Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til den mellem Danmark og Sri Lanka den 22. december 1981 undertegnede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter


1. Indledning

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECDs modeloverenskomst af 1977 og svarer således indholdsmæssigt til de fleste af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark i de senere år har indgået. I det følgende redegøres derfor særligt for afvigelser fra modeloverenskomstens regler samt vigtigere bestemmelser.

2. Ikrafttræden (artikel 27)

Overenskomsten trådte i kraft den 23. februar 1983 og har virkning i Danmark: på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. januar 1980, og på formue, der ansættes for året 1980, og følgende år, og i Sri Lanka: på indkomst, der er erhvervet fra og med den 1. april 1980, og på formue, der ansættes for skatteåret, der begynder den 1. april 1980, og følgende år.

Overenskomsten af 16. december 1963 mellem Danmark og Ceylon (udenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. november 1963) ophæves med virkning fra samme dato.

3. De af overenskomsten omfattede skatter (artikel 2)

Overenskomsten omfatter alle de nuværende indkomst- og formueskatter i Danmark og Sri Lanka, herunder Sri Lankas indkomstskat beregnet på grundlag af omsætningen i foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo Economic Commission".

Endvidere omfatter overenskomsten alle andre skatter af samme eller væsentlig samme art, der i fremtiden måtte blive indført som tillæg til eller i stedet for disse skatter.

4. Definitioner (artikel 3)

I definitionen af Danmark medtages kontinentalsoklen og ethvert område, hvor Danmark kan eller i fremtiden vil kunne udøve suveræne rettigheder. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af overenskomsten.

5. Fast driftssted (artikel 5)

er udvidet i forhold til OECDs modelkonvention til at omfatte "en landbrugsejendom eller plantage" (g), et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, hvis det varer mere end 6 måneder (h), samt "levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed . . . i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders periode" (i).

Den afhængige agent betragtes ifølge stk. 4 som fast driftssted for foretagendet, med mindre denne persons virksomhed er begrænset til indkøb af varer til foretagendet. En afhængig agent giver således fast driftssted, selv om den pågældendes virksomhed er indskrænket til kun at udføre funktioner som omhandlet i stk. 3, litra a-c og e-f, d.v.s. funktioner, der, hvis de udføres af foretagendet uden anvendelse af en afhængig agent, ikke medfører fast driftssted for dette.

Et forsikringsselskab anses ifølge stk. 5 for at have fast driftssted i en kontraherende stat, hvis det - bortset fra reassurancetilfælde - opkræver præmier der eller dækker risici der gennem en repræsentant som omhandlet i stk. 6 (d.v.s. ikke er en uafhængig repræsentant eller lignende, der handler inden for rammerne af sin sædvanlige erhvervsvirksomhed).

6. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7)

er udvidet til - foruden at omfatte "fortjeneste som kan henføres til et fast driftssted" - også at omfatte salg af varer af samme eller lignende art som de, der sælges gennem det faste driftssted, eller anden forretningsvirksomhed af samme eller lignende art som den, der udøves gennem det faste driftssted.

I stk. 3, 2. punktum, bestemmes, at der ikke kan gives omkostningsfradrag for beløb, der er overført fra det faste driftssted til virksomheden i hjemlandet eller omvendt, i form af royalties, honorarer eller andre lignende udbetalinger som vederlag for patenter m.v., eller i form af kommission eller som renter af lån. Bestemmelsen tilsigter primært at hindre misbrug af fradragsreglerne.

7. Skibs- og luftfartsindtægter (artikel 8)

indeholder - foruden den sædvanlige bestemmelse om beskatning af fortjenesten i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde - tillige en bestemmelse, hvorefter fortjeneste oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende foretagende i den anden kontraherende stat ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, kan beskattes i begge kontraherende stater, forudsat at sådan skibsfart er mere end lejlighedsvis.

Lejlighedsvis trafik antages at dække anløb af skibe, der ikke kan betegnes som linieskibe, d.v.s. "tilfældig" transport. Fortjenesten skal opgøres til højst 6 pct. af det beløb, som er modtaget af foretagendet som betaling for transporten af passagerer eller gods, som er indskibet i den pågældende stat, hvorefter den skat, der kan pålignes, skal nedsættes med 50 pct. Bestemmelsen er i overensstemmelse med Sri Lankas "Inland Revenue Act", nr. 28 af 1979, afsnit 74.

8. Udbytte (artikel 10)

kan beskattes i bopælsstaten. De kan tillige beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, men skattesatsen må ikke overstige 15 pct. (stk. 2).

Denne procentsats gælder i alle tilfælde, d.v.s. også i moder/datterselskabsforhold.

9. Renter (artikel 11)

kan beskattes i kildestaten med 10 pct. (stk. 2). Reglen gælder ikke renter, der betales af eller til en af de to stater.

10. Royalties (artikel 12)

kan beskattes i kildestaten med 10 pct. (stk. 2).

