Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6. November 1925. (* 1)


PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG; HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE; PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK; PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND; PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND; PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE TERRITORIER; KEJSER AF INDIEN; HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN; HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN; HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN; HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO; PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER; HANS MAJESTÆT NORGES KONGE; HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE; PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK PAA POLENS OG FRISTADEN DANZIGS VEGNE; PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE; DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD; STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON; PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK; HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS; PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK,

der har anset det for hensigtsmæssigt at foretage visse Ændringer i og Tilføjelser til den internationale Konvention af 20. Marts 1883 vedrørende Oprettelse af en international Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900 og i Washington den 2. Juni 1911, har til deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:

Hr. W.F. VON VIETINGHOFF, Legationsraad ved det tyske Gesandtskab i Haag;

Hr. VON SPECHT, Geheimeoverregeringsraad, Præsident i Patentdirektoratet;

Hr, KLAUER, Ministerialraad i Justitsministeriet;

Professor, Dr. ALBERT OSTERRIETH, Justitsraad.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ØSTRIG:

Dr. Carl Duschanek, Ministerialraad, Vicepræsident i det østriske Patentdirektorat;

Dr. HANS FORTWÆNGLER, Ministerialraad i nævnte Direktorat.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE:

Hr. OCTAVE MAVAUT, Generaldirektør i den industrielle Afdeling i Ministeriet for Industri, Arbejde og social Forsorg;

Hr. ALBERT CAPITAINE, Advokat ved Appelretten i Liege, fhv. Formand for Skranken, Belgiens Delegerede ved Konferencen i Washington;

Hr. LOUIS ANDRE, Advokat ved Appelretten i Brussel;

Hr. THOMAS BRAUN, Advokat ved Appelretten i Brussel;

Hr. DANIEL COPPIETERS, Advokat ved Appelretten i Brussel.

PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER:

Dr. JULIO AUGUSTO BARBOZA CARNEIRO, Medlem af Folkeforbundets økonomiske Komite;

Professor, Dr. CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA, Professor ved den Polytekniske Læreanstalt, Direktør for Kunst- og Haandværks-Højskolen Wenceslau Braz.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA:

Dr. RAPHAEL MARTINEZ ORTIZ, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Cuba i Paris;

Dr. RAPHAEL DE LA TORRE, Charge d'affaires for Cuba i Haag.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK:

Dr. N.J. Ehrenreich Hansen, Fuldmægtig i Ministeriet for Handel, Industri og Søfart.

PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK:

Hr. C.G. DE HASETH CZ., den dominikanske Republiks Konsul i Haag.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN:

Hans Exellence Hr. SANTIAGO MENDEZ DE VIGO, H.M. Kongen af Spaniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Haag;

Hr. FERNANDO CABELLO Y LAPIEDRA, Chef for det spanske Direktorat for industriel og kommerciel Ejendomsret;

Hr. JOSE GARCIA-MONGE Y DE VERA, Sekretær i det spanske Direktorat for industriel og kommerciel Ejendomsret.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN ESTLAND:

Hr. O. AARMANN, Ingeniør, Direktør for Patentdirektoratet.

PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER:

Hr. THOMAS E. ROBERTSON, Patentkommissær, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters Højesteret;

Hr. WALLACE R. LANE, fhv. Præsident i »American and Chicago Patent

Law Associations«, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters Højesteret og Illinois' Højesteret;

Hr. Jo. BAILY BROWN, Pittsburgh, Sagfører ved Amerikas Forenede Staters Højesteret og Pennsylvaniens Højesteret.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN Finland:

Hr. YRJØ SAASTAMOINEN, Charge d'Affaires for Finland i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og befuldmægtigede Minister for Frankrig i Haag.

Hr. MARCEL PLAISANT, Deputeret, Advokat ved Appelretten i Paris;

Hr. CHARLES DROUETS, Direktør for Afdelingen for industriel Ejendomsret i Handelsministeriet;

Hr. GEORGES MAILLARD, Advokat ved Appelretten i Paris, Vicepræsident i den tekniske Komite for industriel Ejendomsret.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE TERRITORIER, KEJSER AF INDIEN:

FOR STORBRITANNIEN OG NORD IRLAND:

SIR HUBERT LLEWELLYN SMITH, G.C.B., Første Økonomiraadgiver for den britiske Regering;

Hr. ALFRED JAMES MARTIN, O.B.E., Vicedirektør for Patentdirektoratet og Departementet for industriel Ejendomsret i Handelsministeriet;

Hr. ARTHUR BALFOUR, K.B.E., Kgl. Fredsdommer; Formand for Udvalget vedrørende Handel og Industri.

FOR KANADA:

Hr. FREDERICK HERBERT PALMER, M.C., Handelsraadgiver for den kanadiske Regering;

FOR AUSTRALIEN:

Oberstløjtnant CHARLES VINCENT WATSON, D.S.O., V.D., Patentkommissær og Varemærkeregistrator.

FOR FRISTADEN IRLAND

Greve GERALD O'KELLY DE GALLAGH, Repræsentant for Fristaden Irland.

HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN:

Hr. ELEMER DE POMPERY, Præsident for Patentretten.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN:

Hr. DOMINICO BARONE, Statsraad;

Hr. GUSTAVE DE SANCTIS, Chef for Direktoratet for industriel Ejendomsret;

Ingeniør LETTERIO LABOCCETTA;

Hr. GINO OLIVETTI, Deputeret, Generalsekretær for den italienske Industrikonføderation;

Professor MARIO GHIRON, Docent i industriel Ejendomsret ved Universitetet i Rom;

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN:

Hr. SAICHIRO SAKIKAWA, Præsident for Patentdirektoratet;

Hr. NOBUMI ITO.

HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO:

Hans Exellence Hr. CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER:

Hr. JULIO POULAT, Handelsattache ved det mexicanske Gesandtskab i Paris.

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE:

Hr. BIRGER GABRIEL WYLLER, Generaldirektør for det norske Direktorat for industriel Ejendomsret.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE:

Dr. J. ALINGH PRINS, Præsident for Patentraadet, Chef for Direktoratet for industriel Ejendomsret;

Dr. H. BIJLEVELD, fhv. Minister, Medlem af Deputeretkammeret, fhv. Chef for Direktoratet for industriel Ejendomsret;

Dr. J.W. DIJCKMEESTER, Medlem af Patentraadet.

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK:

FOR POLEN:

Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKI, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Polen i Haag;

Dr. FREDERIC ZOLL, Professor ved Universitetet i Krakow.

FOR FRISTADEN DANZIG:

Hans Excellence, Dr. STANISLAS KOZMINSKY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Polen i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK:

Hans Excellence A.C. DE SOUSA SANTOS BANDEIRA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Portugal i Haag.

HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE:

Dr. YANKO CHOUMANE, Chef for Direktoratet for Beskyttelse af industriel Ejendomsret i Handelsministeriet;

Hr. MIHAILO PREDITCH, Sekretær i nævnte Direktorat.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE:

Generaldirektør E.O.J. BJØRKLUND, Chef for Patent- og Registreringsdirektoratet;

Hr. K.H.R. HJERTEN, Hovrættsråd ved Gøta Hovrætt;

Hr. A.E. HASSELROT, fhv. Kontorchef i nævnte Direktorat, Raadgiver i Spørgsmaal vedr. industriel Ejendomsret.

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD:

Hans excellence ARTHUR DE PURY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Schweiz i Haag;

Hr. WALTHER KRAFT, Chef for det føderale Bureau for intellektuel Ejendomsret.

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

FOR STATERNE SYRIEN OG STORE LIBANON:

Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK:

Hans Excellense P. BATACEK, Ingeniør, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Czekoslovakiet i Haag;

Dr. KAREL HERMANN-OTAVSKY, Professor ved Universitetet i Prag;

Hr. BOHUSLAV PAVLOUSEK, Ingeniør, Vicepræsident i Patentdirektoratet i Prag.

HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS:

Hans Excellence CHASSAIN DE MARCILLY, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Frankrig i Haag.

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK:

MEHMED ESSAD BEY, Charge d'Affaires for Tyrkiet i Haag,

hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Artikler:

Artikel 1.

De kontraherende Lande danner en Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret har til Genstand Patenter, Brugsmønstre, industrielle Mønstre og Modeller, Varemærker, Firmanavne, Oprindelsesbetegnelser og Undertrykkelse af illoyal Konkurrence. Industriel Ejendomsret skal forstaas i videste Betydning og finder Anvendelse ikke blot paa Industri og Handel i egentlig Forstand, men ogsaa paa Landbrugets Omraade (Vin, Korn, Tobaksblade, Frugt, Dyr o.s.v.) og paa Erhverv, hvis Formaal er Udvinding af Raastoffer (Mineralier, Mineralvand o.s.v.).

Under Benævnelsen Patenter er indbefattet de forskellige Slags industrielle Patenter, som tilstaas i Medfør af de kontraherende Landes Lovgivninger, saasom Indførselspatenter, Forbedringspatenter, Tillægspatenter og -certifikater o.s.v.

Artikel 2.

Personer, der tilhører noget af de kontraherende Lande, skal, for saa vidt angaar Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, i alle Unionens andre Lande nyde de samme Fordele, som hvert Lands Love nu indrømmer eller i Fremtiden maatte indrømme egne Undersaatter eller Statsborgere, alt dog med Forbehold af de Rettigheder, som er særlig hjemlet ved nærværende Konvention. Som Følge heraf skal de have den samme Beskyttelse og den samme Adgang til Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse, alt paa Betingelse af, at de opfylder de Vilkaar og iagttager de Formaliteter, som paahviler Landets egne Statsborgere eller Undersaatter.

For dem, som tilhører Unionen, kan det dog ikke opstilles som Betingelse for at nyde godt af nogen af de industrielle Ejendomsrettigheder, at de skal have Bopæl eller Forretning i det Land, i hvilet Beskyttelse kræves.

Hvert Land har dog forbeholdt sig Frihed til i Lovgivningen af træffe Bestemmelse med Hensyn til den judicielle og administrative Fremgangsmaade og Kompetence og ligeledes i Overensstemmelse med Reglerne for den industrielle Ejendomsrets Beskyttelse nærmere at give Forskrifter for Valg af Hjemsted eller Udnævnelse af en Befuldmægtiget.

Artikel 3.

Ligestillede med Personer, der tilhører de kontraherende Lande, er Personer, der tilhører Lande uden for Unionen, naar de er bosat i eller er Indehaver af regulære industrielle eller kommercielle Virksomheder i noget Land inden for Unionen.

