Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening.


I medfør af

277 og 278 i søloven, jfr.handelsministeriets lovbekendtgørelse nr. 353 af 1.juli1974, fastsættes herved følgende:

§ 1. Den, som bilag til nærværende bekendtgørelse medtagne konvention af 18. december 1971 om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening (fondsskonventionen), bekendtgøres herved i engelsk og fransk original tekst og i dansk oversættelse.

§ 2. Den, som i danske havne eller olieterminaler modtager råolie eller tung brændselsolie eller tunge destillater som anført i konventionens art, 1, 3, skal betale bidrag til den internationele fond for erstatning af skader ved olieforurening i overensstemmelse med,hvad der fastsættes af fondens organer i medfør af konventionens art. lo-12 samt stille sådan sikkerhed for disse bidrag, som måtte blive fastsat.

§ 3. Den, som modtager olie her i landet, er pligtig at give oplysninger om det modtagne kvantum i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af energistyrelsen i overensstemmelse med konventionens art. 15.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 1978.

Handelsministeriet, den 29. august 1978.

Ivar Nørgaard

/E. Lysgaard.

Internationel konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening.

(Tillæg til den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader)

De stater, som er deltagere i denne konvention, og som ligeledes er deltager i den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, som vedtoges i Bryssel den 29. november 1969, er

i erkendelse af de farer for forurening, som den verdensomspændende transport til søs af olie i bulk medfører,

i forvisning om nødvendigheden af at sikre, at passende erstatning kan ydes til personer,der lider skade ved forurening hidrørende fra olie, der udflyder eller udtømmes fra skibe,

under hensyn til at den internationele konvention af 29. november 1969 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening udgør et betydeligt fremskridt mod opnåelsen af dette mål ved at skabe et system for erstatning for skader ved olieforurening i de kontraherende stater og for udgifter ved forholdsregler til at forhindre eller formindske sådan skade, uanset hvor sådanne forholdsregler er taget,

i betragning af at dette system imidlertid ikke i alle tilfælde sikrer fuld erstatning til den, der lider skade ved olieforurening, hvorimod den påfører skibsredrne en yderligere økonomisk byrde,

ud fra den formening at de økonomiske følger af skade ved forurening hidrørende fra udflydning eller udtømning af olie, der transporteres til søs i bulk, ikke udelukkende bør bæres af skibsfartserhvervet, men at de delvis bør bæres af olieladningsinteresserne,

i den overbevisning at det er nødvendigt at indføre et erstatningssystem som tillæg til den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skade ved olieforurening med det formål at sikre, at fuld erstatning vil være til rådighed for skadelidte i tilfælde af olieforurening, og at skibsrederne samtidigt aflastes med hensyn til de øgede økonomiske byrder, som er pålagt dem ved den nævnte konvention,

Under iagttagelse af den resolution om oprettelse af en international erstatningsfond for olieforureningsskader, der vedtoges den 29.november 1969 af den internationale juridiske konference vedrørende skader ved forurening af havet,

blevet enige om følgende:

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I denne konvention betyder:

1. Ansvarskonventionen': den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening, sm vedtoges i Bryssel den 29,november 1969.

2.'Skib',»person«, »ejer«,»olie«,»forureningsskade«,» ;forebyggende forholdsregler«,»hændelse«, og »organisationen« det samme som i artikel 1. i ansvarskonventionen, idet dog »olie« skal være begrænset til bestandige mineralolier, der indeholder kulhydrat.

3.'Afgiftspligtig olie':råolie og brændsselsolie således som defineret under a) og b) neden for:

  • a)»Råolie«: enhver blandning af flydende kulhydrater, der forekommer i naturlig tilstand i jorden, uanset om den er behandlet med henblik på at gøre den egnet til transport. Udtrykket omfatter også råolier, hvorfra visse destillationsprodukter er blevet fjernet ( undertiden benævnt »topped crudes« ) eller hvortil visse destillationsprodukter er blevet tilsat (undertiden benævnt spiked crudes' eller reconstituted crudes').
  • b)»Brændselsolie«: tunge destillater eller rester af råolie eller blandinger af sådanne produkter bestemt til brug som brændsel med henblik på frembringelse af varme eller kraft og af en kvalitet svarende til »American Society for testing and materials Specifikation for Number Four Fuel Oil (Designation D 396-69)» eller tungere.

4.'France«,: den enhed, som omhandles i ansvarskonventionens artikel V, stk. 9.

5. Skibets drægtighed': det samme som angivet i ansvarskonventionens artikel V, stk. 10.

6. Ton': når det anvendes i forbindelse med olie, en metrisk ton.

7. Garant': enhver person, som yder forsikring eller stiller anden økonomisk sikkerhed til dækning af ejerens ansvar i henhold til ansvarskonventionens artikel VII, stk.1.

8. Terminal': ethvert anlæg for oplagring af olie i bulk, som kan modtage olie, der er transpoteret ad søvejen, herunder enhver ikke land-baseret instalation, der er forbundet med et sådant anlæg.

9. Hvor en hændelse består af en række af begivenheder, skal den anses for at være indtruffet på tidspunkt på tidspunktet for den først af disse begivenheder.

Artikel 2

1. Hermed oprettes en international fond for erstatning for forureningsskade, kaldet »Den internationale fond for erstatning for skade ved olieforurening« og i det følgende betagnet som »fonden«. Den skal have følgende formål:

  • a) at yde erstatning for forureningsskade i det omfang den beskyttelse, som gives ved ansvarskonventionen, er utilstrækkelig,
  • b) aflaste skibsrederne for den øgede økonomiske byrde, som er pålagt dem ved ansvarskonventionen, idet sådan aflastning skal være undergivet vilkår, der tilsigter, at konventioner vedrørende sikkerheden til søs og andre konventioner bliver overholdt.
  • c) at virke for de beslægtede formål, som anføres i denne konvention.

2.)Fonden skal i hver af de kontraherende stater anerkendes som en juridisk person. der i henhold til statens lov kan erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt optræde som part i retssager for statens domstole.

Enhver kontraherende stat skal anerkende fondens direktør (i det følgende kaldet »direktøren«) som fondens lovlige repræsentant.