I Sri Lanka er normalsatsen for disse indtægtsarter (udbytter, renter og royalties) 66 1/9 pct. Men det må her erindres, at såvel udbytte som renter og roylties kan blive helt skattefrie i Sri Lanka, når de udbetales i forbindelse med foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo Economic Commission".

11. Indkomst ved frit erhverv og ved personligt arbejde (artikel 15)

er slået sammen til een bestemmelse. Dette skyldes, at Sri Lanka ifølge sin interne lovgivning kun kan beskatte sådanne personer, når de har haft ophold i Sri Lanka i mindst 6 måneder. Hovedreglen er - som i OECDs model - at arbejdsstaten har beskatningsretten.

Efter stk. 2 har bopælsstaten dog beskatningsretten til indkomsten ved frit erhverv og ved personligt arbejde, hvis arbejdet udføres i den anden stat og

  • a) modtageren opholder sig i denne anden stat - og denne er Sri Lanka - i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode. Hvis den anden stat er Danmark - i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i et kalenderår,
  • b) vederlaget betales af eller for en person, som ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som denne person har i den anden stat.

12. Pensioner, sociale ydelser og livrenter (artikel 18)

kan kun beskattes i den stat, hvorfra ydelserne hidrører. Ifølge artikel 14 gælder den samme hovedregel for statspensioner. Kun i tilfælde, hvor statspensionerne udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden stat og tillige er statsborger i denne stat, tilkommer beskatningsretten denne anden stat (bopælsstaten).

Den gamle overenskomst af 1963 indeholdt i artikel 11 en "professorregel". Denne regel er udgået i den nu foreliggende overenskomst.

13. Indkomster, som ikke er behandlet i foranstående artikler (artikel 20)

kan som hovedregel kun beskattes i bopælsstaten. Denne OECD-hovedregel er modificeret ved en bestemmelse (stk. 3), hvorefter sådan indkomst kan beskattes i begge stater, når indkomsten hidrører fra den anden aftalestat end bopælsstaten.

14. Ifølge metodebestemmelserne (artikel 22)

skal bopælsstaten - uanset om det er Danmark eller Sri Lanka - som hovedregel ophæve dobbeltbeskatning efter en "credit-regel" af samme indhold som ligningslovens § 33 (artikel 22, stk. 2 og 3).

Hvor der er tale om en indkomst, som "kun kan beskattes" i Sri Lanka (stk. 4), skal Danmark som bopælsstat indrømme nedslag efter den såkaldte "ny exemptionsmetode".

Sidstnævnte metode finder anvendelse for så vidt angår vederlag for offentlig tjeneste, herunder tjeneste, der udføres under midlertidigt ophold i den anden stat, hvori modtageren af lønindtægten m.v. ikke er statsborger (artikel 14, stk. 1, b), 1) og 2)), og pension efter offentlig tjeneste, medmindre pensionisten er såvel statsborger som hjemmehørende i den anden stat (artikel 14, stk. 2).

Metoden finder endvidere anvendelse for så vidt angår private pensioner, sociale ydelser og livrenter (artikel 18).

Artiklen indeholder i stykke 5 en såkaldt "matching credit"-bestemmelse, der forpligter Danmark til at give credit for de i artikel 10 og artikel 11 tilladte kildestat-satser på henholdsvis 15 og 10 pct., selv om Sri Lanka i henhold til sin støttelovgivning ikke har opkrævet nogen skat.

Tilsvarende "matching credit"-forpligtelse gælder ikke for roylties, selv om Sri Lanka også for den slags ydelser har mulighed for at eftergive skatten.

Den i stk. 5 omhandlede støttelovgivning er anført i den ovenfor nævnte Inland Revenue Act, nr. 28 af 1979, afsnit 10-20 inkl.

I artikel 27, der indeholder bestemmelser om aftalens ikrafttræden, er i stk. 4 tilføjet en såkaldt "saving-clause", hvorefter bestemmelser i 1963-overenskomsten, der ville have givet en større skattebegunstigelse end den nye aftales bestemmelser, fortsat skal være gældende for ethvert skatteår, der begynder før den 1. januar 1982.

15. Udveksling af oplysninger (artikel 26)

Bestemmelserne herom er i overensstemmelse med OECD. Aftalen indeholder ingen regler om inddrivelse af skatter.

16. Overenskomstens bestemmelser skal praktiseres ved selve skatteligningen. For så vidt angår indkomstårene 1980-82 vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive tale om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller skatteberegninger for nævnte indkomstår i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes inden udgangen af 1983, bemyndiges ligningskommissionerne herved til at genoptage foretagne ansættelser eller beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse fra statsskattedirektoratet. Fremkommer begæringen først efter nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Tilsvarende vil en forskudsregistrering for indkomståret 1983 på begæring være at ændre, jfr. kildeskattelovens § 53, såfremt den er foretaget i strid med overenskomsten.

Skattedepartementet, den 13. maj 1983

JENS ROSMAN

/ Jonna Sneum

Officielle noter

Ingen