Artikel 4.

a. Den, som i et af de kontraherende Lande paa foreskreven Maade har indgivet et Andragende om Patent, om Registrering af et Brugsmønster, et industrielt Mønster eller Model eller et Varemærke, eller den, til hvem hans Ret er overgaaet, skal, med Forbehold af Trediemands Rettigheder, inden for de nedenfor fastsatte Frister nyde Fortrinsret med Hensyn til Indlevering af tilsvarende Andragende i de andre Lande.

b. Som Følge heraf skal et Andragende, der senere er indleveret i et af de andre Unionslande inden disse Fristers Udløb, ikke kunne blive erklæret virkningsløst paa Grund af Begivenheder, der er indtrufne i Mellemtiden, saaledes navnlig ikke paa Grund af Indgivelse af et andet Andragende, Opfindelsens Offentliggørelse eller Udøvelse, Falholdelse af Eksemplarer af Mønstret eller Modellen eller Mærkets Benyttelse.

c. De ovennævnte Fortrinsretsfrister skal udgøre 12 Maaneder for Patenter og Brugsmønstre og 6 Maaneder for industrielle Mønstre og Modeller samt for Varemærker.

Disse Frister begynder at løbe fra den Dag, da den første Anmeldelse blev indgivet. Indgivelsesdagen medregnes ikke i Fristen.

Hvis Fristens sidste Dag er en lovbestemt Helligdag i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, skal Fristen forlænges til den første paafølgende Søgnedag.

d. Enhver, der vil gøre Krav på Fortrinsret fra et tidligere Andragendes Indgivelse, skal afgive en Erklæring om det Tidspunkt, paa hvilket Indleveringen har fundet Sted, saavel som om, i hvilket Land dette er sket. Hvert Land kan bestemme, hvornaar denne Erklæring senest skal være afgivet.

Disse Angivelser skal optages i de Erklæringer, der udgaar fra vedkommende Myndigheder, særlig angaaende Patenter og de dertil hørende Beskrivelser.

De kontraherende Lande skal kunne forlange af den, som kræver Fortrinsret, at han skal fremskaffe en Afskrift af det Andragende (Beskrivelse, Tegninger m.v.), som han tidligere har indgivet. Afskriften, hvis Rigtighed skal attesteres af den Myndighed, som har modtaget dette Andragende, skal være fritaget for enhver Legalisation, og den skal i hvert Fald kunne indgives naar som helst inden for en Frist af 3 Maaneder regnet fra Indgivelsen af det senere Andragende. Det skal kunne forlanges, at den skal være ledsaget af en Bevidnelse fra vedkommende Myndighed om det tidligere Andragendes Dato samt af en Oversættelse.

Andre Formaliteter med Hensyn til Fortrinsretserklæringen skal ikke kunne kræves opfyldt ved Andragendets Indgivelse. Det tilkommer hvert af de kontraherende Lande at fastsætte, hvilke Følger Undladelsen af at opfylde de i nærværende Artikel foreskrevne Formaliteter skal medføre, dog at disse Følger ikke maa gaa videre end til Tabet af Fortrinsretten.

Senere skal yderligere Bevisligheder kunne forlanges.

e. Naar et industrielt Mønster eller Model er anmeldt til Beskyttelse i et Land med Krav om Fortrinsret, der grunder sig paa en Ansøgning om Beskyttelse for et Brugsmønster, skal Fortrinsretsfristen kun være den, der er fastsat for industrielle Mønstre og Modeller.

Desuden er det tilladt i et Land at anmelde Brugsmønster under Paaberaabelse af en Fortrinsret, der støttes paa en indgivet Ansøgning om Patent, og omvendt.

f. Hvis en Patentansøgning indeholder Krav om Fortrinsret paa Grundlag af flere tidligere Ansøgninger, eller hvis det under Sagens Behandling godtgøres, at en Ansøgning indeholder flere Opfindelser, skal Patentmyndigheden i hvert Fald give Ansøgeren Anledning til at dele Ansøgningen under Iagttagelse af de Forskrifter, som nærmere fastsættes i vedkommende Lands Lovgivning, idet han bevarer som Indgivelsesdag for hver særskilt Ansøgning Datoen for den oprindelige Ansøgnings Indgivelse, og eventuelt ogsaa den af Fortrinsretten flydende Fordel.

Artikel 4 b.

Patenter, der søges i de forskellige kontraherende Lande af Personer, der tilhører Unionen, skal være uafhængige af Patenter, som er opnaaede for den samme Opfindelse i andre Lande, hvad enten disse tilhører Unionen eller ej.

Denne Bestemmelse skal forstaas uden nogen Indskrænkning, navnlig saaledes, at de Patenter, der er søgte i Løbet af Fortrinsretsfristen, er uafhængige saavel med Hensyn til de Grunde, der kan bevirke deres Ugyldighed og Bortfald, som med Hensyn til deres normale Løbetid.

Den finder Anvendelse paa alle de Patenter, der eksisterer i det Øjeblik, den træder i Kraft.

Det samme skal i Tilfælde af nye Landes Tiltrædelse gælde for de Patenter, der er i Kraft paa begge Sider i det Øjeblik, Tiltrædelsen finder Sted.

Artikel 5.

Det skal ikke medføre et Patents Bortfald, at Patenthaveren i det Land, hvori han har opnaaet Patentet, indfører Genstande, der er fabrikerede i noget af de til Unionen hørende Lande.

Dog skal ethvert af de kontraherende Lande have Adgang til ved Lov at træffe de nødvendige Forholdsregler til Forhindring af de Misbrug, som maatte kunne følge af den ved Patentet tilstaaede Eneret, f. Eks. ved Undladelse af at udøve Opfindelsen.

Disse Forholdsregler skal ikke kunne gaa ud paa Bortfald af Patentet, medmindre Tilstaaelsen af Tvangslicens maatte være utilstrækkelig til at forebygge saadanne Misbrug.

I hvert Fald skal Patentet ikke kunne gøres til Genstand for saadanne Forholdsregler, førend i det mindst 3 Aar er forløbet fra den Dag, det er tilstaaet, og da kun hvis Patenthaveren ikke kan paaberaabe sig gyldige Undskyldningsgrunde.

