Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven


I medfør af § 73 i sømandslov nr. 420 af 13. juni 1973 fastsættes herved følgende:

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved »sømand« enhver person, bortset fra skibsføreren, der er ansat af rederen til udførelse af skibstjeneste. På personer, der alene arbejder om bord i skibet, medens dette ligger i havn, finder bekendtgørelsen ikke anvendelse;

»dansk repræsentation« enhver dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation (ambassade, generalkonsulat, konsulat eller vicekonsulat);

»kønssygdom« en af de i lov nr. 287 af 22. maj 1973 § 1 anførte sygdomme, d.v.s. syfilis, gonorre, ulcus venereum (blød chanker) og lymfogranuloma inguinale, når disse sygdomme foreligger i smitsom eller anden frisk behandlingskrævende form. Komplikationer, der først fremkommer en længere årrække efter primærlidelsen, såsom sen-syfilistiske hjerte- og nervelidelser, omfattes ikke af begrebet.

§ 2. I Grønland varetager landshøvdingen med bistand af henholdsvis de lokale kæmnere og den stedlige inspektør de funktioner, der i det følgende er tillagt de danske repræsentationer. I Østgrønland varetages opgaverne af de stedlige inspektører.

I. Pleje.

§ 3. Ret til pleje tilkommer på de i lovens §§ 27 og 30, jfr. § 35, angivne betingelser:

a. en syg eller skadet sømand.

b. en af kønssygdom eller tuberkulose lidende person, der er ansat af rederen til at udføre andet arbejde om bord end skibstjeneste, eller som er ansat om bord af andre end rederen.

§ 4. Pleje omfatter underhold, lægehjælp og lægemidler.

Underhold omfatter hospitalsophold, kost og logi samt plejetilsyn, sålænge den pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Godtgørelse for logi ydes dog kun, når plejen finder sted uden for hjemstedet.

Lægehjælp omfatter lægeundersøgelse med tilhørende ordinationer og behandinger, herunder lægetilsyn, operationer, røntgen o.lign. Endvidere henregnes hertil attest- og receptudfærdigelse m.v. samt transport til og fra læge, hospital eller andet behandlingssted.

Lægemidler omfatter medicin, bandager, fysiurgisk behandling, for så vidt behandlingen finder sted i tilknytning til læge- eller hospitalsbehandling, men ikke briller, brokbind, krykker, proteser o.lign.

§ 5. Skibsføreren skal sørge for, at en syg eller skadet sømand om bord eller i land får forsvarlig pleje. Denne pligt er uafhængig af, hvem det påhviler at bære udgifterne ved plejen, jfr. afsnit IV.

Stk. 2. Behandlingen om bord, medens skibet er i søen, skal ske i overensstemmelse med forskrifterne i en af handelsministeriet godkendt lægebog for søfarende samt i tilfælde, hvor det er muligt og påkrævet, med de fra lægecentrer i land indhentede telegrafiske eller radiotelefoniske lægeråd.

Stk. 3. Ligger skibet i havn, eller er det i sådan nærhed af land, at plejemuligheder i land kan og bør tages i betragtning, afgør skibsføreren under hensyntagen til tilfældets nærmere beskaffenhed og til sømandens ønsker, om plejen fortsat skal ydes om bord, om der bør tilkaldes eller konsulteres læge fra land, eller om hospitalsbehandling - ambulant eller i form af indlæggelse - skal iværksættes.

Stk. 4. Er der skibslæge om bord, skal plejen overlades til ham.

§ 6. Efterlades en syg sømand i udlandet, skal skibsføreren overgive ham til dansk repræsentations forsorg eller, hvis der ikke er dansk repræsentation på stedet, på anden måde skaffe ham forsvarlig pleje og underrette nærmeste danske repræsentation herom. Hvis sømanden ønsker det, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende.

Stk. 2. Anmeldelse til dansk repræsentation om syg sømand, der efterlades i udlandet, skal ske på blanketter foreskrevet af handelsministeriet efter samråd med udenrigsministeriet.

II. Fri rejse med underhold.

§ 7. Fri rejse med underhold tilkommer på de i loven angivne betingelser:

a. ved fratrædelse efter længere tids tjeneste: enhver sømand med bopæl i Danmark (lovens § 8);

b. i visse sygdomstilfælde: enhver sømand (lovens § 30, stk. 3-4, jfr. § 35);

c. ved fratrædelse som følge af uretmæssig afsked: enhver sømand (lovens § 18, stk. 2);

d. ved fratrædelse som følge af, at en væsentlig forudsætning for hyrekontrakten er bristet: enhver sømand (lovens §§ 11, 12 (halvdelen af udgifterne), 13, § 14, stk. 1., jfr. stk. 3, og § 16, stk. 1, nr. 4, jfr. stk. 3);

e. ved tjenesteforholdets ophør ved tab af skibet: enhver sømand (lovens § 19, stk. 2);

f. ved fratrædelse på grund af graviditet: enhver søfarende, der opfylder de betingelser, der er angivet herfor i bekendtgørelse af 29. november 1973 om søfarendes ret til at kræve afsked og fri hjemrejse ved graviditet.

