Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme(* 1)

Herved bekendtgøres lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 9. juli 1991 med de ændringer, der følger af lov nr. 427 af 25. juni 1993, lov nr. 378 af 18. maj 1994 og lov nr. 445 af 1. juni 1994.


A. Almindelige regler for vurderingen

§ 1. (* 2) Almindelig vurdering af landets faste ejendomme bortset fra dem, der efter § 7 er undtaget fra vurdering, skal finde sted i 1996, i 1998 og derefter hvert år.

§ 2. (* 3) (Ophævet)

§ 2 A. (* 3) (Ophævet)

§ 3. (* 4) Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. januar. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr. 1. januar skal lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12 og § 14, stk. 3.

§ 4. (* 5) Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver af parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 1, er foretagelsen af vurderingen betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsrådet fastsat frist.

Stk. 2. Såfremt en begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil har været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8, stk. 1, 2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.

Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved ansættelsen. Vurderingsrådene foretager ansættelserne efter prisforholdene pr. senest forudgående 1. januar.

Stk. 4. Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til vedkommende vurderingsformand. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge. Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5. Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige.

§ 4 A. (* 6) Når en ejendom, som ved den senest foretagne vurdering var vurderet i medfør af § 14, stk. 5, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til omvurdering. Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. den seneste 1. januar forud for dette tidspunkt til grund for ansættelsen.

§ 4 B. (* 7) Såfremt ejeren inden den 31. december 1993 efter § 4, stk. 3, i ejendomsavancebeskatningsloven begærer det, foretages særskilt ansættelse af ejendomsværdien efter prisforholdene pr. 19. maj 1993. Ved ansættelsen efter 1. pkt. er det ejendommens tilstand den 19. maj 1993, der lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12. Reglerne i § 4, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, og vurderingen sker uden afgift for ejeren. Ansættelse af ejendomsværdi efter 1. pkt. har alene betydning for eventuel opgørelse af skattepligtig avance i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

§ 5. Ved vurderingen ansætter vurderingsrådet ejendomsværdien og grundværdien. Endvidere ansætter vurderingsrådet et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.

Stk. 2. De ansatte beløb afrundes til det nærmeste med 100 delelige antal kroner.

Stk. 3. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 4. (* 8) Hvor der i den øvrige lovgivning bruges udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld eller ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i steder herfor.

§ 6. Vurderingsrådet foretager vurdringen på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere bestemmelserne i afsnit B og C.

§ 7. Undtaget fra vurdering er:

  • 1) Kirker og kirkegårde,
  • 2) De staten og kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg bortset fra arealer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
  • 3) Befæstningsanlæg bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der udnyttes erhvervsmæssigt,
  • 4) Fyranlæg,
  • 5) Jernbaneanlæg, havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål. Det samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for rutebilstationer, der betjener publikum på flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-, værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre formål,
  • 6) De grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, som omfattes af § 7, stk. 1, i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.

§ 8. Arealer, der i forening udgør en samlet fast ejendom, jf. § 1 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme, skal vurderes sammen. Arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som een ejendom. Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. § 9 i lov om landbrugsejendomme, skal dog vurderes hver for sig.

Stk. 2. Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven om ejerlejligheder, anses som selvstændige faste ejendomme, når der er sket anmeldelse til tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i ejerlejligheder, medmindre anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan bestemme, at der ved anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne skal vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og af fortegnelsen over ejerlejlighederne til brug for vedkommende oppebørselsmyndighed.

Stk. 3. (* 9) Når der har fundet matrikulær udstykning sted, kan ejeren under forudsætning af, at der ikke er sket notering i matriklen om, at de pågældende matrikelnumre (artikelnumre) skal holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en almindelig vurdering som ved en vurdering i henhold til § 4 eller § 4 A, forlange, at de nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som selvstændige ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og drives under eet. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under ovennævnte forudsætning ejeren, når han påtænker at sælge et af disse, forlange det pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et areal, der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes særskilt, når arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er tilladt fraskilt den pågældende ejendom.

Stk. 4. Når en fast ejendom eller en del af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet eller en foreløbig kendelse i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme.

Stk. 5. I tvivlstilfælde træffer Ligningsrådet den endelige administrative afgørelse af, om et areal skal vurderes som en selvstændig ejendom, og i benægtende fald, under hvilken ejendom arealet skal vurderes.

B. Ejendomsværdien

§ 9. Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

§ 10. Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 2. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter, jf. dog hverved § 11.

