Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Overenskomst af 4. maj 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter


Den 4. maj 1993 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten og en dertil knyttet protokol har følgende ordlyd:

Oversættelse

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og

Republikken Estland

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Republikken Estland, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er:

  • a) i Danmark:
  • (i) indkomstskatten til staten;
  • (ii) den kommunale indkomstskat;
  • (iii) den amtskommunale indkomstskat;
  • (iv) den særlige indkomstskat;
  • (v) kirkeskatten;
  • (vi) udbytteskatten;
  • (vii) renteskatten;
  • (viii) royaltyskatten;
  • (ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven; og
  • (x) formueskatten til staten:

(herefter omtalt som »dansk skat«).

  • b) i Estland:
  • (i) Indkomstskatten på personer (uksikisiku tulumaks);
  • (ii) indkomstskatten på selskaber (ettevotte tulumaks); og
  • (iii) »licensskatten« (tegevusloa maks);

(herefter omtalt som »estisk skat«).

2. I tilfælde, hvor en ny indkomst- eller formueskat bliver indført i en kontraherende stat efter undertegnelsen af denne overenskomst, skal overenskomsten også finde anvendelse på denne skat. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale beslutte, hvorvidt en skat, der er indført i en af de kontraherende stater, er af en sådan karakter, at den skal være omfattet af overenskomsten i overensstemmelse med den forudgående sætning.

3. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art som de, der er nævnt eller sigtet til i stykkerne 1 og 2, og som pålignes efter datoen for undertegnelsen af denne overenskomst i tillæg til, eller i stedet for, de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse i henhold til de nævnte stykker. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

  • a) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er, eller senere måtte blive, betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af det nævnte område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • b) udtrykket »Estland« betyder Republikken Estland, og betyder - når benyttet i geografisk forstand - Republikken Estlands territorium og ethvert område, der grænser op til Republikken Estlands territoriale farvande, og inden for hvilket Estland, ifølge estisk lovgivning og i overensstemmelse med international ret, kan udøve rettigheder for så vidt angår havbunden, dens undergrund og deres naturforekomster;
  • c) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • d) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • e) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • f) udtrykket »statsborger« betyder:
  • (i) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en kontraherende stat;
  • (ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
  • g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
  • (i) i Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • (ii) i Estland: Finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter også en kontraherende stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der befinder sig der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for overenskomstens anvendelse på en sådan person. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af denne overenskomst, i hver af de kontraherende stater ikke anses for at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted; og
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs-, montage- eller installationsarbejde eller en tilsynsførende eller rådgivende aktivitet i forbindelse dermed udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet, projektet eller aktiviteten varer mere end 6 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
  • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende - i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvor imidlertid en repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på dette foretagendes vegne, skal han ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at nogen af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, bygninger, enhver option eller lignende rettighed med hensyn til fast ejendom, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom, såvel som på indkomst fra afhændelse af fast ejendom.

4. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje, eller enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til:

  • a) dette faste driftssted; eller
  • b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem dette faste driftssted; eller
  • c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i den anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne i litra b) og c) finder ikke anvendelse, hvis foretagendet godtgør, at et sådant salg eller en sådan virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne konstraherende stat i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste, som oppebæres ved deltagelse i en pool, et konsortium eller i en international driftsorganisation.

3. Såfremt selskaber fra forskellige lande har besluttet at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium, skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af konsortiets fortjeneste, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, har i det pågældende konsortium.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i nogen af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste af den førstnævnte stat er anset som fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

  • a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Bestemmelserne i dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,

  • a) rente, der hidrører fra Estland, skal være fritaget for estisk beskatning, når renten betales til:
  • (i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;
  • (ii) Danmarks Nationalbank;
  • (iii) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og Investeringsfonden for Østlandene;
  • (iv) Dansk Eksportfinansieringsfond;
  • (v) Danmarks Skibskreditfond; eller
  • (vi) enhver anden institution, svarende til de under punkt (iii) - (v) nævnte, og som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;
  • b) rente, der hidrører fra Danmark, skal være fritaget for dansk beskatning, når renten betales til:
  • (i) den estiske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;
  • (ii) Nationalbanken i Estland;
  • (iii) enhver organisation, der oprettes i staten Estland efter undertegnelsen af denne overenskomst, og som er af tilsvarende karakter som de i litra a) (iii) - (v) nævnte, der er oprettet i Danmark, (de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale afgøre, om en sådan organisation er af tilsvarende karakter); eller
  • (iv) enhver institution, svarende til de under litra a) (vi) nævnte, og som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;
  • c) rente, der hidrører fra en kontraherende stat vedrørende et lån, som en af de institutioner som er nævnt eller henvist til i litra a) eller litra b) har garanteret for - og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat - kan kun beskattes i denne anden stat;
  • d) rente, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den anden kontraherende stat i tilfælde, hvor:
  • (i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og
  • (ii) denne modtager er et foretagende i denne anden stat, og er den retmæssige ejer af renten, og
  • (iii) renten er betalt i henhold til en gæld, der hidrører fra dette foretagendes salg på kredit af enhver handelsvare eller ethvert udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i den førstnævnte stat, undtagen i tilfælde, hvor salget har fundet sted mellem, eller gælden består mellem forbundne personer.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i henhold til denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, ikke overstige:

