Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske ledninger

(kabelbekendtgørelsen)


I medfør af § 5 i lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse af 28. marts 1951 fastsætter handelsministeriet efter samråd med forsvarsministeriet og ministeriet for offentlige arbejder følgende bestemmelser, jfr. herved lov nr. 54 af 15. februar 1895 samt lov nr. 134 af 10. maj 1915.

§ 1. Det forbydes skibe uden bydende nødvendighed at ankre i de for søkabler og undersøiske ledninger af enhver art (rørledninger m.v.) fastsatte kabelfelter, jfr. § 4.

Inden for de fastsatte kabelfelter er endvidere sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes på bunden, forbudt. Forinden pæle anbringes i havbunden i disse områder, skal der forhandles med kabelejeren eller dennes stedlige repræsentant om pælenes anbringelse.

§ 2. I tilfælde af, at et skib i en tvangssituation er ankret i et kabelfelt, skal følgende iagttages:

  • a) Forinden skibet letter, skal føreren såvidt gørligt skaffe sig oplysninger om, hvorledes ankeret står i forhold til kablerne eller ledningerne.
  • b) Letningen skal ske under iagttagelse af fornøden forsigtighed; er ankeret ikke fri af kabel eller ledning, må det ikke lettes, medmindre føreren er sikker på, at det under de givne omstændigheder, herunder vanddybden, strøm- og vindforhold, ankerets konstruktion m.v., vil kunne komme fri uden at beskadige kabel eller ledning. Er han ikke sikker herpå, skal han, for så vidt hensynet til skibets sikkerhed tillader det, stikke ankeret fra sig efter at have afmærket det med bøje eller lignende.

c. I tilfælde af brud på kabel eller ledning, eller i øvrigt når kabel har været fisket, skal pladsen, hvor dette fandt sted, afmærkes med bøje eller lignende samt om muligt bestemmes ved pejlinger.

  • d) I ethvert tilfælde af ankring inden for et kabelfelt skal skibsføreren - uanset om ankeret har haft hold i kabel eller ledning eller ikke - ad hurtigste vej give underretning til post- og telegrafvæsenets kabelingeniørtjeneste, København (telegramadresse:»Ing. K., København«); efter omstændighederne kan der senere kræves afgivet nærmere beretning.

I øvrigt henvises til de anvisninger, der indeholdes i den i bilaget til nærværende bekendtgørelse meddelte vejledning.

§ 3. De i § 2 foreskrevne regler finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at et skib inden for de fastsatte kabelfelter - uanset det i § 1 omhandlede forbud - har gjort brug af redskaber o.a., som kan beskadige kablerne eller ledningerne.

Skovle og bomme, der anvendes til udspiling af fiskeredskaber, skal så vidt muligt være indrettet således, at de ikke kan beskadige kablerne eller ledningerne.

§ 4. Kabelfeltet omfatter - medmindre andet i det enkelte tilfælde udtrykkeligt er angivet - et 200 m bredt bælte langs med og på hver side af kablet, således som indtegnet i søkortet, respektive båkelinjen for dette. Større kabelfelter vil som regel være angivet ved båkelinjer i feltets ydersider og undertiden også båkelinjer mellem disse.

Hvis andet ikke er bekendtgjort, omfatter kabelfeltet da området mellem de yderste båkelinjer og 200 m uden for disse.

Kabelfelterne er indtegnet i danske søkort bortset fra oversejlingskort og anført i »Den danske Lods« og i »Den danske Havnelods« under de pågældende farvandsafsnit. Fastsættelse af nye kabelfelter samt ændringer i de bestående offentliggøres i »Efterretninger for Søfarende«.

Nærværende bekendtgørelses bestemmelser finder ikke anvendelse inden for en havns vandområde, men kabler og ledninger samt bestemmelser vedrørende lokale forhold findes omtalt i »Den danske Havnelods«.

§ 5. Forbudet mod ankring m.v. i kabelfelter omfatter ikke regeringsskibe under opmålings-, afmærknings- og kabelarbejder og lignende og ej heller skibe, der anvendes af vedkommende kabelejer til sådanne arbejder inden for feltet.

De nævnte skibe er ikke forpligtet til at give underretning om ankring, jfr. § 2, pkt. d.

Endvidere omfatter forbudet ikke fyrskibenes opankring og den øvrige søafmærknings fortøjning.

§ 6. Tilsyn med overholdelsen af de i denne bekendtgørelse indeholdte forskrifter føres af post- og telegrafvæsenets og de øvrige kabelejeres kabeltilsyn.

