Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af § 1 i lov
nr.
293 af 30. april 2003, § 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003 og § 17 i
lov nr. 69 af 4. februar 2004.
Kapitel 2
Det statslige redningsberedskab
§ 4.
Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige
redningsberedskab.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab.
Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet,
herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet.
Forsvarsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Forsvarsministeren nedsætter et redningsråd, der rådgiver forsvarsministeren
i
spørgsmål om det kommunale redningsberedskab og foretager prøvealarmering af
det statslige regionale og det kommunale redningsberedskab. Redningsrådet
består af 8 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges af Kommunernes
Landsforening,
1 medlem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1
medlem
udpeges af justitsministeren, medens forsvarsministeren udpeger 3 medlemmer.
I
sager vedrørende tekniske og personalemæssige spørgsmål tilforordnes rådet 1
repræsentant for den organisation, der repræsenterer de kommunale
beredskabschefer, 1 repræsentant for de private redningsvæsener, jf.
§ 13,
stk. 1, og 1 repræsentant for personalet i de kommunale
redningsberedskaber.
Stk. 4.
Blandt
rådets medlemmer udnævner forsvarsministeren formand og næstformand, hvoraf
den
ene skal være en af repræsentanterne for Kommunernes Landsforening.
Stk. 5.
Forsvarsministeren afholder udgifterne ved Redningsrådets virksomhed.
§ 5.
Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver
myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i
tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og
samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og det
kommunale
redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til
de
øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet.
§ 6.
Forsvarsministeren kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private
personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det
statslige
redningsberedskab.
§ 7.
Det
statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale
redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller
omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger.
§ 8.
Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder
og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af
vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker eller katastrofer, om, at
det
statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder
bistand
til disse.
Kapitel 3
Det kommunale redningsberedskab
Organisation
§ 9.
Det
kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den
umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan
træffe
beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter
§§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af
beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om
kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige,
skal bestå af borgmesteren, der er formand, politimesteren og et flertal
valgt
af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med
forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen
end
borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen.
Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør
i
beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de
frivillige
som medlem af kommissionen.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 11, stk. 1, § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21,
§ 22,
§ 28, § 29, stk. 1, 2 og 5, og §§ 47-56 i lov om
kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen
og
dens medlemmer.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission,
jf. § 10, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens
medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og
udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes
styrelse.
En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af
beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage
diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når
varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning.
§ 10.
To
eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab.
Stk. 2.
Kommuner,
der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles
beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende
redningsberedskabet,
som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34-37 er
henlagt
til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission.
Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder
borgmestrene i de deltagende kommuner og politimesteren. Kommunalbestyrelsen
kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet
medlem
af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles
beredskabskommission.
For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for
de
frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke
indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.
Stk. 3.
Samordning
af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale
tilsynsmyndighed, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af
deres redningsberedskab.
§ 12.
Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod
skader
på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder
krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage,
indkvartere
og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal
kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis
det
skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller
katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om
udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre
beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 13.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med
private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for
kommunens redningsberedskab. Aftalen skal godkendes af Beredskabsstyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at
det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens
redningsberedskab.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og
private
personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens
redningsberedskab.
§ 14.
Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation,
virksomhed, materiel og dimensionering.
§ 15.
Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter regler om vandforsyningen til brandslukning.
Kapitel 4
Indsættelse af redningsberedskabet
§ 16.
Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på
skadestedet.
§ 17.
Den samlede indsats ved større skader koordineres i øvrigt af politimesteren,
jf. retsplejelovens § 108.
Stk. 2.
I
forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet skal politimesteren i
fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre
nødvendige
foranstaltninger.
§ 18.
Forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes
redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener
stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab.
Stk. 2.
Den
tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en
anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab
eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens
karakter og omfang.
Stk. 3.
Forsvarsministeren fastsætter regler om bistand efter stk. 1 og
stk. 2, herunder om betaling for bistanden.
§ 19.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at staten i særlige tilfælde
deltager i udgifterne i forbindelse med indsættelse af det kommunale
redningsberedskab.
§ 20.
Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver
art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen.
Stk. 2.
Den, der i
henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til
rådighed, har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for
den
skade, materiellet har lidt.
§ 21.
Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. § 12,
stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe
sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne
hindringer.
Stk. 2.
Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne
beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det
nødvendigt for at standse skadens udbredelse.
Stk. 3.
Den skade,
som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som
brandskade.
Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand,
erstattes skaden dog af kommunen.
§ 22.
Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i
brønde, vandledninger og andre vandsteder.
§ 23.
