Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

 

Regler for opdræt af strudsefugle fremgår af bekendtgørelse nr. 192 af 25. marts 1998 om opdræt af strudsefugle.

I. Etablering af opdræt af strudsefugle.

I henhold til bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle er det et krav, at anlæg til opdræt af strudsefugle anmeldes til registrering før de tages i anvendelse, samt at den driftsansvarlige for anlægget har gennemført godkendt kursus i opdræt af strudsefugle før driftsansvaret overtages, dvs. før fuglene modtages.

Kursus, der har en varighed på 3 dage, omhandler bl.a. følgende emner: Strudsefugles historie; sundhedsforhold; lovmæssige bestemmelser; registrering og avl; indretning og miljøforhold; udrugning, klækning og kyllingeopdræt; økonomi; fodring; produktanvendelse.

Tilmelding til kursus, og yderligere oplysninger om kursusafholdelse, kan fås ved henvendelse til et af følgende steder, hvor der ved bekendtgørelsens ikrafttræden blev afholdt godkendte kurser:

- Hovborg Landboskole, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg, (tlf. 75 39 60 11),

- Try Efteruddannelse Nord, Højskolevej 3-13, Try, 9330 Dronninglund, (tlf. 98 84 19 33), eller

- Landbrugets Center for Efteruddannelse, Tune, Grevevej 20, 2670 Greve (tlf. 43 61 01 31)

Opmærksomheden henledes på, at i henhold til bekendtgørelse nr. 361 af 9. maj 1996 om samling og omsætning af fjerkræ påhviler det enhver, der ønsker at omsætte levende fjerkræ, at lade sig registrere hos kredsdyrlægen i det amt, hvor vedkommende er bosiddende. (Der kræves dog ikke yderligere registrering, hvis virksomheden allerede er registreret hos kredsdyrlægen i henhold til bekendtgørelse nr. 125 af 5. marts 1996 om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU). Endvidere fremgår det af § 3 i bekendtgørelse nr. 361 af 9. maj 1996, at man ved omsætning af fjerkræ skal føre optegnelser over køber/sælger, fuglenes antal og identifikation m.m. Der henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 361 af 9. maj 1996.

II. Håndtering, tilsyn m.v.

1. Strudsefugle skal håndteres af et tilstrækkeligt antal personer, og håndteringen skal ske med omhu og under hensyntagen til fuglenes potentielle farlighed.

2. Strudsefugle bør tilses mindst 2 gange dagligt af den ansvarlige for strudsefugleholdet. Hvis strudsefugle er syge eller kommet til skade, skal de omgående plejes og om fornødent isoleres i egnede indhusningsfaciliteter med tør og bekvem strøelse; en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt, hvis den enkelte fugl ikke viser tegn på bedring.

3. Strudsefugle må ikke udsættes for konstant kraftig støj eller pludselige, høje lyde.

4. Hvis strudsefugle udviser abnorm adfærd som f.eks. tvangsbevægelser eller fjerpilning, skal der træffes foranstaltninger til at imødegå eller stoppe denne adfærd. Hvis det konstateres, at en fugl i indhusningsfaciliteten konstant kigger op mod loftet ("stjernekigger"), skal adfærden søges afhjulpet ved snarest muligt at lade fuglen få adgang til det fri. Fjerpilning skal søges afhjulpet bedst muligt, f.eks. ved at farvelægge områder uden fjer, så de ikke fremtræder så tydeligt.

5. Strudsefugle over 6 måneder, der holdes i grupper, anses for at være af væsentlig forskellig størrelse, når det (de) mindre dyr er 50% mindre end det (de) større dyr. Strudsefugle, der er yngre end otte uger, bør ikke blandes med ældre fugle, dog med undtagelse af en ældre fugl, der fungerer som forældrefugl.

Ved transport i grupper anses fuglene for at være af væsentlig forskellig størrelse, når forskellen er mere end 30 %.

III. Indhusningsfaciliteter og indhegninger.

1. Bekendtgørelsens krav til gruppestørrelser, samt til arealer af indhusningsfaciliteter, læskure og indhegninger fremgår af følgende oversigtsskemaer for henholdsvis strudse, emuer og nanduer.