Stk. 3. Ved vurderingsrådets ansættelse af ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes vedkommende med sædvanlige udlejningsforhold.

§ 11. Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end grundens ejer, og der således foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge ejendomme hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.

§ 12. Hvor ejendommens driftstilstand efter ejendommens karakter svinger i årets løb, ansættes ejendommen i årets middeltilstand.

C. Grundværdien

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Stk. 2. Ved ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.

§ 14. For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter § 33, stk. 1, sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er ensartede, ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større eller mindre ejendom.

Stk. 2. Til opnåelse heraf vil jorden til disse ejendomme være at ansætte pr. arealenhed efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Er ejendommens tilliggende af væsentlig forskellig beskaffenhed eller beliggenhed, ansættes hver af de pågældende dele for sig.

Stk. 3. Ansættelsen af grundværdien foretages på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.

Stk. 4. Hvis benyttelse til andet end landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for disse dele ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås ved salg af den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.

Stk. 5. Inden for områder, der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, ansættes grundværdien af de i § 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne i stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus. Efter samme regler ansættes grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone, som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt arealet er tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode anvendelse, ansættes grundværdien dog efter § 15.

Stk. 6. I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter reglerne i stk. 5, skal vurderingsrådet tillige angive et særligt differencebeløb, der udgør forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien ville være blevet ansat efter § 16, og den i medfør af stk. 5 ansatte grundværdi.

§ 15. Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund ansættes til den værdi, som jorden antages at have, når ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.

Stk. 2. Til opnåelse heraf ansættes først skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi, som skoven vil have, når der gås ud fra følgende forudsætninger:

  • a) den foreliggende træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for overgang til bevoksning med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende forhold må anses for egnet til at frembringe,
  • b) at aldersklasseforholdet er regelmæssigt,
  • c) at jorden er forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne hegn, veje og grøfter,
  • d) at skoven er almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf har den træmasse, som de anførte forudsætninger betinger.

Stk. 3. (* 10) Når normalværdien er udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet fastsat procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af ejendomsværdien, så længe ejendomsværdien for plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre værdier af den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent fastsættes årligt af Ligningsrådet.

Stk. 4. Knytter der sig til et skovareal særlige værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige, f.eks. hvor der med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder værdier af arealer under ejendommen, der ikke indgår under skovdrift i egentlig forstand, såsom jord til tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke arealer skal ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog under hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.

Stk. 5. Såfremt benyttelse til andet end skovbrug må anses for at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på jorden, sker ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler. Grundværdien for hede- og klitplantager eller andre lignende nyplantninger må, når disse ikke er fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien for den omgivende jord af samme beskaffenhed.

§ 16. Ved andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes, ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings- og omlægningsmuligheder.

§ 16 A. I forbindelse med ansættelsen af ejerlejligheder ansættes grundværdien for grundarealet ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder. Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af den i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet fordelingstal fastsat, fordeles grundværdien ligeligt på samtlige ejerlejligheder. Reglerne i 3. og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en åbenbart urimelig fordeling.

D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal vurderingsrådet ved vurderingen med de af §§ 18-21 følgende begrænsninger give fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

§ 19. Er der ikke givet fradrag for en grundforbedring ved den efter forbedringens fuldførelse nærmest følgende vurdering, har ejeren ikke krav på fradrag i grundværdien for denne forbedring ved senere vurderinger.

§ 20. Når der ikke er givet fradrag i grundværdien for forbedringer til den ejer, der har foretaget forbedringerne, har en senere ejer kun krav på fradrag for de pågældende forbedringer, såfremt ejendommen ikke har været vurderet i tiden mellem forbedringens foretagelse og ejerskiftet.

§ 21. Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en kommune på jordrentevilkår, må der ikke gives fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant fradrag.

§ 21 A. For ejerlejligheder finder reglerne i§ 16 A tilsvarende anvendelse ved ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer.

E. Vurderingsmyndighederne

§ 22. (* 11) Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles landet i vurderingskredse. En vurderingskreds skal ligge inden for een amtskommune, for Københavns og Frederiksbergs vedkommende dog inden for kommunen.

