Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven)(* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 7. august 1991, med de ændringer, der følger af lov nr. 219 af 3. april 1992, lov nr. 233 af 8. april 1992, lov nr. 291 af 29. april 1992 og lov nr. 491 af 24. juni 1992. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra og med indkomståret 1993, idet ændringerne, der følger af lov nr. 291 af 29. april 1992, først har virkning fra dette tidspunkt.


Afsnit I

Skattepligten

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

  • 1) indregistrerede aktieselskaber,
  • 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

2 a) sparekasser,

2 b) (ophævet)

  • 3) brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser helt eller delvis til medlemmernes private forbrug, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,

3 a) indkøbsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser, som medlemmerne udelukkende benytter til udøvelse af deres bedrift, når sammenslutningen - bortset fra normal forrentning af indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse,

  • 4) produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter,
  • 5) gensidige forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kapitel 21 i lov om forsikringsvirksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og skatteministeren har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger m.v., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven,

5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, medmindre foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret:

  • a) indtjente renter og udbytter,
  • b) erhvervede gevinster og tab efter kursgevinstlovens §§ 6, 7 og 8 C - 8 F, og
  • c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2, nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf, samt realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

5 b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

  • 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. Skattepligten i henhold til stk. 1, nr. 3, påhviler også hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, såfremt de pågældende hovedforeninger har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til brug for medlemmerne og - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning af overskud til disse. En hovedforenings indkomst skal dog opgøres og beskattes efter de for indkøbsforeninger fastsatte regler, såfremt foreningen kun indkøber, fremskaffer eller fremstiller varer eller leverer tjenesteydelser, som medlemsforeningernes andelshavere udelukkende anvender i deres bedrift.

Stk. 3. Et eventuelt negativt beløb efter stk. 1, nr. 5 a, litra b, kan fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt, kan dette for de fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes.

Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1 og 2, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

  • a) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,

  • b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom,
  • c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,
  • d) (ophævet)
  • e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
  • f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,
  • g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f), omfatter alene indtægter fra de der nævnte indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 3. De herværende befuldmægtigede for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.

Stk. 5. (* 2) Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

  • 1) Staten og dens institutioner.
  • 2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
  • 3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.
  • 4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.
  • 5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.
  • 6) Boligselskabernes Garantifond, Landsbyggefonden for det almennyttige Byggeri samt boligselskaber, der er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af almennyttigt boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.
  • 7) Danmarks Nationalbank.
  • 8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.
  • 9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.
  • 10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.
  • 11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til saneringsformål.
  • 12) Værdipapircentralen.
  • 13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
  • 14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.
  • 15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.
  • 16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder, TV 2-fonden samt det i § 15 x i lov om radio og fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab.
  • 17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for Østlandene.
  • 18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. kan ved indkomstopgørelsen fradrage udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. I tilfælde, hvor foreningen foruden erhvervsmæssig indkomst har anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst anses for medgået hertil.

Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Stk. 4. Når omstændighederne taler derfor, kan skatteministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder, uanset om de pågældende foreninger m.v. efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 5. De i stk. 2-4 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1 om undtagelse fra skattepligten finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, litra c).

Stk. 7. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren tillade, at et foretagende af den i stk. 1, nr. 4, omhandlede art undtages fra skattepligten, uanset at den i bestemmelsen fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter ikke er optaget i dets vedtægter.

Afsnit II

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør

§ 4. Nystiftede her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. medtages første gang ved skatteansættelsen for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode, og ansættes af indkomsten i hele denne regnskabsperiode uden hensyn til dens længde. På tilsvarende måde forholdes, når bestående selskaber og foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Ligningsrådet bestemme, at et selskab eller en forening m.v. første gang skal skatteansættes, når der er forløbet et år siden tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller foreningen m.v. eller for påbegyndelsen af skattepligtig virksomhed.

§ 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses eller overgår til skattefri virksomhed, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed har fundet sted. Vedkommende selskab eller forening m.v. skal desuden for samme skatteår ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatteansættelse for det pågældende skatteår, og indtil opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed.

Stk. 2. Om opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed skal likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen inden 1 måned tilstille skattemyndighederne en anmeldelse, bilagt opgørelse over indkomsten for det i stk. 1, 2. punktum, nævnte tidsrum. På denne opgørelse er reglerne om selvangivelse anvendelige, for så vidt det er foreneligt med deres indhold. Undlades den foreskrevne anmeldelse, ifalder den eller de forsømmelige en bøde, der fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, medmindre denne eller den forsømmelige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen såvel som af den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil. Bøderne tilfalder statskassen.

