Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om midlertidige Ændringer i Reglerne om Paaligning af Indkomst- og Formueskat til Staten. (* 1)

    Vi Christian den Tiende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:


     § 1

De i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten indeholdte Regler skal anvendes med de i nærværende Lov fastsatte Ændringer og Tilføjelser saaledes, at disse, for saa vidt angaar Bestemmelserne i §§ 4-7 og 9-11, alene gælder ved Skatteansættelsen for Skatteaaret 1943-44.

     § 2

     Stk. 1. Personer, der ikke er fast bosatte her i Landet, men som ved Begyndelsen af henholdsvis første eller andet Skattehalvaar opholder sig her, og som inden for de nærmest forudgaaende 6 Maaneder med eller uden Afbrydelse har opholdt sig her i mindst 3 Maaneder i alt, medtages ved Skatteligningen paa samme Maade som Personer, der er fast bosatte her i Landet.

     Stk. 2. De paagældende medtages ligeledes ved Ligningen af fælleskommunal Indkomst- og Formueskat i Medfør af Lov Nr. 100 af 14. April 1937.

     § 3

Enhver Person, der uden at være bosat her i Landet som Kommanditist eller Partreder deltager i et her hjemmehørende Selskab, svarer Indkomst- og Formueskat til Staten efter de i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 indeholdte Regler af den Indtægt, han oppebærer i sin nævnte Egenskab, og af den Formue, hvorfra Indtægten hidrører.

     § 4

     Stk. 1. Fortjeneste eller Tab ved Realisation af Aktier og lignende Værdipapirer, der er Bærere af Andels- og Udbytterettigheder i Selskaber med begrænset Ansvar, skal tages i Betragtning ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst, selv om de paagældende Papirer ikke er anskaffet i Spekulationsøjemed.

     Stk. 2. Den skattepligtige Fortjeneste eller det fradragsberettigede Tab kan, naar Papirerne ikke er anskaffet i Spekulationsøjemed, ikke overstige henholdsvis den Værdistigning og den Værdinedgang, som de paagældende Værdipapirer er undergaaet i Tiden fra den 31. August 1939 og indtil Realisationen.

     Stk. 3. Finansministeren bemyndiges til, naar Forholdene i ganske særlig Grad taler derfor, at tillade, at Fortjeneste af den i nærværende Paragraf omhandlede Art helt eller delvis lades ude af Betragtning ved Beregningen af Indkomstskatten til Staten og til den fælleskommunale Udligningsfond.

     § 5

Tab paa Omsætning af Værdipapirer i Spekulationsøjemed skal alene kunne fradrages inden for en til Indkomsten medregnet Spekulationsfortjeneste paa Værdipapirer, men ikke i anden Indkomst.

     § 6

     Stk. 1. Ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst medregnes:

a. Fortjeneste eller Tab ved Afstaaelse eller Opgivelse af Kundekreds, Forretningsforbindelser el.lign. (Goodwill), dog kun for saa vidt angaar Halvdelen af den opnaaede Fortjeneste eller det fremkomne Tab og i intet Tilfælde med et større Beløb end det, hvormed Fortjenesten eller Tabet overstiger 5.000 Kr. Hvor Fortjenesten saaledes kan inddrages under Indkomstbeskatning hos Afhænderen, skal Erhververen være berettiget til at afskrive Halvdelen af den ydede Godtgørelse i sin skattepligtige Indkomst gennem en Periode af 5 Aar. Denne Ret paavirkes ikke af Bestemmelsen i § 1.