§ 23. (* 12) For hver vurderingskreds udnævner skatteministeren et vurderingsråd bestående af en vurderingsformand og to vurderingsmænd. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hver vurderingsmand. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd, for vurderingskredse inden for Københavns og Frederiksberg kommuner dog fra vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal indstilles 3 personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsrådet. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet. Udnævnelse sker for fire år ad gangen. Genudnævnelse kan finde sted. Opfylder den hidtidige vurderingsformand betingelserne for at kunne fortsætte i hvervet, skal den pågældende være en af de tre indstillede personer. Medlemmer af vurderingsråd skal være bosat i vurderingskredsen eller en af de kommuner, som vurderingskredsen omfatter. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bopælskravet. Valgene gælder for en periode på 4 år, således at funktionsperioden for et medlem af et vurderingsråd starter den 1. maj i det år, hvor den kommunale valgperiode starter.

Stk. 2. Et medlem af vurderingsrådet må på tidspunktet for sin tiltræden ikke være fyldt 66 år. Medlemmer af kommunalbestyrelser samt af Ligningsrådet, Landsskatteretten og skatteankenævn kan ikke udnævnes som medlemmer af vurderingsrådet. Et medlem af vurderingsrådet, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af Ligningsrådet, Landsskatteretten eller et skatteankenævn, skal fratræde.

Stk. 3. Afgår et medlem af vurderingsrådet i løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af perioden. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har en vurderingsformand midlertidigt forfald, fungerer en anden vurderingsformand inden for skyldkredsen, jf. § 24, efter skyldsrådsformandens bestemmelse i den forhindredes sted. Har en vurderingsmand midlertidigt forfald, kan skyldrådsformanden beslutte, at den pågældendes suppleant fungerer i stedet.

Stk. 5. Medlemmer af vurderingsrådet kan, dersom deres vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil, afskediges af skatteministeren.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for vurderingsrådenes virksomhed.

§ 24. Efter bestemmelse af skatteministeren inddeles landet i skyldkredse, der hver består af et antal vurderingskredse.

Stk. 2. Vurderingsformændene inden for en skyldkreds udgør tilsammen et skyldråd. Et skyldråd træffer om fornødent sin afgørelse ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.

Stk. 3. (* 13) For hver skyldkreds udnævner skatteministeren en af vurderingsformændene til tillige at være formand for skyldrådet. Skyldrådet vælger mellem en og tre næstformænd.

Stk. 4. (* 13) Skatteministeren kan bestemme, at ikke alle vurderingsformænd skal være medlem af skyldrådet.

Stk. 5. (* 13) Skatteministeren kan fastsætte regler for skyldrådenes virksomhed.

§ 25. Hvor forholdene måtte gøre det påkrævet, kan der efter den centrale told- og skatteforvaltnings bestemmelse tilkaldes sagkyndig medhjælp til at yde bistand ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.

Stk. 2. Til brug ved påkendelsen af klage over vurderingen af en ejendom kan Landsskatteretten tilkalde sagkyndig medhjælp, hvad enten en sagkyndig medhjælper har bistået ved vurderingen eller ej.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. (* 14) Bestemmelser om vederlæggelse af vurderingsmænd, vurderingsformænd, skyldrådsmedlemmer og skyldrådsformænd fastsættes på finansloven. Bestemmelser om vederlæggelse af sagkyndige medhjælpere fastsættes af skatteministeren.

§ 28. (* 15) Skyldrådet kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst tre medlemmer, deriblandt formand eller en af næstformændene. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2. For at et skyldråd kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen af rådets medlemmer være til stede. For at et besluttende led kan træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer være til stede. Formanden eller en af næstformændene skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller en af næstformændenes stemmer afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skyldråd.

Stk. 3. Selv om skyldrådet er opdelt i besluttende led, har alle rådets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde, jf. dog stk. 4. Et medlem kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De skyldrådsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 4. Et medlem af et skyldråd kan ikke deltage i behandlingen af klagesager, som medlemmet tidligere som vurderingsformand har deltaget i behandlingen af.

§ 29. (Ophævet).

§ 29 A. (* 16) Medlemmer af vurderingsmyndigheden eller af Landsskatteretten er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 f forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere og de hos de nævnte myndigheder i øvrigt ansatte og andre medhjælpere, jf. § 39 A, samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

F. Vurderingsmyndighedernes opgaver

§ 30. Vurderingen foretages af vurderingsrådene, der også tager bestemmelse med hensyn til, om en ejendom må anses for helt eller delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7.

Stk. 2. Vurderingsrådene kan foretage fornøden besigtigelse af ejendommene. Legitimation skal forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.

§ 31. (* 17) Vurderingsformanden leder vurderingsrådets arbejde og fordeler opgaverne mellem vurderingsmændene. Vurderingsformanden bør særlig drage omsorg for ensartethed i vurderingerne inden for vurderingskredsen.

