Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om mærkning af levnedsmidler1)

 

I medfør af §§ 8, 24, 25, 43, 44 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni l973 om levnedsmidler m.m., som senest ændret ved lov nr. 407 af 22. maj 1996, samt § 1 i lov nr. 343 af 25. maj 1990 om administration af De Europæiske Fællesskabers retsakter om levnedsmidler m.m. fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning af levnedsmidler bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber.

    Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse kan dog fraviges, såfremt et levnedsmiddel bestemt til salg inden for De Europæiske Fællesskaber er mærket i overensstemmelse med de regler, der gælder i bestemmelseslandet.

    Stk. 3. Levnedsmidler bestemt til eksport til lande uden for Fællesskabet er ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter de levnedsmidler, der reguleres af følgende love:

1) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

2) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød.

3) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v.

4) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

    Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer.

    Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke mærkning af fisk og fiskevarer, som reguleres af bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 1994 om mærkning af fisk og fiskevarer med senere ændringer.

    Stk. 4. Bekendtgørelsens kapitel 4-8 gælder ikke for levnedsmidler, der er omfattet af følgende bekendtgørelser m.v.:

1) Bkg. nr. 27 af 20. januar l977 om visse former for sukker.

2) Bkg. nr. 343 af 4. juli l978 om honning.

3) Bkg. nr. 54 af 27. januar l987 om kakao, chokolade- og vekaovarer.

4) EF's forordninger om vin.

    Stk. 5. Ud over mærkningsreglerne i denne bekendtgørelse kan der være fastsat supplerende eller erstattende regler i anden lovgivning.

§ 3. Denne bekendtgørelse omfatter mærkning af

1) levnedsmidler med oplysning om, hvilket levnedsmiddelparti de tilhører (identifikations-/ lotmærkning), og

2) færdigpakkede levnedsmidler bestemt til salg til forbrugerne, herunder cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lign.

§ 4. Ved et levnedsmiddelparti forstås i denne bekendtgørelse en række salgsenheder, der er fremstillet, tilvirket eller emballeret under praktisk taget ens omstændigheder.

§ 5. Ved færdigpakkede levnedsmidler forstås i denne bekendtgørelse levnedsmidler, som før og uden direkte sammenhæng med salg er indesluttet i detailemballage, der er bestemt til først at brydes af forbrugerne, herunder cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lign.

§ 6. Ved ingrediens forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Såfremt en ingrediens i et levnedsmiddel selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i det pågældende levnedsmiddel, jf. dog § 2, stk. 2.

    Stk. 2. Som ingredienser betragtes ikke

1) bestanddele i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i en mængde, der ikke overstiger den oprindelige, og

2) stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bæremiddel for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.

§ 7. Ved datoen for et levnedsmiddels holdbarhed forstås i denne bekendtgørelse den dato, til og med hvilken levnedsmidlet bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 8. Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være

1) let læselig,

2) klart synlig og

3) uudslettelig.

    Stk. 2. Mærkning i henhold til kapitel 4-8 skal endvidere være

1) anført på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, og

2) anført på et iøjnefaldende sted.

    Stk. 3. Oplysninger om varebetegnelse, alkoholindhold, nettoindhold og holdbarhedsdato skal være anført i samme synsfelt.

§ 9. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på emballagen, og for så vidt angår færdigpakkede levnedsmidler på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket.

    Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt på ikke-færdigpakkede levnedsmidler at anbringe de oplysninger, som er nævnt i kapitel 3, skal disse anbringes i de ledsagende handelsdokumenter.

    Stk. 3. Ligeledes er det tilstrækkeligt at anføre de mærkningsoplysninger, som er nævnt i kapitel 4-8 i de relevante handelsdokumenter, når

1) et færdigpakket levnedsmiddel bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet og salget ikke sker til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende eller

2) et færdigpakket levnedsmiddel er bestemt til levering til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lignende, hvor det skal tilberedes, bearbejdes, deles eller snittes.

    Stk. 4. Hvis mærkningsoplysningerne angives som nævnt i stk. 3, skal

1) handelsdokumenterne enten ledsage de pågældende levnedsmidler eller være fremsendt før leveringen eller samtidig med denne og

2) oplysningerne om fabrikantnavn, varebetegnelse, holdbarhedsdato og evt. opbevaringsforskrift anføres på den yderste emballage, i hvilken levnedsmidlerne præsenteres ved markedsføringen.

Kapitel 3

Identifikationsmærkning

§ 10. Levnedsmidler skal være mærket med oplysninger om, hvilket levnedsmiddelparti de tilhører.

    Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på

1) landbrugsprodukter, der fra bedriftens område

a) sælges eller leveres til oplagrings-, påfyldnings- eller emballeringssteder,

b) transporteres til producentorganisationer eller

c) afhentes med henblik på at indgå i en tilberednings- eller forarbejdningsproces,

2) ikke-færdigpakkede levnedsmidler i detailforretninger,

3) levnedsmidler i emballager og beholdere, hvis største overflade er mindre end 10 cm2,

4) levnedsmidler, som er mærket med dato for mindste holdbarhed eller sidste anvendelsesdato, såfremt denne dato er anført ukodet og mindst omfatter dag og måned i nævnte rækkefølge, og

5) konsumis i individuelle portioner, såfremt oplysningen gives på gruppeemballagen.

§ 11. Den, der fremstiller, tilvirker eller emballerer et levnedsmiddel, eller den forhandler inden for De Europæiske Fællesskaber, der først sælger det, foretager afgrænsningen af levnedsmiddelpartiet og mærkningen i henhold til § 10, stk. 1.

§ 12. Oplysningerne skal indledes med bogstavet »L«.

    Stk. 2. Kravet i stk. 1 bortfalder, hvis oplysningerne klart adskiller sig fra de øvrige mærkningsoplysninger.

Kapitel 4

Bestemmelser for færdigpakkede levnedsmidler

§ 13. Færdigpakkede levnedsmidler skal mærkes med følgende oplysninger:

1) Identifikationsmærkning, jf. kapitel 3,

2) fabrikantnavn m.v. og oprindelsessted, jf. kapitel 5,

3) varebetegnelse og sammensætning, jf. kapitel 6,

4) nettoindhold, jf. kapitel 7, og

5) holdbarhedsangivelser samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jf. kapitel 8.

    Stk. 2. Det er tilstrækkeligt at anføre oplysning om varebetegnelse, nettoindhold og holdbarhed for

1) færdigpakkede levnedsmidler, hvis største overflade er mindre end 10 cm2, og

2) glasflasker beregnet til genbrug, som har en uudslettelig mærkning og derfor hverken er forsynet med etiket, halsetiket eller krave.

    Stk. 3. § 8, stk. 3, finder ikke anvendelse i de tilfælde, som er nævnt i stk. 2.

Kapitel 5

Fabrikantnavn m.v. og oprindelsessted

§ 14. Mærkningen skal indeholde oplysning om navn eller firmanavn og adresse på én af følgende:

1) Fabrikanten,

2) pakkevirksomheden eller

3) en forhandler, der er etableret inden for De Europæiske Fællesskaber.

§ 15. Mærkningen skal indeholde oplysning om levnedsmidlets oprindelsessted, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren.

Kapitel 6

Varebetegnelse og sammensætning

§ 16. Levnedsmidler skal være forsynet med en varebetegnelse.

    Stk. 2. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som i EF-retsakter er fastsat for levnedsmidlet. I mangel af EF-bestemmelser er et levnedsmiddels varebetegnelse den betegnelse, der er fastsat i lovgivningen. Fastsætter lovgivningen ikke en betegnelse, benyttes den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for levnedsmidlet i den medlemsstat, hvor levnedsmidlet afsættes (afsætningsstaten). Findes der ikke en almindeligt kendt betegnelse, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere levnedsmidlet.

    Stk. 3. Det er ligeledes tilladt at anvende den varebetegnelse, hvorunder varen lovligt fremstilles og afsættes i den medlemsstat, hvor levnedsmidlet produceres (producentstaten). Hvis denne betegnelse ikke er tilstrækkelig til, at forbrugeren kan gøre sig bekendt med levnedsmidlets egentlige art og skelne det fra andre levnedsmidler, som det kan forveksles med, skal varebetegnelsen dog suppleres med yderligere beskrivende oplysninger, der anføres i tilknytning til varebetegnelsen.

    Stk. 4. Producentstatens varebetegnelse kan dog undtagelsesvis ikke anvendes i afsætningsstaten, hvis det pågældende levnedsmiddel med hensyn til sammensætning eller fremstilling adskiller sig så meget fra det levnedsmiddel, der er kendt under denne betegnelse i afsætningsstaten, at beskrivende oplysninger i følge stk. 3 ikke sikrer korrekt oplysning af forbrugeren.

    Stk. 5. Et fabrikationsmærke, varemærke eller fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen.

§ 17. Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandling, som levnedsmidlet har været underkastet (f.eks. i pulverform, frysetørret, dybfrosset, koncentreret, røget), såfremt en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen.