Oversigt - krav til areal og gruppestørrelse for strudse, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle

Alder

Højeste antal dyr pr. gruppe

Indhusningsfacilitet eller læskur

Indhegning

   

mindste areal, m² pr. dyr

mindste areal total, indhusningsfacilitet eller læskur, i m²

mindste areal, m² pr. dyr

mindste areal total af indhegning, i m²

4 dage og derover men under 4 uger

40

15. maj til 15. september:

0,35/ fugl resten af året:

0,50/ fugl

10

1,0/ fugl

201)

4 uger og derover men under 8 uger

60

  • første 1-20 fugle: 1,0/ fugl
  • resterende fugle: 0,5/ fugl

20

4,5/ fugl

902) 3)

8 uger og derover men under 12 uger

60

  • første 1-20 fugle:1,5/ fugl
  • resterende fugle:0,75/ fugl

30

20/ fugl

4002) 4)

12 uger og derover men under 6 mdr.

60

  • første 1-10 fugle: 3/ fugl
  • resterende fugle: 1/ fugl

60

50/ fugl

10005)

6 mdr. og derover men under 14 mdr.

60

fra 1. maj til 15. oktober: 2,0/ fugl

øvrige del af året: første 1-20 fugle: 5,0/ fugl næste 21-60 fugle: 2,5/ fugl

100

150/ fugl

10005) 6)

14 mdr. og derover men under 24 mdr.

60

5,0/ fugl

30

300/ fugl

10006) 7)

24 mdr. og derover

højst 5 hanner

10/ fugl

  • 1 han pr. avlsgruppe: 30
  • flere hanner pr. avlsgruppe: 60
  • første 1-3 fugle: 1000/ fugl
  • resterende fugle: 700/ fugl
  • 10006) 7)

     

    Oversigt - krav til areal og gruppestørrelse for emuer, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

    Alder

    Højeste antal dyr pr. gruppe

    Indhusningsfacilitet eller læskur

    Indhegning

       

    mindste areal, m² pr. dyr

    mindste areal total, indhusningsfacilitet eller læskur, i m²

    mindste areal, m² pr. dyr

    mindste areal total af indhegning, i m²

    4 dage og derover men under 4 uger

    50

    0,2/ fugl

    5

    0,75/ fugl

    15

    4 uger og derover men under 12 uger

    60

    • første 1-10 fugle: 0,35/ fugl
    • resterende fugle: 0,3/ fugl

    10

    2,0/ fugl

    508)

    12 uger og derover men under 16 uger

    60

    • første 1-10 fugle:0,5/ fugl
    • resterende fugle:0,4/ fugl

    15

    3/ fugl

    709)

    16 uger og derover men under 6 mdr.

    60

    • første 1-10 fugle: 0,75/ fugl
    • resterende fugle: 0,50/ fugl

    20

    30/ fugl

    30010)

    6 mdr. og derover men under 16 mdr.

    60

    • første 1-10 fugle: 1,5/ fugl
    • resterende fugle: 1,0/ fugl

    20

    60/ fugl

    50011) 12)

    16 mdr. og derover

    • I ynglesæson: 1 han + 1 hun
    • Uden for ynglesæson: højst 5 hunner

    10/ fugl

    20

    250/ fugl

    50011) 12)

     

    Oversigt - krav til areal og gruppestørrelse for nanduer, jf. bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

    Alder

    Højeste antal dyr pr. gruppe

    Indhusningsfacilitet eller læskur

    Indhegning

       

    mindste areal, m² pr. dyr

    mindste areal total, indhusningsfacilitet eller læskur, i m²

    mindste areal, m² pr. dyr

    mindste areal total af indhegning, i m²

    4 dage og derover men under 4 uger

    50

    0,15/ fugl

    4

    0,5/ fugl

    12

    4 uger og derover men under 12 uger

    60

    • første 1-10 fugle: 0,3/ fugl
    • resterende fugle: 0,2/ fugl

    8

    1,0/ fugl

    4013)

    12 uger og derover men under 16 uger

    60

    • første 1-10 fugle:0,4/ fugl
    • resterende fugle:0,3/ fugl

    10

    2,0/ fugl

    6014)

    16 uger og derover men under 6 mdr.

    60

    • første 1-10 fugle: 0,5/ fugl
    • resterende fugle: 0,3/ fugl

    15

    25/ fugl

    22515)

    6 mdr. og derover men under 16 mdr.