Mønsterbeskyttelsen maa under ingen Omstændigheder bortfalde, fordi Genstande svarende til de mønsterbeskyttede indføres.

Anerkendelse af den ved Registreringen stiftede Ret maa ikke gøres betinget af, at et Registreringsmærke eller en Omtale af Registreringen anbringes paa Varen.

Hvis i et Land Brugen af et registreret Varemærke er obligatorisk, skal Registreringen ikke kunne ophæves førend efter en passende Frist, og i saa Tilfælde kun hvis Indehaveren ikke kan anføre gyldige Grunde for sin Undladelse af at bruge Mærket.

Artikel 5 b.

En Tillægsfrist af mindst 3 Maaneder skal indrømmes til Betaling af de for Opretholdelsen af de industrielle Ejendomsrettigheder fastsatte Afgifter, eventuelt mod Erlæggelse af en Tillægsafgift, saafremt den nationale Lovgivning foreskriver en saadan.

For Patenters Vedkommende forpligter de kontraherende Lande sig desuden til paa nærmere i den nationale Lovgivning fastsatte Betingelser enten at forøge Tillægsfristen til mindst 6 Maaneder eller at aabne Adgang til Genoprettelsen af et Patent, som er bortfaldet paa Grund af manglende Afgiftsbetaling.

Artikel 5 c.

I intet af de kontraherende Lande skal det anses som Indgreb i Patenthaverens Rettigheder:

  • 1) om Bord paa Fartøjer fra Unionens andre Lande at anvende patenterede Opfindelser i Fartøjets Skrog, maskiner, Takkelage og andet Tilbehør, naar saadanne Fartøjer midlertidigt eller tilfældigt kommer ind paa Landets Søterritorium, forudsat at disse Opfindelser udelukkende anvendes til Skibets Behov;
  • 2) at bruge patenterede Opfindelser ved Bygning eller Drift af Luftfartøjer til saadanne Befordringsmidler, naar de midlertidigt eller tilfældigt kommer ind i vedkommende Land.

Artikel 6.

Ethvert Varemærke, som paa foreskreven Maade er registreret i Hjemlandet, skal modtages til Registrering og nyde Beskyttelse, saaledes som det foreligger, i de andre Unionslande.

Dog kan afslaas eller kendes ugyldige:

  • 1) Mærker, der er egnede til at gøre Indgreb i Rettigheder, erhvervet af Trediemand i det Land, hvor Beskyttelsen kræves;
  • 2) Mærker, der savner ethvert Særpræg eller udelukkende bestaar af Tegn eller Angivelser, som i Omsætningen kan tjene til at betegne Varens Art, Beskaffenhed eller Frembringelsens Tidspunkt, eller som benyttes i daglig Sprogbrug eller i redelig og fast Handelssædvane i det Land, hvor Beskyttelsen kræves.

Ved Bedømmelsen af et Mærkes Særpræg skal Hensyn tages til alle foreliggende Forhold, navnlig Varigheden af den Brug, der er gjort af Mærket;

  • 3) Mærker, som strider mod Moralen eller den offentlige Orden.

Der er Enighed om, at et Mærke ikke kan anses stridende mod den offentlige Orden af den grund alene, at det ikke stemmer med en eller anden Bestemmelse i Lovgivningen om Varemærker, medmindre Selve denne Bestemmelse netop tager sigte paa den offentlige Orden.

Som Hjemland skal anses:

det Unionsland, hvor Anmelderen har en regulær Forretningsvirksomhed af industriel eller kommerciel Art, og hvis han ikke har en saadan Virksomhed, det Unionsland, hvor han har sin Bopæl, og hvis han ikke har Bopæl i noget Unionsland, det Land, han tilhører som Statsborger, forsaavidt dette er et Unionsland.

I intet Tilfælde skal Fornyelsen af et Mærkes Registrering i Hjemlandet medføre Forpligtelse til at forny Registreringen i de andre Unionslande, hvor Mærket maatte være blevet registreret.

Fortrinsretten bibeholdes for Mærker, som er anmeldt til Registrering inden for den i Artikel 4 fastsatte Frist, selv om Registreringen i Hjemlandet først sker efter Udløbet af denne Frist.

Bestemmelsen i 1.Stk. udelukker ikke Retten til af Anmelderen at kræve Bevis for forskriftmæssig Registrering udstedt af den kompetente Myndighed i Hjemlandet, men der skal ikke kunne kræves nogen Legalisation af dette Bevis.

Artikel 6 b.

De kontraherende Lande forpligter sig til, enten ex officio, hvis Landets Lovgivning tillader det, eller efter den interesserede Parts Begæring at afslaa eller ophæve Registreringen af ethvert Varemærke, som maatte være en Gengivelse af eller en Efterligning, egnet til at fremkalde Forveksling med et Mærke, som de kompetente Myndigheder i Landet skønner er vitterligt kendt i dette Land som allerede tilhørende en Person fra et andet kontraherende Land og anvendt for Varer af samme eller lignende Art.

Der skal indrømmes en Frist paa mindst tre Aar, i hvilken Udslettelse af saadanne Mærker kan kræves. Fristen skal løbe fra den Dag, da Mærket blev registreret.

Der skal derimod ikke kunne fastsættes nogen Frist, inden hvilken Mærker, som er begæret registreret i ond Tro, skal kunne forlanges udslettet.

Artikel 6 c.