b. Fortjeneste eller Tab ved Afstaaelse eller Opgivelse af tidsbegrænsede Rettigheder, saasom Patentret, Retten i Henhold til en Forpagtningskontrakt, en Udbyttekontrakt el.lign. Fortjenesten eller Tabet skal dog kun tages i Betragtning i det Omfang, der foran er bestemt med Hensyn til de under a. ommeldte Arter af Fortjeneste eller Tab. For saa vidt angaar Patentrettigheder, skal denne Begrænsning kun gælde, naar det drejer sig om Rettigheder, som Afhænderen har erhvervet ved Køb, Arv eller Gave, hvorimod Fortjeneste ved Afhændelse af Patentretten vedrørende en af Afhænderen selv gjort Opfindelse er at anse som skattepligtig i sin Helhed. Enhververen er berettiget til at afskrive den ydede Godtgørelse i sin skattepligtige Indkomst gennem et til den erhvervede Rettigheds Varighed svarende Aaremaal.

c. Fortjeneste ved Afhændelse af Maskiner, Inventar og lignende Driftsmidler, dog med følgende Begrænsning: 1. Ved særskilt Afhændelse af enkelte Driftsmidler medregnes kun den Del af Fortjenesten, der overstiger 500 Kr. 2. Ved Afhændelse i Forbindelse med en Realisation eller Afstaaelse af vedkommende Virksomhed eller Bedrift medregnes kun den Del af den samlede Fortjeneste paa Driftsmidlerne, som overstiger 5.000 Kr. 3. Fortjenesten skal dog i intet Tilfælde medregnes i den skattepligtige Indkomst med et større Beløb end det, hvormed den overstiger 30 pCt. af Anskaffelsesværdien. Tab ved Afhændelse af de heromhandlede Driftsmidler kan bringes til Fradrag i den skattepligtige Indkomst.

     Stk. 2. Fortjenesten eller Tabet opgøres i de i Stk. 1 ommeldte Tilfælde som Forskellen mellem det ved Afstaaelsen eller Afhændelsen opnaaede Vederlag og det paagældende Formuegodes oprindelige Anskaffelsessum efter Fradrag af over den skattepligtige Indkomst foretagne Afskrivninger.

     Stk. 3. Finansministeren bemyndiges til, naar Opgivelsen eller Afhændelsen af vedkommende Formuegode maa betragtes som ufrivillig, at tillade, at der ved Ansættelsen af den skattepligtige Indkomst helt eller delvis bortses fra Fortjeneste af den foran under Stk. 1 a-c omhandlede Art.

     § 7

     Stk. 1. Bestemmelsen i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 § 4e. om Aktionærers og Andelshaveres Indkomstskattepligt med Hensyn til udloddet Udbytte kommer til Anvendelse ikke alene paa Udbytte, der udloddes af det af vedkommende Selskab gennem dets Drift indtjente Overskud, men ogsaa paa Udlodning af en af Selskabet paa anden Maade, f.Eks. ved Realisation af Formuegenstande, indvunden Fortjeneste. Denne Bestemmelse kommer dog ikke til Anvendelse paa Udlodninger, der er endeligt vedtaget inden den 1. December 1939, eller som finder Sted som Led i en inden den 1. December 1939 besluttet Likvidation af vedkommende Selskab.

     Stk. 2. Som skattepligtigt Udbytte, jfr. fornævnte Bestemmelse i Lov af 10. April 1922, skal ikke betragtes, hvad der af et Selskab i Henhold til en samtidig med en Nedskrivning af Aktiekapitalen vedtagen og i Selskabets Love eller Vedtægter optagen Beslutning anvendes til en Opskrivning af Aktiekapitalen til dens oprindelige Størrelse før Nedskrivningen, for saa vidt Nedskrivningen er sket for at bortskaffe en fremkommen Underskudssaldo.

     § 8

     Stk. 1. Krigstillæg til den tarifmæssige Hyre, der oppebæres for Sejlads med her i Landet hjemmehørende Skibe i Omraader, der betragtes som Farezoner, skal ikke medregnes til den skattepligtige Indkomst.