§ 8. Fri rejse omfatter

a. befordring fra det sted, hvor den pågældende opholdt sig, da retten til fri rejse intrådte, og til bestemmelsesstedet;

b. underhold såvel under selve rejsen som under ophold på afgangsstedet i afventen af, at rejse kan arrangeres;

c. befordring af personlige effekter, men ikke af andre varer erhvervet under rejsen.

§ 9. Foreligger der ikke særlig aftale om rejsemåden, kan til befordringens gennemførelse anvendes ethvert offentligt befordringsmiddel. Rejsen bør tilrettelægges således, at den gennemføres hurtigst muligt. Ved tilrettelæggelsen skal der tages hensyn til sømandens ønsker, hans helbredstilstand og omkostningerne.

Stk. 2. Iværksættes rejse fra udlandet ved foranstaltning af en dansk repræsentation, kan den i sølovens § 70 angivne særlige rejsemåde benyttes i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt.

§ 10. Underhold ydes under hensyntagen til de på vedkommende sted herskende leveomkostninger.

§ 11. Ved fratrædelse i de i § 7, a, nævnte tilfælde efter egen opsigelse eller afskedsbegæring, må kravet om fri hjemrejse være fremsat samtidig dermed.

§ 12. Bortset fra tilfælde, hvor det besluttes som led i en syg eller skadet sømands pleje at sende ham til videre pleje på hjemstedet eller forhyringsstedet, kan han give afkald på sin ret til fri rejse med underhold; men sømanden har ikke krav på godtgørelse for den ubenyttede ret.

III. Begravelse og ligbrænding.

§ 13. Dør en sømand, skal skibsføreren underrette hans nærmeste pårørende og sørge for hans begravelse. Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal tillige nærmeste danske repræsentation underrettes. Om skibsførerens anmeldelsespligt med hensyn til dødsfald under skibets anløb af dansk havn gælder bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov nr. 225 af 31. maj 1968.

§ 14. Finder dødsfaldet sted, medens skibet er i søen, og kan skibets ankomst til en havn eller en plads, hvor jordfæstelse eller ligbrænding kan finde sted, ikke afventes, skal skibsføreren drage omsorg for, at liget sænkes i havet under iagttagelse af de former og ceremonier, der almindeligvis følges inden for handelsflåden. Tilhørte afdøde den danske folkekirke, bør skibsføreren herved såvidt muligt følge de anvisninger, der indeholdes i den af biskopperne udarbejdede »Vejledning for kirkelig betjening ombord«.

Stk. 2. I andre tilfælde af en søfarendes død skal skibsføreren sørge for begravelsen eller ligbrændingen, herunder at denne finder sted på sømmelig måde og så vidt muligt i overensstemmelse med afdødes ønske og trosbekendelse eller under iagttagelse af det religiøse ceremoniel eller andre højtidelige former, som sædvanlig følges i afdødes hjemland.

Stk. 3. Medmindre skibsføreren skønner, at de faktiske omstændigheder ikke tillader, at de pårørende overtager iværksættelsen af begravelse eller ligbrænding, bør han ledsage den i § 13 nævnte underretning med en opfordring til de pårørende om straks at give udtryk for deres ønsker i så henseende. Fremkommer i rette tid erklæring om, at de efterladte vil overtage det videre fornødne med hensyn til begravelse eller ligbrænding, skal skibsføreren træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende ligets bevaring m.v.

§ 15. I dansk havn kan skibsføreren opfylde sine forpligtelser ved at overlade begravelse eller ligbrænding til en begravelses- og bedemandsforretning.

§ 16. Sker ligbrænding ved skibsførerens foranstaltning, skal han sørge for askens hjemsendelse. Bistand til iværksættelse af hjemsendelsen kan begæres ved henvendelse til en dansk repræsentation.

§ 17. Anmeldelse til dansk repræsentation om dødsfald og om de foranstaltninger, som skibsføreren foretager i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit, skal ske på blanketter foreskrevet af handelsministeriet efter samråd med udenrigsministeriet.

§ 18. Skibsføreren skal snarest muligt efter dødsfaldet, helst samme dag, lade optage en fortegnelse over, hvad den afdøde har efterladt ombord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer. Skibsføren skal sørge for, at fortegnelsen tilligemed afdødes ejendele og hyremidler tilstilles vedkommende danske skifteret eller nærmeste danske repræsentation.

§ 19. Dør en sømand, medens han i overensstemmelse med § 6 er overgivet til repræsentationens forsorg, overtager denne de foran nævnte pligter med hensyn til begravelse eller ligbrænding.

IV. Betalings og refusionsregler.

§ 20. Udgifterne ved sømandens pleje afholdes af:

A. Rederen.

1. under tjenesten, jfr. dog nedenfor under B, punkt 1-2;

2. fra tjenestens ophør i indtil 12 uger, dog ikke ud over 2 uger efter at han er kommet til det land, hvor han har bopæl, jfr. i øvrigt nedenfor under B, punkt 1-2, og C; lige med tjenestens ophør stilles det tilfælde, at sømanden efterlades (afmønstres) i havn, uden at tjenesten formelt er bragt til ophør.

