Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


     § 1. Overenskomst af 30. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks

regering og Republikken Filippinernes regering til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt

angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne.

Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

     Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30, stk. 1 og 2.

     Stk. 3. Den mellem Danmark og Filippinerne indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter, der blev undertegnet i Manila den 16. december 1966, skal ophøre at have virkning i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3.

     § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     § 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

    / Carsten Koch

Bilag

Overenskomst

mellem

Kongeriget Danmarks regering og

Republikken Filippinernes regering

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende:

Oversættelse

OVERENSKOMST MELLEM

KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

     1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

     2. Intet i denne overenskomst skal kunne fortolkes således, at det forhindrer Filippinerne i at beskatte deres i Danmark hjemmehørende statsborgere i overensstemmelse med den på tidspunktet for indgåelsen af denne overenskomst gældende filippinske lovgivning. Der skal imidlertid ikke indrømmes creditlempelse for skatter, som er betalt i medfør af foranstående.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

     1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af en kontraherende stat, uden hensyn til hvordan de opkræves.

I Danmark skal denne overenskomst dog også finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

     2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som indkomstskatter på formueforøgelse.

     3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

  • a) I Danmark:
  • (i) indkomstskatten til staten;
  • (ii) den kommunale indkomstskat;
  • (iii) den amtskommunale indkomstskat;
  • (iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

  • b) I Filippinerne:

Indkomstskatten i henhold til »Title II« og skatter på børstransaktioner i henhold til sektion 124 - A i »the National Internal Revenue Code of the Republik of the Philippines« (den filippinske indkomstskattelov) og i »Presidential Decree« nr. 87 (The Oil Exploration and Development Act of 1972) (Lov om olieefterforskning og olieudvinding fra 1972) med senere ændringer;

(herefter omtalt som »filippinsk skat«).

     4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen for overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

     1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning:

  • a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Filippinerne, alt efter sammenhængen;
  • b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet i dansk lovgivning som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykket »Filippinerne« henviser, i overensstemmelse med dets forfatning og lovgivning, til den filippinske republiks område, herunder tilstødende og sådanne andre områder, hvor republikken har suverænitetsrettigheder og andre rettigheder i overensstemmelse med international ret;
  • d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning, som ifølge den gældende skattelov i den pågældende kontraherende stat behandles som en skattepligtig sammenslutning;
  • e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
  • (i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • (ii) I Filippinerne: Finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • i) udtrykket »statsborger« betyder:
  • (i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
  • (ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, som blev dannet i henhold til, eller består i kraft af, den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

     2. Ved anvendelsen af overenskomsten til enhver tid af en kontraherende stat skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

     2. I tilfælde hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

  • a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
  • d) hvis han er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

     3. I tilfælde hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte, hvordan overenskomsten skal anvendes for en sådan persons vedkommende. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af denne overenskomst, i hver af de kontraherende stater ikke anses for at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

     2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af naturforekomster foretages;
  • g) et bygnings-, anlægs-, samle- eller monteringsarbejde eller en tilsynsførende virksomhed i landet i forbindelse hermed, men kun såfremt sådant arbejde eller virksomhed strækker sig over en periode på 183 dage eller mere;
  • h) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personale, som er antaget af foretagendet til det formål, men kun, hvor virksomhed af den omhandlede art vedvarer (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet projekt) i det pågældende land i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode;
  • i) en boreplatform, hvis dens virksomhed udføres i en eller flere perioder, som overstiger 365 dage i nogen 18-måneders periode.

     3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;
  • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en kombination af de i litra a-e nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

     4. I tilfælde hvor en person (der ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 5) i en kontraherende stat handler på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i førstnævnte stat, hvis en sådan person:

  • a) har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i denne stat til at indgå aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til at købe varer for foretagendet; eller
  • b) ikke har sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder et varelager i den førstnævnte stat, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne.

