Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af Pariserkonventionen af 20. Marts 1883 om en Union til Beskyttelse af industriel Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911, i Haag den 6. November 1925 og i London den 2. Juni 1934. (* 2)


PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE; PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSSTATEN ØSTRIG; HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE; PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CUBA; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SPANIEN; PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER; PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND; PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN; HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN; HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN; HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN; HANS HØJHED FYRSTEN AF LIECHTENSTEIN; HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO; PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER; HANS MAJESTÆT NORGES KONGE; HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE; PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK (PAA POLENS OG FRISTADENS DANZIGS VEGNE); PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE; DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD; PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK; HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS; PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK; HANS MAJESTÆT KONGEN AF JUGOSLAVIEN,

der har anset det for hensigtsmæssigt at foretage visse Ændringer og Tilføjelser til den internationale Overenskomst af 20. Marts 1883, der grundlægger en international Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, revideret i Bryssel den 14. December 1900, i Washington den 2. Juni 1911 og i Haag den 6, November 1925 har til deres Befuldmægtigede udnævnt følgende:

PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE:

Hans Excellence LEOPOLD VON HOESCH, Tysklands Ambassadør i London;

Hr. GEORGE KLAUER, Præsident for Patentbureauet;

Hr. WOLFGANG KüHNAST, Gehejme-Justitsraad, Direktør for Patentbureauet;

Hr. HERBERT KüHNEMANN, Landsretsraad i Justitsministeriet.

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSSTATEN ØSTRIG: Dr. HANS WERNER, Hofraad, Raadspræsident for Patentbureauet.

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: Hr. DANIEL COPPIETERS DE GIBSON, Advokat ved Appelretten i Bryssel; Hr. THOMAS BRAUN, Advokat ved Appelretten i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR BRASILIENS FORENEDE STATER: Hr. JULIO AUGUSTO BARBOZA-CARNEIRO, Handelsattachee ved Brasiliens Ambassade i London.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA: Dr. GABRIEL SUAREZ SOLAR, Cubas Chargee d'Affaires i London

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK: Hr. N.J. EHRENREICH-HANSEN, Direktør for Patent- og Varemærkevæsenet.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN SPANIEN: Hans Excellence RAMON PEEREZ DE AYALA, Spaniens Ambassadør i London; Hr. FERNANDO CABELLO LAPIEDRA, Direktør for Bureauet for industriel Ejendomsret; Hr.JOSEE GARCIA MONGE Y DE VERA, Kontorchef og Sekretær for Patentregistret.

PRÆSIDENTEN FOR AMERIKAS FORENEDE STATER: Hr. CONWAY P. COE, Kommissær for Patentvæsenet; Hr. THOMAS EWING; Hr. JOHN A. DIENNER.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND: Hr. JUHO FREDRIK KAUTOLA, Industri-Raadgiver, Chef for Patentbureauet i Ministeriet for Handel og Industri.

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK:

FOR DEN FRANSKE REPUBLIK: Hr. MARCEL PLAISANT, Senator, Advokat ved Appelretten i Paris, fransk Delegeret ved Folkeforbundet, Medlem af den tekniske Komitee for industriel Ejendomsret; Hr. ROGER CAMBON, Befuldmægtiget Minister, Ambassaderaad ved Frankrigs Ambassade i London; Hr. GEORGES LAINEL, Direktør for Patentvæsenet i Ministeriet for Handel og Industri; Hr. GEORGES MAILLARD, Advokat ved Appelretten i Paris, Vice-Præsident for den tekniske Komitee for industriel Ejendomsret,

FOR SYRIEN OG LIBANON: Hr. MARCEL PLAISANT.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:

FOR STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND:

Sir FREDERICK WILLIAM LEITH-ROSS, K.C.B., K.C.M.G., Øverste økonomiske Raadgiver for Hans Majestæts Regering i det Forenede Kongerige; Hr. MARK FRANK LINDLEY, LL. D., Generalrevisor for Patent-, Mønster- og Varemærkevæsenet; Sir WILLIAM SMITH JARRATT.

FOR AUSTRALIEN: Hr. BERNHARD WALLACH, Kommissær for Patentvæsenet, Registrator for Varemærker, for Mønstre og for Forfatterrettigheder.