    60

    • første 1-10 fugle: 1,0/ fugl
    • resterende fugle: 0,7/ fugl

    15

    45/ fugl

    37516) 17)

    16 mdr. og derover

    højst 5 hanner

    7,5/ fugl

    20

    200/ fugl

    40016) 17)

     

    2. Af § 4, jf. bilag 4, nr. 1, d, i bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle fremgår det, at gulve i indhusningsfaciliteter til strudsefugle over 4 uger skal være dækket med halm, sand eller lignende. Bestemmelsen medfører, at strudsefugle over 4 uger ikke må holdes direkte på spaltegulve, betongulve eller lignende fast overflade, idet gulvenes overflade skal være dækket af et egnet materiale i tilstrækkelig mængde til at sikre et blødt, absorberende underlag, der samtidig er tørt og løst.

    3. Indhusningsfaciliteter til strudsefugle skal holdes forsvarligt rene, og indhegninger skal dagligt gennemgås for defekter. Gødning, foderrester og lignende skal fjernes regelmæssigt. Både indhusningsfaciliteter og indhegninger skal holdes fri for fremmedlegemer, der kunne skade dyrene, hvis de spiste dem.

    4. Loftshøjden i indhusningsfaciliteter til strudsefugle skal afpasses efter fuglenes størrelse. For strudsefugle over 14 måneder bør følgende retningslinjer for lofts-højde iagttages:

    Strudse:

    Min. 3,0 meter

    Emuer

    Min. 2,5 meter

    Nanduer:

    Min. 2,3 meter

     

    For dørhøjde bør følgende retningslinjer iagttages for strudsefugle over 14 måneder:

    Strudse:

    Min. 2,2 meter

    Emuer:

    Min. 1,8 meter

    Nanduer:

    Min. 1,6 meter

     

    5. I drivhuslignende indhusningsfaciliteter eller overdækkede udendørsarealer, hvor der er risiko for meget høje temperaturer i solrige perioder, skal temperaturen i indhusningsfaciliteten eller det overdækkede areal være under regelmæssig overvågning, såfremt strudsefuglene ikke har fri adgang til udendørsarealer, der ikke er overdækkede. Sådanne indhusningsfaciliteter kan eventuelt være kalkede i særligt solrige perioder.

    6. Indhusningsfaciliteter, eller dele af disse, skal om nødvendigt kunne opvarmes, og i tilfælde af våd fjerdragt skal temperaturen være tilstrækkelig til, at tørring af fjerdragten kan finde sted inden for få timer.

    7. Indhusningsfaciliteter bør forsynes med en dør eller lignende, der giver mulighed for, at personer, der befinder sig i indhusningsfaciliteten, kan komme ud af en anden dør, end den, som fuglene benytter, således at man undgår at blive spærret inde af en aggressiv fugl.

    8. I perioder med frost og sne, hvor fugle på grund af vejret har været holdt indelukket, vil fuglene ofte være meget ivrige og løbe hurtigt, når de slippes ud. Det skal i sådanne tilfælde i særlig grad sikres, at underlaget i indhegningen ikke er glat, for at undgå, at fuglene falder og kommer til skade.

    9. Hegn til strudsefugle under seks måneder bør have mindst følgende højde:

    Kyllinger op til 3 måneder:

    1,0 m.

    Kyllinger fra 3 til 6 måneder:

    1,5 m.

     

    10. Fælleshegn mellem grupper af voksne avlsdyr skal kunne modvirke direkte kontakt og kamp mellem forskellige avlsgrupper. Dette kan f.eks. opnås ved, at hegnet udføres som dobbelthegn, skyggehegn eller lignende.

    11. Hegn kan med forskellige former for blikfang gøres klart synlige for fuglene, f. eks. med en farvet træliste eller et bredt, farvet bændel.

    12. I henhold til bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle skal hegn, der støder op til offentlig vej, udføres som dobbelthegn. Ved offentlig vej forstås veje, gader og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, herunder private veje, der tjener som færdselsareal for andre end de personer, der er tilknyttet den ejendom, hvorpå vejen er beliggende. Yderhegnets højde og øvrige udformning skal klart markere, at uvedkommende ikke må passere det yderste hegn.

    13. Anlæggets yderhegn, og hegn mellem grupper af kønsmodne fugle, skal monteres på indersiden af hegnspælene. Hegnet kan dog monteres på ydersiden af hjørnestolperne.

    IV. Fodring.

    1. Strudsefugle skal tilbydes en velafbalanceret kost. De skal tillige tilbydes grus eller småsten i en mængde, der er tilstrækkelig til at opretholde en normal fordøjelse, og med bestanddele af en passende størrelse. Grus og småsten må ikke blandes i foderet, men skal spredes ud over det tilgængelige areal. Foderet skal suppleres med mineraltilskud i nødvendigt omfang. Pludselige foderskift skal undgås, for ikke at kompromittere fuglenes fordøjelse.