Redningsberedskabet skal under indsats være opmærksom på, hvad der kan have
givet anledning til ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet
mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt
sikres.
§ 23 a.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer
fra
lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra
anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen.
Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som
gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer
fra
lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Forsvarsministeren fastsætter
nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.
Kapitel 5
Beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile
sektor
§ 24.
De
enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse
og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og
katastrofer,
herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.
Stk. 2.
Forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors
beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Forsvarsministeren
gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab.
Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 2.
Amtsrådet
skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens beredskab. Planen skal
vedtages
af amtsrådet i et møde.
Stk. 3.
De planer,
der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør
dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.
Stk. 4.
Planer og
revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen.
§ 26.
Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinier for udarbejdelse af
de
planer, der er nævnt i § 25.
§ 27.
De
enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende
retningslinier for amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning, jf.
§ 25, stk. 1 og 2.
§ 28.
Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og
private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller
udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab.
Stk. 2.
Vedkommende
minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at
træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser,
produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er
påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors
beredskab.
Stk. 3.
Inden et
pålæg gives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der forhandles med de
pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer
om
pålæggets omfang og de nærmere regler for dets gennemførelse, herunder om
eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Medfører et
pålæg afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 økonomisk tab for en
virksomhed
eller institution, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens
almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger, der er
forbundet med pålæggets gennemførelse, kan dækkes ved indkalkulering i
vedkommende vares eller tjenesteydelses pris. De pågældende virksomheder
eller
institutioner må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme
branche.
Stk. 5.
Erstatning
ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der
fastsættes af forsvarsministeren.
Kapitel 7
Forebyggende foranstaltninger m.v.
§ 33.
Forsvarsministeren fastsætter regler om
1)
placering, indretning
og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles
faste,
flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre
stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko
for
personer, ejendom eller miljøet, og
2)
opbevaring og brug af
faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter regler om
1)
brug af ild og lys og
2)
foranstaltninger, der
er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre
forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
Stk. 3.
Forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal
iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg.
§ 34.
Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger,
udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er
fastsat regler herom i medfør af § 33, stk. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger og grundarealer skal
indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes
mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst
muligt.
§ 35.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det
omfang, der fastsættes regler herom i medfør af § 33, stk. 2, nr.
2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og
evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer,
1)
hvor der er særlig
brandfarlige forhold,
2)
hvor der samles mange
mennesker, eller
3)
hvor store værdier er
udsat for ødelæggelse,
4)
skal træffes
driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren
og
til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af
brand.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en
eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det
skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i
forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler,
teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer,
herunder
arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig
legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af
kommunens
omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.
§ 36.
Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger,
af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og
oplag.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1,
herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler.
Stk. 3.
Brandsyn i
henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden
retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal
være
i besiddelse af behørig legitimation.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig
måde.
§ 36 a.
Forsvarsministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater
af
og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på
de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske
og
juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud,
eller som pålægges sanktioner.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af
offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.
§ 37.
Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren,
pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og
institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise
eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe
de
nævnte foranstaltninger.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsyn kan, hvis det
skønnes
nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager
tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.
Kapitel 9
Påbud m.v.
§ 39.
Den, der opdager en brand eller omstændigheder, som viser, at der er
overhængende fare for brand, skal straks underrette dem, der er udsat for
fare,
og alarmere redningsberedskabet. Den pågældende skal endvidere søge at dæmpe
ilden eller afværge faren.
§ 40.
Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår.
Stk. 2.
Den, der er
til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i
rednings- og slukningsarbejdet.
Stk. 3.
Den, der i
henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet,
har
ret til erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.
§ 41.
Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet.
Stk. 2.
Enhver skal
overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets
eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område
eller vejene hertil.
Stk. 3.
Enhver skal
ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og
begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder.
§ 42.
Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre
lokaler til rådighed for de evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor.
§ 43.
Indkvarteringslovens regler om ekstraordinær indkvartering anvendes
tilsvarende
for personel i redningsberedskabet.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter regler om de indkvarteringsydelser, der kan
kræves efter stk. 1, og om den godtgørelse, der skal ydes herfor.
§ 44.
Ved ordre om mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang,
der
fastsættes af myndighederne.
Stk. 2.
Ansvaret
for og udgifterne ved mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller
bruger har rådighed over lyskilden.
§ 45.
Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der
er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab.
§ 46.
Beredskabsstyrelsen kan hos enhver kræve oplysning om, hvilke
beredskabsforanstaltninger der er udført eller agtes udført, samt i øvrigt
oplysninger, som skønnes nødvendige til udførelsen af opgaver i forbindelse
med
redningsberedskabet.