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 6 i lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse af 28. marts 1951 samt i henhold til lov nr. 54 af 15. februar 1895, jfr. lov nr. 134 af 10. maj 1915.

§ 7. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 20. november 1962. Bekendtgørelse nr. 33 af 18. februar 1957 om forbud mod ankring m.v. i beskyttelsesområder for undersøiske kabler og ledninger ophæves.

Bilag.

Vejledning vedrørende søkabler.

1. Almindelige oplysninger.

Alle søkabler kan være livsfarlige at komme i berøring med, uanset om det er kabler til elektricitetsforsyning (elektricitetskabler) eller telegraf- og telefonkabler (telekabler).

De vigtigste dele i et søkabel er altid beskyttet af en kraftig jerntrådsarmering, hvorover der sædvanligvis er en juteomvikling, imprægneret med et tjærelignende stof. Dog er nogle elektricitetskabler (fladkabler) armeret med bronze- eller aluminiumstråd, som kan være uden juteomvikling.

Kablernes tykkelse er meget forskellig, idet de tyndeste er ca. 3 cm i diameter (vægt ca. 3 tons pr. km) og de tykkeste ca. 12 cm (vægt ca. 40 tons pr. km).

I mange kabler ligger de elektriske ledninger i et blyrør under armeringen; får et sådant kabel en skarp bøjning, eller bliver det fladtrykt ved at løftes af et anker, vil det blive beskadiget, selv om kablet udvendig tilsyneladende er helt.

Alle skibe bør gøre deres yderste for at undgå berøring af søkabler, da beskadigelse kan medføre forstyrrelse på anlæg af stor samfundsmæssig betydning foruden at volde store udgifter til reparation. Skadevoldere på søkabler pådrager sig efter omstændighederne strafansvar og erstatningspligt, jfr. bekendtgørelsens § 6.

Som anført i § 4 er kabelfelterne i danske farvande og den dertil knyttede afmærkning indtegnet i de danske søkort og anført i »Den danske Lods« samt i »Den danske Havnelods«.

2. Afmærkning af søkabelfelter.

Kabelfelterne er som regel afmærket med kabelbåker, normalt omfattende en for- og en bagbåke, der er opført på land. Der kan forekomme båkelinjer, bestående af 2 bagbåker med fælles forbåke eller af 2 forbåker med fælles bagbåke.

På kabelbåker kan der være fyr.

For- og bagbåken overet angiver - medmindre andet udtrykkeligt er anført, jfr. § 4 - midterlinjen af kabelfeltet.

Kabelbåker.

I en båkelinje består forbåken af en cirkelformet tremmeflade og bagbåken af en lignende cirkelformet flade over en kvadratisk flade med lodret diagonal (»diamant«). De cirkelformede flader er hvidmalede med rødt centrum, medens den kvadratiske flade er hvidmalet med rød kant. Båker for elektricitetskabler kan indtil videre afvige fra ovenstående. Der kan således forekomme ens for- og bagbåke, begge bestående af en hvid »diamant«.

Kabelfyr.

Hvis kabelfyr anvendes, har de normalt følgende karakter:

På forbåken vises et rødt, fast lys og på bagbåken et tilsvarende rødt, fast lys lodret over et hvidt, fast lys. Fyr for elektricitetskabler kan indtil videre afvige fra ovenstående. Der kan således forekomme to ensfarvede lys, et på for- og et på bagbåken, som regel med blinkkarakter. I ganske særlige tilfælde kan under hensyn til lokale forhold en anden farve end rød være anvendt. Lys med blinkkarakter anvendes i enkelte tilfælde.

Advarselssignaler.

For at advare fartøjer, der ved ankring eller fiskeri skønnes at komme så nær til et søkabel, at beskadigelse af dette kan befrygtes, kan der fra fyr og fyrskibe i kablernes nærhed i påkommende tilfælde blive hejst flagsignalet HZ, der betyder, at man ved ankring skal være opmærksom på tilstedeværelsen af undersøisk kabel.

Som advarsel gælder også de i de internationale søvejsreglers regel 4 under c, jfr. e, omhandlede signaler for skibe, der er beskæftiget med at udlægge eller optage et undersøisk kabel. For skibets afstand m.v. i forhold til fartøjer, der fører dette signal, gælder bestemmelserne i lov nr. 54 af 15. februar 1895 og lov nr. 134 af 10. maj 1915.

Under kabelarbejder kan der i kabellinjen være udlagt særlige kabelbøjer, som i reglen er gule og mærket med ordet »Kabel« samt ejerens navn eller mærke. For disse bøjer, som ikke må røres, gælder bestemmelserne i § 3 i lov nr. 54 af 15. februar 1895.

