Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

    VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Afsnit I.

Skattepligten.

     § 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

  • 1) indregistrerede aktieselskaber,
  • 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,
  • 3) brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe eller fremstille varer til brug for medlemmerne eller at levere medlemmerne tjenesteydelser, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodningen af overskud til disse,
  • 4) produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter,
  • 5) gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,
  • 6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

     Stk. 2. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, jfr. § 3, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening m.v. en ret til andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening selv, betragtes den heraf flydende indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbejdere eller deres pårørende.

     Stk. 3. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. indvinder ved leverancer til medlemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed.

     Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hidrørende fra dyrskuer, planteavlsudstillinger og andre landbrugsfaglige udstillinger, der afholdes af landboforeninger og/eller husmandsforeninger eller sammenslutninger af sådanne, samt fra fjerkræ- eller biavlsskuer, der afholdes af fjerkræ- eller biavlerforeninger, og som omfatter hele landet eller større dele af samme, medregnes ikke entreindtægter o.lign. eller indtægter ved udlejning af udstillingsplads til de af de pågældende foreningers medlemmer udstillede dyr m.v.

     § 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. af den i § 1, stk. 1, nævnte art, som har hjemsted i udlandet, for så vidt de

  • a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed,
  • b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom.

Skattepligten omfatter alene indtægter fra de under a) og b) nævnte indkomstkilder.

     Stk. 2. De herværende befuldmægtigede for de i stk. 1 nævnte begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.

     § 3. Undtaget fra skattepligten er:

  • 1) Staten og dens institutioner.
  • 2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
  • 3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.
  • 4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas- og vandværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.
  • 5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.
  • 6) Kreditforeninger, kreditkasser, hypotekforeninger, Byggeriets Realkreditfond, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond samt spare- og lånekasser. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers og institutioners almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
  • 7) Boligselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeriet, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af socialt boligbyggeri eller lignende af boligministeriet godkendte formål.
  • 8) Danmarks nationalbank.
  • 9) De i lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse finansieringsinstitutter omhandlede aktieselskaber, for så vidt finansministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom. Fritagelsen gælder i så fald kun for indtægt ved de pågældende selskabers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

     Stk. 2. Skattepligten for de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. kan, når foreningens vedtægtsmæssige formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, efter finansministerens bestemmelse bortfalde i det omfang, indkomsten ved erhvervsmæssig virksomhed anvendes til de nævnte formål. I tilfælde, hvor der foruden indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed foreligger anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for i sin helhed at være medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil.

     Stk. 3. Ved anvendelsen af fritagelsesbestemmelsen i stk. 2 betragtes beløb, som en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål henlægger til sikring af disse formål eller til senere anvendelse hertil, som medgået til formålet i henlæggelsesåret. Det er en betingelse herfor, at de henlagte beløb efter finansministerens skøn er effektivt udskilt fra erhvervsvirksomheden og anbragt uden for denne, samt at ledelsen er forpligtet til ikke at stille beløbene til disposition for erhvervsvirksomheden. Anvendes beløbene til andet end de almenvelgørende (almennyttige) formål, skal beløbene med et tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

     Stk. 4. Når omstændighederne taler derfor, kan finansministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. Dette gælder, uanset om de pågældende foreninger m.v. efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

     Stk. 5. De i stk. 2-4 givne regler finder tillige anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., skal herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Afsnit II.

Indkomstskattepligtens indtræden og ophør.

     § 4. Nystiftede her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. medtages første gang ved skatteansættelsen for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode, og ansættes af indkomsten i hele denne regnskabsperiode uden hensyn til dens længde. På tilsvarende måde forholdes, når bestående selskaber og foreninger m.v., der hidtil ikke har været skattepligtige, overgår til skattepligtig virksomhed.

     Stk. 2. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan første skatteansættelse af et selskab eller en forening m.v. med ligningsrådets tilladelse foretages for et andet skatteår end nævnt i stk. 1.

     Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan ligningsrådet bestemme, at et selskab eller en forening m.v. første gang skal skatteansættes, når der er forløbet et år siden tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller foreningen m.v. eller for påbegyndelsen af skattepligtig virksomhed.

     § 5. Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. opløses eller overgår til skattefri virksomhed, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed har fundet sted. Vedkommende selskab eller forening m.v. skal desuden for samme skatteår ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatteansættelse for det pågældende skatteår, og indtil opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed.

     Stk. 2. Om opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed skal likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen inden 4 uger tilstille statens ligningsdirektorat en anmeldelse, bilagt opgørelse over indkomsten for det i stk. 1, 2. punktum, nævnte tidsrum. På denne opgørelse er reglerne om selvangivelse anvendelige, for så vidt det er foreneligt med deres indhold. Undlades den foreskrevne anmeldelse, ifalder den eller de forsømmelige en bøde, der fastsættes af finansministeren, medmindre denne eller den forsømmelige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen såvel som af den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af finansministeren. Bøderne tilfalder statskassen.

     Stk. 3. Opløses et selskab eller en forening m.v., eller ophører de med at drive skattepligtig virksomhed, før begyndelsen af det skatteår, for hvilket de første gang skal skatteansættes i medfør af § 4, skal de skatteansættes ekstraordinært for det skatteår, i hvilket opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed finder sted. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på denne ansættelse, der omfatter indkomsten for den periode, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet skattepligtig virksomhed.

     § 6. Skattepligten for udenlandske selskaber og foreninger m.v., der i medfør af § 2 undergives begrænset skattepligt her i landet, indtræder med det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den første periode, for hvilken der aflægges regnskab for den her i landet skattepligtige indkomst. Ansættelsen omfatter indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens længde.

     Stk. 2. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan første skatteansættelse med ligningsrådets tilladelse foretages for et andet skatteår end nævnt i stk. 1.

     Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan ligningsrådet bestemme, at et udenlandsk selskab eller forening m.v. første gang skal skatteansættes, når der er forløbet et år efter erhvervelsen af den pågældende indkomstkilde.

     § 7. Når udenlandske selskaber og foreninger m.v., der i medfør af § 2 undergives begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed har fundet sted. Vedkommende selskab eller forening m.v. skal desuden for samme skatteår ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatteansættelse for det pågældende skatteår, og indtil opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed. Reglerne i § 5, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede selskaber og foreninger m.v.

Afsnit III.

Den skattepligtige indkomst.

     § 8. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v.

     Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. svarer ikke særlig indkomstskat; men deres særlige indkomst medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v.

     Stk. 3. For de i § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, omhandlede kooperative virksomheder gælder reglerne i §§ 14-16.

     § 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2 og § 3, stk. 1, nr. 6 og 9, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

     § 10. Som grundlag for skatteansættelsen for et givet skatteår for de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. benyttes det indkomstår, der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår, medmindre ligningsrådet i særlige tilfælde tillader, at et andet indkomstår lægges til grund.

     Stk. 2. Et tidligere benyttet indkomstår kan ikke ved senere skatteansættelser fraviges uden tilladelse fra ligningsrådet.

     Stk. 3. Såfremt en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber og foreninger m.v. på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse udøver en bestemmende indflydelse på et selskab eller en forening m.v., kan ligningsrådet, såfremt der med denne indflydelse er forbundet en væsentlig interesse i dette selskabs eller denne forenings driftsresultat, kræve, at selskabet eller foreningen m.v. omlægger sit indkomstår, således at det bliver sammenfaldende med det, der benyttes af vedkommende personer, selskaber eller foreninger m.v.

     Stk. 4. Fremkommer der ved omlægning af indkomstår en indkomstperiode, der er kortere eller længere end 12 måneder, foretages skatteansættelsen på grundlag af indkomsten i den benyttede indkomstperiode.