Stk. 2. (* 18) Vurderingsformanden og en vurderingsmand kan på vurderingsrådets vegne træffe afgørelse om ansættelser, fordelinger, afgørelser i medfør af § 33 og lign., såfremt de er enige. I tilfælde af uenighed træffer vurderingsrådet afgørelse ved stemmeflerhed.

Stk. 3. (* 19) Vurderingrådet kan bemyndige vurderingssekretariatet til at udføre særligt afgrænsede opgaver på vurderingsrådets vegne.

§ 32. (Ophævet).

§ 33. I forbindelse med vurderingen træffer vurderingsrådet bestemmelse om, hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse ejendommen i øvrigt henføres.

Stk. 2. Vurderingsrådet foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om ejendomsskyld til staten og loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Stk. 3. Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager vurderingsrådet fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige del af arealet.

Stk. 4. I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, foretager vurderingsrådet en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Stk. 5. For ejendomme, som indeholder een eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.

Stk. 7. (* 4) For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen.

Stk. 8. Fordeling af grundværdien og fradraget i samme eller af ejendomsværdien foretages af vurderingsrådet i alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling(f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den pågældende del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat begæring herom under meddelelse af de fornødne oplysninger.

§ 33 A. (* 20) For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ligningslovens § 15 C, stk. 1, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. De nævnte særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

Stk. 2. For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ligningslovens § 15 C, stk. 2 eller 4, ansætter vurderingsrådet efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen.

Stk. 4. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for den del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast ejendom. Vurderingen foretages efter prisforholdene og ejendommens tilstand pr. 1. januar. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen.

Stk. 5. Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder, hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 34. Vurderingsrådene er pligtige til at medvirke ved revisioner af vurderingerne.

Stk. 2. Vurderingsrådene er pligtige til på begæring af offentlige myndigheder at afgive erklæringer på områder, der vedrører vurdering af ejendomme i kommunen (vurderingsdistriktet). Er vurderingsrådets pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkelig hjemlet i særlig lov, afgøres spørgsmålet om omfanget af vurderingsrådets pligt endeligt af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor omstændighederne måtte tale derfor, på begæring af vurderingsrådet kan bestemme, at der af den pågældende myndighed skal erlægges et vederlag til vurderingsrådet for erklæringens afgivelse.

§ 35. (* 21) Skyldrådenes opgaver er:

  • a) at yde vurderingsrådene vejledning ved vurderingen,
  • b) at påkende klager over vurderingsrådenes ansættelser, fordelinger af ansatte værdier og afgørelser om benyttelse.

Stk. 2. Skyldrådene kan foretage besigtigelse af ejendomme som led i udførelsen af deres opgaver. Legitimation skal forevises på forlangende. De nærmere regler for besigtigelse fastsættes af Ligningsrådet.

§ 36. (* 22) Skyldrådsformanden leder skyldrådets arbejde. Han bør særlig have opmærksomheden henvendt på, at der opnås ensartethed i vurderingerne inden for skyldkredsen.

§ 37. (Ophævet).

G. Vurderingen. Klage. Revision

§ 38. Skatteministeren kan bestemme, at der, forinden vurdering af bestemte typer af ejendomme finder sted, af ejerne skal udfyldes og underskrives et skema, indeholdende de af ministeren fastsatte oplysninger og specifikationer. Skatteministeren kan tillige bestemme, at ejere af ejendomme, på hvis grund eller bygninger der er afholdt udgifter til forbedring, skal indsende oplysning om disse udgifter på et særligt skema. For ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter ministerens nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema med de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien og af fradrag for grundforbedringer.

Stk. 2. I skemaet, der tilstilles ejeren af vurderingsrådet, skal det angives, til hvem og inden for hvilken frist skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet stand. Fristen skal mindste være 14 dage og kan, når omstændighederne taler derfor, forlænges af vurderingsrådet.

§ 39. Vurderingerne foretages af vurderingsrådet på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2 nævnte register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger om fast ejendom, fra de indkomne udfyldte skemaer og udfra vurderingsrådets personlige kendskab til ejendommene.

Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme, ejerforholdene, ansættelserne, fordelingerne og afgørelser efter § 33. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets førelse samt for adgangen til at benytte registret.

§ 39 A. Kommunerne yder vurderingsrådene bistand af kontormæssig art. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler herfor.