Stk. 3. Opløses et selskab eller en forening m.v., eller ophører de med at drive skattepligtig virksomhed, før begyndelsen af det skatteår, for hvilket de første gang skal skatteansættes i medfør af § 4, skal de skatteansættes ekstraordinært for det skatteår, i hvilket opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed finder sted. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på denne ansættelse, der omfatter indkomsten for den periode, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet skattepligtig virksomhed.

Stk. 4. Når et selskab eller en forening m.v. overgår til skattefri virksomhed som nævnt i stk. 1, finder § 10, stk. 2, i lov om investeringsfonds tilsvarende anvendelse. Det samme gælder reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., således at overgang til skattefri virksomhed sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdien af de formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet for overgangen. Er formuegodet omfattet af afskrivningslovens § 19 A, skal handelsværdien omregnes til kontantværdi efter denne bestemmelse. Handelsværdien for fast ejendom omregnes til kontantværdi efter § 4, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, såfremt selskaber eller foreninger m.v. flytter deres hjemsted til Grønland.

§ 5 A. Når der for et selskab eller en forening m.v., der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-6, eller efter stk. 2, 1. pkt., indtræder en sådan ændring, at beskatning fremtidig skal ske efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil udgangen af det skatteår, hvori ændringen har fundet sted. For dette skatteår skal selskabet eller foreningen desuden efter samme regler ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære skatteansættelse for skatteåret, og indtil ændringen har fundet sted.

Stk. 2. Inden 1 måned efter ændringen skal bestyrelsen indgive anmeldelse til skattemyndighederne med opgørelse af indkomsten i det tidsrum, for hvilket ekstraordinær ansættelse som nævnt i stk. 1 skal finde sted. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved ændring som nævnt i stk. 1 finder § 10, stk. 2, i lov om investeringsfonds tilsvarende anvendelse. Det samme gælder reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., således at ændring som nævnt i stk. 1 sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdien af de formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen. Er formuegodet omfattet af afskrivningslovens § 19 A, skal handelsværdien omregnes til kontantværdi efter denne bestemmelse. Handelsværdien for fast ejendom omregnes til kontantværdi efter § 4, stk. 1, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

§ 5 B. Indtræder der for en forening, der hidtil har været beskattet efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., en sådan ændring, at beskatning fremtidig skal ske efter § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5-6, eller efter stk. 2, 1. pkt., får ændringen først virkning for foreningens skattepligt fra udløbet af det pågældende regnskabsår.

Stk. 2. Reglerne i fondsbeskatningslovens §§ 16-19 finder anvendelse ved den første ansættelse, for hvilken en ændring som nævnt i stk. 1 har virkning.

Stk. 3. Det påhviler bestyrelsen for foreninger, der beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, eller efter stk. 2, 2. pkt., samtidig med indgivelsen af selvangivelsen at oplyse de ændringer, der i regnskabsåret er sket i foreningens virksomhed eller i dens vedtægtsbestemmelser om formål, overskudsfordeling eller opløsning.

§ 5 C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i § 1 end hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Formuegoder, der er i behold hos selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændringen, anses som anskaffet på de tidspunkter og til de anskaffelsessummer og formål, hvortil de oprindelig var erhvervet. Skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelager og landbrugets besætninger af husdyr, som er foretaget før ændringen, kan ikke ændres med virkning for selskabets eller foreningens indkomstopgørelser for efterfølgende regnskabsperioder. Henlæggelser til investeringsfonds, der henstår ubenyttet ved ændringen, anses for sket i de indkomstår, hvori de oprindelig er foretaget.

§ 6. Skattepligten for udenlandske selskaber og foreninger m.v., der i medfør af § 2, stk. 1, litra a), b) og f), undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder med det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den første periode, for hvilken der aflægges regnskab for den her i landet skattepligtige indkomst. Ansættelsen omfatter indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens længde.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Ligningsrådet bestemme, at et udenlandsk selskab eller forening m.v. første gang skal skatteansættes, når der er forløbet et år efter erhvervelsen af den pågældende indkomstkilde.