De kontraherende Lande er enige om at afslaa eller ophæve Registreringen og ved dertil egnede Midler at forbyde Brugen, enten som Varemærker, eller som Bestanddele af disse, af Vaaben, Flag og andre Statsemblemer, tilhørende de kontraherende Lande samt af dem antagne officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler, ligesom alt, hvad der fra et heraldisk Synspunkt maa anses som Efterligning deraf, naar en saadan Brug ikke er tilladt af vedkommende Myndigheder.

Forbudet mod at benytte officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler skal alene finde Anvendelse i Tilfælde, hvor de Mærker, som indeholder dem, er bestemt til at bruges paa Varer af samme eller lignende Art.

Ved Anvendelsen af disse Bestemmelser er de kontraherende Lande enige om gennem det internationale Bureau i Bern gensidigt at tilstille hverandre en Fortegnelse over de Statsemblemer, officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler, som de ønsker eller senere maatte ønske - fuldstændigt eller med visse Forbehold - at stille under Beskyttelse af nærværende Artikel, saavelsom alle senere Forandringer i denne Fortegnelse. Ethvert af de kontraherende Lande skal i god Tid gøre de notificerede Fortegnelser tilgængelige for Offentligheden.

Ethvert af de kontraherende Lande skal inden for en Frist af 12 Maaneder fra Modtagelsen af Notifikationen at regne gennem det internationale Bureau i Bern kunne tilstille det paagældende Land sine eventuelle Indvendinger.

Med Hensyn til de Statsemblemer, som er vitterligt kendt, skal de Regler, der er fastsat i nærværende Artikels første Stykke, kun kunne komme til Anvendelse paa de Mærker, der registreres, efter at nærværende Overenskomst er undertegnet.

Med hensyn til de Statsemblemer, som ikke maatte være vitterlig kendt, og med Hensyn til de officielle Mærker og Stempler skal disse Bestemmelser kun kunne anvendes paa Mærker, der er registreret senere end 2 Maaneder efter Modtagelsen af den i nærværende Artikels 3. Stk. omhandlede Notifikation.

I tilfælde af ond Tro skal hvert Land være beføjet til at foranledige udslettet endog saadanne Mærker, som maatte være registreret før Undertegnelsen af nærværende Overenskomst, naar de indeholder Statsemblemer, officielle Mærker og Stempler.

Personer, der maatte have Tilladelse til at benytte deres eget Lands Statsemblemer, Mærker og Stempler, skal kunne fortsætte hermed, selv om disse frembyder Lighed med et andet Lands.

De kontraherende Lande forpligter sig til at forbyde enhver uhjemlet Brug i Handelen af de andre kontraherende Landes Statsvaaben, naar denne Brug er egnet til at bibringe en fejlagtig Opfattelse med Hensyn til Varernes Oprindelse.

Foranstaaende Bestemmelser skal ikke medføre Indskrænkning i Landenes Beføjelse til i Medfør af Artikel 6, 2. Stk., Nr. 3, at afslaa eller ophæve Registreringen af Mærker, som uden Hjemmel indeholder Vaaben, Flag, Udmærkelsestegn og andre Statsemblemer eller af et Unionsland antagne officielle Mærker og Stempler.

Artikel 7.

Beskaffenheden af den Vare, for hvilken Mærket er bestemt til at anvendes, kan i intet Tilfælde hindre dets Registrering.

Artikel 7 b.

De kontraherende Lande forpligter sig til at tilstede Registrering af og beskytte Mærker, som tilhører Sammenslutninger, hvis Eksistens ikke strider mod Hjemlandets Lovgivning, selv om disse Sammenslutninger ikke driver Industri- eller Handelsvirksomhed.

Dog skal hvert Land kunne fastsætte de særlige Betingelser, under hvilke en Sammenslutning har Adgang til Beskyttelse for sine Mærker.

Artikel 8.

Firmanavne skal beskyttes i alle Unionens Lande uden Pligt til Anmeldelse eller Registrering, hvad enten de udgør en Del af et Varemærke eller ej.

Artikel 9.

Enhver Vare, der uhjemlet bærer et Varemærke eller et Firmanavn, skal beslaglægges ved Indførslen i de Unionslande, i hvilke dette Mærke eller dette Firmanavn har Ret til lovlig Beskyttelse.

Beslaglæggelsen skal ligeledes iværksættes i det Land, hvor den uhjemlede Anbringelse er foretaget eller i det Land, hvori Varen er blevet indført.

Beslaglæggelsen skal finde Sted paa Begæring enten af Paatalemyndigheden eller af enhver anden kompetent Myndighed, eller af en interesseret Part, være sig en fysisk eller juridisk Person, i Overensstemmelse med hvert Lands nationale Lovgivning.

Myndighederne skal ikke være pligtige at foretage Beslaglæggelse i Tilfælde af Transitering.

Dersom et Lands Lovgivning ikke tillader Beslaglæggelse ved Indførslen, skal Beslaglæggelse erstattes af Forbud mod Indførsel eller af Beslaglæggelse i selve Landet.

Dersom et Lands Lovgivning hverken tilsteder Beslaglæggelse ved Indførslen eller Forbud mod Indførsel eller Beslaglæggelse i selve Landet, skal disse Foranstaltninger, indtil Lovgivningen bliver underkastet den fornødne Forandring, erstattes af saadanne Retsskridt og Retsmidler, som dette Lands Love i lignende Tilfælde tilsikrer dets egne Statsborgere.

Artikel 10.

Den foregaaende Artikels Bestemmelser skal være anvendelige paa enhver Vare, der som Oprindelsesbetegnelse urigtigt bærer et bestemt Steds eller Lands Navn, naar der til denne Betegnelse er føjet et opdigtet eller i svigagtig Hensigt laant Firmanavn.