FOR DEN IRSKE FRISTAT: Hr. JOHN W. DULANTY, den irske Fristats Højkommissær i London; Hr. EDWARD A. CLEARY, Tilsynsførende for industriel og kommerciel Ejendomsret.

HANS HØJHED REGENTEN OVER UNGARN: Hr. ZOLTAN SCHILLING, Præsident for den kgl. ungarnske Patentret.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN: Hans Excellence EDUARDO PIOLA CASELLI, Senator, Retspræsident i Kassationsretten; Hans Excellence Professor AMEDEO GIANNINI, Senator, Befuldmægtiget Minister, Statsraad; Dr LUIGI BIAMONTI, Direktør for Industriraadets Retskontor; Dr. ALFREDO JANNONI SEBASTIANINI, Direktør for Bureauet for intellektuel Ejendomsret.

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN: Hans Excellence Hr. MASSA-AKI HOTTA, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Prag; Hr. TAKATSUGU YOSHIWARA, Generalsekretær for Patentbureauet.

HANS HØJHED FYRSTEN AF LIECHTENSTEIN: Hr. WALTHER KRAFT, Chef for det federale Bureau for intellektuel Ejendomsret.

HANS MAJESTÆT SULTANEN AF MAROKKO: Hans Excellence VICOMTE DE POULPIQUET DU HALGOUET, Frankrigs Handelsattachee i London.

PRÆSIDENTEN FOR MEXICOS FORENEDE STATER: Hr. GUSTAVO LUDERS DE NEGRI, Mexicos Generalkonsul i London.

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE: Hr. BIRGER GABRIEL WYLLER, Generaldirektor for Bureauet for industriel Ejendomsret.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE: Dr. J. ALINGH PRINS, Præsident for Patentraadet, Direktør for Bureauet for industriel Ejendomsret i Haag; Dr. Ingeniør J. VAN HETTINGA TROMP, Højesteretsadvokat i Haag; Dr. A.D. KOELEMAN, Statsraad i Haag; Dr. H.F. VAN WALSEM, Advokat i Eindhoven.

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK (PAA POLENS OG FRISTADEN DANZIGS VEGNE):

FOR REPUBLIKEN POLEN: Hr. STEFAN CZAYKOWSKI, Præsident for den polske Republiks Patentbureau.

FOR FRISTADEN DANZIG: Hr. STEFAN CZAYKOWSKI.

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK: Dr. JOAO DE LEBRE E LIMA, Portugals Chargee d'Affaires i London; Hr. Ingeniør ARTHUR DE MELLO QUINTELLA SALDANHA, Direktør for Bureauet for industriel Ejendomsret.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE: Dr. CARL BIRGER LINDGREN, Afdelingschef i Patent- og Registreringsdirektoratet; Hr. ÅKE DE ZWEIGBERGK.

DET SCHWEIZISKE FORBUNDSRAAD: Hr. WALTHER KRAFT, Chef for det federale Bureau for intellektuel Ejendomsret.

PRÆSIDENTEN FOR DEN CZEKOSLOVAKISKE REPUBLIK: Dr. KAREL SKALA, Overregeringsraad i Handelsministeriet; Dr. OTTO PARSCH, Sekretær i Handelsministeriet.

HANS HØJHED BEYEN AF TUNIS: Hr. CHARLES BILLECOCO, Frankrigs Generalkonsul i London.

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK: Hans Excellence ALI FETHI BEY, Tyrkiets Ambassadør i London.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF JUGOSLAVIEN: Dr. JANKO CHOUMANE, Præsident for Direktoratet for Beskyttelse af industriel Ejendomsret.

hvilke, efter have fremlagt deres Fuldmagter, der fandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser:

Artikel 1.

1. De Lande, over for hvilke nærværende Konvention finder Anvendelse, danner en Union til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret.

2. Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret har til Genstand Patenter, Brugsmønstre, industrielle Mønstre og Modeller, Varemærker, Firmanavne, Oprindelsesbetegnelser og Undertrykkelse af illoyal Konkurrence.

3. Industriel Ejendomsret skal forstaas i videste Betydning og finder Anvendelse ikke blot paa Industri og Handel i egentlig Forstand, men ogsaa paa Landbrugets Omraade og paa Erhverv, hvis Formaal er Udvinding af Raastoffer, samt paa alle fabrikerede eller naturlige Produkter, f.Eks. Vin, Korn, Tobaksblade, Frugt, Dyr, Mineralier, Mineralvand, Øl, Blomster og Mel.