    2. Voksne strudsefugle skal have adgang til græsningsarealer med kort, bladrigt græs, lucerne eller lignende. I perioder, hvor mulighed for græsning ikke er til stede, skal de tilbydes en tilstrækkelig mængde grovfoder, med bestanddele af en passende størrelse, jf. skema nedenfor.

    3. Drikkevand til strudsefugle i alle aldre skal være tempereret, og bør til strudsefugle over 6 måneder have en temperatur på ca. 15øC. Det skal i alle tilfælde sikres, at fuglene altid har adgang til drikkevand, og at vandet i perioder med frostvejr aldrig fryser til. Når vandet opvarmes, er det især vigtigt, at drikkevandsbeholdere rengøres ofte og omhyggeligt for at undgå fremvækst af smitstoffer i drikkevandet.

    Anbefalet størrelse af enkeltbestanddele i grovfoder.

     

    Strudsefuglens højde

    Størrelse af foder

    < 30 cm

    5 - 10 mm

    30 - 45cm

    10 - 15 mm

    45 - 60 cm

    15 - 20 mm

    60 - 75 cm

    20 - 25 mm

    75 cm - 1 m

    25 - 30 mm

    1 - 1,5 m

    30 - 35 mm

    > 1,5 m

    35 - 50 mm

     

    V. Yderligere retningslinjer for kyllingeopdræt.

    1. Kyllinger af strudsefugle bør tilses regelmæssigt over hele dagen (12 timer), i de resterende 12 af døgnets timer bør kyllingerne have mulighed for uforstyrret hvile. Såfremt de holdes i grupper uden en voksen fugl, skal den, der passer dem, ved tilsynet opmuntre dem til at bevæge sig og æde. Det skal altid sikres, at kyllingerne går indendørs i dårligt vejr. Kyllinger over 3-dages alderen skal under normale vejrforhold opmuntres til udendørs motion mindst 4 gange dagligt, men må ikke have adgang til vandbade før de er store nok til at kunne anvende dem uden at drukne.

    2. Indhusningsfaciliteter til kyllinger skal rengøres dagligt, og gødning, foderrester og lignende skal også fjernes dagligt i udendørs indhegninger til kyllinger.

    3. Strøelse introduceres med omhu og først efter, at kyllingerne har lært at æde og kan skelne foder og strøelse. Der skal endvidere tages forholdsregeler for at hindre, at kyllingerne af kedsomhed æder strøelse af en art eller i en mængde, der indebærer risiko for fordøjelsesforstyrrelser, især forstoppelse.

    4. Indtil kyllingerne er ca. 3 måneder gamle, skal der specielt drages omsorg for, at de æder mindst 4 gange dagligt. Kyllingerne skal tilbydes kraftfoder og grovfoder. Fiberrigt grovfoder bør ikke gives til kyllinger under 4 måneders alderen, mens derimod finthakket grønt, findelte gulerødder og lignende er godt supplementsfoder. Gamle foderrester skal altid fjernes, før der tildeles nyt foder. Fra 5-dages alderen skal kyllingerne tilbydes grus eller småsten i små mængder, der gradvis øges med alderen. Mineraltilskud og andre former for tilskudsfoder skal gives i nødvendigt omfang.

    5. For kyllinger under 3 måneder gælder som hovedregel, at de, ligesom strudsefugle over 3 måneder, altid skal have adgang til frisk drikkevand. I tilfælde, hvor kyllingerne indtager så store mængder vand, at det kompromitterer deres fordøjelse, kan vandtildelingen dog rationeres, men den ansvarlige for kyllingeopdrættet skal i så fald nøje påse, at kyllingerne i døgnets løb tildeles tilstrækkelige mængder vand med passende intervaller.

    Til kyllinger under 3 måneder skal drikkevandet være tempereret (15ø - 18ø). Til kyllinger fra 3 til 6 måneder bør drikkevandet være tempereret. Drikkevandsbeholdere skal rengøres ofte og omhyggeligt for at undgå uønsket fremvækst af smitstoffer.

    VI. Indfangning og flytning af strudsefugle.

    1. Strudsefugle skal indfanges og flyttes med varsomhed, og dyrene må ikke tildeles slag, spark eller lignende. Indfangning kan med fordel finde sted tidligt om morgenen, hvor fuglene endnu er i ro. Indfangning kan med fordel foregå i dæmpet belysning. Til strudse og nanduer, men ikke til emuer, kan der i forbindelse med indfangning og håndtering anvendes en hætte til beroligelse af fuglene. Hætten skal dog fjernes under eventuel transport, jf. afsnit VII om transport.