§ 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der i medfør af § 2, stk. 1, litra a), b) og f), undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed har fundet sted. Vedkommende selskab eller forening m.v. skal desuden for samme skatteår ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatteansættelse for det pågældende skatteår, og indtil opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Afsnit III

Den skattepligtige indkomst

§ 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. svarer ikke særlig indkomstskat; men deres særlige indkomst medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.

Stk. 3. For de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, omhandlede kooperative virksomheder gælder reglerne i §§ 14-16.

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a), b) og f), og § 3, stk. 1, nr. 18, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Stk. 2. De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige foreninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er dog en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Hvis dividenden m.v. forhøjes efter udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed dividenden for det pågældende regnskabsår er forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen for senere indkomstår.

Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede begrænsninger i adgangen til fradrag for dividende m.v. omfatter ikke rabatydelser.

§ 10. (* 3) Som grundlag for skatteansættelsen for et givet skatteår for de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. benyttes det indkomstår, der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Skatteåret omfatter perioden fra og med den 1. april til og med den 31. marts i det efterfølgende kalenderår. I skatteåret beregnes indkomstskatten.

Stk. 2. Selskaber og foreninger, som for skatteåret 1961-62 skatteansættes på grundlag af et andet indkomstår end angivet i stk. 1, skal for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår ansættes til skat på grundlag af det indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår, der danner grundlaget for den nærmest foregående skatteansættelse.

Stk. 3. Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 4. Såfremt en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan Ligningsrådet, såfremt der med denne indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v.

Stk. 5. Fremkommer der ved omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.

§ 11. (Ophævet)

§ 12. Såfremt et her hjemmehørende selskab eller forening m.v., der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at ville have opnået, hvis selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske virksomhed.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske selskaber og foreninger m.v., såfremt den i § 2, stk. 1, litra a), omhandlede virksomhed med fast driftssted her i landet udøves som en filialvirksomhed af den i udlandet udøvede hovedvirksomhed.

Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

  • 1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2)(* 4) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, og stk. 2, 1. pkt., nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

  • 3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.
  • 4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. (* 5) Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1, nr. 2, anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne del.

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.

§ 13 A. Institutter godkendt i henhold til realkreditloven samt Dansk Landbrugs Realkreditfond skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne låntagernes bidrag til en restgældsreguleringsfond, jf. § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988. Instituttet m.v. skal heller ikke medregne afkastet af fondens midler.

§ 13 B. (* 6) Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlån, jf. realrenteafgiftslovens § 3, stk. 2, og stk. 3, nr. 9, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlånskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlånskonti.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne præmier eller afkast af værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse III-livsforsikringer. Livsforsikringsselskaber kan ikke foretage fradrag ved udbetaling af beløb opsparet i investeringsfonde.

Stk. 3. Afkast af aktiver i puljer i et pengeinstitut eller i investeringsfonde i et livsforsikringsselskab, der overføres til dækning af administrationsomkostninger m.v., skal medregnes ved opgørelsen af pengeinstituttets eller livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

§ 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3 a, omhandlede indkøbsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret kun har haft omsætning med medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har haft omsætning med ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af så stor en del af formuen, som svarer til forholdet mellem omsætningen med ikke-medlemmer og den samlede omsætning, og 4 pct. af resten af formuen.

Stk. 4. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

§ 15. For de i § 1, stk. 1, nr. 4, omhandlede produktions- og salgsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16. Er formuen negativ, ansættes indkomsten til 0.

Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret ikke har foretaget opkøb af råvarer hos andre end medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har foretaget opkøb af råvarer hos ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb, og 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet hos medlemmer samt opkøbet af færdigvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb. Overstiger købesummen for de af ikke-medlemmer leverede råvarer ikke 3 pct. af det samlede opkøb, ansættes indkomsten dog kun til 4 pct. af foreningens formue.

Stk. 4. (Ophævet)

Stk. 5. Har foreningen i indkomståret drevet detailsalg fra butik, fra vogn eller på anden måde, medregnes indtægten ved dette detailsalg, opgjort efter reglerne i § 8, stk. 1, til foreningens skattepligtige indkomst. Såfremt den anførte opgørelse udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den for samme indkomstår opgjorte indkomst i henhold til stk. 1-3, samt i den for de nærmest efterfølgende fem indkomstår opgjorte indkomst i henhold til nærværende stykke og stk. 1-3. Inden for de nævnte indkomstår kan fradraget, for så vidt det kan rummes i den for et tidligere indkomstår opgjorte indkomst, ikke overføres til et senere indkomstår.