4. Under Benævnelsen Patenter er indbefattet de forskellige Slags industrielle Patenter, som tilstaas af Unionslandenes Lovgivninger, saasom Indførelsespatenter, Forbedringspatenter, Tillægspatenter og Tillægscertifikater o.s.v.

Artikel 2.

1. Personer, der tilhører et Unionsland, skal, for saa vidt angaar Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, i alle Unionens andre Lande nyde de samme Fordele, som hvert Lands Love nu indrømmer eller i Fremtiden maatte indrømme egne Undersaatter eller Statsborgere, alt dog med Forbehold af de Rettigheder, som er særlig hjemlet ved nærværende Konvention. Som Følge heraf skal de have den samme Beskyttelse og den samme Adgang til Retsmidler mod ethvert Indgreb i deres Rettigheder som disse, alt paa Betingelse af, at de opfylder de Vilkaar og iagttager de Formaliteter, som paahviler Landets egne Statsborgere eller Undersaatter.

2. For dem, som tilhører Unionen, kan det dog ikke opstilles som Betingelse for at nyde godt af nogen af de industrielle Ejendomsrettigheder, at de skal have Bopæl eller Forretning i det Land, i hvilket Beskyttelse kræves.

3. Hvert Unionsland har dog forbeholdt sig Frihed til i Lovgivningen at træffe Bestemmelse med Hensyn til den judicielle og administrative Fremgangsmaade og Kompetence og ligeledes i Overensstemmelse med Reglerne for den industrielle Ejendomsrets Beskyttelse nærmere at give Forskrifter for Valg af Hjemsted eller Udnævnelse af en Befuldmægtiget.

Artikel 3.

Ligestillede med Personer, der tilhører Unionslandene, er Personer, der tilhører Lande uden for Unionen, naar de er bosat i eller er Indehavere af regulære industrielle eller kommercielle Virksomheder i noget Land inden for Unionen.

Artikel 4.

A-1. Den, som i et af Unionslandene paa foreskreven Maade har indgivet Andragende om Patent, Registrering af et Brugsmønster, et industrielt Mønster eller Model eller et Varemærke, eller den, til hvem hans Ret er overgaaet, skal, inden for de nedenfor fastsatte Frister, nyde Fortrinsret med Hensyn til Indlevering af tilsvarende Andragende i de andre Lande.

2. Som fortrinsretsbegrundede skal anerkendes ethvert Andragende, der i Henhold enten til den nationale Lovgivning i et Unionsland eller til international Aftale mellem flere Unionslande er ligestillet med et forskriftsmæssigt nationalt Andragende.

B. Som Følge heraf skal et Andragende, der senere er indleveret i et af de andre Unionslande inden disse Fristers Udløb, ikke kunne blive erklæret virkningsløst paa Grund af Begivenheder, der er indtrufne i mellemtiden, saaledes navnlig ikke paa Grund af Indgivelse af et andet Andragende, Opfindelsens Offentliggørelse eller Udøvelse, Falholdelse af Eksemplarer af Mønstret eller Modellen eller Mærkets Benyttelse, og disse Begivenheder skal ikke kunne skabe nogen Ret for Trediemand eller foranledige nogen personlig Beføjelse. Det overlades hvert Unionsland i sin nationale Lovgivning at fastsætte Regler for de Rettigheder, som er erhvervet af Trediemand forud for Dagen for Indgivelsen af det første fortrinsretsbegrundende Andragende.

C-1. De ovennævnte Fortrinsretsfrister skal udgøre 12 Maaneder for Patenter og Brugsmønstre og 6 Maaneder for industrielle Mønstre og Modeller samt for Varemærker.

2. Disse Frister begynder at løbe fra den Dag, da den første Anmeldelse blev indgivet. Indgivelsesdagen medregnes ikke i Fristen.

3. Hvis Fristens sidste Dag er en lovbestemt Helligdag eller en Dag, paa hvilken Kontoret i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, ikke er aabent for Modtagelse af Andragender, skal Fristen forlænges til den første paafølgende Søgnedag.

D-1. Enhver, der vil gøre Krav paa Fortrinsret fra et tidligere Andragendes Indgivelse, skal afgive en Erklæring om det Tidspunkt, paa hvilket Indleveringen har fundet Sted, saavel som om, i hvilket Land dette er sket. Hvert Land kan bestemme, hvornaar denne Erklæring senest skal være afgivet.