     5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. I tilfælde, hvor en sådan repræsentant udfører virksomheden udelukkende eller næsten udelukkende på foretagendets vegne og dette indebærer en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal han ikke anses for at være en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

     6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

     1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt rettigheder til variable eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

     1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver sådan erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til

  • a) dette faste driftssted; eller
  • b) varesalg inden for denne anden kontraherende stat, hvis varerne er af samme eller lignende art som de, der sælges gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne i litra b) skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor foretagendet godtgør, at dette faste driftssted ikke med rimelighed kunne have foretaget et sådant salg.

     2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

     3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

     4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

     5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

     6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

     7. I tilfælde hvor fortjenesten omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

     8. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal indkomst, oppebåret ved udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), hvadenten tilknyttet national eller international trafik, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

     1. Fortjeneste, som et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, oppebærer ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, skal beskattes i denne stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan fortjeneste, der hidrører fra kilder i en kontraherende stat og som oppebæres af et foretagende i den anden kontraherende stat ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, beskattes i den førstnævnte stat, men den pålignede skat må ikke overstige det mindste beløb af

  • a) halvanden pct. af bruttoindtægten oppebåret fra kilder i denne stat; eller
  • b) den mindst sats, som kan pålægges fortjeneste af samme art, oppebåret under lignende omstændigheder af en person, der er hjemmehørende i en tredje stat.

     3. Fortjeneste oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport af forsyninger eller personel til et sted eller mellem steder, hvor virksomhed udenfor kysten i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af havbunden og dens undergrund samt disses naturforekomster foretages i en kontraherende stat, eller ved drift af bugserbåde og andre fartøjer, der benyttes ved sådan virksomhed, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Sådan fortjeneste, der opstår i Filippinerne kan dog også beskattes i Filippinerne, men den pålignede skat må ikke overstige det mindste beløb af:

  • (i) 8 pct. af det modtagne bruttobeløb; eller
  • (ii) den mindste filippinske skattesats, som pålægges sådan fortjeneste, der under lignende omstændigheder oppebæres af et foretagende i en tredje stat.

     4. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal den anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet har sit hjemsted, eller, hvis et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor skibets reder er hjemmehørende.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

     6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 5 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Forbundne foretagender

     1. I tilfælde hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

     2. I tilfælde hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en behørig regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

     1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålagte skat ikke overstige:

  • a) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

     3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     5. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

     6. Intet i denne artikel skal forhindre nogen af de kontraherende stater i, udover selskabsskatten, at påligne skat på overførsel af fortjeneste fra en filial til dens hovedkontor, forudsat at den således pålignede skat ikke overstiger 10 pct. af det overførte beløb. Hvis der i en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, indgået efter tidspunktet for undertegnelsen af denne overenskomst af en af de kontraherende stater med en tredje stat, findes en bestemmelse, som udelukker nogen indkomstart, omfattet af artikel 8 i denne overenskomst, fra den skat, som omhandles i dette stykke, eller som sætter satsen ned til mindre end 10 pct., skal sådan udelukkelse eller lavere sats automatisk finde anvendelse mellem Danmark og Filippinerne.

Artikel 11

Renter

     1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således opkrævede skat ikke overstige 10 pct. af renternes bruttobeløb.

De kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales med hensyn til et lån ydet af, garanteret eller sikret af regeringen i den anden kontraherende stat, nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse eller ethvert organ (herunder et kreditinstitut), der ejes eller kontrolleres af denne regering, være fritaget fra skat i den førstnævnte stat.

     4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     6. Renter skal anses for at være hidrøre fra en kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter bæres af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

     7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

     1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Royaltybeløbene kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af royalties.

De kompetente myndighederne i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

     3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk, eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd til brug for fjernsyns- eller radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, og for anvendelsen af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr i forbindelse dermed.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

     5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger, en lokal myndighed deri, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den forpligtelse, der ligger til grund for royaltybetalingen, er indgået, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådant royaltybeløb anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     6. I tilfælde hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når der tages hensyn til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og modtageren, hvis den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

     1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

     4. Fortjeneste ved afhændelse af andele i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af fast ejendom beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat. Fortjeneste ved afhændelse af en andel i et interessentskab eller en trust, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

     5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, som er omhandlet i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

     6. Med hensyn til kapitalgevinster, som erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

     1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. En sådan indkomst kan imidlertid beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt:

  • a) han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i denne anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste sted; eller
  • b) han opholder sig i denne anden stat i en eller flere perioder, der sammenlagt udgør 183 dage i nogen 12-måneders periode.