Stk. 6. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

§ 16. Opgørelsen af de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte indkøbsforeningers og produktions- og salgsforeningers formue, jf. §§ 14 og 15, foretages i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Ved opgørelsen af en forenings formue bortses der i denne forbindelse fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår.

Stk. 3. Til en forenings formue henregnes ikke andele i andre foreninger, der beskattes efter reglerne i §§ 14 eller 15.

Afsnit IV

Beregning af indkomstskat

§ 17. (* 7) Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v., at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan Ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra Færøerne og Grønland.

Stk. 3. (* 8) Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de

i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber indgår udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

Stk. 4. (* 9) Såfremt der i andre tilfælde end de i stk. 3 omhandlede i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 3, kan skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet. Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital enten i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Stk. 5. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil, helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 5 b, omhandlede aktieselskaber m.v., når selskabets eneste faktiske virksomhed er at eje og administrere aktier i et bestemt andet selskab, og når selskabet i hele det pågældende indkomstår har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i dette andet selskab.

Stk. 6. For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 1, stk. 4 og 5, i sin helhed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 1 mio. kr.

§ 17 A. (Ophævet)

§ 17 B. (Ophævet)

§ 18. (Ophævet)

§ 19. (* 7) Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4, nævnte indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 20. (* 7)Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 a, nævnte investeringsforeninger udgør 44,7 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 21. (* 7) Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 22. Inden skatten beregnes efter foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

§ 23. (* 10) Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat med tillæg af 113/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed,jf. bestemmelserne i afsnit III i lov om kommunal indkomstskat.

Afsnit V

Bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning

§ 24. Aktieselskaber, der er hjemmehørende her i landet, sættes i skat i den kommune, i hvilken de ifølge registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Forsikrings-registeret har deres hjemsted. Andre her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. ansættes i den skattekreds, hvortil den kommune hører, i hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a) og b), ansættes i den kommune, i hvilken den skattepligtige virksomhed er beliggende. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra c), der beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A, stk. 2, ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende. Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende.

Stk. 3. Skatteministeren afgør i tvivlstilfælde spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes. Endvidere kan skatteministeren efter forhandling med indenrigsministeren bestemme, at et selskab eller en forening m.v. skal anses for hjemmehørende i en anden kommune end den, der følger af foranstående bestemmelser.

§ 25. Skatteministeren fastsætter regler om tilvejebringelse af mandtalslister over skattepligtige selskaber og foreninger m.v.

§ 26. Snarest efter den 1. april udsender vedkommende kommunale skattemyndighed selvangivelsesskema til alle selskaber og foreninger m.v., der kan anses for skattepligtige, og som ikke er fritaget for pligten til at indgive selvangivelse i henhold til § 27, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Den omstændighed, at et selskab eller en forening m.v. ikke får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

§ 27. De i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. skal indsende selvangivelse senest den 30. april. Såfremt det indkomstår, der danner grundlag for selvangivelsen, udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog 31. maj. Selvangivelsen skal indgives til den kommunale skattemyndighed, der skal foretage ansættelsen, jf. § 24.

Stk. 2. Foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, har ikke pligt til at indgive selvangivelse og skal ikke medtages ved skatteansættelsen, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten efter § 3, stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning. Det er dog en betingelse, at foreningens formål er udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Stk. 3. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra c), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

Stk. 4. Den kommunale skattemyndighed kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, for så vidt sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse.

§ 28. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, ansættes indkomsten til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger rettidigt, forhøjes indkomstskatten med 1 pct. for hver dag, fristen for selvangivelsens rettidige indsendelse er overskredet, dog højst med 10 pct. Forhøjelsen skal derhos mindst udgøre 50 kr., og den må i intet tilfælde overstige 5.000 kr. Forhøjelsen kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, helt eller delvis eftergives af skatteministeren eller den, han måtte bemyndige dertil.

Stk. 3. Indgivelse af selvangivelse for selskaber og foreninger m.v. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af vedkommende kommunale skattemyndighed. Bøderne tilfalder statskassen.

§ 29. Har et selskab eller en forening m.v. indgivet selvangivelse og vedlagt denne et regnskab, der på indsendelsestidspunktet endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives vedkommende kommunale skattemyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab. Indsendelse af meddelelsen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder i overensstemmelse med reglerne i § 28, stk. 3.

