Den fulde tekst

Lov om ændring af forskellige skattelove (International beskatning)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 2. august 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.«

2. § 2, stk. 1, litra c , affattes således:

  • »c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,».

3. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For selskaber og foreninger m.v., der er stiftet før det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor selskabet m.v. bliver hjemmehørende her i landet.«

4. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 A. Hvis et selskab eller en forening m.v. bliver fuldt skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes her til landet, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

Stk. 5. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.«

5. § 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.«

6. I § 5 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke efter ledelsens fraflytning fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet.«

7. I § 9, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Selskaber eller foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.«

8. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

9. I § 13, stk. 3, indsættes efter »Reglerne i stk. 1, nr. 2,»: »1. og 2. pkt.,».

10. I § 13, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3«.

11. I § 17 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

12. I § 27, stk. 3, indsættes efter »ligningslovens § 16 A, stk. 1«: »eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B«.

13. I § 31 indsættes som stk. 5-10:

»Stk. 5. Når et udenlandsk selskab inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 7. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi ved starten af det første indkomstår under sambeskatningen, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 6 beregnede afskrivninger.

Stk. 8. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 6, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen er højere end den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

Stk. 9. Udgifter afholdt før det første indkomstår under sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 10. Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

14. Efter § 31 indsættes:

»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 2. Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9.

Stk. 4. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 3 nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab.

Stk. 5. Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning.

Stk. 6. § 4 i lov nr. 486 af 30. juni 1993 om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) og lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven). (Ophævelse af udlandslempelsen) finder ikke anvendelse. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i denne periode.

Stk. 8. Moderselskabet fører en fradragskonto. På fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 9. Stk. 8 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 10. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-7.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 5. august 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2 , ophæves.

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.

2. I § 1, nr. 4 og 5, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1 og 2«.

3. I § 1, nr. 5, der bliver § 1, nr. 4, indsættes efter »den danske stat«: »eller kommuner«.

4. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte.«

5. § 2, stk. 1, litra f , affattes således:

  • »f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,».

6. § 7, stk. 2, ophæves.

7. I § 8, stk. 1 og 2, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, nr. 2«.

8. Efter § 8 A indsættes:

»§ 9. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil tilflytningstidspunktet. Ved denne beregning anvendes reglerne på tilflytningstidspunktet. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den beregnede værdi på tilflytningstidspunktet, nedsættes de genvundne afskrivninger med forskelsbeløbet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskelsbeløbet. Nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til de i stk. 2 beregnede afskrivninger.

Stk. 4. Overstiger afståelsessummen for aktiver som nævnt i stk. 2, 1. og 2. pkt., den faktiske anskaffelsessum, nedsættes avancen med forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, nedsættes afståelsessummen med forskellen. Nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. foretages alene, hvis handelsværdien på tilflytningstidspunktet er højere end den faktiske anskaffelsessum, og nedsættelsen kan ikke overstige et beløb svarende til forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen.

Stk. 5. Udgifter afholdt før tilflytningstidspunktet kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på personer, der bliver skattepligtige efter § 2, og som ikke umiddelbart forinden har været skattepligtige efter § 1.

§ 10. Hvis en person ophører med at være skattepligtig, jf. § 1, uden at der er tale om dødsfald, eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses af- og nedskrivningsberettigede aktiver, som Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten til, for afhændet på ophørstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet til handelsværdien på ophørstidspunktet, dog højst med et beløb svarende til anskaffelsessummen.«

9. § 48 E, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

10. I § 65, stk. 3, indsættes efter »udlodninger«: »og udbetalinger m.v., jf. stk. 1,».

11. I § 65 A, stk. 1 , ændres »30 pct.« til: »25 pct.«

12. I § 65 A, stk. 1 , indsættes efter »ligningslovens § 16 A, stk. 1«: »eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Hvis et selskab eller forening m.v. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted, såfremt dette var afstået på samme tidspunkt.

Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskom~ ster anvendes ikke.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

2. § 33 D affattes således:

»§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede stat.

Stk. 2. Har en person eller et selskab m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes, ophører eller omdannes til et selskab, ske genbeskatning af et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.

Stk. 3. Har en person eller et selskab m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2 eller dette stykke.

Stk. 4. Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved anden virksomhed i samme indkomstår.«

3. § 33 E, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

4. I § 33 E, stk. 3, som bliver stk. 1, udgår 1. pkt., og i stedet indsættes:

»Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, over hele sambeskatningsperioden har haft et nettounderskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, skal der i det indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen, ske genbeskatning af et beløb svarende til det fradragne nettounderskud. Genbeskatning sker ved, at et beløb svarende til underskuddet medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.«

5. I § 33 E indsættes efter stk. 3, som bliver stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., anses for genbeskattet, efterhånden som det udenlandske selskabs indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, eller udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Hvis moderselskabet ikke skal beskattes af udbytter eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.«

6. I § 33 G indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

§ 4

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, udgår nr. 1.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

2. I § 2 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.«

3. I § 6, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf. selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden, finder 1. pkt. ikke anvendelse.«

4. I § 13, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nye punktummer:

»Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.«

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 24. juni 1994, affattes § 2, stk. 6, sidste pkt., således:

»Fritagelserne efter nr. 1 og 2 gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, medmindre udbyttet m.v. er omfattet af kildeskattelovens § 65, stk. 6.«

§ 6

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2.«

2. I § 15, stk. 1, ændres »kildeskattelovens § 1, nr. 6« til: »kildeskattelovens § 1, nr. 5«.

§ 7

I lov nr. 763 af 27. november 1991 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) foretages følgende ændring:

I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For uafhængige medlemmer af rådgivende udvalg finder straffelovens §§ 152 og 152 e tilsvarende anvendelse. Sagerne er undergivet offentlig påtale.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 8

I lov nr. 1115 af 21. december 1994 om ændring af ligningsloven m.v. (Beskatning af lønarbejde i udlandet m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2 og 3, ændres »for indkomståret 1995« til: »fra og med indkomståret 1995«.

2. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Lovens § 1, nr. 5 og 7, har virkning fra og med indkomståret 1995. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for lønindkomst oppebåret fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til, at den er skattefri. I så fald finder ligningslovens § 33 A ikke anvendelse.«

§ 9

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, foretages følgende ændring:

I § 2, stk. 4, ændres »§ 1, nr. 2 eller 5, i loven om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.« til: »§ 1, nr. 4, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).«

§ 10

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 5. august 1994, som ændret ved § 1 i lov nr. 180 af 23. marts 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

  • »4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Ved indtræden eller ophør af skattepligt som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse.«

3. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 2« til: »§ 1, nr. 1, 2 og 4«.

4. I § 3, stk. 3, § 4, stk. 7, § 5, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1« til: »§ 1, nr. 1 og 4«.

5. I § 4, stk. 2, ændres »§ 1, nr. 1, eller 2« til: »§ 1, nr. 1, 2 eller 4«.

6. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Fonde og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, nr. 4, sættes i skat i den kommune, hvor ledelsen har sæde.«

7. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra indkomståret 1995, jf. dog stk. 3-7. Er indkomståret 1995 for et selskab eller en forening m.v. påbegyndt før 2. november 1994, har loven dog først virkning fra indkomståret 1996, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 4, 5, 6 og 12, § 2, nr. 5, 8, 10 og 12, ligningslovens § 33, stk. 5, som affattet ved § 3, nr. 1, samt § 4, nr. 4, har virkning fra den 2. november 1994.

Stk. 4. § 2, nr. 11, har virkning i overensstemmelse med lov nr. 374 af 18. maj 1994 om ændring af forskellige skattelove. (Andelsselskaber) § 17, stk. 13.

Stk. 5. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og kildeskattelovens § 9, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, har virkning fra den 6. april 1995.

Stk. 6. For fonde og andre selvejende institutioner omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som indsat ved denne lovs § 10, nr. 1, har loven virkning fra indkomståret 1996. Er indkomståret 1996 for en fond eller anden selvejende institution påbegyndt den 6. april 1995, har loven dog først virkning fra indkomståret 1997.

Stk. 7. Fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 10, nr. 7, har virkning fra indkomståret 1996.

Stk. 8. Selskabsskattelovens § 4, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og selskabsskattelovens § 4 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der som følge af denne lov bliver skattepligtige, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der i indkomståret 1994 er omfattet af sambeskatning med et dansk selskab, jf. selskabsskattelovens § 31.

Stk. 10. Ligningslovens § 33 A finder anvendelse på personer, som ved udløbet af indkomståret 1994 havde påbegyndt personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, og som på dette tidspunkt var omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som affattet inden ophævelsen af denne bestemmelse ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 11. Ligningslovens § 33 D, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning fra indkomståret 1996. For indkomståret 1995 anvendes bestemmelsen endvidere for den forholdsmæssige del af et underskud i et fast driftssted, som svarer til den del af indkomståret 1995, som falder efter den 6. april 1995. Bestemmelsen anvendes kun i det omfang, underskud i et fast driftssted overstiger tidligere overskud eller fortjeneste i det faste driftssted fra indkomståret 1992 eller senere indkomstår.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 E, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, har virkning ved et udenlandsk datterselskabs udtræden af sambeskatning, hvor det sidste år under sambeskatning er indkomståret 1995 eller senere indkomstår.

Stk. 13. Aktieavancebeskatningslovens § 2 a som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, finder anvendelse for afståelse, der foretages efter 6. april 1995. Skattepligtige, som skal medregne fortjeneste ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1 og 2, kan vælge at anvende aktiernes handelsværdi den 6. april 1995 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, hvis en eventuel fortjeneste ved afståelse den 5. april 1995 ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktier omfattet af 2. pkt. anses ved beregningen af forhøjelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 3, for anskaffet den 6. april 1995.

Stk. 14. For selskaber, som den 2. november 1994 opfyldte betingelserne i selskabsskattelovens § 32 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har bestemmelsen først virkning fra indkomståret 1998. Er indkomståret 1995 for et selskab eller en forening m.v. påbegyndt før 2. november 1994, har bestemmelsen dog først virkning fra indkomståret 1999.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Carsten Koch

Officielle noter

Ingen