     Stk. 2. Foranstaaende Bestemmelse skal efter Fastsættelse af Finansministeren kunne bringes til Anvendelse paa andre særlige Ydelser, der under tilsvarende Forhold oppebæres i Anledning af en af Krigsforholdene foraarsaget, personlig Arbejdsrisiko.

     § 9

     Stk. 1. Laan, der optages mod Sikkerhed i Livsforsikringspolicer, tegnede i Tiden efter den 30. November 1939, kan kun bringes til Fradrag i den skattepligtige Formue, for saa vidt angaar den Del af Laanesummen, der overstiger Forsikringens Tilbagekøbsværdi.

     Stk. 2. Renter af saadanne Laan kan kun i tilsvarende Omfang bringes til Fradrag ved Opgørelsen af den skattepligtige Indkomst.

     Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til Anvendelse paa Forsikringer, for hvis Vedkommende Præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 Aar, og hvis Tilbagekøbsværdi ikke er vilkaarligt forøget ved ekstraordinære Præmieindskud.

     § 10

Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt Aktier i Selskaber, i hvilke mindst 0,66 af samtlige Aktier ejes af en enkelt Aktionær, skal ved Opgørelsen af den skattepligtige Formue medregnes med mindst 80 pCt. af en til Aktiens Paalydende svarende Andel i Selskabets hele Formue, opgjort paa Grundlag af Selskabets Status ved Udgangen af det til Grund for Selskabets sidste Skatteansættelse liggende Regnskabsaar efter de i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 §§ 12-14 indeholdte Regler, medmindre særlige Omstændigheder maatte begrunde en lavere Værdiansættelse.

     § 11

Bestemmelsen i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 § 1, Nr. 3, Stk. 3, hvorefter der for Forsikringsselskabers Vedkommende ved Beregningen af Indkomstens procentvise Forhold til Aktiekapitalen ud over den direkte indbetalte Del af Aktie- eller Garantikapitalen kan tages Hensyn til Halvdelen af den alene gennem Forskrivninger dækkede, men ikke indbetalte Del af Aktie- eller Garantikapitalen, begrænses saaledes, at det Beløb, der i den nævnte Henseende kan tillægges den indbetalte Aktie- eller Garantikapital, ikke maa overstige selve den indbetalte Kapital.

     § 12

     Stk. 1. Til den skattepligtige Indkomst medregnes ikke saadanne een Gang for alle oppebaarne Gave- eller Legatbeløb, der er udredet af offentlige Midler, Legater, kulturelle Fonds o.lign. her eller i Udlandet, eller som er tilvejebragt ved Indsamling af Bidrag, alt for saa vidt Ydelsen alene har Karakter af en Anerkendelse af Modtagerens Fortjenester.

     Stk. 2. Indkomst hidrørende fra Lotterigevinster - bortset fra Gevinster i Klasselotteriet - medregnes ikke til den skattepligtige Indkomst, for saa vidt Beløbet ikke overstiger 200 Kr. Overstiger Beløbet 200 Kr., medregnes kun Halvdelen af det overstigende Beløb.

     Stk. 3. De i Henhold til Lov Nr. 93 af 20. Marts 1940 og Lov Nr. 378 af 10. Juli 1940 udbetalte Hædersgaver medregnes ikke til den skattepligtige Indkomst.

     § 13

     Stk. 1. Saafremt en Kvinde, der er medtaget ved Ansættelsen som selvstændig skattepligtig, indgaar Ægteskab i Skatteaarets Løb, ophører hendes Skattepligt først med Udgangen af det paagældende Skatteaar.

     Stk. 2. For saa vidt hendes skattepligtige Indkomst hidrører fra erhvervsmæssig Virksomhed, og denne Virksomhed ophører inden 3 Maaneder efter Ægteskabets Indgaaelse, eller for saa vidt Indkomsten hidrører fra Indtægtsnydelser, der bortfalder i Anledning af hendes Giftermaal, skal hun dog, saafremt Ægteskabet er indgaaet i første Skattehalvaar, for andet Skattehalvaar kunne begære sin Ansættelse nedsat med et Beløb svarende til de bortfaldne Indtægter efter Regelen i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 § 23, jfr. § 28, sidste Stykke.