Stk. 2. Er den i stk. 1 omtalte meddelelse ikke indsendt rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning med hensyn til regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, skal den hertil svarende forhøjelse af indkomstskatten opkræves med et tillæg, der beregnes efter samme regler som angivet i § 28, stk. 2.

§ 29 A. (* 11) Selskaber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Beløb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes acontoskat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. skal i acontoskat betale 50 pct. af gennemsnittet af de seneste tre indkomstårs indkomstskat. Denne acontoskat benævnes ordinær acontoskat. Ordinær acontoskat betales i 2 lige store rater i løbet af indkomståret og opkræves af Told- og Skattestyrelsen. Ved opkrævning af ordinær acontoskat opkræves kun beløb, der er delelige med 1.000 kr. Udgør den ordinære acontoskat mindre end 2.000 kr., opkræves den dog ikke.

Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v., som har været skattepligtige i to indkomstår eller mindre, kan for de pågældende indkomstår indbetale acontoskat senest den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår skal selskabet eller foreningen m.v. betale acontoskat efter stk. 2. Indtil der foreligger skatteansættelser for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat som 50 pct. af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter.

Stk. 4. Ordinær acontoskat forfalder til betaling i 2 rater henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Forrentningen tilfalder statskassen.

Stk. 5. Selskaber og foreninger m.v. kan frivilligt betale yderligere acontoskat. Betaling af frivillig acontoskat skal ske senest henholdsvis den 20. marts og den 20. november i indkomståret.

§ 29 B. (* 11) Beregning af selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat, restskat eller overskydende skat for indkomståret foretages efter stk. 2-7.

Stk. 2. Selskabets eller foreningens m.v. indkomstskat for indkomståret udgør de i § 17, stk. 1, og §§ 19-21 nævnte procentdele af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte overstige summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 5, benævnes restskat. Ved beregning af restskat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved betaling af restskat skal der betales et statskassen tilfaldende tillæg på 113/4 pct. af restskatten.

Stk. 4. Det beløb, hvormed indkomstskatten måtte være mindre end summen af ordinære acontoskatter med tillæg af eventuelle frivillige acontobetalinger reguleret for tillæg efter stk. 5, benævnes overskydende skat. Ved beregning af overskydende skat indgår de ordinære acontoskatter, uanset om betaling er sket. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der selskabet eller foreningen m.v. en godtgørelse på 9 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 9 pct. af den højeste indkomstskat i et af de seneste tre indkomstår forud for indkomståret. Såfremt den overskydende skat ikke overstiger 25.000 kr., finder 4. pkt. ikke anvendelse. Der kan kun ske tilbagebetaling af beløb, der faktisk er indbetalt. Tilbagebetaling af overskydende skat inklusive godtgørelse sker fra den 1. november. Hvis tilbagebetaling sker senere end den 20. november, forrentes beløbet med 1 pct. pr. påbegyndt måned.

Stk. 5. Er der foretaget frivillige acontobetalinger, jf. § 29 A, stk. 5, beregnes der tillæg. For frivillige acontobetalinger, der er sket senest den 20. marts, ydes der selskabet eller foreningen m.v. et tillæg på 21/2 pct. For frivillige acontobetalinger, der er sket efter den 20. marts, men senest den 20. november, skal selskabet eller foreningen m.v. betale et statskassen tilfaldende tillæg på 21/2 pct.

Stk. 6. Af acontobeløb, som selskabet eller foreningen m.v. har indbetalt i løbet af indkomståret, anses ordinære acontoskatter for betalt forud for frivillige acontobetalinger.

Stk. 7. Tillæg og godtgørelse efter stk. 3-5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 29 C. (* 11) Antager selskabet eller foreningen m.v., at indkomstforholdene i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der er lagt til grund ved fastsættelsen af acontoskatten efter § 29 A, stk. 2 eller 3, kan selskabet eller foreningen m.v. begære, at skatteministeren nedsætter den ordinære acontoskat under hensyn til selskabets eller foreningens m.v. oplysninger om de forventede indkomstforhold. Skatteministeren skal lægge disse oplysninger til grund, medmindre der findes grundlag for at tilsidesætte selskabets eller foreningens m.v. oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om begæringens form og fastsætte en frist for dens indgivelse.

