Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ligsyn og begravelse m.v. ved dødsfald til søs

(Ligsynsbekendtgørelsen)


I medfør af § 19 i lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion

og transplantation m.v. og § 73, stk. 1, i sømandsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 1989, og efter forhandling med

justitsministeren fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved dødsfald om bord i dansk skib på søen eller i fremmed havn.

Stk. 2. Sker dødsfald på skib i dansk havn eller inden for 24 timer før anløb af dansk havn, finder bestemmelserne i lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. anvendelse i stedet for §§ 2-6.

Omsorg for lig

§ 2. En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn, indtil skibsføreren og øverste styrmand i forening eller en læge har iagttaget dødstegn. Før ligsyn er afsluttet, og dødserklæring er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste, begraves, brændes eller føres i kapel.

Ligsyn

§ 3. Ligsyn foretages til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsyn skal dødstegn iagttages, og dødsmåde og -årsag så vidt muligt fastslås.

Stk. 2. Ligsynet foretages af skibsføreren og øverste styrmand i forening. I tilfælde, hvor en læge kan komme til stede, foretages ligsynet af lægen.

Indberetnig til politiet

§ 4. Ved dødsfald skal der straks afgives indberetning herom til politidirektøren i København. Politiet tager efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet stilling til, hvorvidt der kan udstedes dødserklæring, eller om der skal iværksættes retslægeligt ligsyn og eventuelt foretages retslægelig obduktion.

Stk. 2. Indberetningen skal så vidt muligt indeholde de i § 6, stk. 2, nr. 1-5 nævnte oplysninger.

Retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion

§ 5. §§ 5, 6, 9, 10 og 11 om retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion i lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Politiet træffer efter samråd med Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet bestemmelse om, hvor det retslægelige ligsyn og den retslægelige obduktion i givet fald skal finde sted.

Dødserklæring

§ 6. Når politiet efter § 4, stk. 1, har givet meddelelse om, at der ikke skal iværksættes retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, udsteder den eller de personer, der efter § 3, stk. 2, har foretaget ligsynet, en dødserklæring.

Stk. 2. Erklæringen skal dateres og underskrives af den eller dem, der har foretaget ligsynet, samt indeholde oplysning om:

  • 1) Afdødes fulde navn, personnummer (fødselsdata), erhverv og bopæl.
  • 2) Døds- og findested, døds- og findedato.
  • 3) Dødstegn.
  • 4) Dødsårsag.
  • 5) Dødsmåden.
  • 6) Politiets meddelelse om, at dødserklæring kan udstedes.

Stk. 3. Erklæringen sendes til Retspatologisk Institut ved Københavns Universitet. En erklæring indeholdende oplysninger som nævnt i stk. 2, nr. 1-3 og 6, udleveres til den, der sørger for afdødes begravelse.

Underretning om og anmeldelse af dødsfald

§ 7. Dør en søfarende, skal skibsføreren underrette afdødes nærmeste pårørende. Indtræffer dødsfaldet i udlandet, skal tillige nærmeste danske udenrigsrepræsentation underrettes. Om skibsførerens anmeldelsespligt med hensyn til dødsfald under skibets anløb af dansk havn gælder § 2, stk. 4, i lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald.

Begravelse og ligbrænding

§ 8. Skibsføreren skal ledsage den i § 7 nævnte underretning med en opfordring til de pårørende om snarest muligt at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Stk. 2. Ønsker de pårørende at sørge for afdødes begravelse eller ligbrænding, skal skibsføreren træffe de nødvendige foranstaltninger vedrørende ligets bevaring m.v. I andre tilfælde skal skibsføreren sørge for, at begravelsen eller ligbrændingen finder sted på sømmelig måde og så vidt muligt i overensstemmelse med afdødes ønske og trosbekendelse eller under iagttagelse af det religiøse ceremoniel eller andre højtidelige former, som normalt følges i afdødes hjemland.

Stk. 3. Er afdøde ikke søfarende, men en person, der følger med skibet, sørger de pårørende for afdødes begravelse eller ligbrænding.

Stk. 4. Finder dødsfaldet sted, mens skibet er i søen, og kan skibets ankomst til havn eller plads, hvor begravelse eller ligbrænding kan finde sted, ikke afventes af hensyn til klimatiske, sundhedsmæssige eller andre påtrængende årsager, skal skibsføreren uanset bestemmelserne i stk. 1-3 drage omsorg for, at liget sænkes i havet under iagttagelse af de former og ceremonier, der almindeligvis følges inden for handelsflåden. Inden beslutning herom træffes, skal skibsføreren så vidt muligt indhente samtykke fra afdødes nærmeste pårørende. Tilhørte afdøde den danske folkekirke, bør skibsføreren så vidt muligt følge de anvisninger, der indeholdes i »Vejledning for kirkelig betjening ombord«.

§ 9. Sker ligbrænding ved skibsførerens foranstaltning, skal skibsføreren sørge for askens hjemsendelse. Anmodning om bistand til iværksættelse af hjemsendelsen kan rettes til en dansk udenrigsrepræsentation.

Afdødes ejendele

§ 10. Skibsføreren skal snarest muligt efter dødsfaldet udfærdige en fortegnelse over, hvad den afdøde har efterladt om bord. Fortegnelsens rigtighed skal bekræftes af 2 personer. Skibsføreren skal sørge for, at fortegnelsen tillige med afdødes ejendele og hyremidler sendes til vedkommende danske skifteret eller nærmeste danske udenrigsrepræsentation.

Ikrafttræden

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 13-18 i bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 450 af 21. juni 1988.

Industriministeriet, den 10. december 1990

Anne Birgitte Lundholt

/ E. Vestergaard

Officielle noter

Ingen