Kapitel 10
Personelbestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 48.
Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelsen af redningsberedskabets
personel, herunder om udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne.
§ 49.
Forsvarsministeren kan bestemme, at personel, der har pligt til at medvirke i
det indenlandske redningsberedskab, skal indsættes i udlandet, jf. § 3.
§ 50.
Under krise eller krig kan personellet i redningsberedskabet ikke ved
opsigelse
bringe deres pligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet til ophør.
Stk. 2.
Afskedigede
befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for
redningsberedskabet, står under krise eller krig til rådighed for
redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan fastsætte regler om overførsel af personel inden for
redningsberedskabet til andre dele af redningsberedskabet.
Frivillige
§ 51.
Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke
aflønnes for deres deltagelse i redningsberedskabet (frivillige), herunder om
ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne.
Stk. 2.
Forsvarsministeren
fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige
redningsberedskab.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i
kommunens beredskab.
Stk. 4.
Under krise
eller krig gælder §§ 60-66 også for frivillige.
Værnepligtige
§ 52.
Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der indkaldes til
redningsberedskabet, og fastsætter regler om tjenestetidens længde og
tjenestens tilrettelæggelse.
§ 53.
Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til
indkvartering, forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende
undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for forsvarets
værnepligtige.
Stk. 2.
For øvrige
værnepligtige i redningsberedskabet kan forsvarsministeren fastsætte regler
om
de forhold, der er nævnt i stk. 1.
§ 54.
De
værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det
år, i hvilket de fylder 50 år. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige
med
henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store
mandskabsstyrker. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.
Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår
§ 54 a.
Reglerne
i §§ 52-54 og §§ 60-66 finder tilsvarende anvendelse på kvinder
antaget på værnepligtslignende vilkår.
§ 54 b.
Kvindeligt
personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er
afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i
redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være
uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for
tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Kontraktansatte menige i det statslige regionale
redningsberedskab
§ 55.
For kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab kan
forsvarsministeren fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse og om de
forhold, der er nævnt i § 53, stk. 1. Personer, der er eller har
været kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab,
står
til rådighed for dette indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år,
medmindre ministeren bestemmer andet.
Beredskabspligtige
§ 56.
Den,
der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den
pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65
år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis
særlige omstændigheder gør det påkrævet. Forsvarsministeren kan fastsætte
regler herom, herunder hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt.
Stk. 2.
Den, der
skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af
stk. 1.
§ 57.
Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og
institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den
civile sektors beredskab, der pålægges dem.
§ 58.
En
afgørelse om, at der pålægges beredskabspligt efter § 56, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Fritagelse for mødepligt
§ 59.
Forsvarsministeren
bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved forsvaret for at kunne
indgå
i redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.
Stk. 2.
Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved
redningsberedskabet for at kunne indgå i andre dele af redningsberedskabet
eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner.
Stk. 3.
Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved
redningsberedskabet for at kunne gøre frivillig tjeneste i hjemmeværnet.
Kapitel 11
Straffebestemmelser og disciplinarmidler
Værnepligtige
§ 60.
2)
Medmindre
disciplinarmidler anvendes, jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er
indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil
1
år, hvis han
1)
nægter at gøre
tjeneste i redningsberedskabet,
2)
udebliver eller
uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet,
3)
ikke efterkommer en
foresats tjenstlige befaling eller
4)
i øvrigt undlader at
efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.
Stk. 2.
Under krig
kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år.
Stk. 3.
Enhver
foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke
efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af
hensyn til disciplinen at anholde ham.
§ 61.
Forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt
fravær
skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet
indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den
pågældende har været ulovligt fraværende.
Stk. 2.
Den, der
anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste i redningsberedskabet, jf.
§ 60, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes.
§ 62.
I
stedet for mindre straffe efter § 60 anvendes disciplinarmidler,
medmindre
omstændighederne taler imod.
Stk. 2.
Disciplinarmidler kan ikke indbringes for domstolene.
§ 63.
Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og
efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste
uden
for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste.
Stk. 2.
Medfører
anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade
tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder
end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og
anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage.
Stk. 3.
Forsvarsministeren fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler,
herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler.
Stk. 4.
Forsvarsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende
disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed.
§ 64.
Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat
i
indtil 2 gange 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet.
§ 65.
Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt
for
et disciplinarnævn til afgørelse.
Stk. 2.
Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et
disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges
forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes
for domstolene eller forsvarsministeren.
Stk. 3.
Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer,
hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den,
der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den anden skal være dennes
foranstående.
Stk. 4.