     § 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. kan fradrages halvdelen af de i indkomståret erlagte, forfaldne indkomstskatter, der pålignes i henhold til denne lov.

     § 12. Såfremt et her hjemmehørende selskab eller forening m.v., der kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med denne er underkastet andre vilkår end dem, som ville gælde for et uafhængigt foretagende, skal til selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst henføres den fortjeneste, som selskabet eller foreningen må antages at ville have opnået, hvis selskabet eller foreningen havde været et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med vedkommende udenlandske virksomhed.

     Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udenlandske selskaber og foreninger m.v., såfremt den i § 2, stk. 1, a), omhandlede virksomhed med fast driftssted her i landet udøves som en filialvirksomhed af den i udlandet udøvede hovedvirksomhed.

     Stk. 3. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan finansministeren efter indstilling fra ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt.

     § 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

  • 1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.
  • 2) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

     Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der henlægges til dækning af de over for de forsikrede indgåede forpligtelser (præmiereserve og skadesreserve) eller til bonusfonds. Endvidere kan fradrages beløb, der af nævnte selskaber henlægges til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at sikkerhedsfondens midler alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

     § 14. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, omhandlede brugsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16.

     Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret kun har haft omsætning med medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

     Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har haft omsætning med ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af så stor en del af formuen, som svarer til forholdet mellem omsætningen med ikke-medlemmer og den samlede omsætning, og 4 pct. af resten af formuen.

     Stk. 4. Ved anvendelsen af foranstående regler på hovedforeninger anses hele disses omsætning med de hovedforeningen tilsluttede kooperative virksomheder for omsætning med medlemmer, medens deres omsætning i øvrigt anses for omsætning med ikke-medlemmer.

     Stk. 5. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

     § 15. For de i § 1, stk. 1, nr. 4, omhandlede produktions- og salgsforeninger udgør indkomsten de i stk. 2 og 3 anførte procenter af foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen opgøres efter reglerne i § 16.

     Stk. 2. Såfremt foreningen i indkomståret ikke har foretaget opkøb af råvarer hos andre end medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af formuen.

     Stk. 3. Såfremt foreningen i indkomståret har foretaget opkøb af råvarer hos ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb, og 4 pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet hos medlemmer samt opkøbet af færdigvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb. Overstiger købesummen for de af ikke-medlemmer leverede råvarer ikke 3 pct. af det samlede opkøb, ansættes indkomsten dog kun til 4 pct. af foreningens formue.

     Stk. 4. Ved anvendelsen af foranstående regler på hovedforeninger anses hele disses omsætning med de hovedforeningen tilsluttede kooperative virksomheder for omsætning med medlemmer, medens deres omsætning i øvrigt anses for omsætning med ikke-medlemmer.

     Stk. 5. Har foreningen i indkomståret drevet detailsalg fra butik, fra vogn eller på anden måde, medregnes indtægten ved dette detailsalg, opgjort efter reglerne i § 8, stk. 1, til foreningens skattepligtige indkomst.

     Stk. 6. I tilfælde, hvor en indkomstperiode er kortere eller længere end 12 måneder, foretages en tilsvarende nedsættelse eller forhøjelse af de i stk. 2 og 3 fastsatte procenter.

     § 16. Opgørelsen af brugsforeningers og produktions- og salgsforeningers formue, jfr. §§ 14 og 15, foretages i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

     Stk. 2. Ved opgørelsen af en forenings formue bortses der i denne forbindelse fra den del af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende indkomstår.

     Stk. 3. Til en forenings formue henregnes andele i hovedforeninger samt den del af foreningens reservefonds i hovedforeningen, som den ved sin udtræden af hovedforeningen kan kræve udbetalt af denne; den del, der ikke kan kræves udbetalt som anført, henregnes til hovedforeningens formue.

Afsnit IV.

Indkomstskattens beregning.