§ 40. (* 23) Ved almindelige vurderinger gives der meddelelse til ejeren om vurderingsrådets ansættelser og fordelinger, samt om afgørelser efter § 33, stk. 1. Ved vurderinger efter § 4 og § 4 A gives de samme oplysninger til ejeren. Såfremt begæring om vurdering er fremsat i anledning af salg, gives der meddelelse til såvel køber som sælger.

Stk. 2. (* 24) Når en almindelig vurdering er afsluttet, udfærdiger kommunerne en fortegnelse over de foretagne ansættelser. Endvidere udarbejdes en fortegnelse over de vurderinger, der er foretaget i henhold til § 4 eller § 4 A i tiden mellem sidste almindelige vurdering og pågældende 1. januar. Har en ejendom i nævnte tidsrum været genstand for flere vurderinger i medfør af § 4 eller § 4 A, medtages alene den sidst foretagne vurdering.

Stk. 3. Ved almindelig vurdering giver kommunerne efter forudgående offentlig bekendtgørelse offentligheden adgang til oplysning om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 14 dage.

§ 41. (* 25) Vurderingsmyndigheden kan genoptage en ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse. Begæring om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår.

§ 42. (* 26) Klager over vurderingsrådets ansættelser samt over vurderingsrådets afgørelser og fordelinger efter § 33 indgives til vurderingsrådet af ejerne. Er en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har begæret vurderingen. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede tilfælde kan både køber og sælger påklage vurderingen. En ejer kan også påklage vurderingen af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan påklage vurderingen af fast ejendom, når kommunen har en særlig retlig eller økonomisk interesse deri. Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis vurderingsrådet på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde eller ændre ansættelsen, kan vurderingsrådet undlade at videresende klagen til skyldrådet.

Stk. 2. (* 27)(* 28) Ved de almindelige vurderinger skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret. Ved de i medfør af §§ 4, 4 A og 4 B foretagne vurderinger er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om resultatet af vurderingen.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en klage er indgivet indtil 2 måneder efter udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, kan skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort fra den skete overskridelse af klagefristen.

Stk. 4. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige forhold taler derfor, forlænge den i stk. 2, 1. pkt., fastsatte frist. Ministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i øvrigt, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under påkendelse, uanset at klagefristen er overskredet.

§ 43. Hvis skyldrådet ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling i medfør af § 33, skal skyldrådet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på afgørelsen eller fordelingen.

Stk. 2. (* 29) Forinden skyldrådet træffer en afgørelse, der ikke fuldt ud imødekommer klagerens påstand, skal rådet udarbejde en sagsfremstilling. Denne skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Fremstillingen sendes til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden for en frist, der fastsættes af skyldrådet.

§ 44. (* 30) Er en ansættelse m.v. påklaget af en anden end ejendommens ejer, må skyldrådet ikke ændre ansættelsen m.v., forinden der er givet ejeren lejlighed til at udtale sig; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde skal der gives hver af parterne i salget lejlighed til at udtale sig. Er en fordeling påklaget, skal der gives de øvrige i fordelingen interesserede lejlighed til at udtale sig, forinden ændring af fordelingen finder sted.

Stk. 2. (* 30) Ønsker klageren eller andre, der har ret til at udtale sig angående ændring af en ansættelse m.v., adgang til personligt møde for skyldrådet, skal der gives pågældende lejlighed til sådant møde.

§ 45. (* 31) Om skyldrådets afgørelse af klagesager vedrørende ansættelser, fordelinger eller afgørelser i medfør af § 33, stk. 1, skal der gives klageren og de øvrige interesserede skriftlig underretning. Meddelelsens nærmere indhold fastsættes af den centrale told- og skatteforvaltning.

§ 46. Med hensyn til klage til Landsskatteretten over skyldrådets afgørelser og angående Ligningsrådets revision af ansættelserne m.v. henvises til skattestyrelsesloven. I tilfælde, hvor en vurdering er begæret af en anden end ejeren, har såvel ejeren som den, der har begæret vurderingen, adgang til klage til Landsskatteretten; i de i § 8, stk. 3, 3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i salget påklage ansættelsen m.v.

Stk. 2. I de i § 45, stk. 2, 2. pkt., nævnte tilfælde regnes klagefristen fra den sidste dag, offentligheden har adgang til oplysning.

H. Særlige bestemmelser

§ 47. Offentlige myndigheder, pengeinstitutter, assuranceselskaber samt dige- og pumpelag og deslige institutioner er på begæring forpligtet til uden betaling af meddele vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan tjene dem til vejledning ved udførelsen af deres hverv. Det samme gælder oplysninger til Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede oplysninger, afgør skatteministeren, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge oplysningernes meddelelse ved pålæg af daglige bøder.

