (* 5) For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 9. (* 5) Energiindholdet i den i stk. 8 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 8, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 8, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 10. (* 5) For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 11. (* 5) Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2.

Stk. 12. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 13. (* 5) Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 12.

§ 12. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter denne lov, jf. dog § 11, stk. 2, 2. og 3. pkt., af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtige olieprodukter og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet for varme kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb.

Stk. 3. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 4. Virksomheder, der leverer varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Afgift af varer, der indføres fra steder uden for EF

§ 13. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er fritaget efter § 9, stk. 7. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse for varer, der medbringes eller modtages af private fra andre EF-lande, bortset fra varer, der leveres ved fjernsalg, jf. dog § 9, stk. 7.

Stk. 3. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Regnskabsbestemmelser

§ 14. Oplagshavere, der er registreret efter § 3, stk. 1, skal føre regnskab over tilgangen af varer, som anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer, som ikke er fremstillet af virksomheden.

Stk. 2. Andre oplagshavere skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer.

Stk. 3. (* 3) Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 1, nr. 10 og 11.

Stk. 4. Virksomheder, som køber varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 1, nr. 2 og 7, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af sådanne varer til andre erhvervsdrivende.

Stk. 5. Ved udlevering fra en registreret oplagshaver skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt afgiftens størrelse ved dagtemperatur. Hvis udlevering finder sted fra andre end en oplagshaver, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger.

Stk. 6. Ved overførsel af afgiftspligtige varer mellem medlemslandene skal der udstedes et ledsagedokument i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Senest femten dage efter den måned, hvor varerne er modtaget, skal et eksemplar af ledsagedokumentet behørigt påtegnet tilbagesendes til afsenderen. I modsat fald skal afsenderen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

Stk. 7. Det i stk. 6 nævnte dokument skal medbringes under transport af varerne. Der skal ligeledes medbringes dokumentation for eventuel forudgående anmeldelse og sikkerhedsstillelse.

Stk. 8. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 9. (* 5) De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse, og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 15. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 14, stk. 5, nævnte dokument.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for udarbejdelse og indsendelse af lister efter stk. 1.

Afregning af afgiften

§ 16. Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 1-3, og § 8. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke inden udløbet af den nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varerne til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 7, stk. 4. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 17. (* 4) Registrerede oplagshavere og varemodtagere skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Den, der er omfattet af § 16, stk. 3, skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i § 16, stk. 3, nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om afgiftens indbetaling.

§ 18. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end 1 måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 17, stk. 1, nævnte.

§ 19. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan virksomhedens registrering inddrages, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der efter § 18 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 20. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 2 og stk. 3 kan indbringes for det i § 27 omhandlede nævn.

Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 21. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Kontrolbestemmelser

§ 22. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder m.v., der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedens varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om farvning og denaturering af afgiftspligtige varer.

Stk. 2. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
  • 2) overtræder § 1, stk. 5, § 3, stk. 1 eller 4, § 4, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 12, stk. 4, § 14, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 eller 3, § 22, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, eller § 35, stk. 5,
  • 3) undlader at efterkomme et efter § 18, stk. 1, meddelt påbud,
  • 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller
  • 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 16, stk. 2, eller § 19.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 26. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Andre bestemmelser

§ 27. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af

  • 1) spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1 og
  • 2) klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 20, stk. 2 og 3, og § 29, stk. 1, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 28. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 4, stk. 5, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 8, hæfter repræsentanten og varemodtageren solidarisk for betaling af afgiften.

Stk. 2. For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket en registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen.

Stk. 3. For virksomheder, der er registreret efter § 3, og som tilfører varer til en anden oplagshaver eller en virksomhed m.v. i et andet EF-land under suspension af afgiften, kan den pligt til at betale afgift her i landet, der påhviler virksomheden, først bortfalde, når der foreligger dokumentation for, at varerne er overgået til modtageren, jf. § 14, stk. 6.

Stk. 4. Når der i forbindelse med de i stk. 3 nævnte tilførsler har fundet en uregelmæssighed eller overtrædelse sted, betales afgiften efter EF's bestemmelser herom i det medlemsland, hvor denne er begået eller konstateret m.v.