Artikel 3

Denne konvention finder anveldelse

1. for så vidt angår erstatning i henhold til artikel 4 udelukkende på forureningsskade, som er indtruffet på en kontraherende stats terrritorium, herunder søterritoriet, og på forebyggende forholdsregler,som er taget for at forhindre eller forminske sådan skade,

2. for så vidt angår godtgørelse til skibsredere og deres garanter i henhold til artikel 5 udelukkende på forureningsskade, som er indtruffet på territoriet , herunder søterritoriet, i en stat som har tiltrådt ansvarskonventionen, og som hidrører fra et skib, der er registreret i en kontraherende stat, eller som fører en sådan stats flag, samt på forebyggende forholdsregler, som er taget for at forhindre eller formindske sådan skade.

Erstatning og godtgørelse.

Artikel 4.

1. Til opfyldelse af det i artikel 2, stk 1.a) angivne formål skal fonden betale erstatning til enhver person, der har lidt forureningsskade, såfremt denne ikke har kunnet opnå fuld erstatning for skaden i henhold til ansvarskonventionen.

  • a) på grund af at ansvar for skaden ikke foreligger inden for ansvarskonventionen.
  • b) på grund af at den ejer, der ifølge ansvarskonventionen er ansvarlig for skaden, af økonomiske årsager er ude af stand til fuldt ud at opfylde sine forpligtelser, og økonomisk sikkerhed, som måtte være stillet i henhold til VII, ikke dækker eller er utilstrækkelig til at imødekomme kravet om erstatning for skaden. Ejeren skal anses som ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,og økonomisk sikkerhed skal anses som utilstrækkelig, såfremt den skadelidte efter at have taget alle rimelige skridt for at udnytte de retslige midler, han har til rådighed, ikke har været i stand til at inddrive hele det erstatningsbeløb, som han har krav på ifølge ansvarskonventionen.
  • c) på grund af at skaden overstiger ejerens ansvar ifølge ansvarskonventionen, således som dette er begrænset ifølge denne konventions artikel V, stk. 1, eller ifølge enhver anden international konvention, som er i kraft eller åben for undertegnede, ratifikation eller tiltrædelse på datoen for denne konvention. Udgifter og tab, som ejeren frivilligt har pådraget sig for at forhindre eller formindske forureningsskade, skal, i det omfang de er rimelige, anses som forureningsskade ved anvendelsen af denne artikel.

2.Fonden er uden ansvar i henhold til det foregående stykke, såfremt

  • a) den beviser, at forureningsskaden skyldtes krigshandlinger, krigslignende operationer, borgerkrig eller oprør eller hidrørte fra olie, der var udflydt eller udtømt fra et krigsskib eller andet skib, som ejes eller drives af en stat og på tidspunktet for hændelsen udelukkende blev benyttet i statsligt ikke kommercielt øjemed, eller
  • b) fordringshaveren ikke kan bevise, at skaden skyldtes en hændelse, der berører et eller flere skibe.

3.) Såfremt fonden beviser, at forureningsskaden helt eller delvis hidrører fra en handling eller undladelse, hvorved skade har været tilsigtet og som kan henføres til den person, som har lidt skaden, eller fra en af denne person udvist uagtsomhed, kan fonden fritages helt eller delvis fra sin erstatningsforpligtelse over for denne person. Sådan fritagelse skal dog ikke gives med hensyn til sådanne forebyggene forholdsregler, som erstattes ifølge 1.stk. Fonden er under alle omstændigheder fritaget for ansvar i samme omfang som skibsrederen måtte være fritaget ifølge ansvarskonventionens artikel III,stk.3.

4.a) Med mindre andet følger af bestemmelserne neden for under b), er det samlede erstatningsbeløb, som skal betales af fonden ifølge denne artikel, for hver enkelt hændelse begrænset således, at summen af dette beløb og det erstatningsbeløb, som faktisk er betalt i henhold til ansvarskonventionen for forureningsskade forvoldt på den kontraherende stats område, heri indbefattet ethvert beløb, som fonden skal godtgøre ejeren ifølge denne konventions artikel 5,stk.1. ikke kan overstige 450 millioner francs.

  • b) Det samlede erstatningsbeløb, som fonden ifølge denne artikel skal betale for forureningsskade, der skyldes en naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgerlig karakter, kan ikke overstige 45o millioner francs.

5. Såfremt summen af de anerkendte krav mod fonden overstiger det samlede erstatningsbeløb, som skal betales ifølge stk.4, skal det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan måde, at forholdet mellem hvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som fordringshaveren faktisk modtager i henhold til ansvarskonventionen og denne konvention, skal være det samme for alle fordringshavere.

6. Fondens forsamling (i det følgende benævnt »forsamlingen«) kan under hensyn til de erfaringer, som indvindes ved indtrufne hændelser i særdeleshed hvad angår størrelsen af de skader, der forårsages herved, og til ændringer i pengeværdierne beslutte, at det i stk.4, a) og b) omhandlede beløb på 450 milioner francs ændres. Dette beløb skal dog ikke i noget tilfælde kunne overstige 900 millioner francs eller være mindre end 45o millioner francs. Det ændrede beløb skal være gældende for hændelser, som indtræffer efter den dag, da beslutning om ændringen er truffet.

7. På begæring af en kontraherende stat skal fonden yde bistand i det omfang, det er nødvendigt for at hjælpe denne stat til hurtigt at råde over, sådant personale, materiel og tjenesteydelser, som staten har brug for for at kunne træffe forholdsregler til at forhindre eller begrænse forureningsskade som følge af en hændelse, for hvilken fonden kan blive erstatningspligtig efter denne konvention.

8. På betingelser som foreskrives i fondens interne reglement kan fonden tilvejebringe kreditmuligheder med henblik på, at der kan træffes forebyggende forholdsregler mod forureningsskade fra en bestemt hændelse, for hvilken fonden kan bliver erstatningspligtig efter denne konvention.

Artikel 5

1. For at opfylde sin opgave i henhold til artikel 2, stk 1.b) skal fonden godtgøre rederen og dennes garant den del af det samlede ansvarsbeløb efter ansvarskonventionen, som

  • a) overstiger et beløb svarende til 1.500 francs pr. ton af skibets drægtighed eller et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere, og

b)ikke overstiger et beløb svarende til 2.000 francs pr. ton af skibets drægtighed eller et beløb på 210 millioner francs, hvis dette er lavere,

dog at fonden ikke skal være ansvarlig efter bestemmelserne i dette stykke, såfremt skaden er forårsaget af rederens forsætlige fejl.

