Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger

(Kabelbekendtgørelsen)


I medfør af § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens

betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988, og

efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988

fastsættes efter samråd med Forsvarsministeriet og Trafikministeriet,

jf. herved lov nr. 54 af 15. februar 1895 om beskyttelse af søkabler

og undersøiske ledninger som ændret ved lov nr. 134 af 10. maj 1915,

lov nr. 151 af 10. maj 1967 samt lov nr. 480 af 8. november 1972:

§ 1. Skibe må ikke uden bydende nødvendighed ankre i de for søkabler og undersøiske rørledninger af enhver art (rørledninger til transport af kulbrinter m.v.) fastsatte kabel- og rørledningsfelter, som omfatter de tilhørende beskyttelseszoner, jf. § 4.

Stk. 2. Inden for beskyttelseszonerne er endvidere sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes på bunden, forbudt. Forinden pæle anbringes i havbunden i disse områder, skal der forhandles med kabel- eller rørledningsejeren eller dennes stedlige repræsentant om pælenes anbringelse.

Stk. 3. Klapning indenfor beskyttelseszoner omkring kabler og rørledninger eller i områder, hvor det klappede materiale vil kunne drive ind over kabler eller rørledninger, herunder specielt udløbs- og indsugningsbygværker, skal forinden være godkendt af kabel- eller rørledningsejeren. Godkendelsen skal fremgå af klaptilladelsen.

§ 2. I tilfælde af, at et skib i den i § 1, stk. 1, nævnte tvangssituation er ankret inden for beskyttelseszoner omkring kabler og rørledninger, skal følgende iagttages:

  • 1) Skibsføreren skal straks give underretning om ankringen til Søværnets Operative Kommando. Ankeret må ikke forsøges lettet, før tilladelse fra kabel- eller rørledningsejer er givet. Sådan tilladelse kan indhentes via Søværnets Operative Kommando, der underretter kabel- eller rørledningsejeren og myndighederne, se bilagets pkt. 3.
  • 2) Føreren skal, forinden skibet letter, så vidt muligt skaffe sig oplysning om, hvorledes ankeret står i forhold til kablerne eller rørledningerne. Letningen skal ske under iagttagelse af fornøden forsigtighed og i henhold til de i tilladelsen fastsatte vilkår; er ankeret ikke fri af kabel eller rørledning, må det ikke lettes, medmindre føreren er sikker på, at det under de givne omstændigheder, herunder vanddybden, strøm- og vindforhold, ankerets konstruktion m.v., vil kunne komme fri uden at beskadige kabel eller rørledning. Er føreren ikke sikker herpå, skal ankeret, såfremt hensynet til skibets sikkerhed tillader det, stikkes ud, efter at det er afmærket med bøje eller lignende.
  • 3) I tilfælde af brud på eller anden beskadigelse af kabel eller rørledning, eller i øvrigt når et kabel har været fisket, skal positionen, hvor dette fandt sted, bestemmes så nøjagtigt som muligt, eventuelt ved hjælp af pejlinger, og afmærkes med bøje eller lignende.
  • 4) Efter omstændighederne kan føreren efterfølgende afkræves en nærmere forklaring.

Stk. 2. Om søkabler og undersøiske ledninger, se bilaget.

§ 3. De i § 2 foreskrevne regler finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at et skib inden for beskyttelseszonerne for kabler eller rørledninger, uanset det i § 1 omhandlede forbud, har gjort brug af redskaber o.a., som kan beskadige kablerne eller rørledningerne.

§ 4. Et kabel- eller rørledningsfelt omfatter en 200 m bred beskyttelseszone langs med og på hver side af kablet eller rørledningen, således som indtegnet i søkortet, respektive båkelinien for kablet eller rørledningen, medmindre andet i det enkelte tilfælde udtrykkeligt er bekendtgjort, f.eks. i »Efterretninger for Søfarende«. Større kabel- eller rørledningsfelter vil som regel være angivet ved båkelinier for feltets yderste kabler eller rørledninger og undertiden også for båkelinier for kabler eller rørledninger mellem disse. Hvis andet ikke er bekendtgjort og vist i søkortet, omfatter kabel- og rørledningsfeltets beskyttelseszone da området mellem de yderste båkelinier samt et område på 200 m uden for disse.