Som interesseret Part skal under alle Omstændigheder anerkendes Producent, Fabrikant eller Handlende, hvad enten det er en fysisk eller juridisk Person, som er beskæftiget med Produktion, Fabrikation eller Forhandling af denne Vare, og som har sin Forretning enten paa det Sted, som urigtigt er angivet som Oprindelsessted, eller i den Egn, hvor dette Sted er beliggende, eller i det urigtigt angivne Land.

Artikel 10 b.

De kontraherende Lande er pligtige at tilsikre enhver, som tilhører Unionen, en virksom Beskyttelse imod illoyal Konkurrence.

Ved illoyal Konkurrence forstaas enhver i Konkurrenceøjemed foretagen Handling, som strider mod hæderlig Forretningsskik i Industri- og Handelsforhold.

Særlig skal forbydes:

  • 1) Enhver Handling af en saadan Art, at den uanset det anvendte Middels Karakter er egnet til at fremkalde Forveksling med en Konkurrents Varer,
  • 2) alle urigtige Angivelser under Udøvelse af Handelsvirksomhed, for saa vidt de er egnede til at bringe en Konkurrents Varer i Miskredit.

Artikel 10 c.

De kontraherende Lande forpligter sig til at tilsikre enhver, som tilhører de andre Unionslande, Adgang til de fornødne Retsmidler for med Virkning at kunne undertrykke alle de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger.

De paatager sig endvidere at tilvejebringe Bestemmelser, der hjemler Organisationer og Sammenslutninger, der repræsenterer den interesserede Industri og Handel, og hvis Eksistens ikke strider mod deres eget Lands Love, at rejse Søgsmaal eller henvende sig til de administrative Myndigheder til Undertrykkelse af de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger i den Udstrækning, som Lovgivningen i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, hjemler det for Landets egne Organisationer og Sammenslutninger.

Artikel 11.

De kontraherende Lande skal, i Overensstemmelse med deres nationale Lovgivning, med Hensyn til Genstande, der udstilles paa officielle eller officielt anerkendte internationale Udstillinger, der afholdes inden for et af Landenes Grænser, der afholdes inden for et af Landenes Grænser, indrømme en midlertidig Beskyttelse for patentbare Opfindelser, Brugsmønstre, Mønstre og Varemærker.

Denne midlertidige Beskyttelse skal ikke kunne forlænge de i Artikel 4 ommeldte Frister. Hvis Fortrinsretten senere paaberaabes, skal hvert Lands Myndigheder kunne regne Fristen tilbage fra den Dag, da Genstanden blev indført paa Udstillingen.

Ethvert Land skal til Godtgørelse af den udstillede Genstands Identitet og af Tidspunktet for dens Fremstilling paa Udstillingen kunne fordre saadanne Bevisligheder, som det maatte anse paakrævede.

Artikel 12.

Ethvert af de kontraherende Lande forpligter sig til at oprette et særligt Forvaltningsorgan for den industrielle Ejendomsret og et Centralkontor for Meddelelser til Offentligheden om Patenter, Brugsmønstre, Mønstre og Varemærker.

Denne Myndighed skal udgive en periodisk udkommende officiel Tidende.

Artikel 13.

Det internationale Organ, der under Navnet: »Det internationale Bureau til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret« er oprettet i Bern, er henlagt under den schweiziske Forbundsregerings høje Myndighed, som fastsætter dets Indretning og fører Tilsyn med dets Virksomhed.

Det internationale Bureaus officielle Sprog er Fransk.

Det internationale Bureau indsamler Oplysninger af enhver Art angaaende Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret, sammenfatter og offentliggør den. Det anstiller Undersøgelser af almindelig Interesse for Unionen og redigerer ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed af de forskellige Myndigheder, et Tidsskrift paa Fransk vedrørende de Spørgsmaal, som angaar Unionens Formaal.

Eksemplarerne af dette Blad saa vel som alle de Dokumenter, der offentliggøres af det internationale Bureau, fordeles mellem Unionslandenes Myndigheder i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i Henhold til det nedenfor anførte bidrager. De yderligere Eksemplarer og Dokumenter, som maatte blive rekvireret af de nævnte Myndigheder eller af Selskaber eller private Personer, maa betales særskilt.

Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Unionslandenes Tjeneste for at skaffe dem de særlige Oplysninger, som de maatte have Brug for, angaaende Spørgsmaal vedrørende den internationale Ordning af den industrielle Ejendomsret. Direktøren for det internationale Bureau udarbejder over Bureauets Virksomhed en aarlig Beretning, der tilstilles alle Unionslandene.

Det internationale Bureaus Udgifter skal bæres i Fællesskab af de kontraherende Lande. Indtil ny Bestemmelse træffes, maa de ikke overskride en Sum af 120 000 schw. Francs aarligt. Denne Sum skal om fornødent kunne forhøjes efter eenstemmig Vedtagelse paa en af de i Artikel 14 omhandlede Konferencer.

Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Udgifter, deles de kontraherende Lande og de Lande, som senere maatte tiltræde Unionen, i 6 Klasser, der hver bidrager i Forhold til et bestemt Antal Enheder, nemlig:

 

 1. Klasse .................................. 25 Enheder  

 2.   -    .................................. 20   -  

 3.   -    .................................. 15   -  

 4.   -    .................................. 10   -  

 5.   -    ..................................  5   -  

 6.   -    ..................................  3   -  

Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og Summen af de herved udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver da Størrelsen af Udgiftsenheden.