2. På betingelser, som foreskrives i fondens interne reglement, kan forsamlingen beslutte, at fonden for de artikel 3, stk.2, omhandlede skibe skal påtage sig forpligtelser som garant med hensyn til den del af ansvaret, der omhandles i denne artikels 1. stk. Fonden skal imidlertid kun påtage sig sådanne forpligtelser, såfremt det begæres af rederen og kun, såfremt denne opretholder fyldestgørende forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, som dækker hans ansvar ifølge ansvarskonventionen indtil et beløb svarende til 1.5oofrancs pr.ton af skibets drægtighed eller et beløb på 125 millioner francs, hvis dette er lavere. Når fonden har påtaget sig sådanne forpligtelser, skal rederen i enhver kontraherende stat anses at have opfyldt bestemmelserne i ansvarskonventionens artikel VII med hensyn til den del af hans ansvar, der er nævnt foran.

3. Fonden kan helt eller delvis fritages for sine forpligtelser over for rederen og dennes garant ifølge stk 1, såfremt fonden beviser, at på grund af rederens egen fejl eller forsømmelse:

  • a) skibet, hvorfra den olie, som har forårsaget forureningsskade, ikke opfyldte forskrifterne:
  • 1) den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie, 1954, som ændret i 1962,eller
  • 2) den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, eller
  • 3) den internationale lasteliniekonvention, 1966, eller
  • 4) de internationale søvejsregler, 1960,eller
  • 5) de ændringer i oven nævnte konventioner, der er blevet anset karakter, jfr. artikel XVI, stk. 5, i den under 1) nævnte konvention, artikel IX (e) i den under 2) nævnte konvention eller artikel 29, stk. 3(d) eller stk. 4(d) i den under 3) nævnte konvention,dog under forudsætning af,at sådanne ændringer har været i kraft mindst tolv måneder forud for hændelsen,og
  • b) hændelsen eller skaden helt delvis skyldtes, at disse forskrifter ikke var opfyldt.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse, uden hensyn til om den kontrareherende stat, hvori skibet var registreret eller hvis flag det førte, er tilsluttet den pågældende konvention.

4. Når en ny konvention, der er bestemt til helt eller delvis at erstatte nogen af de i stk. 3.opregnede konventioner, træder i kraft, kan forsamlingen mindst seks måneder forud fastsætte en dato, på hvilken den nye konvention skal erstatte den tidligere konvention eller en del af denne ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3. Dog kan før denne dato enhver stat, der har tiltrådt nærværende konvention, over for fondens direktør erklære, at den ikke godkender sådan ændring. I dette tilfælde er forsamlingens beslutning uden virkning for skibe, der på hændelsens tidspunkt var registreret i denne stat eller førte dens flag.En sådan erklæring kan senere når som helst tilbagekaldes og vil i alle tilfælde ophøre at have virkning, når den pågældend stat tilslutter sig den nye konvention.

5. Et skib, der opfylder forskrifterne i en ændring til en af de i stk. 3 nævnte konventioner eller forskrifter i en ny konvention, skal, når ændringen eller den nye konvention tilsigter helt eller delvis at erstatte en af de nævnte konventioner, ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3 anses for at opfylde forskrifterne i den nævnte konvention.

6. Såfremt fonden i egenskab af garant i medfør af stk. 2. har udbetalt erstatning for forureningsskade i overensstemmelse med ansvarskonventionen, har den regres mod rederen i tilfælde af og i det omfang,fonden i medfør af stk. 3 ville være blevet fritaget for at yde godtgørelse til rederen ifølge stk. 1.

7.) Udgifter og tab, som rederen frivilligt har pådraget sig for at forhindre eller begrænse forureningsskade, anses i det omfang, de har været rimelige, som omfattet af rederens ansvar ved anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 6

1. Krav på erstatning ifølge artikel 4 eller godtgørelse ifølge artikel 5 forældes; såfremt sag ikke er anlagt eller underretning i overenstemmelse med bestemmelserne i artikel 7, stk. 6, er givet inden tre år fra den dag, skaden indtraf. Dog kan sag i intet tilfælde anlægges, efter seks år er forløbet efter datoen for den hændelse, som forvoldte skaden.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 forældes rederens eller hans garants krav på godtgørelsen fra fonden i henhold til artikel 5, stk.1., ikke før udløbet af en frist på seks måneder fra den dag, på hvilken rederen eller hans garant fik kundskab om, at der var anlagt sag mod ham i henhold til ansvarskonventionen.

Artikel 7

1. Medmindre andet følger af bestemmelserne i denne artikel, kan sag mod fonden om erstatning ifølge artikel 4 eller godtgørelse ifølge artikel 5 i denne konvention alene rejses ved en domstol, og som ifølge ansvarskonventionens artikel IX er kompetent til at behandle sagsanlæg mod den reder, som er eller som i mangel af denne konventions artikel III, stk. 2,ville have været ansvarlig for den af den pågældende hændelse forvoldte forureningsskade.

2. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at dens domstole har den fornødne kompetence til at behandle sådanne sager mod fonden, som omhandlet i stk. 1.

3. Når krav om erstatning for forureningsskade er rejst mod en skibsreder eller hans garant ved en ifølge ansvarskonventionens artikel IX kompetent domstol, er alene denne domstol kompetent til at behandle noget krav mod fonden om erstatning eller godtgørelse i henhold til artikel 4 eller artikel 5 i denne konvention i anledning af samme skade. Er imidlertid et erstatningskrav for forureningsskade i henhold til ansvarskonventionen blevet indbragt for en domstol i en stat, der har tiltrådt ansvarskonventionen, men ikke denne konvention, kan krav mod fonden i henhold til artikel 4 eller 5, stk. 1 i denne konvention efter sagsøgerens valg rejses enten ved en domstol i den stat, hvori fonden har sit hovedsæde, eller ved en hvilken som helst af de kontraherende staters domstole,som er kompetent ifølge ansvarskonventionens artikel IX.

4. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at fonden har ret til at indtræde som part i en retssag, som i henhold til ansvarskonventionens artikel IX føres mod skibsrederen eller hans garant ved en kompetent domstol i vedkommende stat.

5. Bortset fra hvad der herom er bestemt i stk.6, er fonden ikke bundet af nogen dom eller afgørelsei retssager, hvori den ikke har været part eller af noget forlig, hvori den ikke har deltaget.