§ 29 D. (* 11) Såfremt selskabet eller foreningen m.v. kan sandsynliggøre, at det indbetalte beløb reguleret for tillæg efter § 29 B, stk. 5, vil overstige indkomstårets indkomstskat, kan det overskydende beløb under særlige omstændigheder tilbagebetales, før skatteansættelsen for indkomståret er foretaget. Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat over for skattemyndighederne inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse. For beløb udbetalt efter denne bestemmelse ydes der ingen godtgørelse m.v.

§ 30. (* 12) Restskat og tillæg efter § 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november. Kan der ved en forhøjelse af skatteansættelsen ikke før denne dato gives selskabet eller foreningen meddelelse om forhøjelsen, forfalder det beløb, der skal efterbetales, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen.

Stk. 2. (* 12) Restskat, der pålignes selskaber og foreninger m.v. på grundlag af en ekstraordinær ansættelse i medfør af § 5, stk. 1, § 5 A, stk. 1, eller § 7, forfalder til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelse til selskabet eller foreningen om ansættelsen, dog tidligst samtidig med den restskat, der pålignes på grundlag af den sidste ordinære skatteansættelse, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Betaling senest den 20. i den måned, hvori skattebeløbet efter stk. 1 og 2 forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Udpantning kan først foretages 2 måneder efter forfaldsdagen.

Stk. 4. (* 12) Hvis et selskabs eller en forenings skatteansættelse nedsættes, skal tilbagebetaling ske senest den 20. i den måned, der følger efter nedsættelsen. Der tilkommer selskabet eller foreningen en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne, dog tidligst fra den 1. november, af det for meget betalte skattebeløb.

Stk. 5. (* 12) Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller med indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. § 27, stk. 1 og 4. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som nævnt i § 29 A, kan skatteministeren bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestemmelsen anførte tidspunkter. Skatteministeren kan endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, indkomstskat eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden anses for rettidig. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan endelig bestemme, at et selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk. 1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat er i væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A.

Stk. 6. (* 12) Skatteministeren fastsætter regler om administrationen af acontoskatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommunerne.

§ 30 A. (* 13) For selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, forfalder indkomstskatten til betaling den 1. november i skatteåret. I disse tilfælde skal der til indkomstskatten betales et tillæg på 113/4 pct. § 30 finder tilsvarende anvendelse ved betaling af indkomstskat og tillæg. Ved skattenedsættelse, jf. § 30, stk. 4, forrentes det for meget betalte skattebeløb dog fra indbetalingsdagen at regne.

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, kan vælge at betale indkomstskat i løbet af indkomståret. Vælger selskabet eller foreningen m.v. for et givet indkomstår at betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal der også for senere indkomstår betales indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 3. Når bestående selskaber eller foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 4. Såfremt der indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter denne lov, at der fremtidig skal ske beskatning efter andre bestemmelser i loven, skal selskabet eller foreningen m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 5. Såfremt et eller flere af de af en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver omfattede selskaber m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal de modtagende selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 6. Såfremt to eller flere selskaber m.v. sambeskattes, jf. § 31, og et eller flere af selskaberne m.v. skal betale indkomstskat i løbet af indkomståret, skal samtlige de af sambeskatningen omfattede selskaber m.v. betale indkomstskat i løbet af indkomståret.

Stk. 7. Selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af stk. 3-6, kan for de to første indkomstår, hvor § 29 A finder anvendelse, indbetale acontoskat senest den 20. november i indkomståret. For de efterfølgende indkomstår finder § 29 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Afsnit VI

Andre bestemmelser

§ 31. (* 14) Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. Tilladelse til sambeskatning med et datterselskab kan ikke meddeles, hvis tab på fordringer mod datterselskabet er fradraget eller vil kunne fradrages efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 5, af moderselskabet eller et andet selskab, som er koncernforbundet med moderselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan Ligningsrådet dog tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på:

  • 1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.
  • 2) Sparekasser som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.
  • 3) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3.
  • 4) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.
  • 5) Hovedforeninger som nævnt i § 1, stk. 2, 1. pkt.
  • 6) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 b.

§ 32. (Ophævet)

§ 33. Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

§ 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

§ 34 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Afsnit VII

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. (Ophævet)

§ 35 A. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, skattepligtige foreninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en forening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. For sådanne bygninger eller installationer, der i overensstemmelse med reglerne i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. kan afskrives, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen på grundlag af den værdi, hvormed den pågældende bygning eller installation indgik i foreningens formueopgørelse for skatteåret forud for overgangsskatteåret (forskelsværdien), reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Foreningen kan dog vælge at afskrive på grundlag af anskaffelsessummen, reduceret med den del af beløbet, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid af bygningens eller installationens afskrivningsperiode og den samlede afskrivningsperiode. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi.