     2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

     1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode; og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat; og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

     3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

     4. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes til transport af forsyninger eller mandskab til et sted eller mellem steder i en kontraherende stat, hvor der udføres aktiviteter i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund, eller for personligt arbejde udført om bord på bugserbåde eller andre hjælpefartøjer ved sådan virksomhed, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Sådan gage, løn og lignende vederlag oppebåret i en kontraherende stat kan imidlertid også beskattes i denne stat, men den skat, der pålignes, må ikke overstige 15 pct. af det modtagne beløb.

     5. I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

     1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved virksomhed i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

     2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed finder sted.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsfolk, hvis opholdet i denne stat væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 18

Pensioner og lignende betalinger

     1. Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, (Offentligt hverv) medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i medfør af sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ingen af de kontraherende stater fratages retten til at beskatte sine egne statsborgere.

Artikel 19

Offentligt hverv

     1. a) Gage, løn og andet lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende, som:
  • (i) er statsborger i denne stat; eller
  • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

     2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

     3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag samt pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 20

Professorer og lærere

     1. Vederlag, som en professor eller en lærer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som opholder sig i den anden kontraherende stat i et tidsrum af ikke over 2 år, for at undervise eller udføre videregående studier eller forskning ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt, modtager for udøvelsen af sådan virksomhed, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

     2. Denne artikel skal ikke finde anvendelse på vederlag, som en professor eller en lærer modtager for udøvelse af forskning, hvis forskningen hovedsageligt udføres til fordel for en bestemt person eller bestemte personer.

Artikel 21

Studerende og praktikanter

En fysisk person, som var hjemmehørende i en kontraherende stat umiddelbart før han besøger den anden kontraherende stat, og som midlertidigt opholder sig i denne stat som studerende ved et universitet, kollegium eller anden lignende undervisningsanstalt, eller for som praktikant at modtage forretningsmæssig, faglig eller teknisk uddannelse, skal være fritaget for beskatning i denne anden stat:

  • a) af alle beløb, som han modtager fra udlandet til sit underhold eller oplæring, og
  • b) for et tidsrum af sammenlagt ikke over 2 år fra datoen for hans første ankomst, af ethvert vederlag for tjeneste udøvet i denne anden stat, forudsat at sådan tjeneste udføres i forbindelse med eller i tilknytning til hans oplæring, og at vederlaget for denne tjeneste er nødvendig som supplement til de midler, som han har til rådighed til sit underhold.

Artikel 22

Andre indkomster

     1. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

     3. Indkomster, der oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat fra kilder i den anden kontraherende stat, som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

     1. I Danmark, i overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i den danske lovgivning, som denne fra tid til anden måtte blive ændret uden at de almindelige principper heri ændres, skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

  • a) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Filippinerne, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Filippinerne;
  • b) fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Filippinerne;
  • c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Filippinerne, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Filippinerne;
  • d) I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i Filippinerne, udbetaler udbytte til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal der, hvis sådant udbytte ikke er fritaget for dansk skat i overensstemmelse med bestemmelserne i dansk lovgivning vedrørende skattefritagelse af udbytte, ved lempelsesberegningen i henhold til litra a) og b) tages hensyn til den filippinske skat, som skal erlægges af det selskab, der udbetaler udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

     2. I Filippinerne, i overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i den filippinske lovgivning, som denne fra tid til anden måtte blive ændret uden at de almindelige principper deri ændres, skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