Ethvert af de kontraherende Lande skal ved sin Tiltrædelse selv fastsætte den Klasse, til hvilken det ønsker sig henført.

Den schweiziske Forbundsregering fører Tilsyn med det internationale Bureaus Udgifter, afholder de nødvendige Forskud og aflægger det aarlige Regnskab, som skal tilstilles alle de andre Myndigheder.

Artikel 14.

Nærværende Konvention skal underkastes periodiske Revisioner med det Formaal at indføre saadanne Forbedringer, som gør Unionens System mere fuldkomment.

I dette Øjemed skal der skiftevis i de kontraherende Lande afholdes Konfererencer mellem de nævnte Landes Delegerede.

Myndigheden i det Land, hvor Konferencen skal finde Sted, forbereder med Bistand af det internationale Bureau denne Konferences Arbejde.

Direktøren for det internationale Bureau skal være til Stede ved Konferencernes Møder og tage Del i Forhandlingerne, men uden Stemmeret.

Artikel 15.

De kontraherende Lande er enige om at forbeholde sig Ret til indbyrdes at indgaa særskilte Overenskomster til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, dog kun for saa vidt disse Overenskomster ikke strider mod nærværende Konventions Bestemmelser.

Artikel 16.

De Lande, som ikke har sluttet sig til nærværende Konvention, skal have Adgang til paa Begæring at tiltræde denne.

Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den schweiziske Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.

Saadan Tiltræden skal uden videre medføre Tilslutning til alle i nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser og give Adgang til alle deri fastsatte Fordele. Den skal træde i Kraft en Maaned efter, at Meddelelse om Notifikationen af den schweiziske Forbundsregering er tilstillet de andre Unionslande, medmindre et senere Tidspunkt er blevet angivet af det tiltrædende Land.

Artikel 16 b.

De kontraherende Lande har til enhver Tid Ret til at tiltræde nærværende Konvention, forsaavidt angaar deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater eller Territorier, der administreres i Kraft af et Mandat fra Folkeforbundet, eller for enkelte af dem.

De kan i dette Øjemed enten afgive en almindelig Erklæring, hvorefter alle deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande, Protektorater og de Territorier, som er angivet i 1. Stk., er indbefattet i Tiltrædelsen, eller udtrykkeligt nævne dem, der er indbefattet i Tiltrædelsen, eller indskrænke sig til at angive, hvilke der skal være udelukket.

Denne Erklæring skal skriftlig notificeres den schweiziske Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.

De kontraherende Lande skal paa samme Maade kunne opsige Konventionen for deres Kolonier, Besiddelser, afhængige Lande og Protektorater eller for de Territorier, der er angivet i 1. Stk., eller forsaavidt angaar enkelte af disse.

Artikel 17.

Gennemførelsen af de i nærværende Konvention indeholdte gensidige Forpligtelser er i det Omfang, hvori det maa være nødvendigt, afhængig af, at de forfatningsmæssigt fastsatte Former bliver behørigt iagttaget af de kontraherende Lande, som er pligtige at bringe dem til Anvendelse. De forpligter sig til at gøre dette inden for den kortest mulige Frist.

Artikel 17 b.

Konventionen skal forblive i Kraft paa ubestemt Tid, indtil Udløbet af et Aar fra den Dag at regne, da Opsigelse af den finder Sted.

Saadan Opsigelse skal rettes til den schweiziske Forbundsregering. Den skal kun have Virkning for det opsigende Land, medens Konventionen forbliver i Kraft mellem de andre kontraherende Lande.

Artikel 18.

Nærværende Konvention skal ratificeres, og Ratifikationerne skal deponeres i Haag senest den 1. Maj 1928. Den skal træde i Kraft mellem de Lande, som har ratificeret den en Maaned efter denne Dato. Dog skal den, hvis den ratificeres tidligere af mindst 6 Lande, træde i Kraft mellem disse Lande en Maaned efter, at Deponeringen af den 6. Ratifikation er blevet notificeret dem af den schweiziske Forbundsregering, og for de Lande, som derefter ratificerer, en Maaned efter Notifikationen af hver af disse Ratifikationer.

Denne Konvention skal i Forholdet mellem de Lande, som har ratificeret den, træde i Stedet for Pariserkonventionen af 1883, revideret i Washington den 2. Juni 1911 og dens Slutningsprotokol, hvilke skal forblive i Kraft, forsaavidt angaar Forholdet mellem de Lande, som ikke maatte have ratificeret nærværende Konvention.

Artikel 19.

Nærværende Konvention skal underskrives i et enkelt Eksemplar, hvilket skal deponeres i den nederlandske Regerings Arkiv. En bekræftet Afskrift skal af nævnte Regering tilstilles hver af de kontraherende Landes Regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de respektive Befuldmægtigede undertegnet nærværende Konvention.

UDFÆRDIGET I HAAG, i et enkelt Eksemplar, den 6. November 1925.

 

 For TYSKLAND:                VIETINGHOFF:  

                              V. SPECHT.  

                              KLAUER.  

                              ALBERT OSTERRIETH.  

 For AUSTRALIEN:              C.V. WATSON.  

 For ØSTRIG:                  DR. CARL DUSCHANEK.  

                              DR. HANS FORTWANGLER.  

 For BELGIEN:                 CAPITAINE.  

                              LOUIS ANDREE.  

                              THOMAS BRAUN:  

                              D. COPPIETERS.  

 For BRASILIENS FORENEDE      J.A. BARBOZA CARNEIRO.  

     STATER:                  CARLOS AMERICO BARBOSA DE OLIVEIRA.  