     § 17. De i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber udreder indkomstskatten med 44 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger det efter reglerne i stk. 2 opgjorte indkomstfradrag, jfr. dog § 35, stk. 2.

     Stk. 2. Indkomstfradraget udgør halvdelen af selskabets skattepligtige indkomst, dog højst 2,5 pct. p.a. af selskabets indbetalte aktiekapital beregnet på grundlag af aktiernes pålydende værdi. Friaktier henregnes kun til aktiekapitalen, såfremt de er tildelt selskabets aktionærer før den 1. januar 1962. Som friaktier betragtes ikke, hvad der af et selskab i henhold til en samtidig med en nedskrivning af aktiekapitalen vedtaget og i selskabets love eller vedtægter optaget beslutning anvendes til en opskrivning af aktiekapitalen til dens oprindelige størrelse før nedskrivningen, for så vidt nedskrivningen er sket for at bortskaffe en fremkommet underskudssaldo. Har aktionærerne udstedt forskrivninger for en del af aktiekapitalen, ses der bort fra denne del af kapitalen i det omfang, forskrivningerne ikke er indfriet. Et selskabs beholdning af egne aktier fragår ved opgørelsen af indbetalt aktiekapital. De foran anførte regler om beregning af indkomstfradrag i aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber.

     Stk. 3. Godtgør et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, at en vis del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, nedsættes den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del af indkomsten. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt efter fradrag af i udlandet erlagte skatter. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan ligningsrådet tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag.

     Stk. 4. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber indgår udbytte fra andre selskaber, kan finansministeren efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, som det påhviler det udbyttegivende selskab - datterselskabet - at udrede i skat af udbyttet til moderselskabet. Lempelse efter foranstående regler kan kun indrømmes, såfremt moderselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital eller andelskapital.

     Stk. 5. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan finansministeren helt eller delvis eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 1, omhandlede aktieselskaber, når selskabets eneste faktiske virksomhed er at eje og administrere aktier i et bestemt andet selskab, og når selskabet i hele det pågældende indkomstår har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i dette andet selskab.

     § 18. De i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger udreder indkomstskatten med 44 pct. af den skattepligtige indkomst med de i stk. 2 og 3 nævnte reguleringer, jfr. dog § 35, stk. 3. Foreninger, der udelukkende foretager indkøb af råstoffer, som medlemmerne benytter til deres bedrifts udøvelse, samt hovedforeninger med samme formål svarer dog kun skatten med 18 pct. af den skattepligtige indkomst med de i stk. 2 og 3 nævnte reguleringer.

     Stk. 2. Forinden skatten beregnes, fradrages der i den skattepligtige indkomst 25 pct. af den del af foreningens indtægter, som er anvendt til forøgelse af foreningens formue. Fradraget kan dog aldrig overstige 25 pct. af den skattepligtige indkomst. Er der i det til grund for ansættelsen liggende indkomstår foretaget udbetalinger til medlemmerne af den ved indkomstårets begyndelse tilstedeværende formue, skal disse udbetalinger forinden fradragsberegningen fragå i det til formueforøgelse anvendte beløb.

     Stk. 3. Såfremt en forening, der har opnået fradrag i henhold til stk. 2 eller den tilsvarende bestemmelse i de årlige udskrivningslove for skatteåret 1949-50 og efterfølgende skatteår, i et senere indkomstår formindsker sin formue ved udbetalinger til medlemmerne, forhøjes den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår med en så stor del af disse udbetalinger, som svarer til den formueforøgelse, foreningen tidligere har opnået fradrag for.

     § 19. De i § 1, stk. 1, nr. 4, nævnte produktions- og salgsforeninger udreder indkomstskatten med 18 pct. af den skattepligtige indkomst med de i stk. 2 og 3 nævnte reguleringer.