Skat, som i medfør af dansk lovgivning og i overensstemmelse med principperne i denne overenskomst, opkræves af indkomst fra kilder i Danmark ved direkte påligning eller ved indeholdelse, skal tillades fradraget i den filippinske skat med forbehold af følgende begrænsninger:

  • (i) fradragsbeløbet for så vidt angår skatter betalt eller påløbet til Danmark, skal ikke overstige den del af de skatter, der er dækket af overenskomsten og i hvilke et sådant fradrag gives, som forholdsmæssigt svarer til skatteyderens skattepligtige indkomst fra kilder i Danmark sat i forhold til hans samlede indkomst for det samme indkomstår; og
  • (ii) det totale fradragsbeløb skal ikke overstige den del af de skatter, der er omfattet af overenskomsten, og i hvilke et sådant fradrag gives, som forholdsmæssigt svarer til skatteyderens skattepligtige indkomst fra kilder uden for Filippinerne sat i forhold til hans samlede skattepligtige indkomst for det samme indkomstår.

I tilfælde, hvor et Filippinsk selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital i et dansk selskab, hvorfra det i noget skatteår modtager udbytte, skal Filippinerne også tillade fradrag for de skatter, der er betalt eller påløbet til Danmark af et dansk selskab, der udbetaler et sådant udbytte, for så vidt angår den fortjeneste, hvor af udbyttet er betalt. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den filippinske indkomstskat, beregnet uden sådant fradrag, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

     1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt hvad angår skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

     2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, særligt hvad angår skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

     3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

     4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

     5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

     6. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, der er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

     1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

     2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

     3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

     4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. De kompetente myndigheder skal gennem forhandlinger udarbejde hensigtsmæssige bilaterale procedurer, betingelser, metoder og teknikker til gennemførelse af den fremgangsmåde ved indgåelse af gensidige aftaler, der er fastlagt i denne artikel.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst, specielt med hensyn til undgåelse af svig eller unddragelse af sådanne skatter. De kompetente myndigheder skal gennem forhandlinger udarbejde hensigtsmæssige betingelser, metoder og teknikker så vel for spørgsmålet om hvorledes en sådan udveksling skal gennemføres, som for spørgsmålet om udvekslingen af oplysninger vedrørende undgåelse af beskatning, hvor dette er hensigtsmæssigt. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27

Bistand ved inddrivelse

     1. De kontraherende stater skal påtage sig at yde hinanden bistand ved inddrivelsen af en skatteyders skyldige skatter i det omfang, det skyldige beløb er blevet endeligt fastsat i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.

     2. I det tilfælde, hvor en kontraherende stat har fremsat anmodning om inddrivelse af skatter, som af den anden kontraherende stat er blevet godkendt til inddrivelse, skal sådanne skatter inddrives af denne anden stat i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse ved inddrivelse af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal inddrives, var dens egne skatter.

     3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

     4. I denne artikel betyder udtrykket »skatter« de af overenskomsten omfattede skatter, herunder alle dermed forbundne renter og straftillæg.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller i henhold til særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

     1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark eller Filippinerne er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentligt samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, eller på enhver stat eller på ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

     1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

     2. Overenskomsten skal træde i kraft den dag, udvekslingen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger sker, og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår de i denne overenskomst omfattede skatter, herunder skatter indeholdt ved kilden, på indkomst betalt til ikke-hjemmehørende personer for enhver skattepligtsperiode, der begynder den 1. januar eller senere, og som følger umiddelbart efter det år, i hvilket udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted.

     3. Den mellem Danmark og Filippinerne indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter, der blev undertegnet i Manila den 16. december 1966, skal ophøre at have virkning fra den dato, på hvilken denne overenskomst får virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5 år fra det år, hvor overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår indkomstskatter, herunder skatter indeholdt ved kilden på indkomst, der betales til ikke-hjemmehørende personer, for den skattepligtsperiode, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende skattepligtsperioder.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 30. juni 1995, på

engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering

Peter Loft

For Republikken Filippinernes regering

Liwayway Vinzons-Chato

Officielle noter

Ingen