Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om afgift af svovl

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1. Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:

  • 1) Gas- og dieselolie
  • 2) Fuelolie
  • 3) Fyringstjære
  • 4) Petroleum
  • 5) Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
  • 6) Jordoliekoks
  • 7) Brunkulsbriketter og brunkul
  • 8) Blyholdig benzin
  • 9) Blyfri benzin
  • 10) Autogas (LPG)
  • 11) Anden flaskegas (LPG)
  • 12) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), samt som biprodukt i raffineringsprocesser
  • 13) Naturgas
  • 14) Træ, træflis, halm, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

§ 2. Afgiften udgør 20 kr. pr. kg svovl i de i § 1 nævnte varer.

Stk. 2. Registrerede virksomheder kan efter ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO2) for de i virksomheden forbrugte varer i stedet for af det afgiftspligtige indhold af svovl i disse varer. Afgiften udgør 10 kr. pr. kg svovldioxid (SO2) udledt til luften. Virksomheden skal gennemføre målinger af den samlede mængde af svovl udledt til luften, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som anvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold, ikke foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til luften, opgøres afgiften ud fra virksomhedens samlede energiproduktion opgjort i GJ, der anvendes i eller afsættes af virksomheden. Afgiften udgør:

  

 1) Træ, træflis m.v.        80 øre pr. GJ  

 2) Halm                    160 øre pr. GJ  

 3) Affald                  115 øre pr. GJ  

Stk. 4. Registrerede virksomheder, som ikke betaler afgift af udledning af svovl til luften efter stk. 2, og som indfyrer en blanding af varer nævnt i § 1, nr. 1-13, og varer nævnt i § 1, nr. 14, skal af varer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 14, betale afgift efter de i stk. 3 nævnte satser pr. GJ. Der fastsættes følgende standarder for energifremstillingen:

  

 1) 1 t træ, træflis m.v. frembringer       12,5 GJ  

 2) 1 t halm frembringer                    12,5 GJ  

 3) 1 t affald frembringer                   7,5 GJ  

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte bestemmelser vedrørende målere til opgørelse af den i stk. 2 nævnte udledning til luften. Endvidere kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte nærmere krav til oplysninger, dokumentation m.v., som skal fremgå af den i stk. 2 nævnte ansøgning.

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, samt virksomheder, der forbruger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af § 1, nr. 14, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder bortset fra virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 14.

Stk. 2. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, bortset fra virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger varer omfattet af § 1, nr. 14.

Stk. 3. Andre virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer, kan registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre svovludledningsbegrænsende foranstaltninger.

Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettigede til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold.

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. For varer omfattet af § 1, nr. 1-4 og 8-12, opgøres den afgiftspligtige mængde i disse tilfælde som den mængde varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der i perioden er tilført virksomhedens anlæg, som er godkendt efter § 5 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningen i disse anlæg.

Stk. 3. For registrerede virksomheder, der betaler afgift af den udledte mængde svovldioxid (SO2) til luften, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af svovldioxid udledt til luften fra virksomheden registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.

Stk. 4. For registrerede virksomheder, der betaler afgift efter bestemmelserne i § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden. Den afgiftspligtige mængde af varer omfattet af § 1, nr. 14, omregnes til GJ efter standarderne fastsat i § 2, stk. 4, sidste pkt. For øvrige varer, som anvendes af registrerede virksomheder, der betaler afgift efter § 2, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 5. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 6. Registrerede virksomheder, som skal opgøre den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2, kan vælge at beregne det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som udleveres eller forbruges i virksomheden, efter et lagerbalancesystem. For lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13, foretager virksomheden en opgørelse over svovlindholdet i procent af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af den afgiftsperiode, hvor lagerbalancesystemet benyttes første gang. Der beregnes herefter det samlede svovlindhold i lageret i kg svovl. For varer, der tilføres lageret efter, at lagerbalancesystemet er indført, opgøres tilsvarende det samlede svovlindhold opgjort i kg svovl enten på baggrund af måling eller på baggrund af den leverende virksomheds opgørelse efter lagerbalancesystemet. Efter at der er tilført lageret varer, opgøres det samlede lagers samlede indhold af svovl og den samlede mængde af varer på lageret som summen af det beregnede svovlindhold i lageret før tilførslen og svovlindholdet i tilførslen og den samlede mængde varer som summen af mængden på lageret før tilførslen og tilførslen til lageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i procent af vægten af tørstoffet ved at dividere det samlede svovlindhold på det nye lager med den samlede mængde af varen på det nye lager. For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den ovenfor opgjorte svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret. Svovlprocenten ændres igen efter ovenstående system, når lageret igen tilføres varer. Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter dette lagerbalancesystem eller efter måling. Når virksomheden ikke længere ønsker at benytte lagerbalancesystemet, betales der afgift af det beregnede svovlindhold på lageret.