     Stk. 2. Forinden skatten beregnes, fradrages der i den skattepligtige indkomst 25 pct. af den del af foreningens indtægter, der er anvendt til forøgelse af foreningens formue. Fradraget kan dog aldrig overstige 25 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der svarer til forholdet mellem den på grundlag af formuen opgjorte indkomst og hele foreningens indkomst før skattefradrag. Er der i det til grund for ansættelsen liggende indkomstår foretaget udbetalinger til medlemmerne af den ved indkomstårets begyndelse tilstedeværende formue, skal disse udbetalinger forinden fradragsberegningen fragå i det til formueforøgelse anvendte beløb.

     Stk. 3. Såfremt en forening, der har opnået fradrag i henhold til stk. 2 eller den tilsvarende bestemmelse i de årlige udskrivningslove for skatteåret 1949-50 og efterfølgende skatteår, i et senere indkomstår formindsker sin formue ved udbetalinger til medlemmerne, forhøjes den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår med en så stor del af disse udbetalinger, som svarer til den formueforøgelse, foreningen tidligere har opnået fradrag for.

     § 20. De i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger samt i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. udreder indkomstskatten med 41 pct. af den skattepligtige indkomst, jfr. dog § 35, stk. 4.

     § 21. Udenlandske selskaber og foreninger m.v., jfr. § 2, udreder indkomstskatten med 41 pct. af den skattepligtige indkomst.

     § 22. Inden skatten beregnes efter foranstående regler, afrundes det skattepligtige beløb nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

     § 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder 15 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jfr. bestemmelserne i kapitel V i lov vedrørende personlig skat til kommunen.

Afsnit V.

Bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning.

     § 24. Her i landet hjemmehørende aktieselskaber sættes i skat i den skattekreds, hvortil den kommune hører, i hvilken de ifølge den stedfundne anmeldelse til aktieselskabs-registeret - for forsikringsselskabers vedkommende forsikrings-registeret - har deres hjemsted. Andre her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. ansættes i den skattekreds, hvortil den kommune hører, i hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

     Stk. 2. Udenlandske selskaber og foreninger m.v. ansættes i den skattekreds, hvortil den kommune hører, i hvilken den skattepligtige virksomhed er beliggende.

     Stk. 3. Finansministeren afgør i tvivlstilfælde spørgsmålet om, i hvilken skattekreds et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes. Endvidere kan finansministeren efter forhandling med indenrigsministeren bestemme, at et selskab eller en forening m.v. skal anses for hjemmehørende i en anden skattekreds end den, der følger af foranstående bestemmelser.

     § 25. Inden den 1. februar sender den kommunale ligningsmyndighed til skatterådet for den skattekreds, hvortil kommunen hører, en fortegnelse over de på kommunens mandtalsliste opførte skattepligtige selskaber og foreninger m.v.

     Stk. 2. Skatterådet udarbejder på grundlag af de fra kommunerne modtagne fortegnelser samt ud fra eventuelle yderligere oplysninger, som måtte være i skatterådets besiddelse, en liste over de i skattekredsen hjemmehørende skattepligtige selskaber og foreninger m.v.

     § 26. Snarest efter den 1. april udsender vedkommende skatteråd selvangivelsesskema til alle selskaber og foreninger m.v., der kan anses for skattepligtige.

     Stk. 2. Den omstændighed, at et selskab eller en forening m.v. ikke får selvangivelsesskema tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

     § 27. De i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v. skal indsende selvangivelse senest den 30. april. Såfremt det indkomstår, der danner grundlag for selvangivelsen, udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog 31. maj. Selvangivelsen skal indgives til det skatteråd, der skal foretage ansættelsen, jfr. § 24.

     Stk. 2. Skatterådet kan, hvor særlige omstændigheder taler derfor, indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, for så vidt sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse.

     § 28. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, ansættes indkomsten til et skønsmæssigt beløb./84

     Stk. 2. Hvor behørig selvangivelse ikke foreligger rettidigt, forhøjes indkomstskatten med 1 pct. for hver dag, fristen for selvangivelsens rettidige indsendelse er overskredet, dog højst med 10 pct. Forhøjelsen skal derhos mindst udgøre 50 kr., og den må i intet tilfælde overstige 5.000 kr. Forhøjelsen kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, helt eller delvis eftergives af finansministeren eller den, han måtte bemyndige dertil.