     Stk. 3. Saafremt Ægteskabet er indgaaet paa et saadant Tidspunkt, at Hustruens Indtægt i Tiden før Ægteskabets Indgaaelse i Medfør af Regelen i § 7, 1ste Stykke, i Lov Nr. 149 af 10. April 1922 skal medregnes ved Mandens Ansættelse til Indkomstskat, skal han paa samme Maade kunne begære, at der ved hans Ansættelse bortses fra saadanne af Hustruen i Tiden før Ægteskabets Indgaaelse oppebaarne Indtægter, som hidrører fra Indtægtsnydelser, der er bortfaldet i Anledning af hendes Giftermaal, eller fra Erhvervsvirksomhed, der er ophørt senest 3 Maaneder efter Ægteskabets Indgaaelse.

     § 14

     Stk. 1. Bidrag, som i Anledning af Skilsmisse eller Separation udredes af den ene af Ægtefællerne til Underhold af den anden Ægtefælle eller af Børn, med Hensyn til hvilke der paahviler den bidragydende Ægtefælle Forsørgerpligt, kan fradrages i Bidragyderens skattepligtige Indkomst og bliver, for saa vidt angaar Bidrag til Ægtefællen og de med denne sambeskattede Børn, at medregne til den bidragnydende Ægtefælles skattepligtige Indkomst. Ydes Bidraget til selvstændigt skattepligtige Børn, skal det medregnes til disses skattepligtige Indkomst.

     Stk. 2. Foranstaaende Bestemmelser finder, for saa vidt angaar Bidrag i Anledning af Separation, kun Anvendelse paa Bidrag, hvis Størrelse fastsættes eller ændres efter nærværende Lovs Ikrafttræden. Med Hensyn til Bidrag i Anledning af Skilsmisse finder Bestemmelserne kun Anvendelse paa Bidrag, der er fastsat eller ændret efter Ikrafttrædelsen af Lov Nr. 538 af 22. December 1941. Finder Ændring af Bidragsvilkaarene Sted efter Skatteaarets Begyndelse, faar Bestemmelserne i Stk. 1 først Virkning for Parternes Skatteansættelser for det følgende Skatteaar.

     § 15

De i nærværende Lovs §§ 4-8, § 9, Stk. 2 og 3, § 12, § 13, Stk. 2 og 3, samt § 14 givne Regler for den Indkomst, der bliver at lægge til Grund for Ansættelsen af Indkomstskat til Staten, skal ogsaa være gældende for Ansættelsen af Indkomstskat til Københavns Kommune, for saa vidt angaar §§ 4-7 samt § 9, Stk. 2 og 3, dog alene ved Ansættelsen for Skatteaaret 1943-44, jfr. § 1.

     § 16

Finansministeren bemyndiges til at forlænge Fristen for Indgivelse af Selvangivelse for skattepligtige Selskaber og Foreninger indtil Udgangen af April Maaned samt til i fornødent Omfang at forlænge de i Lov Nr. 149 af 10. April 1922, Afsnit C III og IV, fastsatte Frister for Ligningsarbejdet m.v., for saa vidt angaar disse skattepligtige.

     § 17

Finansministeren fastsætter de nærmere Regler for Gennemførelsen af denne Lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne Omkostninger.

     § 18

Denne Lov træder straks i Kraft.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 19. December 1942.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

I Kongens Navn:

Frederik,

Kronprins.

(L. S.)

K. H. Kofoed.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Finansministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1942-43: Folket. Tid. Sp. 246, 257, 573, 576; Landst. Tid. Sp. 287, 315, 329; Till. A. Sp. 2727; Till. B. Sp. 37; Till. C. Sp. 149, 185.