Stk. 3. Skattemæssig afskrivning på bygninger eller installationer kan foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i afskrivningsloven.

§ 35 B. (Ophævet)

§ 35 C. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 2 a, skattepligtige sparekasser gælder de i stk. 2 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en sparekasse første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Sparekassen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Sparekassen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 D. Ved opgørelse af fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1976. Sparekassen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, såfremt denne dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

Stk. 2. Har sparekassen forud for overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 13, 3. punktum, i lov om særlig indkomstskat m.v., skal sparekassen ved afståelse af ejendommen endvidere beskattes af den forud for overgangsskatteåret efter disse regler indtrådte fortjeneste. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelsessum eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 35 E. Ved sparekassens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1976, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1976 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Sparekassen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 F. For de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 5 a, skattepligtige investeringsforeninger gælder de i stk. 2-3 nævnte overgangsregler. Det skatteår, for hvilket en investeringsforening første gang beskattes efter reglerne i nærværende lov, benævnes i det følgende overgangsskatteåret.

Stk. 2. På bygninger, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, eller på installationer i disse bygninger, og som er erhvervet (fuldført) forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, sker afskrivningen for overgangsskatteåret og følgende skatteår med procentdele af den værdi, hvormed bygningen (installationen) indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre nævnte værdi reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der med værdien som grundlag fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret. Investeringsforeningen kan dog vælge at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen (herunder udgifter til ombygning eller forbedring) reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen (installationen) siden anskaffelsesåret.

Stk. 3. På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 23, stk. 2, jf. stk. 3, og som er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, kan der for overgangsskatteåret og hvert følgende skatteår afskrives med procentdele af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre det beløb, som fremkommer ved, at nævnte værdi reduceres i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Investeringsforeningen kan dog vælge årligt at afskrive med procentdele af anskaffelsessummen (herunder forbedringsudgifter), hvis denne kan dokumenteres at være højere end den i 1. punktum nævnte værdi. I så fald kan de samlede afskrivninger højst udgøre anskaffelsessummen reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode.

§ 35 G. Ved opgørelse af investeringsforeningens fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet før den 1. januar 1980. Investeringsforeningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, såfremt denne dokumenteres at være højere end den i 1. pkt. nævnte værdi.

Stk. 2. Har investeringsforeningen forud for overgangsskatteåret været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 13, 3. pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., skal investeringsforeningen ved afståelse af ejendommen endvidere beskattes af den forud for overgangsskatteåret efter disse regler indtrådte fortjeneste. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum.

Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelsessum eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

§ 35 H. Ved investeringsforeningens opgørelse af fortjeneste eller tab efter § 4 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten og efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., for så vidt angår værdipapirer erhvervet før den 1. januar 1980, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1980 i stedet for anskaffelsessummen.

Stk. 2. Investeringsforeningen kan dog som grundlag for opgørelsen efter stk. 1 vælge at anvende værdipapirernes faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres.

§ 35 I. For Statsanstalten for Livsforsikring kan skatteministeren fastsætte regler om afskrivningsgrundlag for driftsmidler m.v. og om opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom og værdipapirer, der skal anvendes ved skattepligtens indtræden.

§ 35 J. For gensidige forsikringsforeninger, der overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, finder reglerne i § 5 C, stk. 2, og fondsbeskatningslovens §§ 16-19 tilsvarende anvendelse.

§ 35 K. Ved opgørelse af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven for gensidige forsikringsforeninger, der er overgået til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, gælder 2.-8. punktum samt stk. 2-4, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. For fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for overgangsskatteåret i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For aktier træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen. Foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. For fordringer og gæld træder kursværdien ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Foreningen kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under eet.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fradrages eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt. Ved opgørelsen af tillæggene efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5 og aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, og § 6, stk. 9, anses den pågældende ejendom eller den pågældende aktie dog som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret.

Stk. 3. Opgørelsen af tab eller fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven sker uden hensyn til stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., når foreningen også forud for overgangen til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 5, har været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af de pågældende aktiver eller ved hel eller delvis indfrielse af de pågældende forpligtelser.