 For CANADA:                  FREDERICK H. PALMER.  

 For CUBA:                    R. DE LA TORRE.  

 For DANMARK:                 N.J. EHRENREICH HANSEN.  

 For FRISTADEN DANZIG:        ST. KOZMINSKI.  

 For DEN DOMINIKANSKE         C.G. DE HASETH CZ.  

     REPUBLIK:  

 For SPANIEN:                 SANTIAGO MENDEZ DE VIGO.  

                              FERNANDO CABELLO LAPIEDRA.  

                              JOSEE CARCIA MONGE.  

 For ESTLAND:                 O. AARMANN.  

 For AMERIKAS FORENEDE        THOMAS E. ROBERTSON.  

     STATER:                  WALLACE R. LANE.  

                              JO. BAILY BROWN.  

 For FINLAND:                 YRJO SAASTAMOINEN.  

 For FRANKRIG:                CH. DE MARCILLY.  

                              CH. DROUETS.  

                              MARCEL PLAISANT.  

                              GEORGES MAILLARD.  

 For STORBRITANNIEN OG        H. LLEWELLYN SMITH.  

     NORD IRLAND:             A.J. MARTIN.  

                              A. BALFOUR.  

 For UNGARN:                  ELEMEER DE POMPEERY.  

 For FRISTATEN IRLAND:        G. O'KELLY DE GALLAGH.  

 For ITALIEN:                 DOMENCICO BARONE.  

                              LETTERIO LABOCCETTA.  

                              MARIO GHIRON.  

 For JAPAN:                   S. SAKIKAWA.  

                              N. ITO.  

 For MAROKKO:                 CH. DE MARCILLY.  

 For MEXICOS FORENEDE STATER: JULIO POULAT.  

 For NORGE:                   B. WYLLER.  

 For NEDERLANDENE:            J. ALINGH PRINS.  

                              BIJLEVELD.  

                              DIJCKMEESTER.  

 For POLEN:                   ST. KOZMINSKI.  

                              FREEDEERIC ZOLL.  

 For PORTUGAL:                BANDEIRA.  

 For DET SERBISKE, KROATISKE, DR. YANKO CHOUMANE.  

     SLOVENSKE KONGERIGE:     MIHAILO PREEDITCH.  

 For SVERIGE:                 E.O.J. BJORKLUND.  

                              H. HJERTEN.  

                              AXEL HASSELROT.  

 For SCHWEIZ:                 A. DE PURY.  

                              W. KRAFT.  

 For SYRIEN og STORE LIBANON: CH. DE MARCILLY.  

 For CZEKOSLOVAKIET:          BARACEK.  

                              PROF. DR. KAREL HERMANN-OTAVSKY.  

                              ING. BOHUSLAV PAVLOUSEK.  

 For TUNIS:                   CH. DE MARCILLY.  

 For TYRKIET:  

---------------------------------------------------------------------

Nedenfor anføres Navnene paa de Lande, som har ratificeret eller tiltraadt Konventionen. Ikrafttrædelsesdatoen er angivet ud for hver enkelt Stat eller Omraade.

 

 Australien                                             12. Febr. 1933  

    Territoriet Papua og Mandatterritoriet Ny-Guinea    12.  -    1933  

    Øen Norfolk og Mandatterritoriet Nauru              29. juli  1936  

 Belgien                                                27.  -    1929  

 Brasilien                                              26. Okt.  1929  

 Storbritannien                                          1. Juni  1928  

    Palæstina (undt. Transjordanien)                    12. Sept. 1933  

    Trinidad og Tobago                                  21. Okt.  1929  

 Canada                                                  1. Juni  1928  

 Czekoslovakiet                                          3. Marts 1933  

 Amerikas Forenede Stater                                6.  -    1931  

 Frankrig, Algier og Kolonier                           20. Okt.  1930  

 Italien                                                 1. Juni  1928  

    Eritrea                                             19. Jan.  1932  

    De italienske Øer i Ægæerhavet                      19.  -    1932  

    Libyen                                              19.  -    1932  

 Japan                                                   1.  -    1935  

    Korea, Formosa, Syd Sachalin                         1.  -    1935  

 Jugoslavien                                            29. Okt.  1928  

 Lichtenstein (Fyrstendømme)                            14. Juli  1933  

 Marokko (franske Zone)                                 20. Okt.  1930  

 Mexico                                                 16. Jan.  1930  

 Nederlandene                                            1. Juni  1928  

    Nederlandsk Indien                                   1.  -    1928  

    Surinam og Curacao                                   1.  -    1928  

 New Zealand                                            29. Juli  1931  

    Vest Samosa                                         29.  -    1931  

 Polen                                                  22. nov.  1931  

 Portugal med Azorerne og Madeira                       17.  -    1928  

 Schweiz                                                15. Juni  1929  

 Spanien                                                 1.  -    1928  

    Den spanske Zone i Marokko                          27. Juli  1928  

 Staterne Syrien og Libanon                             17. Nov.  1930  

 Sverige                                                 1. Juli  1934  

 Tanger (Tangerzonen)                                    6. Marts 1936  

 Tunis                                                  20. Okt.  1930  

 Tyrkiet                                                21. Aug.  1930  

 Tyskland                                                1. Juni  1928  

 Østrig                                                  1.  -    1928  

 Ungarn                                                 16. Maj   1929  

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Konventionen for Kongeriget Danmarks Vedkommende er traadt i Kraft den 10. September 1937.

Udenrigsministeriet, den 15. Juni 1938.

P.Munch.

Redaktionel note
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse: BEK nr. 19 af 15. juni 1938