§ 48. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 49. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for denne lovs gennemførelse.

§ 50. Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme, således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6. marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61 af 12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i kraft den 1. september 1956.

§ 51. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 18. oktober 1994

Ole Stavad

/ Kaj Lotz

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til ændringer af vurderingsloven, der er vedtaget i folketingsårene 1992-93 og 1993-94. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af vurderingsloven er kun medtages i det omfang de skønnes at have betydning.

En række bestemmelser - markeret ved note - har først virkning fra og med den 1. januar 1996 eller den 1. januar 1998. De frem til 31. december 1996 og 31. december 1998 gældende bestemmelser findes i lovbekendtgørelse nr. 550 af 9. juli 1991 af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

(* 2) Bestemmelsen i § 1 i den her anførte affattelse trådte ikraft den 20. maj 1994, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 3) Bestemmelserne i §§ 2 og 2 A er ophævet med virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 4) Bestemmelsen i § 3 i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 5) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 6) Bestemmelsen i § 4 A i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 7) Bestemmelsen i § 4 B har virkning for ejendomme, der afstås den 19. maj 1993 eller senere eller udlægges fra dødsboer, hvor dødsfaldet er sket efter den 19. maj 1993, eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet efter denne dato, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 427 af 25. juni 1993.

(* 8) Bestemmelsen i § 5 , stk. 4, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 9) Bestemmelsen i § 8, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 10) Bestemmelsen i § 15, stk. 3, i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 11) Bestemmelsen i § 22, stk. 2, er ophævet med virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 12) Bestemmelsen i § 23 i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Skatteministeren kan efter den 1. maj 1994 udnævne medlemmer af vurderingsråd, således at de kan deltage i forberedelsen til den almindelige vurdering i 1996. Honorering for de udpegede medlemmer af vurderingsrådet vil blive fastsat på finansloven for 1995. For vurderingsrådsmedlemmer og skyldrådsmedlemmer, der er udnævnt efter lovens ikrafttræden løber funktionsperioden frem til den 30. april 1998. Et medlem af et vurderingsråd, der ved lovens ikrafttræden er medlem af et skatteankenævn kan frem til den 30. april 1998 både være medlem af et skatteankenævn og et vurderingsråd. Uanset bestemmelserne i vurderingslovens § 23, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan en vurderingsformand, der første gang er udnævnt før 1. januar 1976, frem til den 30. april 1998 fortsat være medlem af den kommunalbestyrelse, hvis vurderingsformanden senest er indtrådt i året 1975.

(* 13) Bestemmelsen i § 24, stk. 3, i den har anførte affattelse og bestemmelserne i § 24, stk. 4 og 5, har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 14) Bestemmelsen i § 27 i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 15) Bestemmelsen i § 28 i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 16) Bestemmelsen i § 29 A i den har anførte affattelse trådte ikraft den 20. maj 1994, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 17) Bestemmelsen i § 31, stk. 1, i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 18) Bestemmelsen i § 31, stk. 2, i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 19) Bestemmelsen i § 31, stk. 3, har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 20) Bestemmelsen i § 33 A trådte ikraft den 3. juni 1994, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 445 af 1. juni 1994.

(* 21) Bestemmelsen i § 35, stk. 1, i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 22) Bestemmelsen i § 36 i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 23) Bestemmelsen i § 40, stk. 1, i den har anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 24) Bestemmelsen i § 40, stk. 2, har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 25) Bestemmelsen i § 41 har virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 26) Bestemmelsen i § 42, stk. 1, i den har anførte affattelse trådte ikraft den 20. maj 1994, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 27) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 1. pkt., i den her anførte affattelse har virkning fra den 1. januar 1998, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 28) Bestemmelsen i § 42, stk. 2, 2. pkt., er ved lov nr. 427 af 25. juni 1993 udvidet til at omfatte klager over ansættelser af ejendomværdien efter vurderingslovens § 4 B.

(* 29) Bestemmelsen i § 43, stk. 2, trådte ikraft den 20. maj 1994, jf. § 9, stk. 1, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 30) Bestemmelsen i § 44, stk. 2, er ophævet med virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Vurderingslovens § 44, stk. 3, bliver herefter § 44, stk. 2.

(* 31) Bestemmelsen i § 45, stk. 2, er ophævet med virkning fra den 1. januar 1996, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.