Stk. 7. Virksomheder kan opgøre svovlindholdet i lageret med udgangspunkt i, at kulprodukter indeholder 0,9 pct. svovl, fuelolie, spildolie samt fyringstjære 1 pct. svovl, gasolier 0,2 pct. svovl, jordoliekoks 1,3 pct. svovl og benzin samt gas 0,05 pct. svovl, medmindre virksomheden har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum.

Stk. 8. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages varer, der

  • 1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,
  • 2) leveres til udlandet,
  • 3) fritages for afgift efter § 8,
  • 4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art, lækage eller lignende og
  • 5) returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 8. Fritaget for afgift er varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af

  • 1) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug i luftfartøjer og
  • 2) varer med et afgiftspligtigt svovlindhold til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads, bortset fra lystfartøjer.

Stk. 3. Fritaget for afgift er benzin til anden teknisk brug end motordrift samt olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 18, stk. 3.

§ 9. Godtgørelse af afgiften sker til registrerede virksomheder, der betaler afgift af det afgiftspligtige indhold af svovl i de i § 1 nævnte varer og begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning eller binding af svovl til andre materialer m.v. Godtgørelsen svarer til den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer. Der ydes ikke godtgørelse, såfremt afgiften opgøres efter § 6, stk. 3.

Stk. 2. Godtgørelse skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Såfremt der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de forskellige indfyrede brændsler.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte mængde svovl, for hvilken der ydes godtgørelse, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

Stk. 4. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i § 1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

  • 1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,
  • 2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre anlæg.

Stk. 5. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 6. Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig svovlafgift.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 5.

Stk. 8. Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere bestemmelser for beregningen af mængden af svovl, som der ydes godtgørelse for efter § 9, stk. 1.

Regnskabsbestemmelser

§ 10. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold.

Stk. 2. Registrerede virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af § 1, nr. 1-4, 6 og 8-13, skal føre regnskab over tilgangen af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til varefremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i virksomheden af de fremstillede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold. Virksomhederne skal endvidere føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der ikke er fremstillet i virksomheden.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal konstatere eller verificere det afgiftspligtige svovlindhold i varer omfattet af § 1 og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. I tilfælde omfattet af § 6, stk. 6, skal virksomheden føre regnskab over indkøb og forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold inden for hver brændselskategori og på dette grundlag beregne mængden af afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Stk. 5. Mængden af svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer m.v., og som der ydes godtgørelse for efter § 9, stk. 1, beregnes som forskellen mellem den samlede mængde afgiftspligtigt svovl i varer nævnt i § 1 forbrugt i afgiftsperioden og mængden af svovl udledt til luften i afgiftsperioden.

Stk. 6. Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser m.v. i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

Afregning af afgiften

§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. § 6 og § 7. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelsen ikke rettidigt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering, indtil den manglende angivelse er myndighederne i hænde.

Stk. 3. Den, der ikke er omfattet af stk. 1, skal ved modtagelsen af varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold til de statslige told- og skattemyndigheder angive det afgiftspligtige svovlindhold, hvoraf der skal betales afgift, jf. § 6, stk. 5. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 12. Afgiften for en afgiftsperiode skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 13. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgiften rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 12, stk. 1, nævnte og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 14. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er afgiftsperioden eller betalingsfristen forkortet efter § 13, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 15. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse til de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 4 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor der skal afgives en afgiftsangivelse efter loven.

Stk. 4. Virksomheden kan indbringe afgørelser efter stk. 2 og 3 for det i § 22 omhandlede nævn.

Stk. 5. Betales afgiften i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 16. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 17. Der betales afgift af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 8. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18 tilsvarende anvendelse.

§ 18. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af modtageren.

Stk. 3. Der betales ikke afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres normale tanke. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 7. Bestemmelserne i lovens § 10, stk. 1 og 4, § 15 og §§ 19-21 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

Kontrolbestemmelser

§ 19. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og salg af varer med et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede virksomheder.

