Den fulde tekst

Lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Skatteomlægning)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, ændres i nr. 6 ».« til: »,», og som nr. 7 indsættes:

  • »7) arbejdsmarkedsbidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M.«

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

  • 1) bundskat efter § 6,
  • 2) mellemskat efter § 6 a,
  • 3) topskat efter § 7,
  • 4) indkomstskat efter § 8 og
  • 5) skat af aktieindkomst efter § 8 a.«

3. § 6 affattes således:

»§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 14,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13. For indkomståret 1996 udgør procenten 12. For indkomståret 1997 udgør procenten 10. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 8.«

4. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger et bundfradrag på 105.100 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 4,5. For hvert af indkomstårene 1995 og 1996 udgør procenten 5. For indkomståret 1997 og følgende indkomstår udgør procenten 6.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst eller fradrag af negativ kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 4. Hvis en gift persons positive personlige indkomst med fradrag af negativ kapitalindkomst udgør et negativt beløb, fragår dette ved beregningen af skat efter § 5, nr. 2, for den anden ægtefælle. Stk. 3, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. § 8, stk. 4, om to bundfradrag ved skifte m.v. og § 8, stk. 5, om bundfradrag og overførsel ved uskiftet bo m.v. anvendes tilsvarende på bundfradraget i stk. 1.«

5. § 7 affattes således:

»§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af den del af kapitalindkomsten, der overstiger et grundbeløb på 16.150 kr. Skatten udgør den i stk. 2 anførte procent af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 12,5. For indkomståret 1995 udgør procenten 13,5. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 15.

Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat af vedkommendes personlige indkomst, i det omfang den overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, hvis den overstiger et grundbeløb på 32.300 kr. Til dette formål beregnes en skat på grundlag af den personlige indkomst hos den af ægtefællerne, der har den højeste personlige indkomst, med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 32.300 kr. Skatten beregnes dog kun af dette beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger bundfradraget på 190.000 kr. Skatten beregnes med den procent, der fremgår af stk. 2.

Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst over et grundbeløb på 16.150 kr., fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver ægtefælles kapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet på 16.150 kr.

Stk. 9. Hvis ægtefællerne har lige store personlige indkomster, anses den af ægtefællerne for at have den største personlige indkomst, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst.

Stk. 10. Bundfradrag og grundbeløb i stk. 1-8 reguleres efter § 20. Grundbeløb på 32.300 kr. reguleres dog som to grundbeløb på 16.150 kr.«

6. § 8, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Skatten efter § 5, nr. 4, beregnes med den i stk. 2 anførte procent af den personlige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 140.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. For indkomståret 1994 udgør procenten 5. For indkomståret 1995 udgør procenten 3. For indkomståret 1996 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

Stk. 3. Hvis en gift persons personlige indkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 9, 2. pkt., affattes således:

»I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7, 8 og 8 a, stk. 2.«

8. I § 9, 3. pkt., ændres »§§ 10-11« til: »§ 10«, og 5. pkt. ophæves.

9. § 10, stk. 1, affattes således:

»For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.«

10. § 10, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 2-10.

11. I § 10, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2«, og i stk. 7, der bliver stk. 5, ophæves 2. pkt.

12. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

13. I § 10, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres to steder »stk. 8-10« til: »stk. 6-8«.

14. § 11 ophæves.

15. § 12, stk. 1, affattes således:

»Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.«

16. I § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2., 2. pkt., indsættes efter »§§»: »6 a,».

17. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a og 7«, og i 2. pkt. ændres »ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8« til: »inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8«.

18. § 13, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8 fradrages i den anden ægtefælles positive personlige indkomst. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende fem indkomstår efter stk. 3, sidste pkt., til fradrag inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6 a, 7 og 8. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under eet, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 19 affattes således:

»§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 sammenlagt overstiger skatteloftet i 2-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med een decimal. For indkomståret 1994 er skatteloftet 65 pct. For indkomståret 1995 er skatteloftet 63,5 pct. For indkomståret 1996 er skatteloftet 61 pct. For indkomståret 1997 er skatteloftet 60 pct. For indkomståret 1998 og senere indkomstår er skatteloftet 58 pct.

Stk. 2. Hvis en persons indkomstskatter til kommune og amtskommune samt indkomstskatten til staten beregnet efter denne lovs øvrige bestemmelser bortset fra § 8 a med tillæg af formueskat overstiger skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra skatten efter § 8 a. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. Når gifte personer er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opgøres en særlig indkomst (skatteloftsindkomsten) hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst. Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb. Skatteloftsindkomsten kan ikke overstige ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved beregning af nedsættelsen efter stk. 2 for ægtefæller omfattet af stk. 3 benyttes følgende skattebeløb:

  • 1) Ægtefællernes samlede formueskat.
  • 2) Skat efter § 6 samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten.
  • 3) Skat efter § 6 a beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst, med tillæg eller fradrag af ægtefællernes samlede positive henholdsvis negative nettokapitalindkomst.
  • 4) Skat efter § 7, stk. 5, 2.-4. pkt.
  • 5) Skat efter § 8 beregnet med eet bundfradrag af den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
  • 6) Er skatteloftsindkomsten negativ, modregnes skatteværdien af det negative beløb i de i nr. 3, 4 og 5 nævnte skattebeløb.
  • 7) De i nr. 2-6 nævnte indkomstskattebeløb nedsættes dels efter stk. 1, dels med skatteværdien af eet personfradrag.