6. Er der i henhold til ansvarskonventionen rejst sag om erstatning for forureningsskade mod en reder eller hans garant ved en kompetent domstol i en kontraherende stat, er hver af sagens parter berettiget til i overenstemmelse med denne stats nationale lovgivning at underrette fonden om retssagen, uden at dette berører, hvad der i stk.4 er bestemt. Når sådan underretning er sket i de former, som kræves af lovgivningen på stedet og til sådan tid og på sådan måde, at fonden har haft reel mulighed for at indtræde som part i sagen, skal den af retten i en sådan sag afsagt dom, når den er endelig og eksigibel i den stat, hvori dommen er afsagt, være bindende for fonden i den forstand, at de ved dommen antagne forudsætninger ikke kan bestrides af fonden, selv om denne faktisk ikke har indtrådt i retssagen.

Artikel 8.

Med forbehold af beslutninger angående fordelingen som omhandlet i artikel 4, stk.5, skal anhver dom, der afsiges mod fonden af en domstol med kompetence i henhold til artikel 7,stk. 1 og 3, når den er blevet eksigibel i den stat, hvori den er afsagt, og i denne stat ikke længere kan anfægtes ved de ordinære retsmidler, anerkendes og være eksigibel i enhver kontraherende stat på samme betingelser som foreskrevet i ansvarskonventionens artikel X.

Artikel 9.

1. Under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 5 indtræder fonden med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som fonden har betalt i henhold til denne konventions artikel 4, stk. 1, i de rettigheder som den person, der således har modtaget erstatning, måtte have mod rederen eller dennes garant ifølge ansvarskonventionen.

2. Bestemmelserne i denne konvention indskrænker ikke den ret til regres eller indtræden i rettigheder, som fonden måtte have mod andre end de i det foregående stykke omhandlede personer. Under alle omstændigheder skal fondens ret til indtræden i rettigheder over for sådanne personer ikke være mindre gunstig end den ret, som tilkommer en assurandør for den person, som har modtaget erstatning eller godtgørelse.

3. Uden at dette skal medføre indskrænkning i anden eksisterende ret til indtræden eller regres mod fonden, indtræder en kontraherende stat, som har betalt erstatning for forureningsskade i henhold til bestemmelser i egen national lovgivning, i de rettigheder som den person, der således har modtaget erstatning, ville have haft i henhold til denne konvention.

Afgifter

Artikel 10

1. Afgifter til fonden skal for så vidt angår hver kontraherende stat betales af enhver person, som i det kaldenrår, der omhandles i artikel 11, stk. 1, med hensyn til begyndelsesafgifter og i atikel 12, stk. 2, a) eller b) med hensyn til de årlige afgifter, i mængder, der tilsammen overstiger 150.000 tons har modtaget:

  • a) afgiftspligtig olie, der har været transporteret til søs til havne eller terminaler på denne stats område, og
  • b) afgiftspligtig olie i noget anlæg beliggende på den kontraherende stats område, når denne olie har været transporteret til søs og er blevet losset i en havn eller terminal i en ikke kontraherende stat, dog at sådan olie kun medtages i beregningen ifølge dette stykke, når den første gang modtages i en kontraherende stat efter losning i en sådan ikke kontraherende stat.

2.a) Ved anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 skal en person, såfremt mængden af afgiftspligtig olie, han i et kalenderår har modtaget på en kontraherende stats område, sammenlagt med den mængde afgiftspligtig olie, der i dette år er modtaget i samme kontraherende stat af en eller flere personer, med hvilke han har interessefællesskab, overstiger 150.000 tons, betale afgift af den mængde, han faktisk har modtaget, uanset om denne mængde ikke har oversteget 150.000 tons.

  • b) »Person med hvilken han har interessefællesskab« betyder ethvert datterselskab eller en fælles kontrolleret enhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en person omfattes af denne defination, skal afgøres i henhold til vedkommende stats nationale lovgivning.

Artikel 11

1. For så vidt angår hver kontraherende stat skal der betales en begyndelsesafgift, som for hver af de i artikel 10 omhandlede personer beregnes på grundlag af et bestemt beløb pr. ton afgiftspligtig olie, der er modtaget af ham i løbet af det kalenderår, der ligger nærmest forud for det, i hvilket denne konvention er trådt i kraft for denne stat.

2. Det i stk. 1 omhandlede beløb fastsættes af forsamlingen senest 2 måneder efter, at denne konvention er trådt i kraft. Forsamlingen skal herved, så vidt det er muligt, fastsættes beløbet på en sådan måde, at de samlede begyndelsesafgifter ville udgøre 75 millioner francs, såfremt afgift skulle betales for 90 procent af den mængde afgiftspligtig olie, der transporteres til søs i verden.

3.For så vidt angår hver kontraherende stat, skal begyndelsesafgifterne betales inden tre måneder efter den dag, da konventionen trådte i kraft for vedkommende stat.

Artikel 12

1. Med henblik på for hver af de i artikel 10 omhandlede personer at fastsætte den årsafgift, der skal betales, såfremt sådanne skal opkræves samt under hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde tilstrækkelige likvide midler, skal forsamlingen for hvert kalenderår gøre et overslag i form af et budget over:

  • I) Udgifter
  • a) omkostninger og udgifter ved fondens administration i det pågældende år samt eventuelt underskud fra driften i de forudgående år,
  • b) udbetalingen fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der tidligere er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den udstrækning de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse ikke overstiger et beløb på 15 millioner francs,
  • c) udbetalinger fra fonden i det pågældende år til opfyldelse af krav mod fonden i medfør af artikel 4 eller 5, herunder tilbagebetaling af lån, der tidligere er optaget af fonden til opfyldelse af sådanne krav i den udstrækning, de samlede krav hidrørende fra en og samme hændelse overstiger et beløb på 15 millioner francs.
  • II) Indtægter
  • a) overskud af driften i de forudgående år, herunder eventuelle renter.
  • b) begyndelsesafgifter, som betales i årets løb.
  • c) årlige afgifter, hvis nødvendigt for budgettets balance.
  • d) andre indtægter.

2. For hver af de i artikel 10 omhandlede personer fastsættes størrelsen af den årlige afgift af forsamlingen, og beregnes for så vidt angår hver kontraherende stat:

  • a) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1, I, a) og b) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af afgiftspligtig olie, der er modtaget i den pågældende stat af sådanne prsoner i det forudgående kalenderår, og
  • b) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1, I, c) omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af afgiftspligtig olie, der er modtaget af en sådan person i kalenderåret forud for det, i hvilket den pågældende hændelse indtraf, såfremt vedkommende stat på hændelsens tidspunkt havde tiltrådt denne konvention.