§ 29. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 9-11 har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 20, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt afgiftspligtige varer, der efter § 9 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Farvningspræparater eller denatureringsmidler, der er tilsat i henhold til bestemmelser, der er fastsat efter § 24, stk. 1, må hverken helt eller delvis fjernes.

Stk. 4. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 30. Loven finder anvendelse på varer omfattet af art. 2 i Rådets direktiv nr. 92/81 af 19. oktober 1992 samt visse smøreolier m.v.

Stk. 2. Skatteministeren kan dog efter EF's bestemmelser herom lempe for lovens krav om registrering, regnskab, kontrol m.v. for varer, der ikke antages at blive brugt til varmefremstilling eller som motorbrændstof.

§ 31. Med steder uden for EF sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 32. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af edb i forbindelse med ledsagedokumenter m.v.

§ 33. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 27.

§ 34. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 34 a. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2-5 (Udeladt)

§ 36. (Udeladt)

§ 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 489 af 30. juni 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 1121 af 22. december 1993, § 4 i lov nr. 957 af 25. november 1994, § 2 i lov nr. 235 af 6. april 1995 og § 2 i lov nr. 411 af 14. juni 1995, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Afgiften svares dog i perioden 1. januar 1994-31. december 1997 efter følgende satser:

Gas- og dieselolie samt petroleum, der anvendes som motorbrændstof:

  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 177 øre/l   176,0 øre/l i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994  

 200 øre/l   198,8 øre/l i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995  

 202 øre/l   200,8 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 212 øre/l   210,7 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

  Let dieselolie:  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 167 øre/l   166,0 øre/l i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994  

 190 øre/l   188,9 øre/l i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995  

 192 øre/l   190,9 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 202 øre/l   200,8 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

  Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l:  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 310 øre/l   307,4 øre/l i perioden 1. januar 1994 - 31. marts 1994  

 315 øre/l   312,4 øre/l i perioden 1. april 1994 - 30. september 1994  

 320 øre/l   317,3 øre/l i perioden 1. oktober 1994 -  

             31. december 1994  

 355 øre/l   352,0 øre/l i perioden 1. januar 1995 - 31. marts 1995  

 360 øre/l   357,0 øre/l i perioden 1. april 1995 -  

             til lovens ikrafttræden  

 362 øre/l   359,0 øre/l fra lovens ikrafttræden til  

             30. september 1995  

 367 øre/l   363,9 øre/l i perioden 1. oktober 1995 -  

             31. december 1995  

 392 øre/l   388,7 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 397 øre/l   393,7 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

  Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l:  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 245 øre/l   243,0 øre/l i perioden 1. januar 1994 - 31. marts 1994  

 250 øre/l   247,9 øre/l i perioden 1. april 1994 - 30. september 1994  

 255 øre/l   252,9 øre/l i perioden 1. oktober 1994 -  

             31. december 1994  

 290 øre/l   287,6 øre/l i perioden 1. januar 1995 - 31. marts 1995  

 295 øre/l   292,5 øre/l i perioden 1. april 1995 til lovens  

             ikrafttræden  

 297 øre/l   294,5 øre/l fra lovens ikrafttræden til  

             30. september 1995  

 302 øre/l   299,5 øre/l i perioden 1. oktober 1995 -  

             31. december 1995  

 327 øre/l   324,3 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 332 øre/l   329,2 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

  Autogas (LPG):  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 118 øre /l  - i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1994  

 134 øre /l  - i perioden 1. januar 1995 - 31. december 1995  

 136 øre /l  - i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 143 øre /l - i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

Stk. 3. Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1995 for gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, og let dieselolie finder anvendelse på gas- og dieselolie, der fra denne dato udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1994 for blyholdig og blyfri benzin finder anvendelse på benzin, der fra denne dato udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Tilsvarende finder afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1995 for autogas (LPG) anvendelse på gas, der fra denne dato udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende i stk. 2 anførte forhøjelser af afgiften af dieselolie pr. 1. januar 1996 og pr. 1. januar 1997, af benzin pr. 1. april 1994, 1. oktober 1994, 1. januar 1995, 1. april 1995, 1. oktober 1995 og af autogas pr. 1. januar 1995, 1. januar 1996 og 1. januar 1997.