     Stk. 3. Indgivelse af selvangivelse for selskaber og foreninger m.v. kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af amtsligningsinspektøren for den amtsskattekreds, i hvilken selskabet eller foreningen m.v. sættes i skat. For selskaber og foreninger m.v., der skatteansættes i Københavns eller Frederiksberg kommune, fastsættes tvangsbødernes størrelse af vedkommende skattedirektorat. Bøderne tilfalder statskassen.

     § 29. Har et selskab eller en forening m.v. indgivet selvangivelse og vedlagt denne et regnskab, der på indsendelsestidspunktet endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives vedkommende skatteråd meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab. Indsendelse af meddelelsen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder i overensstemmelse med reglerne i § 28, stk. 3.

     Stk. 2. Er den i stk. 1 omtalte meddelelse ikke indsendt rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning med hensyn til regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, skal den hertil svarende forhøjelse af indkomstskatten opkræves med et tillæg, der beregnes efter samme regler som angivet i § 28, stk. 2.

     § 30. Indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling den 1. november med betalingsfrist til og med den 20. i samme måned. Såfremt skatten ikke betales rettidigt, vil der være at svare renter af samme 0,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Skattebeløb, der ikke er betalt senest den efter forfaldstidspunktet følgende 3. januar, søges med påløbne renter efter lovlig omgang inddrevet ved udpantning.

     Stk. 2. Skatten opkræves af amtstuen i det distrikt, hvori selskabets eller foreningens hjemstedskommune er beliggende. For selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende i Københavns kommune, foretages opkrævningen dog af direktoratet for Københavns skattevæsen.

     Stk. 3. De beløb, der efter bestemmelsen i § 23 tilfalder kommuner, afregnes af amtstuen (direktoratet for Københavns skattevæsen) senest 14 dage efter, at de er indgået.

Afsnit VI.

Andre bestemmelser.

     § 31. Ligningsrådet kan tillade, at to eller flere aktieselskaber sambeskattes. Det er dog en betingelse herfor, at aktieselskaberne har samme regnskabsår. Hvis aktieselskaberne er hjemmehørende her i landet, kan tilladelse kun meddeles, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatningen. Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilladelse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sambeskatningen, ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af aktieselskaber her i landet. De nærmere vilkår for sambeskatningen - herunder bestemmelser om, hvorledes der skal gås frem i tilfælde af dennes ophævelse - fastsættes af ligningsrådet.

     Stk. 2. De foran om aktieselskaber givne regler finder tilsvarende anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber.

     § 32. Er der til brug ved skatteansættelsen eller skatteberegningen for et selskab eller en forening m.v. afgivet urigtige, ufuldstændige eller på anden måde vildledende oplysninger under sådanne omstændigheder, at forholdet er strafbart efter lovgivningen om straf for skattesvig m.v., kan der pålægges selskabet eller foreningen bødeansvar. Bødens størrelse fastsættes af finansministeren, medmindre denne eller vedkommende selskab eller forening m.v. ønsker sagen afgjort ved rettergang.

     Stk. 2. Af de efter bestemmelsen i stk. 1 ikendte bøder tilfalder 15 pct. den eller de kommuner, som i henhold til § 23 er berettigede til andel i indkomstskatten for det pågældende skatteår.

     § 33. Er et selskab eller en forening m.v. opløst og formuen udloddet til aktionærerne eller medlemmerne, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat, er aktionærerne og medlemmerne tillige med likvidator eller, hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen solidarisk ansvarlige for skattens betaling. Mod likvidator (bestyrelsen) kan det solidariske ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end summen af de til aktionærer eller medlemmer foretagne udlodninger, og aktionærer eller medlemmer er kun ansvarlige i det omfang, hvori de har modtaget udlodning fra sammenslutningen.