3. De i stk. 2 omhandlede beløb fremkommer ved at dividere det samlede afgiftsbeløb, som kræves, med den samlede mængde af afgiftspligtig olie, der er modtaget i alle de kontraherende stater i det pågældende år.

4. Forsamlingen beslutter, hvilken del af den årlige afgift, der straks skal betales kontant, og fastsætter betalingsdatoen. Den resterende del af hver årlig afgift skal betales ved påkrav fra direktøren.

5. I sådannne tilfælde og i overensstemmelse med sådanne betingelser, som fastsættes i fondens interne reglement, kan direktøren forlange, at en afgiftspligtig person stiller økonomisk sikkerhed for beløb, som han er pligtig at betale.

6. Ethvert krav om betaling i henhold til stk. 4 skal for hver enkelt af de afgiftspligtige udgøre samme andel af afgiften.

Artikel 13

1. Afgiftsbeløb, som skyldes i henhold til artikel 12 og som er i restance, skal forrentes med en rentesats, der fastsættes af forsamlingen for hvert kalenderår, idet forskellige rentesatser kan fastsættes for forskellige forhold.

2. Enhver kontraherende stat sørger for, at pligten til at betale afgift til fonden i henhold til denne konvention med hensyn til olie, som modtages på statens område, bliver opfyldt og i sin lovgivning indfører passende regler, herunder om sådanne tvangsmidler, som den finder nødvendige for en effektiv opfyldelse af sådanne forpligtelser. Sådanne forholdsregler skal dog kun rettes mod personer, der er pligtige at betale afgift til fonden.

3. Når en person, som i henhold til artiklerne 10 og 11 skal betale afgift til fonden, ikke opfylder sine forpligtelser med hensyn til sådan afgift eller nogen del deraf, og betalingen er mere end 3 måneder forsinket, skal direktøren på fondens vegne tage ethvert fornødent skridt mod en sådan person for at inddrive det forfaldne beløb. Hvis imidlertid den afgiftspligtige, som ikke har betalt, er åbenbart insolvent, eller omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan forsamlingen efter forslag af direktøren beslutte, at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod den afgiftspligtige.

Artikel 14

1. Enhver kontraherende stat kan, når den deponerer sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument eller når som helst derefter, erklære, at den påtager sig de forpligtelser, som i henhold til denne konvention påhviler enhver person, der ifølge artikel 10, stk. 1, er afgiftspligtig til fonden af olie, der er modtaget inden for denne stats område. Sådan erklæring skal afgives skriftligt og skal angive, hvilke forpligtelser staten påtager sig.

2. Såfremt en erklæring som omhandlet i stk. 1 afgives, før denne konvention i henhold til artikel 40 træder i kraft, deponeres erklæringen hos organisationens generalsekretær, der, når konventionen er trådt i kraft, videregiver erklæringen til direktøren.

3. En erklæring som omhandlet i stk. 1, der afgives, efter at denne konvention er trådt i kraft, deponeres hos direktøren.

4. En erklæring, der afgives i henhold til denne artikel, kan tilbagekaldes af den pågældende stat ved skriftlig meddelelse til direktøren. Sådan meddelelse får virkning tre måneder efter, at den er modtaget af direktøren.

5. Enhver stat, der er bundet ved en i henhold til denne artikel afgivet erklæring, skal under enhver sag, som rejses imod den ved en kompetent domstol med hensyn til nogen af de i deklarationen angivne forpligtelser, frafalde enhver immunitet, som den ellers ville kunne påberåbe sig.

Artikel 15

1. Enhver kontraherende stat skal sørge for, at enhver person, der modtager afgiftspligtig olie inden for dens område i sådanne mængder, at han er afgiftspligtig til fonden, bliver optaget på en liste, der oprettes og holdes a jour af fondens direktør i overensstemmelse med de efterfølgende bestemmelser i denne artikel.

2. Til det i sk. 1 angivne formål meddeler hver kontraherende stat på det tidspunkt og på den måde, der foreskrives i fondens interne reglement, til direktørens navn og adresse på enhver person, som i denne stat er afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10 såvel som oplysninger om de mængder af afgiftspligtig olie, der i det forudgående kalenderår er modtaget af hver sådan person.

3. Ved afgørelse af, hvilke personer der på et givet tidspunkt er afgiftspligtige til fonden i henhold til artikel 10, stk. 1, og, i påkommende tilfælde, ved fastsættelsen af de mængder olie, der skal medtages i beregningen for hver sådan person ved beregningen af afgiftens størrelse, skal de på listen optagne oplysninger anses som rigtige, indtil andet bevises.

Organisation og administration

Artikel 16

Fonden skal have en forsamling, et sekretariat forestået af en direktør og i henhold til bestemmelserne i artikel 21 en eksekutivkomite.

Forsamlingen

Artikel 17

Forsamlingen består af alle de kontraherende stater.

Artikel 18

Bortset fra, hvad der følger af bestemmelserne i artikel 26, skal forsamlingens opgaver være:

1. at ved hvert ordinært møde vælge en formand og to viceformænd, som skal fungere indtil det næste ordinære møde,

2. at fastsætte sin egen forretningsorden bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,

3. at vedtage det interne reglement, som kræves, for at fonden på behørig måde kan udføre sine funktioner,

4. at udnævne direktøren og udfærdige forskrifter om ansættelse af andet nødvendigt personale samt fastsætte ansættelsesvilkår for direktøren og andet personale,

5. at vedtage det årlige budget og fastsætte de årlige afgifter,

6. at udpege revisorer og godkende fondens regnskaber,

7. at godkende opgørelser af krav mod fonden, at træffe beslutninger om fordelingen mellem fordringshavere i henhold til artikel 4, stk. 5, af det erstatningsbeløb, som er til rådighed, og at fastsætte de vilkår under hvilke forskudsvise udbetalinger skal finde sted med henblik på at sikre, at de der har lidt forureningsskade modtager erstatning så hurtigt som muligt,

8. at vælge de af forsamlingens medlemmer, der ifølge artiklerne 21, 22 og 23 skal være repræsenteret i eksekutivkomiteen,

9. at oprette de midlertidige eller permanente underorganer, som den anser for nødvendige,

10. at bestemme hvilke ikke kontraherende stater og hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statslige organisationer, der skal have adgang til, uden stemmeret, at deltage i forsamlingens, eksekutivkomitens og underorganernes møder,

11. at give instruktioner angående fondens administration til direktøren, eksekutivkomiteen og underorganerne,

12. at overveje og godkende eksekutivkomiteens rapporter og virksomhed,

13. at overvåge den rette gennemførelse af konventionens bestemmelser og forsamlingens egne beslutninger,

14. at varetage de andre opgaver, som påhviler den ifølge konventionen eller som iøvrigt er nødvendige for, at fonden kan fungere på rette måde.