  • a) 5 pct. af bruttobeløbet af royalty, som betales for anvendelsen af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr;
  • b) 10 pct. af bruttobeløbet af royalty der betales i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til brug for fjernsyns- eller radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelse af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalty er påtaget, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Såfremt Estland - i nogen overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, som Estland har indgået med en tredje stat, som på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) - efter denne dato aftaler at udelukke nogen art af rettigheder eller formuegode i forhold til den definition, der er indeholdt i stykke 3 i denne artikel, eller fritage royalties, som hidrører fra Estland, fra estisk beskatning af royalties eller at nedsætte de skattesatser, der er fastsat i stykke 2, skal en sådan definition, fritagelse eller nedsat sats automatisk finde anvendelse, som om den havde været angivet i henholdsvis stykke 3 eller stykke 2.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af sådan fast ejendom, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de, der er omhandlet i de foregående stykker i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

5. For så vidt angår fortjeneste, der oppebæres af et luftfartskonsortium, som er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, der vedrører den andel af dette konsortium, der ejes af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

6. Hvor en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, af den førstnævnte stat bliver anset for at have afhændet aktier og bliver beskattet i denne stat af fortjenesten på disse aktier på tidspunktet for ændringen af det skattemæssige hjemsted, kan en sådan fysisk person, i den anden kontraherende stat, vælge i sin selvangivelse for det år, hvor afhændelsen finder sted, at blive beskattet som om han havde erhvervet aktierne for et beløb svarende til det beløb, der af den førstnævnte stat blev anset som salgspris ved denne stats endelige skatteansættelse af kapitalgevinsten.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 4, kan en kontraherende stat beskatte fortjeneste, der af en fysisk person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, erhverves ved afhændelse af aktier eller andre selskabsrettigheder i en juridisk person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og fortjeneste ved afhændelse af andre værdipapirer, der i denne stat er underlagt den samme beskatning som fortjeneste ved afhændelse af sådanne aktier eller rettigheder, men kun hvis afhænderen på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år, der umiddelbart går forud for afhændelsen af aktierne, rettighederne eller værdipapirerne, har været hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter, oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i denne anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted. I den henseende skal en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som opholder sig i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, anses for at have et fast sted, der til stadighed står til rådighed for ham i denne anden kontraherende stat, og den indkomst, der er erhvervet ved den ovenfor nævnte virksomhed, udøvet i denne anden stat, skal henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode på 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af et luftfartskonsortium, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, kan sådant vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller ethvert andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden udøver sin virksomhed.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af en optrædende kunstner eller sportsmand, hvis besøget i denne stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed. I dette tilfælde kan indkomsten beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis artikel 7, 14 eller 15.

Artikel 18

Pensioner, livrenter og lignende betalinger

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke finder anvendelse, kan pensioner og andre lignende vederlag for tidligere tjenesteydelser samt livrenter, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 3, og såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke finder anvendelse, kan pensioner og lignende ydelser, der enten som en periodisk eller som en sumudbetaling ydes i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat eller en ordning med socialt sigte oprettet af en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, i det tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, som betales til en sådan fysisk person og som hidrører fra den førstnævnte stat, beskattes i denne stat i henhold til denne stats lovgivning, men den således pålignede skat må ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af betalingerne. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på en sådan fysisk person, hvis han er statsløs eller er statsborger i den anden kontraherende stat uden også at være statsborger i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder i denne artikel en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt angivet eller forud beregneligt tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi (der ikke er tjenesteydelser).