    2. En strudsefugl må ikke gribes eller holdes fast i benene, i fjerene eller i en enkelt vinge. Når strudsefugle håndteres ved greb nær halsbasis, er det vigtigt at sikre sig, at man på ingen måde hæmmer vejrtrækningen ved klemning af luftrøret.

    3. Mindre kyllinger løftes ved at placere en hånd under bugen således at benene hænger frit ned. Større fugle fikseres med et greb om brystet eller ved halsbasis, idet man står over skrævs, med benene placeret bag fuglens vinger.

    4. Ved fiksering af voksne strudsefugle med fårehyrdekrog, skal krogen placeres lige under fuglens hoved, hvorefter hovedet kan føres ned til niveau med ryglinjen, og ikke under halsbasis, således at fuglen hindres i at sparke fremad. Fuglen kan eventuelt dirigeres op i en fangfold eller lignende ved at styre den ved halen eller begge vinger, idet man nærmer sig bagfra.

    5. Emuer kan fikseres ved, at man stiller sig ved siden af fuglen og presser gumpen mod låret, samtidig med at fuglen gribes om brystet. Emuer er ofte mindre stressede hvis indfangning og fiksering finder sted i indhegningen fremfor i indhusningsfaciliteten.

    6. I anlæg til strudse og nanduer bør der forefindes en fangboks eller lignende indretning til fiksering og håndtering af strudsefugle.

    Fangbokse kan f.eks. udfærdiges på følgende måde (de anførte mål gælder strudse, og skal justeres, hvis boksen skal anvendes til andre strudsefuglearter):

    Fangboksen kan konstrueres af træ eller metal. Uanset materialets art, skal alle overflader være glatte og boksen skal i øvrigt konstrueres således, at den ikke kan skade dyrene.

    Typisk kan anvendes en fangboks, der er V-formet (set ovenfra), med en forreste åbning på ca. 45 cm, en bagerste åbning på ca. 80 cm, sidelængder på ca. 180 cm, samt sidehøjder på ca. 120 cm. Det er vigtigt, at der er luft foran den forreste åbning, således at den fikserede fugl ikke skades ved fremadrettede spark mod et fast materiale.

    Siderne bør slutte helt tæt til underlaget, så det undgås, at fuglen får benene i klemme mellem sidevæg og underlag. Det kan være en fordel, hvis siderne kan hængsles af, idet fuglen så kan inspiceres fra siden.

    En ca. 10 cm bred rem bag fuglenes ben og et lodret anbragt glat bræt, på tværs oven på sidevæggene foran fuglen, hindrer bevægelser bagud eller fremad. For at hindre flugt ud over sidevæggene, kan der anbringes 2 bøjler inden for og parallelt med sidevæggene, i en højde af ca. 135 cm. Fastgørelsen af bøjlerne bagtil bør være justerbar i højden, da den optimale højde afhænger af fuglens størrelse. Bøjlerne kan f.eks. fremstilles af galvaniserede jernrør.

    Fangboksens underlag bør være cement eller lignende hårdt materiale, der ikke ødelægges ved det fikserede dyrs skraben.

    Når fuglen er fikseret i fangboksen, skal den kunne støtte på begge sine ben; hvis fuglen ikke kan føle underlaget, vil den blive mere utryg og sparke.

    Det kan eventuelt være nyttigt at fremstille en mobil fangboks, da det kan være nemmere at flytte fangboksen end fuglene. En mulighed herfor er at forsyne boksen med hjul, der kan låses fast, når boksen er placeret det ønskede sted.

    VII. Transport.

    1. Ved på- og aflæsning af strudsefugle, er det ofte - især når læsningen sker ved brug af en rampe - nemmere at få fuglene til at bevæge sig baglæns, idet én person på hver side af fuglen styrer den, således at den kan bakke op i eller ned fra transportvognen. Der kan eventuelt anvendes hætte til strudse og nanduer i forbindelse med af- og pålæsningen, men hætten skal fjernes under selve transporten.

    2. Ved transport af strudsefugle skal man især være opmærksom på, at fuglene producerer meget varme og derfor stiller særlige krav til rumfanget og til en effektiv ventilation, således at temperatur og relativ luftfugtighed holdes på et tilstrækkeligt lavt niveau.