Artikel 19

1. Forsamlingen afholder ordinære samlinger een gang i hvert kalenderår efter indkaldelse af direktøren. Har imidlertid forsamlingen overladt de i artikel 18, stk. 5, omhandlede funktioner tl eksekutivkomiteen, afholder forsamlingen kun ordinære samlinger hvert andet år.

2. På begæring af eksekutivkomiteen eller af mindst en trediedel af forsamlingens medlemmer indkalder direktøren forsamlingen til ekstraordinære samlinger. Sådanne samlinger kan også indkaldes på direktørens eget initiativ efter samråd med forsamlingens formand. Direktøren skal give medlemmerne mindst 30 dages varsel om sådanne møder.

Artikel 20

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når et flertal af dens medlemmer er til stede.

Eksekutivkomiteen

Artikel 21

Eksekutivkomiteen skal oprettes på forsamlingens første ordinære samling efter den dag, da antallet af kontraherende stater har nået femten.

Artikel 22

1. Eksekutivkomiteen består af en tredjedel af forsamlingens medlemmer, dog ikke af mindre end syv eller mere end femten medlemmer. Hvis antallet af forsamlingens medlemmer ikke er deleligt med tre, beregnes den nævnte trediedel af det nærmeste højere tal, der er deleligt med tre.

2. Ved valg af medlemmer til eksekutivkomiteen skal forsamlingen:

  • a) sikre en retfærdig geografisk fordeling af pladserne i komiten på grundlag af en passende repræsentation af kontraherende stater, der er særlig udsat for risikoen for olieforurening, samt af kontraherende stater, der har store tankskibsflåder, og
  • b) vælge halvdelen af medlemmerne til komiteen eller, hvis det samlede antal medlemmer, der skal vælges, er ulige, det antal medlemmer, der er lig med halvdelen af det samlede antal minus een, mellem de kontraherende stater, på hvis område de største mængder olie, der skal medtages i beregningen ifølge artikel 10, blev modtaget i det forudgående kalenderår, dog at antallet af stater, der er valgbare efter denne bestemmelse, begrænses som vist i følgende tabel:
      
    
     Samlet antal   Antal stater   Antal stater  
    
     medlemmer i    valgbare       som vælger  
    
     komiteen       under b)       under b)  
    
            7            5           3  
    
            8            6           4  
    
            9            6           4  
    
           10            8           5  
    
           11            8           5  
    
           12            9           6  
    
           13            9           6  
    
           14           11           7  
    
           15           11           7  
    
    

3. Medlemmer af forsamlingen, som valgbare, men som ikke bliver valgt ifølge bestemmelsern under b), er ikke valgbare til nogen anden plads i eksekutivkomiteen.

Artikel 23

1. Medlemmerne af eksekutivkomiteen fungerer indtil afslutningen af forsamlingens næste ordinære samling.

2. Undtagen i den udstrækning, som det måtte være nødvendigt for overholdelsen af bestemmelserne i artikel 22, kan ingen stat, som er medlem af forsamlingen, være medlem af eksekutivkomiteen i mere end to på hinanden følgende valgperioder.

Artikel 24

Eksekutivkomiteen afholder møde mindst een gang i hvert kalenderår og sammenkaldes med tredive dages varsel af direktøren, enten på dennes eget initiativ eller på forlangende af dens formand eller af mindst en trediedel af dens medlemer. Den afholder sine møder, hvor det måtte findes hensigtsmæssigt.

Eksekutivkomiteen er beslutningsdygtig, når mindst to trediedele af dens medlemmer er til stede.

Artikel 26

1. Eksekutivkomiteen har følgende opgaver:

  • a) at vælge sin formand og fastsætte sin egen forretningsorden, bortset fra sådanne regler, der er fastlagt i konventionen,
  • b) at påtage sig og i forsamlingens sted udføre følgende funktioner:

(i)at give bestemmelser angående ansættelse af det personale udover direktøren, som måtte være nødvendigt samt fastsætte ansættelsesvilkårene for dette personale,

(ii)at godkende opgørelse af krav mod fonden samt tage ethvert andet af de i artikel 18, stk. 7, omhandlede skridt i anledning af sådanne krav,

  • (iii) at give instruktioner til direktøren angående fondens administration samt overvåge, at direktøren på rette måde gennemfører konventionens bestemmelser, forsamlingens beslutninger og komiteens egne beslutninger,

og

  • c) at udføre sådanne andre opgaver, som tildeles den af forsamlingen.

2. Eksekutivkomiteen skal hvert år udarbejde og offentliggøre en rapport om fondens virksomhed i det forudgående kalenderår.

Artikel 27

De medlemmer af forsamlingen, der ikke er medlemmer af eksekutivkomiteen, har ret til at deltage i komiteens møder som observatører.

Sekretariatet

Artikel 28

1. Sekretariatet består af direktøren og det for fondens administration nødvendige personale.

2. Direktøren er fondens lovlige repræsentant.

Artikel 29

1. Direktøren er fondens øverste administrative embedsmand og skal under iagttagelse af de ham af forsamlingen og eksekutivkomiteen givne instruktioner udføre de opgaver, der er tillagt ham i denne konvention, i fondens interne reglement eller af forsamlingen eller eksekutivkomiteen.