     § 34. I øvrigt finder skattelovgivningens regler anvendelse på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., for så vidt de er forenelige med de i denne lov givne bestemmelser.

Afsnit VII.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

     § 35. Bestemmelserne i denne lov finder første gang anvendelse ved skatteligningen for skatteåret 1962-63.

     Stk. 2. For skatteårene 1962-63 - 1964-65 inkl. kan den indkomstskat, der pålignes de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, ikke overstige det beløb, der fremkommer, når skatten beregnes efter følgende regler:

Skatteåret 1962-63: 12 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 5 pct. af den indbetalte aktiekapital eller andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Skatteåret 1963-64: 15 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 5 pct. af den indbetalte aktiekapital eller andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Skatteåret 1964-65: 18 pct. af den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 5 pct. af den indbetalte aktiekapital eller andelskapital, og 48 pct. af resten af indkomsten.

Den indbetalte aktiekapital eller andelskapital opgøres på samme måde som ved beregningen af indkomstfradrag i § 17, stk. 2.

     Stk. 3. For de i § 18, stk. 1, 1. punktum, omhandlede brugsforeninger beregnes indkomstskatten for skatteåret 1962-63 med 38 pct. af den skattepligtige indkomst med de i § 18, stk. 2 og 3, nævnte reguleringer.

     Stk. 4. For skatteårene 1962-63 - 1965-66 inkl. beregnes indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte foreninger m.v. som følger:

Skatteåret 1962-63: 20 pct. af den skattepligtige indkomst.

Skatteåret 1963-64: 25 pct. af den skattepligtige indkomst.

Skatteåret 1964-65: 30 pct. af den skattepligtige indkomst.

Skatteåret 1965-66: 35 pct. af den skattepligtige indkomst.

     Stk. 5. Finansministeren kan efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber, såfremt den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en af de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.

     Stk. 6. Indkomstskatter, der er beregnet i henhold til de for skatteåret 1961-62 og tidligere skatteår gældende regler, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages i overensstemmelse med de hidtil gældende regler om fradrag for disse skatter.

     § 36. Aktieselskaber m.v., der i henhold til de hidtil gældende regler om udbytteratebeskatning har været undergivet udbytterateskattepligt, skal opgøre deres udbytte m.v. for skatteåret 1961-62 efter de i udskrivningsloven for dette skatteår givne regler, uanset om det indkomstår, der danner grundlag for denne opgørelse, også vil danne grundlag for indkomstansættelsen for skatteåret 1962-63 eller et senere skatteår.

     § 37. Aktieselskaber, der i medfør af de hidtil gældende regler har været sambeskattet for skatteåret 1961-62, skal særbeskattes fra og med skatteåret 1962-63, medmindre aktieselskaberne fremsætter begæring om at fortsætte sambeskatningen.

     Stk. 2. Såfremt sambeskatning ophører, skal der ved anvendelsen af bestemmelsen i § 15 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959) forholdes som følger:

  • a) Såfremt et eller flere af de sambeskattede aktieselskaber har haft underskud i det til grund for ansættelsen for skatteåret 1961-62 liggende indkomstår, kan dette underskud ikke overføres til skatteårene 1962-63 og 1963-64 i det omfang, hvori det ved opgørelsen af aktieselskabernes samlede indkomst er modregnet i overskud fra andre aktieselskaber. Hvor flere af de sambeskattede aktieselskaber har haft underskud, anses modregningen i overskud for at være sket i forhold til de pågældende aktieselskabers underskudsbeløb.
  • b) Med hensyn til overførsel til skatteåret 1962-63 af underskud fra skatteåret 1960-61 forholdes som under a) angivet, dog at overførsel heller ikke kan ske, for så vidt angår underskud, der er bragt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede aktieselskabers skattepligtige indkomst for skatteåret 1961-62.