Stk. 5. Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end skatteloftsprocenten efter stk. 6 af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra skatten efter § 8 a med det overskydende beløb. Først nedsættes formueskatten, dog højst med 60 pct., og derefter nedsættes indkomstskatten til staten. Det samlede nedslag kan ikke overstige ægtefællernes samlede formueskat. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formuer. Uudnyttet nedslag i formueskatten og statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles formueskat henholdsvis statsindkomstskat.

Stk. 6. For indkomståret 1994 udgør skatteloftsprocenten i stk. 2 og 5 75. For indkomståret 1995 udgør procenten 73,5. For indkomståret 1996 udgør procenten 71. For indkomståret 1997 udgør procenten 70. For indkomståret 1998 og følgende indkomstår udgør procenten 68.

Stk. 7. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-6 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

Stk. 8. § 7, stk. 9, anvendes tilsvarende på beregninger efter stk. 3-7.«

20. § 20 affattes således:

»§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med een decimal.

Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.«

21. Overskriften før § 21 ændres fra »Overgangsregler« til: »Fælles bestemmelser«, og §§ 21-24 ophæves.

22. Efter § 25 indsættes som ny paragraf:

»§ 25 a. Negativ personlig indkomst, der vedrører indkomstår forud for indkomståret 1994, og som efter de hidtidige regler skulle have været fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1994 til brug for beregningerne efter § 7 og § 8, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen til brug for beregningerne efter §§ 6 a, 7 og 8 efter reglerne i § 13.«

23. § 26 ophæves.

24. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om overførsel af fradrag efter § 6 a, stk. 5, og § 8, stk. 4, ved uskiftet bo m.v. samt om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.«

25. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for mellemskatten efter § 6 a samt overførsel af uudnyttet bundfradrag og negativt beløb efter § 6 a, stk. 3 og 4, kan den skattepligtige i indkomstårene 1994 og 1995 fradrage udgifter til underholdsbidrag i et omfang som angivet i stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til underholdsbidrag, som efter ligningslovens §§ 10 og 11 kan fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst, kan tillige fradrages efter stk. 1 i det omfang, de overstiger 40.000 kr. i indkomståret 1994 og 80.000 kr. i indkomståret 1995.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1223 af 17. december 1992, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 7, litra j, affattes således:

  • »j) Ydelser, som offentlige myndigheder og institutioner udreder i henhold til lov om social bistand til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a og § 47 a.«

2. Efter § 7 K indsættes:

»§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde, som en arbejdsgiver indeholder i vederlag m.v. til den ansatte eller tidligere ansatte. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for bidrag, som et pensionsinstitut m.v. indeholder i bidragspligtige indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 for den ansatte.«

3. § 8 F ophæves.

4. Efter § 8 L indsættes:

»§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte.«

§ 3

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 25. september 1987, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 489 af 24. juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., udgår »og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »personskattelovens § 10, stk. 7« til: »personskattelovens § 10, stk. 5«, og », jf. dog § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt.« udgår.

§ 4

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 30. oktober 1974, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 260 af 6. maj 1993, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, 2. pkt., udgår », og § 26, stk. 1, 2 og 5«.

2. § 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. I § 9, 1. pkt., ændres »§ 8, 2.-4. pkt.« til: »§ 8, 2. pkt.«

§ 5

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 20. november 1987, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1021 af 19. december 1992, ændres i § 21, stk. 1, »personskattelovens § 10, stk. 1-4,» til: »personskattelovens § 10, stk. 1 og 2,».

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 27. august 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 6. maj 1993, ophæves § 11 C.

§ 7

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 17. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1073 af 23. december 1992, udgår i § 54: », hvor den almindelige indkomstudvikling tilsiger det,».

§ 8

Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., jf. lov nr. 343 af 4. juni 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, ophæves.

§ 9

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 18. september 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 3, 1. pkt., ændres »211/2 pct.« til: »18 pct.«

2. I § 19, stk. 1, ændres »43 pct.« til: »36 pct.«

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§ 1-7 har virkning fra og med indkomståret 1994. Ved opgørelsen af, om skatterne overstiger 78 pct. af indkomsten efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992, tages for indkomståret 1993 hverken hensyn til udbytte- eller aktieindkomst eller hensyn til skat af udbytte- eller aktieindkomst. Skatten af udbytteindkomst eller aktieindkomst for 1993 nedsættes heller ikke efter personskattelovens § 19, stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 22. oktober 1992.

Stk. 3. § 8 har virkning fra og med indkomståret 1994. Fuldt skattepligtige personer, der ved udgangen af indkomståret 1993 er fyldt 67 år, er dog fortsat berettiget til nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. for indkomståret 1994 og følgende år efter reglerne i 3.-5. pkt. For indkomståret 1994 udgør rentenedslaget det samme beløb, som den berettigede har fået beregnet for indkomståret 1993. For indkomståret 1995 udgør rentenedslaget det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 700 kr., for indkomståret 1996 nævnte beløb nedsat med 1.400 kr., for indkomståret 1997 nævnte beløb nedsat med 2.100 kr. og for indkomståret 1998 det for indkomståret 1993 beregnede beløb nedsat med 2.800 kr. For indkomståret 1999 og senere indkomstår indrømmes der ikke nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Stk. 4. § 9 har virkning for overskud, der opspares i indkomståret 1996 og følgende indkomstår.

Stk. 5. Ved beregning af skat i et dødsbo efter virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, foretages 65.000 kr.-fradraget først i overskud, der er opsparet før indkomståret 1996. Et eventuelt resterende fradrag foretages i overskud, der er opsparet for indkomståret 1996 eller senere.

Givet på Christiansborg Slot, den 30. juni 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Stavad

Officielle noter

Ingen