§ 18. Et levnedsmiddel skal i en ingrediensliste mærkes med oplysning om samtlige ingredienser, som indgår i levnedsmidlet på fremstillingstidspunktet, jf. dog § 20.

    Stk. 2. Der stilles følgende krav til ingredienslisten:

1) oplysningerne skal indledes med en angivelse, hvori ordet »ingredienser« indgår,

2) de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, og

3) ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 og 17.

    Stk. 3. Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Såfremt mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 vægtprocent af færdigvaren, kan angivelse af indholdet af tilsat vand udelades.

§ 19. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, nr. 2, kan fraviges for følgende ingredienser:

1) Ingredienser, som anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.

2) Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de findes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.

3) Ingredienserne i frugt- eller grøntsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grøntsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen »i variabelt mængdeforhold«.

4) Ingredienserne i krydderi- og krydderurtblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at ingredienslisten ledsages af oplysningen »i variabelt mængdeforhold«.

    Stk. 2. Bestemmelsen i § 18, stk. 2, nr. 3, kan fraviges, for så vidt angår ingredienser, der henhører under én af de i bilag 1 nævnte kategorier. Den i bilag 1 nævnte kategori, stivelse, skal suppleres med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten.

§ 20. Der kræves ingen ingrediensangivelse for følgende levnedsmidler:

1) Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.

2) Vand, hvortil der alene er tilsat kulsyre, og hvor tilsætningen af kulsyre fremgår af varebetegnelsen.

3) Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncenteret eller tørret ingrediens.

4) Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.

5) Eddike fremstillet ved gæring, såfremt den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens.

6) Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, såfremt der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen, og det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost.

7) Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.

8) Varer, der består af en enkelt ingrediens, såfremt varebetegnelsen er identisk med ingrediensbetegnelsen eller ingrediensens art klart kan udledes af varebetegnelsen.

9) Levnedsmidler, der både fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg i samme detailforretning.

§ 21. En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet, såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de komponenter, der indgår i den sammensatte ingrediens.

    Stk. 2 Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående komponenter kan dog udelades, når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 procent af færdigvaren, eller når den sammensatte ingrediens er et levnedsmiddel, for hvilket der ikke kræves en ingrediensangivelse.

§ 22. Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser skal angives, hvis den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser

1) indgår i varebetegnelsen eller sædvanligvis af forbrugeren forbindes med varebetegnelsen eller

2) fremhæves i mærkningen ved ord, billeder eller anden grafisk fremstilling eller

3) er væsentlig for at karakterisere et levnedsmiddel og adskille det fra varer, som det ellers kan forveksles med på grund af sin varebetegnelse eller sit udseende.

    Stk. 2. Mængden angives ved den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Denne angivelse anføres enten i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhed af denne eller i forbindelse med den pågældende ingrediens.

§ 23. § 22 finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en ingrediens eller kategori af ingredienser

1) hvis mængde i forvejen skal angives i medfør af fællesskabsbestemmelser eller

2) hvis bestemte mængde er fastlagt i specifikke fællesskabsbestemmelser, uden at mængden skal angives i mærkningen eller

3) hvis drænede nettovægt er angivet i overensstemmelse med § 25 eller

4) der anvendes i små mængder til aromatisering eller

5) i frugt- og grøntsagsblandinger, hvor ingen frugt eller grøntsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel eller

6) i krydderi- og krydderurtblandinger, hvor ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel, eller

7) som, selv om den figurerer i varebetegnelsen, ikke vil være afgørende for forbrugerens valg, fordi variationen i mængde ikke er så væsentlig, at den kendetegner levnedsmidlet eller adskiller det fra lignende levnedsmidler.

§ 24. Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol, skal være mærket med oplysning om det virkelige alkoholindhold.

    Stk. 2. Tallet for alkoholindholdet skal angives med højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet »% vol«. Udtrykket »alkohol«, eventuelt forkortet til »alk.«, kan sættes foran.

    Stk. 3. Alkoholbestemmelse og tilladte tolerancer fremgår af bilag 2.

Kapitel 7

Nettoindhold

§ 25. Levnedsmidler skal være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette skal angives i nettovolumen for flydende varer og i nettovægt for andre varer angivet efter det metriske system.

    Stk. 2. Såfremt et levnedsmiddel i fast form findes i lage, skal levnedsmidlets drænede nettovægt tillige angives. Dette gælder dog kun, såfremt lagen er uvæsentlig i forhold til varens hovedbestanddele og derfor ikke er afgørende for købet.