    Endvidere har fuglene i forhold til andre dyr svært ved at holde balancen, kørslen skal derfor være særdeles hensynsfuld, især ved igangsætning, opbremsning og sving. Polstring af side- og skillevægge kan nedsætte risikoen for trykskader.

    Som underlag kan der ved transport af ungfugle og voksne fugle anvendes et 15-20 cm. lag fastpresset halm, eventuelt overdækket af fast udspændt sækkelærred, eller der kan anvendes et ca. 10 cm. tykt lag spåner.

    Skillevægge skal være af et solidt materiale, skillevægge af rør kan ikke anbefales. Ved langvarige transporter af fugle, der transporteres enkeltvis, kan skillevægge af brædder med vandretgående spalteåbninger være hensigtsmæssige, da de tillader fuglene at se hinanden, også når de sidder ned. Fuglene må ikke kunne få hoved eller ben igennem åbningerne, og de nederste 80 cm af skillerummet bør være uden åbninger. For at undgå skader på fuglenes ben bør skillevægge gå helt ned til gulvet, evt. åbning mellem skillevæggen og gulvet bør afdækkes med en kraftig gummilap.

    Daggamle kyllinger transporteres bedst i grupper i kasser, der fores med f.eks. papiruld eller snittet halm.

    3. Ved transport af strudsefugle kan der gives følgende retningslinjer for minimumsareal pr. fugl under transporten:

    Daggamle kyllinger:

    0,055 m²

    Kyllinger på 1 md.:

    0,10 m²

    Kyllinger på 1-2 mdr.:

    0,20-0,25 m²

    Kyllinger på 4 mdr.:

    0,40 m²

    Ungfugle på 1 år:

    0,55 m²

    Voksne fugle, små:

    0,60 m²

    Voksne fugle, store:

    0,75 m²

     

    VIII. Slagtning.

    Transport af strudsefugle til slagtning bør være så kortvarig som muligt, og må ikke vare mere end 6 timer.

    Ifølge gældende bestemmelser skal fuglene indleveres levende til slagtning på et godkendt/autoriseret slagteri, men der kan i enkelttilfælde søges dispensation i Veterinær- og Fødevaredirektoratet for dette krav.

    Dispensation skal søges i hvert enkelt tilfælde, hvor strudsefugle ønskes aflivet på bedriften med henblik på slagtemæssig behandling og videreformidling af kødet. Dispensationen meddeles i givet fald på en række særlige betingelser.

    Ifølge om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner gælder det, at på ejendomme, hvor der holdes opdrættet vildt (herunder strudsefugle), kan ejendommens ejer eller bruger, jf. kødlovens § 3, stk. 1, foretage slagtning til eget forbrug. Dette gælder dog ikke for offentlige og private storkøkkener, herunder hospitaler, forsørgelsesanstalter, kostskoler, pensionater, hoteller og restauranter, og for slagtere, fabrikanter af kødvarer samt forhandlere af kød, slagteaffald og kødvarer. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1001.

    Opmærksomheden henledes på, at i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, må slagtning eller aflivning af strudsefugle uden for slagterier kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.

    Veterinærdirektoratets vejledende retningslinjer for hold af strudsefugle nr. 192 af 19. november 1996 ophæves samtidig hermed.

    Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den 16. april 1998

    Birte Broberg

    /Susanne K. Larsen

    1) Der skal være et overdækket udendørsareal svarende til 1,0 m² pr. fugl

    2) Der skal være et overdækket udendørsareal svarende til 1,5 m² pr. fugl

    3) Én af sidelængderne skal være på mindst 10 meter

    4) Én af sidelængderne skal være på mindst 20 meter

    5) Én af sidelængderne skal være på mindst 50 meter

    6) Den korteste side må ikke være under 10 meter

    7) Én af sidelængderne skal være på mindst 100 meter

    8) Én af sidelængderne skal være på mindst 5 meter

    9) Én af sidelængderne skal være på mindst 12 meter

    10) Én af sidelængderne skal være på mindst 30 meter

    11) Én af sidelængderne skal være på mindst 40 meter

    12) Den korteste side må ikke være under 10 meter

    13) Én af sidelængderne skal være på mindst 4 meter

    14) Én af sidelængderne skal være på mindst 8 meter

    15) Én af sidelængderne skal være på mindst 25 meter

    16) Én af sidelængderne skal være på mindst 30 meter

    17) Den korteste side må ikke være under 10 meter