§ 20. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 21. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 22. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

  • 1) Spørgsmål om varers afgiftspligt efter § 1.
  • 2) Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder efter § 15, stk. 2 og 3, og § 24, stk. 2, trufne afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 2, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat senest 4 uger efter, at der er truffet en afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 23. For betaling af afgift efter loven hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, samt de i § 18 nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen.

§ 24. Såfremt varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet. Reglerne i § 15, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 25. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovens bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 26. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 22.

§ 27. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgifter, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer har pligt til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

Straffebestemmelser

§ 29. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
  • 2) overtræder § 3, stk. 1, § 10, stk. 1-4 og 6, § 11, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 19, stk. 2-4, og § 31, stk. 3,
  • 3) undlader at efterkomme et efter § 13, stk. 1 og 2, eller § 18, stk. 6, 1. pkt., meddelt pålæg,
  • 4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller
  • 5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, efter at de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget registreringen i medfør af § 11, stk. 2, eller § 14.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 30. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 31. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, dog tidligst 1. januar 1996. Skatteministeren kan dog bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der efter lovens ikrafttræden leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet. Loven finder samtidig anvendelse på svovl, som efter lovens ikrafttræden udledes fra virksomheder omfattet af § 2, stk. 2.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres ved lovens ikrafttræden, og som betaler afgift af det afgiftspligtige svovlindhold af varer nævnt i § 1, skal opgøre lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1 samt det afgiftspligtige svovlindhold i disse varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende en opgørelse over lagerbeholdning af varer nævnt i § 1 og det afgiftspligtige svovlindhold i disse varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder, som vælger at opgøre svovlindholdet efter § 6, stk. 6, fra lovens ikrafttræden, skal ved lovens ikrafttræden foretage en opgørelse over svovlindholdet for hver enkelt varekategori samt mængden af hver varekategori ved begyndelsen af afgiftsperioden for lagerbeholdningen af varer nævnt i § 1, nr. 1-13.

§ 32. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betales der alene afgift af den del af svovlindholdet i varer omfattet af § 1, der ligger over

Gas- og dieselolie, petroleum, blyholdig og blyfri benzin, autogas (LPG) og anden flaskegas (LPG), raffinaderigas og naturgas

  

                                                           pct.  

                                                          svovl  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,05  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,05  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,05  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,05  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Fuelolie  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,4  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,3  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,2  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,1  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Fyringstjære  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,36  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,27  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,18  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,09  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,28  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,21  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,14  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,07  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Brunkulsbriketter og brunkul  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,2  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,15  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,1  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,05  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Jordoliekoks  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,32  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,24  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,16  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,08  

 De anførte svovlprocenter er vægtprocenter af varernes vægt ekskl.  

    vand.  

  Træ, træflis m.v. og halm til brændselsformål  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,2  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,15  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,1  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,05  

  Affald til brændselsformål  

 Fra lovens ikrafttræden til 31. december 1996........    0,16  

 1. januar 1997 - 31. december 1997...................    0,12  

 1. januar 1998 - 31. december 1998...................    0,08  

 1. januar 1999 - 31. december 1999...................    0,04  

Stk. 2. Bundfradragene i stk. 1 finder anvendelse på varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, som forbruges i virksomheden, eller svovl, der udledes af virksomheden. Der kan ikke foretages bundfradrag for varer, som fraføres virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal, såfremt der anvendes flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg beregne den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse efter § 9, men efter almindeligt bundfradrag efter stk. 1. Såfremt godtgørelsen for et brændsel anvendt i et ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde før godtgørelse, men efter almindeligt bundfradrag, kan den uudnyttede godtgørelse overføres til andre brændsler anvendt i samme ovn- eller kedelanlæg i forhold til de indfyrede svovlmængder. Den således beregnede mængde benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse.

Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted. Udledningen beregnes for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling, idet en andel af den målte svovludledning henregnes til de enkelte brændsler i forhold til den indfyrede energimængde, der opgøres ud fra de i § 34, stk. 3, anførte omregningsforhold. Samtidig opgøres det almindelige bundfradrag efter stk. 1 for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling. Herefter beregnes svovlafgiftsgrundlaget for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling, efter almindeligt bundfradrag, men før overførsel af uudnyttet bundfradrag. Såfremt bundfradraget for et bestemt brændsel for et bestemt ovn- eller kedelanlæg er større end den til dette brændsel henregnede svovlmængde, kan det overskydende bundfradrag overføres til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg eller til brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg, hvorfra der sker måling. Det overskydende bundfradrag fordeles på de andre brændsler i samme ovn m.v. og brændslerne i andre ovne efter de indfyrede energimængder efter omregningsforholdene i § 34, stk. 3. Samme procedure kan anvendes igen, hvis der igen måtte være uudnyttede bundfradrag. Den således beregnede svovlmængde for hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg benævnes afgiftspligtig svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet bundfradrag.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af det afgiftspligtige svovlindhold i varer, som virksomheden har på lager i perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999.