Stk. 2. Kabel- og rørledningsfelterne er indtegnet i danske, færøske og grønlandske søkort og omtalt i de tilhørende sejladsbeskrivelser under det pågældende farvandsafsnit. Fastsættelse af nye kabel- eller rørledningsfelter samt ændringer i eksisterende bekendtgøres i »Efterretninger for Søfarende« og i »Søkortrettelser«.

Stk. 3. I søkortet vises kabler og rørledninger som enkeltliggende eller som områder, hvori der er udlagt flere end et kabel eller en rørledning. I sidstnævnte tilfælde vil kabel- og rørledningsfeltets samlede udstrækning fremgå af søkortet. Beskyttelseszoner omkring enkeltliggende kabler og rørledninger vises i søkortene alene ved kablets eller rørledningens linieføring.

Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser finder ikke anvendelse inden for en havns søområde, men kabler og rørledninger samt bestemmelser vedrørende lokale forhold findes omtalt i »Den danske Havnelods«, »Havneoplysninger for Færøerne« samt »Den grønlandske Havnelods«.

§ 5. Forbudet mod ankring m.v. i beskyttelseszoner omkring kabler og rørledninger omfatter ikke skibe, der for relevant myndighed udfører opmålings-, afmærknings- og kabelarbejder og lignende, og skibe, der anvendes af vedkommende kabel- eller rørledningsejer til sådanne arbejder inden for feltet. Sådanne skibe er ikke forpligtet til at give underretning om ankring, jf. § 2, pkt. 4.

Stk. 2. Det i § 1 nævnte forbud omfatter ikke bundfortøjning af sømærker.

§ 6. Tilsyn med overholdelsen af de i denne bekendtgørelse indeholdte forskrifter føres af Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet, Energistyrelsen og de øvrige kabel- og rørledningsejeres tilsyn.

§ 7. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 327 af 29. oktober 1962 om beskyttelse af søkabler og undersøiske ledninger ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 27. november 1992

N. J. Bagge

/ I. Winkel Smith

Bilag

Søkabler og undersøiske rørledninger

1. Generelt

Søkabler

Alle søkabler kan være livsfarlige at komme i berøring med, uanset om det er kabler til elektricitetsforsyning (elektricitetskabler) eller telefonkabler (telekabler).

De vigtigste dele i et søkabel er beskyttet af en kraftig jerntrådsarmering. Herover er der enten en garnomvikling, imprægneret med et tjærelignende stof eller en hård plastkappe.

Kablernes tykkelse er meget forskellig, idet de tyndeste er ca. 3 cm i diameter (vægt ca. 3 tons pr. km) og de tykkeste ca. 15 cm (vægt ca. 50 tons pr. km).

For et kabel gælder det ofte, at det, såfremt det får en skarp bøjning eller bliver fladtrykt, vil blive beskadiget indvendigt, selv om kablet udvendigt tilsyneladende er helt.

Det kan være forbundet med fare at kappe et søkabel. Elektricitetskabler og mange telekabler overfører spændinger, der kan være livsfarlige ved forkert behandling. En stor del af telekablerne er lyslederkabler, hvor der anvendes en laserdiode som lyskilde. Lyset fra laseren kan være skadeligt for øjets nethinde, hvis den udsættes for en kraftig laserstråle.

Alle skibe bør gøre deres yderste for at undgå berøring af søkabler, da beskadigelse kan medføre forstyrrelse på anlæg af stor samfundsmæssig betydning foruden at volde store udgifter til reparation. Skadevoldere på søkabler pådrager sig efter omstændighederne strafansvar og eventuelt erstatningsansvar.

Som anført i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, er kabelfelterne i danske, færøske og grønlandske farvande samt den dertil knyttede afmærkning indtegnet i søkortene og omtalt i de tilhørende sejladsbeskrivelser.

Enkelte kabler i snævre løb og læge farvande er ikke udsat i søkortet eller afmærket med kabelbåker. I disse tilfælde vil kablets landing være markeret med et kabelskilt påført en forklarende tekst. Kabelskiltet vil være angivet i søkortet.

Rørledninger

Undersøiske olie- og gasrørledninger kan være livsfarlige ved beskadigelse. Olie- og gasrørledninger er som hovedregel nedgravet og tildækket, men kan enkelte steder ved understøtninger være placeret over havbunden. Enkelte rørledninger er dog lagt på havbunden uden efterfølgende nedgravning.