2.Direktøren skal særlig:

a)ansætte det til fondens administration nødvendige personale,

  • b) træffe alle fornødne forholdsregler med henblik på en passende forvaltning af fondens midler,
  • c) inddrive de ved denne konvention påbudte afgifter, idet han særligt iagttager bestemmelserne i artikel 13, stk. 3,
  • d) gøre brug af juridisk, økonomisk og anden sagskundskab i den udstrækning, det er nødvendigt for at tage stilling til krav mod fonden og udføre fondens andre opgaver,
  • e) tage alle passende forholdsregler til afgørelse af krav mod fonden inden for de grænser og på de betingelser, der fastlægges i de interne regulativer, heri indbefattet den endelige betaling af krav uden forudgående godkendelse af forsamlingen og eksekutivkomiteen, når dette bestemmes i regulativerne,
  • f) udarbejde og for forsamlingen, henholdsvis eksekutivkomiteen, forelægge regnskabsoversigt og budgetoverslag for hvert kaldenderår,
  • g) bistå eksekutivkomiteen ved udarbejdelsen af den i artikel 26, stk. 2 omhandlede rapport,
  • h) udarbejde, indsamle og distribuere de skrivelser, dokumenter, dagsordener, referater og oplysninger, som måtte være nødvendige for arbejdet i forsamlingen, eksekutivkomiteen og underorganerne.

Artikel 30

Ved udførelsen af deres pligter skal direktøren, det af ham ansatte personale og de antagne sagkyndige ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller fra nogen myndighed udenfor fonden. De skal afholde sig fra enhver handling, der kan anfægte deres stiling som internationale tjenestemænd. Hver kontraherende stat påtager sig for sit vedkommende at respektere den udelukkende internationale karakter af det ansvar, som påhviler direktøren, hans personale og sagkyndige og ikke at søge at påvirke dem i opfyldelsen af deres pligter

Økonomi

Artikel 31

1. Hver af de kontraherende stater afholder vederlag, rejseudgifter og andre udgifter for dens egen delegation til forsamlingen samt til dens repræsentanter i eksekutivkomiteen og i underorganerne.

2. Alle andre udgifter, som fondens virksomhed medfører, afholdes af fonden.

Afstemning

Artikel 32

Følgende bestemmelser gælder for afstemning i forsamlingen og eksekutivkomiteen.

  • a) ethevert medlem har een stemme,
  • b) med mindre andet er bestemt i artikel 33, skal beslutninger i forsamlingen og eksekutivkomiteen vedtages med stemmeflerhed af de medlemmer, som er til stede og som afgiver stemme,
  • c) beslutninger, hvortil kræves tre fjerdedele eller to trediedeles flertal kræves, skal vedtages med tre fjerdedeles henholdsvis to trediedeles flertal af de medlemmer, som er til stede.
  • d) I denne artikel betyder udtrykket »medlemmer«, som er til stede' »medlemmer, som er til stede ved mødet på tidspunktet for afstemningen« og udtrykket »medlemmer, som er til stede og som afgiver stemme«, »medlemmer, der er til stede, og som enten stemmer for eller imod«. Medlemmer, der afholder sig fra at stemme, betragtes som ikke stemmende.

Artikel 33

1. Følgende beslutninger i forsamlingen kræver tre fjerdedeles flertal:

  • a) forhøjelse i henhold til artikel 4, stk. 6, af det højeste erstatningsbeløb, som fonden udbetaler, b) beslutning i henhold til artikel 5, stk. 4, angående ændring af de i nævnte bestemmelse omhandlede konventioner,
  • c) overladelse til eksekutivkomiteen af de i artikel 18, stk. 5, nævnte funktioner.

2. Følgende beslutninger i forsamlingen kræver to trediedeles flertal:

  • a) beslutning i henhold til artikel 13, stk. 3, om at forholdsregler ikke skal tages eller fortsættes mod den afgiftspligtige,
  • b) udnævnelse af direktøren i henhold til artikel 18, stk. 4,
  • c) oprettelse af underorganer i henhold til artikel 18, stk. 9.

Artikel 34

1. Fonden, dens beholdninger, indkomster, herunder afgifter, og anden ejendom skal i alle de kontraherende stater være fritaget for enhver direkte beskatning.

2. Foretager fonden større indkøb af løsøre eller fast ejendom, får den større arbejder udført, som er nødvendige for udøvelsen af sin officielle virksomhed, og der i omkostningerne herved indgår indirekte skatter eller omsætningsskatter, skal medlemsstaternes regeringer tage mulige eg egnede forholdsregler med henblik på eftergivelse eller tilbagebetaling af sådanne afgifter og skatter.

3. Fritagelsen skal ikke tilstås for afgifter, skatter eller gebyrer, der alene udgør betaling for offentlige tjenester.

4. Fonden skal være fritaget for told, skatter og lignende afgifter på varer, som indføres eller udføres til tjenestebrug af fonden eller på dennes vegne. Varer, som således er indført, må ikke overdrages hverken mod betaling eller gratis i indførselslandet undtagen på betingelser, som er godkendt af dette lands regering.

5. Personer, der betaler afgift til fonden samt skadelidte og skibsredere, der modtager erstatning fra fonden, er undergivet skattelovgivningen i den stat, hvori de er skattepligtige, og nyder ingen særlig fritagelse eller anden fordel i denne henseende.

6. Oplysninger angående afgiftspligtige personer, der er meddelt i henhold til denne konvention, må ikke videregives uden for fonden undtagen i den udstrækning, det måtte være absolut nødvendigt for at sætte fonden i stand til at gennemføre sin virksomhed, herunder som sagsøger eller sagsøgt i retssager.

7. De kontraherende stater vil uafhængigt af eksisterende eller fremtidige bestemmelser om valutakontrol og overførsel af kapital tillade uindskrænket overførsel og betaling af afgiftsbeløb til fonden og af erstatning, som fonden betaler.

Overgangsbestemmelser

Artikel 35

1. Fonden er ikke i nogen henseende ansvarlig ifølge artiklerne 4 eller 5 for så vidt angår hændelser, der indtræffer inden for en frist af et hundrede og tyve dage efter denne konventions ikrafttræden.

2. Erstatningskrav i henhold til artikel 4 og krav på godtgørelse i henhold til artikel 5, der vedrører hændelser, som indtræffer senere end et hundrede og tyve dage, men ikke senere end to hundrede og fyrre dage efter denne konventions ikrafttræden, kan ikke rejses mod fonden, før to hundrede og fyrre dage er forløbet efter denne konventions ikrafttræden.

Artikel 36

Organisationens generalsekretær indkalder til forsamlingens første samling. Denne samling skal finde sted snarest muligt efter denne konventions ikrafttræden og i hvert fald ikke senere end tredive dage efter ikrafttrædelsen.