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller herunder hørende offentlige organer, til en fysisk person for udførelse af personlige tjenesteydelser for denne stat, dens underafdelinger, myndigheder, eller offentlige organer kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den fysiske person er hjemmehørende, hvis tjenesteforholdet er udført i denne stat, og den fysiske person:
  • (i) er statsborger i denne stat; eller
  • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller et herunder hørende offentligt organ - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af personlige tjenesteydelser for denne stat, dens underafdelinger, myndigheder eller offentlige organer, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person er hjemmehørende, såfremt han er statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med virksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller et herunder hørende offentligt organ.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en lærling eller praktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14, skal en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal boreplatformvirksomhed, udøvet uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde eller personlige tjenesteydelser, udført om bord på et skib eller luftfartøj, som omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal fortjeneste på boreplatforme, anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte virksomhed og som anses for oppebåret af en i en kontraherende stat hjemmehørende person på det tidspunkt, hvor boreplatformvirksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen afskrivning.

Artikel 22

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne stat. Imidlertid kan sådanne indkomster, der hidrører fra den anden kontraherende stat også beskattes i denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 23

Formue

1. Formue, bestående af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, stykke 2, og ejet af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af sådan ejendom, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. For så vidt angår formue, der ejes af et luftfartskonsortium dannet af selskaber fra forskellige lande, finder bestemmelserne i stykkerne 3 og 4 kun anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i det pågældende konsortium.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Estland, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet,
  • (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Estland;
  • (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Estland.
  • b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i Estland.
  • c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Estland, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Estland, eller den formue, der ejes i Estland.
  • d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Estland er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af estisk skat, der, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst, skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted beliggende i Estland, skal der i henhold til litra a) (i) og litra b) indrømmes fradrag i dansk skat for estisk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en forudsætning herfor, at det faste driftssted driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke mere end 25 pct. af sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredje stater.
  • e) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Estland, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets indkomst består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredje stater.
  • f) Bestemmelserne i litra d) og e) skal finde anvendelse i de første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som fastsættes ved forhandling mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

2. I Estland skal dobbeltbeskatning undgås således:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Estland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Estland, medmindre en gunstigere skattemæssig behandling er foreskrevet i intern lovgivning,
  • (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark;
  • (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Danmark.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten i Estland, beregnet uden sådant fradrag, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i Danmark.

  • b) For så vidt angår litra a), hvor et selskab, der er hjemmehørende i Estland, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og modtager udbytte fra dette selskab, skal den skat, der er betalt i Danmark, ikke alene omfatte skat på udbytter, men også skat, der er betalt af selskabets underliggende fortjeneste, der ligger til grund for udbetalingen af udbyttet.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes, eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i den anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 2, skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, til den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis de kompetente myndigheder indgår en aftale, skal tilbagebetaling eller godskrivning af skatter tillades af de kontraherende stater i overensstemmelse med en sådan aftale. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Bistand ved opkrævning

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden bistand ved opkrævningen af de af en skatteyder skyldige skatter i det omfang, skatterne er blevet endelig fastsat i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, der fremsætter anmodningen om bistand.

2. I tilfælde af henvendelse fra en kontraherende stat om opkrævning af skatter, som er blevet godkendt til opkrævning af den anden kontraherende stat, skal sådanne skatter opkræves i denne anden stat i overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af dens egne skatter, og som om de skatter, der skal opkræves, var dens egne skatter.

3. Enhver henvendelse fra en kontraherende stat om opkrævning skal indeholde sådan attestation, som er påkrævet i henhold til lovgivningen i denne stat for at bevise, at skattekravet, der skyldes, er endelig fastsat.

4. I de tilfælde, hvor en kontraherende stats skattekrav ikke er blevet endeligt fastsat, fordi det er genstand for appel eller andre retsskridt, kan denne stat for at sikre dets skattekrav anmode den anden kontraherende stat om på dens vegne at træffe sådanne foreløbige foranstaltninger til sikring af kravet, som der er hjemmel til i denne anden stats lovgivning. Hvis en sådan anmodning bliver godkendt af den anden stat, skal sådanne foreløbige foranstaltninger træffes af denne anden stat, som om de skatter, der skyldes i den førstnævnte stat, var denne anden stats egne skatter.

5. En anmodning i henhold til stykkerne 3 og 4 må kun fremsættes af en kontraherende stat i det omfang, at den skatteyder, der skylder skat, ikke har tilstrækkelige aktiver i denne stat til inddrivelse af de skyldige skatter.

6. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel, skal straks overføre det således opkrævede beløb til den kontraherende stat, på hvis vegne skatten er opkrævet, fratrukket, hvor det er behørigt, summen af de under stykke 7, litra b, nævnte ekstraordinære omkostninger.

7. Medmindre de kompetente myndigheder i begge kontraherende stater har aftalt andet, skal

  • a) almindelige omkostninger, som en kontraherende stat pådrager sig ved ydelsen af bistand, afholdes af denne stat,
  • b) ekstraordinære omkostninger, som en stat pådrager sig ved ydelsen af bistand, afholdes af den anden stat og skal betales af denne anden stat uanset størrelsen af det opkrævede beløb.

Så snart en kontraherende stat forudser, at ekstraordinære omkostninger kan påregnes, skal den underrette den anden kontraherende stat derom med angivelse af det forventede beløb for sådanne omkostninger.

8. I denne artikel betyder udtrykket »skatter« de skatter, som omfattes af denne overenskomst, og omfatter enhver rente og bøde i forbindelse hermed.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmarks territorium, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelsesområde, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning i begge kontraherende stater:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;
  • b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig underretning om opsigelsen mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår. I så fald skal overenskomsten i begge de kontraherende stater ophøre at have virkning:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket underretningen er givet;
  • b) for så vidt angår andre skatter på indkomst, og skatter på formue, på skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket underretningen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 4. maj 1993, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Ole Stavad

For Republikken Estlands regering:

Arvo Alas

PROTOKOL

Ved undertegnelsen i dag af Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Estland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (herefter omtalt som »overenskomsten«) er de undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

1. For så vidt angår bestemmelserne i denne overenskomst

Der er enighed om, at udtrykket »offentligt organ«, hvor det måtte forekomme, betyder enhver juridisk enhed af offentlig karakter, som er oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og hvori ingen anden person end staten selv, en af dens politiske underafdelinger eller en af dens lokale myndigheder har interesse.

2. For så vidt angår artikel 7, stykke 3

Der er enighed om, at udgifter, som kan fradrages i en kontraherende stat, kun omfatter udgifter, som er fradragsberettigede i henhold til den interne lovgivning i denne stat.

3. For så vidt angår artikel 8

Der er enighed om, at »fortjeneste, som et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibsfartsvirksomhed i international trafik« skal fortolkes i overensstemmelse med punkterne 7 til 14 i kommentarerne til artikel 8 i OECD's dobbeltbeskatnings-modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue (1992), og omfatter ikke i noget tilfælde fortjeneste ved drift af eller ejendomsret til dokker, pakhuse, terminalfaciliteter, stevedoreudstyr eller anden lignende ejendom, der er beliggende på land, undtagen hvor denne fortjeneste er direkte forbundet med foretagendets drift af sådanne skibe.

4. For så vidt angår artikel 11, stykke 3, d)

Der er enighed om, at en person er forbundet med en anden person, når en person - alene eller sammen med flere forbundne personer - direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af den anden person, eller hvor en eller flere personer, alene eller sammen med en eller flere forbundne personer, direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af de to personer.

5. For så vidt angår artikel 12, stykke 2

Der er enighed om, at udtrykket »royalties« ikke skal omfatte betalinger for brugen af boreplatforme eller lignende udstyr, der anvendes i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

6. For så vidt angår artikel 12, stykke 3

Der er enighed om, at indkomst fra leasing af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr skal være omfattet af udtrykket »royalties«, som defineret i artikel 12, stykke 3.

7. For så vidt angår artikel 15, stykke 2

Bestemmelserne i artikel 15, stykke 2, finder ikke anvendelse på en arbejdstager, der er udlejet. Med henblik på den foregående sætning skal en arbejdstager anses for udlejet, når han af en person (udlejeren) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en anden persons (hvervgivers) virksomhed i den anden kontraherende stat, forudsat at hvervgiveren er hjemmehørende i eller har et fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren hverken har ansvar for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

Ved afgørelsen af, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, skal der foretages en samlet bedømmelse, hvor der især skal lægges vægt på, om:

  • a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren;
  • b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret;
  • c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til enhver anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren modtager;
  • d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren; og
  • e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere eller deres kvalifikationer.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 4. maj 1993, på engelsk.

For Kongeriget Danmarks regering:

Ole Stavad

For Republikken Estlands regering:

Arvo Alas

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 31 i kraft den 30. december 1993.

Skatteministeriet, den 21. februar 1994

Ole Stavad

Officielle noter

Ingen