    Stk. 3. Ved lage forstås i denne bestemmelse vand, eddike, vandige opløsninger af salt, sukker eller andre stoffer samt frugt- eller grøntsagssafter, for så vidt angår frugt eller grøntsager.

    Stk. 4. Begrebet lage omfatter ligeledes de ovenfor nævnte stoffer i frossen og dybfrossen stand og blandinger heraf.

§ 26. Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives netto-indholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst én angivelse af nettoindholdet i en enkeltpakning er klart synlig udefra.

    Stk. 2. Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

§ 27. Angivelse af nettoindhold kan undlades i følgende tilfælde:

1) For levnedsmidler, hvor der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis.

2) For levnedsmidler, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter.

3) For sukkervarer hvis nettoindholdet er under 50 g.

Kapitel 8

Holdbarhedsdato samt særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter

§ 28. Datoen for levnedsmidlers holdbarhed skal angives ved

1) »mindst holdbar til «, såfremt datoen indeholder en angivelse af dagen,

2) »mindst holdbar til og med « i andre tilfælde eller

3) »sidste anvendelsesdato « for levnedsmidler, som i mikrobiologisk henseende er meget letfordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed.

§ 29. Oplysningerne i § 28 ledsages af enten selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen, hvor datoen er anført.

    Stk. 2. Datoen skal omfatte en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Dog er det for levnedsmidler

1) med en holdbarhed på under 3 måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned,

2) med en holdbarhed på over 3 måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år og

3) med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

§ 30. Holdbarhedsoplysningerne skal suppleres med opbevaringsforskrifter, hvis det er nødvendigt for at sikre, at den anførte holdbarhed kan overholdes.

    Stk. 2. De levnedsmidler, som er nævnt i § 28, nr. 3, skal altid ledsages af opbevaringsforskrifter.

§ 31. Angivelse af holdbarhedsdato kan undlades for følgende levnedsmidler:

1) Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde. Denne undtagelse finder ikke anvendelse på spirende frø og lignende produkter såsom skud af bælgfrugter.

2) Bageri- eller konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt forbruges inden 24 timer efter fremstillingen.

3) Vine, hedvine, mousserende vine, aperitifvine, frugtvine og mousserende frugtvine.

4) Drikkevarer med en volumenprocent alkohol på 10 eller derover.

5) Eddike.

6) Kogsalt.

7) Sukker i fast form og konfektureprodukter.

8) Alkoholfrie læskedrikke, frugtsaft, frugtnektar og alkoholholdige drikkevarer i individuelle beholdere på mere end 5 liter, som skal leveres til cateringvirksomheder, restauranter, institutioner eller lign.

9) Tyggegummi og lignende tyggeprodukter.

10) Konsumis i individuelle portioner.

§ 32. Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, hvis en udeladelse heraf vil kunne indebære, at det pågældende levnedsmiddel ikke anvendes på rette måde.

Kapitel 9

Tilsyn og kontrol

§ 33. Tilsynet med, at reglerne i denne bekendtgørelse og afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen overholdes, påhviler kommunalbestyrelsen, der kan lade tilsynet udøve gennem vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed.

    Stk. 2. Tilsynet med produkter, som hører under den lovgivning, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2-4, påhviler den myndighed, der i henhold til denne lovgivning fører tilsyn med den pågældende levnedsmiddelvirksomhed.

§ 34. Tilsynsmyndighederne kan pålægge den, der fremstiller, importerer eller sælger varer, som er omfattet af bekendtgørelsen, at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for tilsynets eller kontrollens gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan endvidere pålægge den pågældende at afgive prøver uden vederlag samt at emballere og forsende disse efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse og afholde udgifterne herved.

§ 35. Tilsynsmyndigheden kan meddele de påbud eller forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen. Det kan herunder bestemmes, at varer, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav, skal beslaglægges eller tilintetgøres, og at virksomheden skal kalde varen tilbage fra senere omsætningsled.

§ 36. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan fastsætte nærmere retningslinier og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelse af denne bekendtgørelse, herunder prøveudtagning.

Kapitel 10

Klage og dispensation

§ 37. Tilsynsmyndighedens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet, hvis afgørelser er endelige.

    Stk. 2. For så vidt angår de levnedsmidler, der hører under de i § 2, stk. 1, nr. 2-4, nævnte love, kan tilsynsmyndighedens afgørelser påklages til Veterinær- og Fødevaredirektoratet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i henhold til regler herom i de nævnte love.

§ 38. Veterinær- og Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde, og når forholdene taler herfor, meddele dispensation fra denne bekendtgørelse. Direktoratets afgørelser er endelige.

    Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dog tillade, at Veterinær- og Fødevaredirektoratets afgørelser efter stk. 1 påklages til ministeriet, såfremt afgørelsen er af principiel karakter eller i øvrigt må anses for at være af væsentlig betydning.

Kapitel 11

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 8 og 9, § 10, stk. 1, §§ 11-19, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1 og 2, § 24, § 25, stk. 1 og 2, § 26, §§ 28-30 og § 32 i denne bekendtgørelse eller afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen.

    Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

    Stk. 3. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. august 1998.

    Stk. 2. Produkter, der mærkes efter den 14. februar 2000, skal opfylde reglerne i denne bekendtgørelse. Produkter, der er mærket inden denne dato efter de hidtil gældende regler, kan dog afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

    Stk. 3. Mærkning inden for samme synsfelt, jf. § 8, stk. 3, kan dog indtil 1. juli l999 udelades på glasflasker, som er beregnet til genbrug, og hvorpå en af de oplysninger, som er nævnt i bestemmelsen, er angivet med uudslettelig mærkning.

    Stk. 4. Følgende regler ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler.

2) § 6, stk. 1-3 og stk. 5, §§ 8 og 9 samt § 10, stk. 1-4 og stk. 6, i bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgelé m.v.

Bilag 1

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Definition

Kategoribetegnelse

Raffinerede olier, bortset fra olivenolie.

»Olie«, suppleret med

· enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/dyrisk«

· eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof.

Raffinerede fedtstoffer.

»Fedtstof«, suppleret med

· enten benævnelsen »vegetabilsk«/»plante« eller »animalsk«/dyrisk«

· eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse

Benævnelsen »hærdet« skal ledsage angivelsen af et hærdet fedtstof.

Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter.

»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter aftagende vægt.

Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer.

»Stivelse«, suppleret med en oplysning om ingrediensens specifikke vegetabilske oprindelse, hvis ingrediensen kan indeholde gluten.

Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt type fiskeart.

»Fisk«.

Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke hen viser til en bestemt type ost.

»Ost«.

Alle krydderier, der ikke overstiger 2 pct. af levnedsmidlets vægt.

»Krydderi(er)« eller »krydderiblanding«.

Alle krydderurter eller dele af krydderurter, der ikke overstiger 2 pct. af levnedsmidlets vægt.

»Krydderurt(er)« eller »blanding af krydderurter«.

Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi.

»Gummibase«.

Rasp af enhver oprindelse.

»Rasp«.

Alle kategorier af saccharose.

»Sukker«.

Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat.

»Dextrose«.

Glucosesirup og dehydreret glucosesirup.

»Glucosesirup«.

Alle mælkeproteiner (kasein, kaseinat og valle proteiner) samt blandinger heraf.

»Mælkeproteiner«.

Definition

Kategoribetegnelse

Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør.

»Kakaosmør«.

Alle kandiserede frugter, der ikke overskrider 10 pct. af levnedsmidlets vægt.

»Kandiserede frugter«.

Alle grøntsagsblandinger, som ikke overstiger 10 pct. af levnedsmidlets vægt.

»Grøntsager«.

Alle vinarter som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 822/87.

»Vin«.

Bilag 2

Alkoholbestemmelse og tolerancer

1) Alkoholindholdet bestemmes ved 20øC.

2) De tolerancer, udtrykt i absolutte værdier, som tillades ved angivelse af alkoholindholdet, er følgende:

a) Drikkevarer, som ikke er nævnt i det følgende: 0,3% vol.

b) Øl med et alkoholindhold på højst 5,5% vol og drikkevarer henhørende under position 2206.00.59 og 2206.00.89 i EU s Kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer: 0,5% vol.

c) Øl med et alkoholindhold på over 5,5% vol, drikkevarer henhørende under position 2206.00.31 og 2206.00.39 i EU s Kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), fremstillet af druer, cider, frugtvin og andre lignende gærede drikkevarer, fremstillet af andre frugter end druer, eventuelt perlende eller mousserende samt drikkevarer fremstillet af gæret honning: 1% vol.

d) Drikkevarer med indhold af udblødte frugter eller plantedele: 1,5% vol.

3) De i nr. 2 anførte tolerancer finder anvendelse under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af alkoholindholdet.

4) For så vidt angår produkter henhørende under position 22.04 i EU s Kombinerede Nomenklatur (Toldtariffen), er disses nærmere bestemmelser fastsat ved de særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for disse produkter.

 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet, den 14. august 1998

Ole Kopp Christensen

/Mette Leth-Espensen