§ 33. For varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes af registrerede virksomheder til formål nævnt i proceslisten til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), og hvor virksomheden har indgået aftale efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. (Aftaler om energieffektivisering m.v.), og hvis ovn- eller kedelanlæg er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995, ydes der et særligt bundfradrag, der svarer til forskellen mellem bundfradraget for det pågældende brændsel i 1996 og det for det aktuelle år gældende almindelige bundfradrag for det pågældende brændsel efter § 32, stk. 1. For år 2000 og frem udgør det for det pågældende år gældende almindelige bundfradrag 0.

Stk. 2. Fradraget i afgiften gælder indtil udgangen af år 2005, hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret før den 1. januar 1986. Hvis ovn- eller kedelanlægget er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, udløber fradraget i stk. 1 i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.

Stk. 3. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1 og 2, skal det særlige bundfradrag opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse. Hvis det særlige bundfradrag i en afgiftsperiode for hvert enkelt brændsel for hvert enkelt ovn- eller kedelanlæg overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag, efter godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse kan der ske overførsel af det uudnyttede bundfradrag til andre brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre brændsler eller andre afgiftsperioder.

Stk. 4. For virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 3, skal det særlige bundfradrag henregnes til hvert brændsel for hvert ovn- eller kedelanlæg og fratrækkes den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag. Hvis det særlige bundfradrag overstiger den afgiftspligtige svovlmængde efter almindeligt bundfradrag og efter fordeling af uudnyttet almindeligt bundfradrag, kan der ske overførsel af det uudnyttede særlige bundfradrag til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted, der opfylder betingelserne for at kunne få særligt bundfradrag. Det særlige bundfradrag kan dog ikke overføres til andre brændsler, ovn- eller kedelanlæg eller afgiftsperioder.

Stk. 5. Hvis anvendelsen af brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, samtidig sker til andre formål end dem, som er nævnt i proceslisten i lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter. (Ændring af reglerne for tilbagebetaling), ses bort herfra i beregningen af det særlige bundfradrag, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.

§ 34. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 er varer nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

Stk. 2. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte skal ikke i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 betale afgift af den andel af det samlede energiforbrug, der er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes for disse værker som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de i stk. 1, 2. pkt., nævnte kan alternativt vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2 udgør:

  

 1) Gas- og dieselolie............     35,9 MJ/l  

 2) Fuelolie......................     40,4 MJ/kg  

 3) Fyringstjære..................     36,4 MJ/kg  

 4) Petroleum.....................     34,8 MJ/l  

 5) Spildolie.....................     40,4 MJ/l  

 6) Stenkul og stenkulsbriketter..     25,2 GJ/t  

 7) Koks, cinders og koksgrus.....     29,3 GJ/t  

 8) Jordoliekoks..................     31,4 GJ/t  

 9) Brunkulsbriketter og brunkul..     18,3 GJ/t  

 10) Blyholdig benzin.............     32,9 MJ/l  

 11) Blyfri benzin................     32,9 MJ/l  

 12) Anden flaskegas (LPG)........     46,0 MJ/kg  

 13) Gas (bortset fra LPG), der  

     fremkommer ved raffinering af  

     mineralsk olie (raffinaderi-  

     gas) samt som biprodukt i  

     raffineringsprocesser........     52,0 GJ/t  

 14) Naturgas.....................     39,6 MJ/Nm3  

 15) Træ og træflis m.v...........     14,7 GJ/t  

 16) Halm.........................     14,5 GJ/t  

 17) Affald.......................      9,4 GJ/t  

Stk. 4. For elektricitet svares i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 en særlig afgift. Afgiften udgør i perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1998 0,9 øre pr. kWh og i perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 1999 1,3 øre pr. kWh.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 2-5, 7, 8, stk. 1, §§ 9, 10 og 12-20 i lov om afgift af elektricitet finder tilsvarende anvendelse på den særlige afgift på elektricitet nævnt i stk. 2.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Carsten Koch

Officielle noter

Ingen