Ankenævnet,
der oprettes af forsvarsministeren, består af en formand og to andre
medlemmer.
Formanden skal være landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der
udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.
Stk. 5.
Forsvarsministeren fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets
medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed.
§ 66.
Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet
har
ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af
vedkommende nævns formand.
Stk. 2.
Et
disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet
inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet
henholdsvis
om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at
der
skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund
hertil.
Andet beredskabspersonel
§ 67.
§§ 60-66 gælder også for befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og
kontraktansatte menige i redningsberedskabet. Disciplinarmidlerne arbejde og
efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste
uden
for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på befalingsmænd og
befalingsmænd af reserven, medmindre de er elever på en af
redningsberedskabets
skoler.
Stk. 2.
Under krise
eller krig gælder §§ 60-66 også for civilt ansatte og
beredskabspligtige.
Øvrige straffebestemmelser
§ 68.
Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at
respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en mellemfolkelig
overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver,
der
i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde eller fængsel i
indtil 12 år.
§ 69.
Den, der, uden at forholdet falder ind under § 68, uberettiget benytter
redningsberedskabets kendetegn eller uniformer eller benytter kendetegn eller
uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan finde
sted, straffes efter § 132 i straffeloven.
Stk. 2.
Med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der uberettiget benytter
redningsberedskabets signaler eller benytter signaler, som har en sådan
lighed
med disse, at en forveksling kan finde sted
.
Stk. 3.
Under
skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i
indtil 2 år.
§ 70.
2)
Overtrædelse af § 39, § 40, stk. 1, eller § 41,
stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere
straf er hjemlet i den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
På samme
måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af
§ 20, stk. 1, § 28, stk. 1 eller 2, § 34,
stk. 2,
§ 35, § 40, stk. 2, § 41, § 42, stk. 1,
§ 44, stk. 1, § 45, § 46, § 49, § 56,
stk. 1, eller § 57.
Stk. 3.
På samme
måde som i stk. 1 og 2 straffes den, der uden kommunalbestyrelsens
godkendelse opretter eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller
forandringer i driften af virksomheder, jf. § 34, stk. 1.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte
straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder
fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne
eller
for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri.
2)
Stk. 5.
For
overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende
institution
eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Begås overtrædelsen af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf.
§ 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 71.
Med
bøde straffes
1)
den, der ikke udviser
tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer,
og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at
påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed,
udviser sådan forsigtighed, og
2)
den, der som ejer
eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller
maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg
eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.
Kapitel 12
Ændringer i anden lovgivning
§ 72.
I
værnepligtsloven, jf. lov nr. 213 af 30. maj 1980, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1
og 2, ændres
»civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.
2.
I
§ 21
ændres »civilforsvarskorpset« til:
»det statslige redningsberedskab«.
3.
I
§ 22
ændres »civilforsvaret« til:
»redningsberedskabet«.
4.
I
§ 24
ændres »civilforsvarskorpsets« til:
»det statslige redningsberedskabs«.
§ 73.
I
lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr.
588 af 8. september 1987, foretages følgende ændring:
I
§ 5
ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.
§ 74.
I
lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres
»justitsministeren« til: »indenrigsministeren«.
2.
I
§ 2, stk. 2, § 3
og § 5
ændres »Justitsministeren« til: »Indenrigsministeren«.
3.
I
§ 4, stk. 1,
ændres »Statens
brandinspektion« til: »Beredskabsstyrelsen«.
4.
I
§ 5
ændres »statens brandinspektion« til
»Beredskabsstyrelsen«.
§ 75.
I
lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det
militære forsvar og civilforsvaret foretages følgende ændringer:
I lovens titel,
§ 1,
stk. 1
, og
§ 4, stk. 3,
5. pkt.,
ændres »civilforsvaret« til: »redningsberedskabet«.
§ 76.
I
lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991,
som ændret ved § 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 1 i lov nr.
479
af 24. juni 1992 og § 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes som ny
§ 69:
»§ 69.
Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen
til
møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer
kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf.
§ 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser.
Stk. 2.
Er det
umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres
kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med
magistratsordning
umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren.
Stk. 3.
Meddelelse
om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til
indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kommunens styrelse under krise eller krig.«
§ 77.
I
lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 21.
juni
1991, som ændret ved § 39 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, § 2 i lov
nr. 479 af 24. juni 1992 og § 6 i lov nr. 501 af 24. juni 1992,
indsættes
efter § 53 a:
»§ 53 b.
Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle Borgerrepræsentationen
til møde, overtager magistraten Borgerrepræsentationens beføjelser.
Stk. 2.