Stk. 4. De beløb, der anvendes som anskaffelses- eller afståelsessummer ved opgørelse af fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven, omregnes til kontantværdier efter de herom fastsatte regler.

§§ 36-38. (Ophævet)

§ 39. Med virkning fra og med skatteåret 1962-63 ophæves følgende bestemmelser i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten med senere ændringer: § 1, nr. 3, § 2, nr. 5, § 4, næstsidste og sidste stykke, § 6, næstsidste stykke, § 8, stk. 11, 12 og 13, § 35, stk. 3 og 4, § 36, stk. 4, 5, 6, 7 og 8, § 37, stk. 3 og 4, og § 38, næstsidste stykke.

§ 40. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 23. oktober 1992

Anders Fogh Rasmussen

/ Lars H. Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1991-92. Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i selskabsskatteloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Den nye bestemmelse i § 2, stk. 5, har virkning fra og med den

1. januar 1992, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 219 af 3. april 1992.

(* 3) De nye bestemmelser i 2. og 3. pkt. i § 10, stk. 1, trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992.

(* 4) Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, i den her anførte affattelse har virkning fra og med den 1. januar 1992, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 219 af 3. april 1992.

(* 5) Den nye bestemmelse i sidste punktum i § 13, stk. 2, har virkning fra og med indkomståret 1993. I indkomståret 1993 udgår de ved udløbet af indkomståret 1992 opgjorte henlæggelser til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde af de skattemæssige henlæggelser efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, uden at beløbet skal medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, jf. § 4, stk. 3 og 4 i lov nr. 233 af 8. april 1992.

(* 6) Den nye bestemmelse i § 13 B har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 233 af 8. april 1992.

(* 7) Selskabsskatteprocenten er nedsat i forbindelse med indførelsen af en acontoskatteordning. Nedsættelsen trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomstskatteåret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992.

For indkomståret 1992 kan indkomstskatten indbetales senest den 31. december 1992. For beløb, der er indbetalt senest denne dato, nedsættes skatteprocenten til de nye procentsatser. Nedsættelsen sker ved, at beløb indbetalt senest den 31. december 1992 med tillæg af 113/4 pct. modregnes i indkomstskatten opgjort efter de for indkomståret 1992 gældende regler. Der kan dog højst beregnes tillæg til et beløb svarende til 34/38 af indkomstskatten opgjort efter de for indkomståret 1992 gældende regler. Ved tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 1992 ydes der en godtgørelse på 6 pct. af beløbet. Godtgørelsen kan dog maksimalt udgøre 6 pct. af den højeste indkomstskat i et af de seneste tre indkomstår forud for indkomståret. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. § 29 D finder tilsvarende anvendelse ved tilbagebetaling, før skatteansættelsen for indkomståret 1992 er foretaget.

Selskaber m.v., der indbetaler indkomstskatten for indkomståret 1992 efter ovennævnte regler, skal fra og med indkomståret 1993 betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i § 29 A (acontoskatteordningen).

Der kan henvises til lov nr. 291 af 29. april 1992, § 5, stk. 4 og 5.

(* 8) Den nye bestemmelse i § 17, stk. 3, har virkning fra og med den 1. januar 1992, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 219 af 3. april 1992.

(* 9) Bestemmelsen i § 17, stk. 4, - der tidligere var stk. 3 - i den her anførte affattelse, har virkning fra og med den 1. januar 1992, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 219 af 3. april 1992.

(* 10) Bestemmelsen i § 23 i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992.

(* 11) De nye bestemmelser i §§ 29 A-29 D trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992. Med hensyn til indkomståret 1992 kan der henvises til ovenfor under pkt. 7.

(* 12) Bestemmelserne i § 30, stk. 1-2 og 4-6, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992.

(* 13) Den nye bestemmelse i § 30 A trådte i kraft den 1. maj 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 291 af 29. april 1992.

(* 14) Bestemmelsen i § 31, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 29. juni 1992 og har virkning fra og med indkomståret 1993.

For selskaber, som den 29. juni 1992 har påbegyndt indkomståret 1993, har den nye affattelse af § 31, stk. 1, dog først virkning fra og med indkomståret 1994. Ophører sambeskatning i medfør af den nye affattelse af § 31, stk. 1, finder ligningslovens § 33 E, stk. 3, ikke anvendelse for så vidt angår genbeskatning af underskud, der fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomstårene 1992 og 1993.

Der kan henvises til § 11, stk. 1 og 5, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.