Større ledninger (diameter over 250 mm) er normalt omgivet af en betonkappe for at give ledningen tilstrækkelig tyngde og hermed sikre mod opdrift. Driftstrykket i ledningerne kan være op til 140 bar. Beskadigelse vil derfor kunne medføre udslip af store mængder gas og olie, der kan medføre eksplosionsfare og tab af skibes opfrift og forurening af miljøet. Samtidig vil en beskadigelse af rørledningen medføre forstyrrelser på anlæg af stor samfundsmæssig betydning.

Alle skibe bør derfor gøre deres yderste for at undgå berøring med undersøiske rørledninger. Skadevolder på rørledninger pådrager sig efter omstændighederne strafansvar og eventuelt erstatningspligt.

2. Afmærkning af søkabler og undersøiske rørledninger

Kabelfelter er som regel afmærket med kabelbåker, normalt omfattende en for- og en bagbåke, der er opført på land. Der kan forekomme båkelinier, bestående af 2 bagbåker med fælles forbåke eller af 2 forbåker med fælles bagbåke.

I snævre løb kan en rørledning være markeret med båker.

De nævnte båker kan være forsynet med fyr.

For- og bagbåken overet angiver - medmindre andet udtrykkeligt er anført, jf. § 4 i bekendtgørelsen, eller det fremgår af søkortet - midterlinien af feltet.

Kabelbåker

I en båkelinie består forbåken af en cirkelformet tremmeflade og bagbåken af en lignende cirkelformet flade over en kvadratisk flade (diamant). De cirkelformede flader er hvidmalede med rødt centrum, medens den kvadratiske flade er hvidmalet med rød kant. Hvis kabelfyr anvendes, er bagbåken forsynet med et rødt lys over et hvidt lys og forbåken med et rødt lys.

Rørledningsbåker

I båkelinier, der afmærker rørledninger, er bagbåke og forbåke forsynet med en kvadratisk flade (diamant). Båkerne er gulmalede. Såfremt båkerne er forsynet med fyr, anvendes gult lys på begge båker.

Advarselssignaler

For at advare fartøjer, der ved ankring eller fiskeri skønnes at komme så nær til et søkabel eller undersøisk rørledning, at risiko for beskadigelse kan opstå, kan der fra vagtskibe i nærheden i påkommende tilfælde blive hejst flagsignalet QU, der betyder, at ankring er forbudt.

Som advarsel gælder også de i de internationale søvejsregler omhandlede signaler for skibe, der er beskæftiget med at udlægge eller optage et undersøisk kabel.

I visse områder kan der i kabellinien være udlagt særlige kabelbøjer eller kabellystønder, som er gule og mærket med ordet »Kabel« samt ejerens navn eller mærke. Disse bøjer må ikke røres.

I forbindelse med rørledninger kan der være undersøiske ventilinstallationer, der rager op over havbunden. Installationerne kan være afmærket med sømærke (isoleret fareafmærkning).

3. Skibe, der er grundstødt eller ankret i et kabel- eller rørledningsfelt

Skibe, der er grundstødt, ankret, eller har hold med sine redskaber i et kabel- eller rørledningsfelt, skal straks meddele dette til Søværnets Operative Kommando, som vil formidle kontakten til kabel- eller rørledningsejeren. Ejeren vil derefter straks kontakte skibet for i samarbejde med dette at forhindre skader på kabel eller ledning. Til brug for arbejdet hermed er det af største vigtighed, at positionen for såvel ankeret som skibet er angivet med størst mulig nøjagtighed.

4. Erstatning for mistede grejer

Et skib har krav på erstatning for anker- eller fiskegrejer, som er ofret for ikke at beskadige et søkabel eller en undersøisk rørledning, jf. lov nr. 54 af 15. februar 1895, som ændret ved lov nr. 134 af 10. maj 1915, lov nr. 151 af 10. maj 1967 samt lov nr. 480 af 8. november 1972. Skibsføreren skal anmelde sit krav for rette vedkommende inden 24 timer efter ankomsten til første havn, skibet anløber.

I udenlandsk havn søges oplysning hos den danske repræsentation om, for hvem kravet skal fremsættes.

Ethvert erstatningskrav skal altid ledsages af en udskrift af skibets logbog over omstændighederne ved begivenheden, samt en opgørelse over arten af de mistede redskaber, inklusive en kopi af regningen for deres anskaffelse. Erstatningskravet bør udfærdiges straks efter begivenheden og underskrives af skibsføreren og af de af besætningen, der var vidne dertil. Skibsføreren skal således fremlægge behørigt bevis for kravets berettigelse.

Officielle noter

Ingen