Slutningsbestemmelser

Artikel 37

1.Denne konvention er åben for undertegnelse af de stater, der har undertegnet eller som tilslutter sig ansvarskonventionen og af enhver stat, som var repræsenteret ved konferencen om oprettelse af en international erstatningsfond for skader ved olieforurening, 1971. Konventionen er åben for undertegnelse indtil den 31. december 1972.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 skal denne konvention ratificeres, antages eller godkendes af de stater, som har undertegnet de.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 4 er denne konvention åben for tiltrædelse af stater, som ikke har undertegnet den.

4. Denne konvention kan kun ratificeres, antages, godkendes eller tiltrædes af de stater, der har ratificeret, antaget, godkendt eller tiltrådt ansvarskonventionen.

Artikel 38

1. Ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos organisationens generalsekretær af et formelt instrument herom.

2. Ethvert ratifikations-, antagelses-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter, at en ændring til denne konvention er trådt i kraft i forhold til samtlige kontraherende stater, eller efter at samtlige af ændringen nødvendiggjorte forholdsregler for de berørte staterer afsluttet, vil blive anset for at gælde den således ændrede konvention.

Artikel 39

Inden denne konvention træder i kraft, skal en stat, når den deponerer et sådant instrument, som omhandles i artikel 38, stk. 1, og derefter årlig på det tidspunkt, som fastsættes af organisationens generalsekretær, underrette om navn og adresse på enhver person, som i denne stat ville være afgiftspligtig til fonden i henhold til artikel 10, såvel som oplysninger om de mængder af afgiftspligtig olie, som på denne stats område er modtaget af enhver person i løbet af det forudgående kalenderår.

Artikel 40

1. Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dag, på hvilken følgende betingelser er opfyldt:

  • a) mindst otte stater hos organisationens generalsekretær har deponeret instrument angående ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, og
  • b) organisationens generalsekretær i overensstemmelse med artikel 39 har modtaget oplysning om, at de personer i disse stater, som ville være afgiftspligtig i henhold til artikel 10, i løbet af det forudgående kalenderår har modtaget en samlet mængde af mindst 750 millioner tons afgiftspligtig olie.

2. Denne konvention træder dog ikke i kraft forinden ansvarskonventionen er trådt i kraft.

3. For hver stat, som senere ratificerer, antager, godkender eller tiltræder konventionen, træder den i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter denne stats deponering af det pågældende instrument.

Artikel 41

1. Denne konvention kan opsiges af enhver af de kontraherende stater på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for denne stat.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse træder i kraft et år - eller et sådant længere tidsrum, som måtte være angivet i opsigelsesinstrumenter - efter at den er deponeret hos organisationens generalsekretær.

4. Opsigelse af ansvarskonventionen skal anses som opsigelse af denne konvention. En sådan opsigelse træder i kraft samme dag, som opsigelsen af ansvarskonventionen træder i kraft i henhold til sidstnævnte konventions artikel XVI, stk. 3.

5. Uanset en kontraherende stats opsigelse i henhold til denne artikel skal bestemmelserne i denne konvention angående afgiftspligt ifølge artikel 10, for så vidt angår en sådan hændelse som omhandlet i artikel 12, stk. 2.b), og som indtræffer inden opsigelsen er trådt i kraft, fortsat finde anvendelse.

Artikel 42

1. Inden halvfemsindstyve dage efter deponeringen af et opsigelsesinstrumentet kan enhver kontraherende stat, som mener, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de andre kontraherende stater, anmode direktøren om at indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling. Direktøren skal indkalde forsamlingen til at mødes inden tresindstyve dage, efter at en sådan anmodning er modtaget.

2. Direktøren kan på eget initiativ indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling, som afholdes inden tresindstyve dage efter deponering af et opsigelsesdokument, såfremt han mener, at sådan opsigelse vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater.

3. Dersom forsamlingen på en ekstraordinær samling, indkaldt i henhold til stk. 1 eller 2, beslutter, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater, kan enhver sådan stat inden et hundrede og tyve dage før den dag, da opsigelsen træder i kraft, opsige denne konvention med virkning fra samme dag.

Artikel 43

1. Denne konvention ophører at gælde fra den dag, antallet af kontraherende stater er mindre end tre.

2. De kontraherende stater, der er bundet af denne konvention dagen før den dag, den ophører at gælde, skal træffe fornødne forholdsregler for at sikre, at fonden kan udøve de i artikel 44 omhandlede funktioner, og forblive alene med dette formål bundet af denne konvention.

Artikel 44

1. Såfremt denne konvention ophører at gælde, skal fonden dog

  • a) opfylde sine forpligtelser i anledning af enhver hændelse, der er indtruffet, før konventionen ophørte at gælde,
  • b) kunne udøve sine rettigheder vedrørende afgifter i den udstrækning, disse afgifter er nødvendige til opfyldelse af de under a) nævnte forpligtelser, herunder de udgifter til fondens administration, som er nødvendige til dette formål.

2. Forsamlingen skal tage alle nødvendige skridt for at afslutte fondens likvidation, herunder en retfærdig fordeling af de resterende beholdninger mellem de personer, der har betalt afgifter til fonden.

3. Med henblik på opfyldelse af sine opgaver ifølge denne artikel beholder fonden sin egenskab af juridisk person.

Artikel 45

1. Organisationen kan indkalde en konference med det formål at revidere eller ændre denne konvention.

2. Organisationen skal indkalde de kontraherende stater til en konferende om revision eller ændring af denne konvention, når begæring herom fremkommer fra mindst en trediedel af de kontraherende stater.

Artikel 46

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens generalsekretær.

2. Organisationens generalsekretær skal

  • a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, om:

i)hver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af datoen herfor,

  • ii) datoen for konventionens ikrafttræden,
  • iii) enhver opsigelse af konventionen og datoen på hvilken opsigelsen træder i kraft,
  • b) fremsende bekræftede genparter af denne konvention til alle de stater, som har underskrevet, og til alle stater, som tiltræder konventionen.

Artikel 47

Så snart denne konvention træder i kraft, skal en bekræftet afskrift af konventionen af organisationens generalsekretær overgives til De Forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

Artikel 48

Denne konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk, hvilke to tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til russisk og spansk udarbejdes af organisationens sekretariat og deponeres sammen med den underskrevne original.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Bryssel den attende december 1971.

Officielle noter

Ingen