Er det
umuligt at samle magistraten til møde under krise eller krig, styres kommunen
af overborgmesteren.
Stk. 3.
Meddelelse
om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til
indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om
kommunens styrelse under krise eller krig.«
§ 78.
I
lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, som
ændret ved lov nr. 940 af 27. december 1991, § 95 i lov nr. 9 af 3.
januar
1992, lov nr. 334 af 14. maj 1992 og § 4 i lov nr. 381 af 20. maj 1992,
foretages følgende ændringer:
§ 18 d og § 47 ophæves.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 79.
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, som
ændret
ved § 2 i lov nr. 270 af 2. maj 1990, lov om civilforsvaret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved § 3 i lov nr.
385 af 6. juni 1991, og lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse
nr.
279 af 3. juni 1985, som ændret ved § 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Brandlovens
kapitel 5 og § 33, stk. 1 og 2 samt stk. 4-8, § 34 og
§ 35 forbliver dog i kraft, indtil de ophæves i medfør af § 4, jf.
§ 2, i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om ændring af byggeloven, brandloven
og
kommuneplanloven.
Stk. 4.
Tidspunktet
for ophævelsen af brandlovens § 37, stk. 2, og § 38 fastsættes
af forsvarsministeren.
Stk. 5.
Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, jf. stk. 2,
og
tidligere brandlovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler
udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 6.
Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf.
stk. 2, og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil
de
afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 7.
Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om det civile beredskab,
jf.
stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør
af
denne lov.
Stk. 8.
Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er
hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til
fængsel i indtil 2 år.
§ 80.
Forsvarsministeren fastsætter regler for overdragelse til
kommunalbestyrelserne
af lokale kommandocentraler og materiel m.v., som staten har stillet til
rådighed for det kommunale civilforsvar.
§ 81.
Bedriftværn, der er etableret i henhold til den lovgivning, der er gældende
indtil 1. januar 1993, opretholdes, medmindre kommunalbestyrelsen efter
ansøgning træffer afgørelse om nedlæggelse af disse.
§ 82.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 380 af 14. juni 1995, der ændrede § 9,
stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. september 1995, § 1, nr. 7, 8, 14, 16, 17 og
18, § 2, nr. 6 og 7, § 3 og § 4 dog først den 1. januar 1996.
Stk. 2.
(Udeladt).
Lov nr. 232 af 2. april 1997, der ændrede § 9,
stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3. (Udeladt).
Lov nr. 1092 af 29. december 1997, der ændrede § 9,
stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Lov nr. 339 af 17. maj 2000, der ændrede § 9,
stk. 2 og 3, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1, og
§ 21,
indsatte § 23 a, ændrede § 25, stk. 1 og 2, § 35,
stk. 3, og § 36, indsatte § 36 a, ændrede § 37,
stk. 2, § 47 og § 53, stk. 1, indsatte § 54 a og
§ 54 b og ændrede § 56, stk. 1, indeholder i § 4 følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 418 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 113.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
Samtidig
ophæves følgende regler:
1)
(Udeladt).
2)
(Udeladt).
3)
§ 47
i beredskabsloven, jf. lov nr. 1054 af 23. december 1992
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1092 af 29. december 1997.
Stk. 4 - 6. (Udeladt).
Lov nr. 293 af 30. april 2003, der ophævede § 1,
stk. 2, 2. pkt., § 2 og § 4, stk. 3-5, ændrede § 5,
stk. 1, indsatte § 9, stk. 2, 6. pkt., ændrede § 9,
stk. 3 og 4, indsatte § 10, stk. 2, 5. pkt., ophævede
§ 11
og § 12, stk. 2, ændrede § 12, stk. 4, og § 17,
stk. 1, nyaffattede overskriften til kapitel 5 samt § 24, ændrede
§ 25, stk. 1 og 2, § 27 samt § 28, stk. 1 og 2,
ophævede
kapitel 6, indsatte et nyt stk. 2 i § 35, ændrede § 38,
stk. 2, § 45 og § 51, stk. 3, indsatte § 54,
stk. 2, samt ændrede § 57 og § 65, stk. 4, 2. pkt.,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 3, træder dog først i kraft efter forsvarsministerens nærmere
bestemmelse.
Lov nr. 381 af 28. maj 2003, der ændrede § 9,
stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober
2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2 - 12. (Udeladt).
Lov nr. 69 af 4. februar 2004, der ændrede § 60,
stk. 1, § 68, § 69, stk. 2, § 70, stk. 1 og 4
og
§ 79, stk. 8, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af
2.
oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 og lov nr. 381 af
28. maj 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2.
(Udeladt).