Stk. 5-7. (Udeladt)

(* 3) (* 4)Lov nr. 235 af 6. april 1995, som ændret ved lov nr. 411 af 14. juni 1995, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, stk. 1, nr. 10-14, § 1, stk. 7, § 3, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 2, sidste pkt., § 14, stk. 3, 3. pkt., og § 35, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3-5 og nr. 7-9, der dog tidligst kan sættes i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Afgiften af benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur svares fra lovens ikrafttræden til 31. december 1997 efter følgende satser:

Blyholdig benzin med blyindhold over 0,013 g pr. l udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur:

  

 Ved dag- Ved  

 temperatur  15 grader C  

 359 øre/l   356,0 øre/l fra lovens ikrafttræden til  

             30. september 1995  

 364 øre/l   361,0 øre/l i perioden 1. oktober 1995 -  

             31. december 1995  

 389 øre/l   386,8 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 394 øre/l   390,7 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

  Blyfri benzin med blyindhold på højst 0,013 g pr. l udleveret fra  

    benzinstationer udstyret med dampretur:  

 Ved dag-    Ved  

 temperatur  15 grader C  

 294 øre/l   291,6 øre/l fra lovens ikrafttræden til  

             30. september 1995  

 299 øre/l   296,5 øre/l i perioden 1. oktober 1995 -  

             31. december 1995  

 324 øre/l   321,3 øre/l i perioden 1. januar 1996 - 31. december 1996  

 329 øre/l   326,3 øre/l i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997  

Stk. 4. Afgiftsdifferentieringen for benzin udleveret fra benzinstationer udstyret med dampretur finder anvendelse for benzin, der fra det af skatteministeren fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt udleveres til forbrug fra registrerede oplagshavere, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Lov nr. 418 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes tilbagebetaling for.

Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand. Tilbagebetalingsandelen udgør følgende andel:

70 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1996

35 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af gas i § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 55 øre pr. l.

Lov nr. 420 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren kan bestemme, at § 1, nr. 4, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerene, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 4. For perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996 skal virksomheder, der registreres efter § 3, nr. 4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 4, bortset fra kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til lov om afgift af naturgas og bygas, kun indbetale 60 pct. af den skyldige kuldioxidafgift af naturgas og bygas som opgjort efter reglerne i § 5, stk. 1, nr. 4, og § 6, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter som affattet ved nærværende lovs § 1, nr. 5 og 6.

Stk. 5. For perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997 skal de i stk. 4 nævnte virksomheder kun indbetale 80 pct. af den skyldige kuldioxidafgift af naturgas og bygas som opgjort efter de i stk. 4 nævnte regler.

Skatteministeriet, den 15. november 1995

Carsten Koch

/ L. Michelli

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 957 af 25. november 1994 (reduktion af dieselolieafgiftsforhøjelsen) trådte i kraft den 1. januar 1995.

(* 2) Lov nr. 1115 af 21. december 1994 (afgiftsfritagelse til visse Nato-formål) trådte i kraft den 23. december 1994.

(* 3) Lov nr. 235 af 6. april 1995 (Afgiftsdifferentiering i forbindelse med dampretur m.v.) trådte i kraft den 8. april 1995. Lovens bestemmelser vedrørende benzin, der udleveres fra benzinstationer med dampretur er endnu ikke trådt i kraft, jf. de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

(* 4) Lov nr. 411 af 14. juni 1995 (forhøjelse af benzinafgiften) træder i kraft den 1. januar 1996. For så vidt angår afgiftssatserne for benzin, der udleveres fra stationer med dampretur træder de i kraft ved en bekendtgørelse udstedt af skatteministeren, jf. de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. Den i § 17, stk. 1, nævnte afregningsfrist er gældende fra den 1. januar 1996. Indtil dette tidspunkt er afregningsfristen den 20. i måneden.

(* 5) Lov nr. 418 af 14. juni 1995 (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme m.v.) træder i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 823 af 26. oktober 1995. Se også de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

(* 6) Lov nr. 420 af 14. juni 1995 (Afgift af naturgas m.v.) træder i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 823 af 26. oktober 1995. Se også de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.