     Stk. 3. De foran om aktieselskaber givne regler finder tilsvarende anvendelse på de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber.

     § 38. Deltagere i her i landet hjemmehørende partrederier, kommanditselskaber, og andre selskaber, hvor en eller flere af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, skal, såfremt den pågældende sammenslutning for skatteåret 1961-62 har været ansat til statsskat efter bestemmelsen i § 2, nr. 5, a, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten med senere ændringer, for skatteåret 1962-63 undergives en særlig beskatning efter reglerne i stk. 2 og 3.

     Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte beskatning omfatter halvdelen af de reserver, der er i behold hos selskabet m.v. ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62. Reserver, der er henlagt af beløb, som har været medregnet ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst, medregnes dog ikke i denne forbindelse. Har selskabet m.v. for det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62 eller for tidligere indkomstår, nedskrevet værdien af aktiver ved benyttelse af reserver, der ikke har været medregnet ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst, omfatter beskatningen tillige halvdelen af de beløb, hvormed de pågældende aktiver er nedskrevet; dette gælder dog ikke, for så vidt det godtgøres, at nedskrivningen modsvares af konstateret tab på eller varig værdiforringelse af det nedskrevne aktiv.

     Stk. 3. De enkelte deltageres andel i de reserver m.v., der efter reglerne i stk. 2 skal undergives beskatning, medregnes ved opgørelsen af de pågældendes skattepligtige særlige indkomst for skatteåret 1962-63, jfr. lov om særlig indkomstskat m.v.

     Stk. 4. Formuegenstande, som er i behold hos de i stk. 1 nævnte selskaber m.v. ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, skal ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomster for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår behandles, som om de var anskaffet af deltagerne til de beløb, hvortil de er erhvervet af selskabet m.v., og eventuelle skattemæssige afskrivninger, som selskabet m.v. har foretaget, skal anses for foretaget af deltagerne. Henlæggelser til investeringsfonds, som er foretaget af de nævnte selskaber m.v., og som henstår ubenyttede ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1961-62, betragtes, som om de var foretaget af deltagerne i de respektive henlæggelsesår.

     Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 finder de hidtil gældende regler, herunder bestemmelserne om efteransættelse af selskabet m.v. og om indkomstbeskatning af likvidationsprovenu hos deltagerne, anvendelse i tilfælde, hvor det pågældende selskab m.v. er endeligt opløst eller overgået til skattefri virksomhed før begyndelsen af skatteåret 1962-63.

     Stk. 6. Finansministeren kan fritage for den i stk. 1-3 omhandlede særlige beskatning, når vedkommende selskab m.v. driver forsikringsvirksomhed og er optaget i forsikrings-registeret. Såfremt fritagelse meddeles, skal selskabet m.v. være undergivet de i denne lov indeholdte regler om indkomstbeskatning af aktieselskaber. De af deltagerne til selskabet m.v. indbetalte beløb sidestilles herved med indbetalt aktiekapital. Udlodninger til deltagere skal beskattes hos disse som aktieudbytte, ligesom reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v. om fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, ved afhændelse eller afståelse af tegningsret til sådanne værdipapirer eller ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber skal komme til anvendelse på andelene i selskabet m.v. Hvis fritagelse meddeles, kommer reglerne i stk. 4 ikke til anvendelse.

     § 39. Med virkning fra og med skatteåret 1962-63 ophæves følgende bestemmelser i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst og formueskat til staten med senere ændringer: § 1, nr. 3, § 2, nr. 5, § 4, næstsidste og sidste stykke, § 6, næstsidste stykke, § 8, stk. 11, 12 og 13, § 35, stk. 3 og 4, § 36, stk. 4, 5, 6, 7 og 8, § 37, stk. 3 og 4, og § 38, næstsidste stykke.

     § 40. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

     § 41. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 11. juni 1960.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

Kjeld Philip.

Officielle noter

Ingen