B. Sømanden.

1. ved svigagtigt fortiede sygdomme eller lidelser, d.v.s. sådanne sygdomme eller legemsskader, som sømanden har fortiet ved sin ansættelse, uanset at han vidste eller burde have vidst, at deres ikke-tilstedeværelse var en forudsætning for ansættelsen;

2. ved selvforskyldt sygdom eller legemsskade, d.v.s. en sygdom eller skade, som han har pådraget sig ved eget uforsvarligt - forsætligt eller groft uagtsomt - forhold. Kønssygdom anses i denne forbindelse ikke som selvforskyldt.

3. ved pleje ud over de under A.2 nævnte frister på henholdsvis 12 eller 2 uger.

C. Staten,

for så vidt angår søfarende, der lider af kønssygdom eller tuberkulose, i tiden fra tjenestens ophør og indtil udløbet af de under A.2 nævnte frister på henholdsvis 12 eller 2 uger.

Stk. 2. Er sømanden omfattet af en social tryghedsordning eller sikret i en fremmed sygekasse, sygeforening eller privat forsikringsselskab, har rederen eller staten ikke pligt til at bekoste sådan pleje efter tjenestens ophør, som kan kræves ydet derfra, men skal forskudsvis afholde de fornødne udgifter, indtil refusion kan ske.

§ 21. Udgifterne ved fri rejse med underhold afholdes

a. ved fratrædelse efter længere tids tjeneste (lovens § 8): af rederen og staten hver med halvdelen;

b. ved fri rejse i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst, der har eller kunne have foranlediget tjenestens ophør: af rederen eller staten efter samme regler, som i § 20 er fastsat om udgifterne til sømandens pleje;

c. ved afsked eller fratrædelse efter lovens §§ 11, 13, 14, 18 og 19: af rederen, for § 18's vedkommende dog kun i de tilfælde, hvor et bestemt fratrædelsessted er aftalt, eller hvor tjenesteaftalen efter lovens § 6 kun kan opsiges til ophør i dansk havn. Dog afholdes udgiften af staten i det i lovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 4, nævnte tilfælde, hvor en sømand som led i en påbudt lægeundersøgelse må fratræde tjenesten;

d. ved afsked efter lovens § 12: af rederen og sømanden hver med halvdelen.

§ 22. Udgifterne ved begravelse eller ligbrænding samt - i tilfælde af ligbrænding - udgifterne ved askens hjemsendelse og gravsætning afholdes:

af rederen, hvis sømanden er død i tjenesten eller på et tidspunkt, hvor rederens plejepligt endnu bestod, jfr. § 20, stk. 1, A;

af staten, hvis dødsfaldet er intruffet, medens sømanden var berettiget til pleje for statens regning, jfr. § 20, stk. 1, C.

Stk. 2. § 20, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23. Skibsføreren kan henvende sig til enhver dansk repræsentation med anmodning om bistand til gennemførelse af de pligter, som påhviler ham efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Såfremt repræsentationen på rederens vegne træffer nogen af de foranstaltninger, der kræves efter denne bekendtgørelse, skal skibsføreren på forlangende stille sikkerhed for de af repræsentationen afholdte udgifter. Sikkerhedsstillelsen kan bestå i en garantierklæring.

Stk. 3. De til repræsentationen indbetalte hyrebeløb for en syg eller skadet sømand, der efterlades i udlandet, kan efter omstændighederne tjene som sikkerhed for de udgifter, sømanden selv skal dække.

§ 24. I de tilfælde, hvor en i afsnittene I-III omhandlet foranstaltning iværksættes af en anden end den, der efter de foranstående regler skal afholde udgiften, bør foranstaltningen iværksættes under iagttagelse af sædvanlig god økonomi.

Stk. 2. I de her nævnte tilfælde må den, der foreløbig har måttet afholde udgiften, på sædvanlig måde til brug ved refusionskravets fremsættelse sikre sig fornøden dokumentation.

V. Særlige bestemmelser.

§ 25. For skibsføreren finder §§ 3-20, § 21, a, b og c, og § 22 tilsvarende anvendelse.

§ 26. På personer, der er ansat af rederen til at udføre andet arbejde om bord end skibstjeneste, samt på personer, der er ansat om bord af andre end rederen, finder §§ 5 og 6, § 7, litra e og f, §§ 9, 10, 12-19, § 20, stk. 1, C., § 21, b og c, og § 22, stk. 1, sidste led, tilsvarende anvendelse i den udstrækning, de pågældende ydelser tilkommer disse personer efter lovens § 2, stk. 1.

VI. Ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1974.

Stk. 2. Anordning nr. 446 af 23. decembr 1952 om søfarendes ret til pleje og fri rejse med underhold m.m., som ændret ved anordning nr. 103 af 4. april 1964, er bortfaldet.

Handelsministeriet,den 29. november 1973.

Erling Jensen.

/E. Lysgaard.

Officielle noter

Ingen