3. Vejledning for skibe, der er ankret i et kabelfelt.

Ved en stor del af kabelfelterne findes kabeltilsynsmænd, som kan give skibe oplysning om kablernes nøjagtige beliggenhed. Forinden et skib, der er ankret i et kabelfelt, letter, bør føreren så vidt muligt sætte sig i forbindelse med den stedlige kabeltilsynsmand for hos denne at få de fornødne anvisninger angående letningen. Kommer kabeltilsynsmanden om bord af egen tilskyndelse, skal han legitimere sig. Han medbringer en attest, som skibsføreren anmodes om at udfylde og underskrive, idet denne attest er kabeltilsynsmandens bevis for, at han har bistået med råd og vejledning.

På følgende steder findes der kabeltilsynsmænd:

Nordsøen og Skagerrak: Rømø, Manø, Fanø, Søndervig, Hanstholm og Hirtshals.

Limfjorden: Sallingsund.

Kattegat: Skagen, Vesterø, Sæby, Fornæs, Anholt, Sælvig, Ballen, Røsnæs, Sejerø og Hesselø.

Sundet: Helsingør, Hellerup, Charlottenlund og Saltholm.

Store-Bælt: Sprogø og Tårs.

Lille-Bælt: Fredericia, Middelfart og Årø.

Østersøen: Gedser, Liselund, Rødvig, Rønne og Snogebæk.

Smålandsfarvendet: Masnedø og Ulvshale.

Hvis vejledende hjælp ikke kan fås af en kabeltilsynsmand, må man under letning bl.a. også være opmærksom på faren for, at et anker, der står fri af kablerne, ved skibets drift under indhivningen kan blive bragt uklar af disse kabler. Får man formodning om, at ankeret har fisket et kabel, enten fordi indhivningen bliver vanskeligere og vanskeligere, eller fordi man kan mærke ankeret skrænse, skal man, såfremt skibet ikke befinder sig i en nødsituation, straks ophøre at hive og forsigtigt stikke ud på kæden for derefter at kappe (udsjækle) kæden og stikke den fra sig på en wire, der afbøjes.

Får man uformodet et kabel op med ankeret, bør man føre et sliptorv under kablet, medens ankeret klares fri, hvorefter kablet fires forsigtigt af i sliptovet og stedet afmærkes med bøje eller lignende; om muligt fastgøres bøjefortøjningen på selve kablet inden affiringen.

Frigørelse fra et fisket kabel vil som regel kun kunne udføres med held af meget små skibe og kun under gode vind- og strømforhold, medens det træk, som et større skib, der hænger i et kabel, vil udøve, næsten uundgåeligt vil forårsage beskadigelse.

Der må under ingen omstændigheder gøres forsøg på at kappe et søkabel under arbejdet med at frigøre sig fra det.

Det kan i øvrigt være livsfarligt for de pågældende søfolk, såfremt det drejer sig om et elektricitetskabel eller et telekabel med høj spænding. Man kan ikke af det ydre se, om det er et kabel af den ene eller anden slags.

Samtidig med afgivelsen af den i bekendtgørelsens § 2, pkt. d, omhandlede underretning til post- og telegrafvæsenets kabelingeniørtjeneste bør skibsføreren udbede sig forholdsordrer. Det er vigtigt, at kabelingeniørtjenesten straks får underretning om en eventuel skade og dennes position. Derved hjælper man til at fremskynde og lette reparationen, ligesom skadens omfang og følger kan begrænses.

4. Erstatning for mistede grejer.

Krav på erstatning for anker- eller fiskegrejer, som er ofret for ikke at beskadige et søkabel, er hjemlet ved lov i de fleste lande, her i Danmark ved lov af 15. februar 1895 § 4, ifølge hvilken skibsføreren skal anmelde sit krav for rette vedkommende inden 24 timer efter ankomsten til første havn, skibet anløber.

I dansk havn kan skibsføreren fremsætte sit krav på det stedlige postkontor, som efter omstændighederne vil være behjælpelig med at videresende kravet til rette vedkommende.

I fremmed havn søges oplysning hos den danske konsul om, for hvem kravet skal fremsættes.

Ethvert erstatningskrav skal altid ledsages af en nøjagtig, skriftlig protokol over omstændighederne ved begivenheden, samt over art og værdi af de mistede grejer. Denne protokol bør udfærdiges straks efter begivenheden og underskrives af skibsføreren og af dem af besætningen, der var vidne dertil.

Handelsministeriet, den 29. oktober 1962.

H. Baunsgaard.

/ Frits Lage.

Officielle noter

Ingen