2. Disse Angivelser skal optages i de Publikationer, der udgaar fra vedkommende Myndigheder, særlig angaaende Patenter og de dertil hørende Beskrivelser.

3. Unionslandene skal kunne forlange af den, som kræver Fortrinsret, at han skal fremskaffe en Afskrift af det Andragende (Beskrivelse, Tegninger m.v.), som han tidligere har indgivet. Afskriften, hvis Rigtighed skal attesteres af den Myndighed, som har modtaget dette Andragende, skal være fritaget for enhver Legalisation, og den skal i hvert Fald afgiftsfrit kunne indgives naar som helst inden for en Frist af 3 Maaneder regnet fra Indgivelsen af det senere Andragende. Det skal kunne forlanges, at den skal være ledsaget af en Bevidnelse fra vedkommende Myndighed om Dagen for indgivelsen af det tidligere Andragende samt af en Oversættelse.

4. Andre Formaliteter med Hensyn til Fortrinsretserklæringen skal ikke kunne kræves opfyldt ved Andragendets Indgivelse. Det tilkommer hvert af Unionslandene at fastsætte, hvilke Følger Undladelsen af at opfylde de i nærværende Artikel foreskrevne Formaliteter, skal medføre, dog at disse Følger ikke maa gaa videre end til Tabet af Fortrinsretten.

5. Senere skal yderligere Bevisligheder kunne forlanges.

E-1. Naar et industrielt Mønster eller Model er anmeldt til Beskyttelse i et Land med Krav om Fortrinsret, der grunder sig paa en Ansøgning om Beskyttelse for et Brugsmønster, skal Fortrinsretsfristen kun være den, der er fastsat for industrielle Mønstre og Modeller.

2. Desuden er det tilladt i et Land at anmelde et Brugsmønster under Paaberaabelse af en Fortrinsret, der støttes paa en indgivet Ansøgning om Patent, og omvendt.

F. Intet Unionsland skal kunne afslaa en Patentansøgning med den Begrundelse, at den indeholder Krav om Fortrinsret paa Grundlag af flere tidligere Ansøgninger, for saa vidt der efter det paagældende Lands Lovgivning kun foreligger een Opfindelse.

G. Hvis det under en Patentsags Behandling viser sig, at Ansøgningen indeholder flere Opfindelser, skal Ansøgeren være beføjet til at dele Ansøgningen i flere særskilte Ansøgninger og bevare som Indgivelsesdag for hver enkelt af disse Datoen for den oprindelige Ansøgnings Indgivelse og eventuelt ogsaa den af Fortrinsretten flydende Fordel.

H. Fortrinsret skal ikke kunne nægtes med den Begrundelse, at visse af Opfindelsens Enkeltheder, for hvilke der kræves Fortrinsret, ikke forekommer i de i den fortrinsbegrundende Ansøgning formulerede Patentkrav, for saa vidt disse Enkeltheder tilstrækkelig tydeligt fremgaar af Ansøgningens Akter.

Artikel 4 b.

1. Patenter, der søges i de forskellige Unionslande af Personer, der tilhører Unionen, skal være uafhængige af Patenter, som er opnaaede for den samme Opfindelse i andre Lande, hvad enten disse tilhører Unionen eller ej.

2. Denne Bestemmelse skal forstaas uden nogen Indskrænkning, navnlig saaledes, at de Patenter, der er søgte i Løbet af Fortrinsretsfristen, er uafhængige saavel med Hensyn til de Grunde, der kan bevirke deres Ugyldighed og Bortfald, som med Hensyn til deres normale Løbetid.

3. Den finder Anvendelse paa alle de Patenter, der eksisterer i det Øjeblik, den træder i Kraft.

4. Det samme skal i Tilfælde af nye Landes Tiltrædelse gælde for de Patenter, der er i Kraft paa begge Sider i det Øjeblik, Tiltrædelsen finder Sted.

5. I de forskellige Unionslande skal de Patenter, der meddeles med Anerkendelse af Fortrinsret, have samme Løbetid, som de vilde have faaet, hvis der var ansøgt om og udstedt Patent uden Krav paa Fortrinsret.

Artikel 4 c.

Opfinderen har Ret til at blive nævnt som saadan i Patentbrevet.

Artikel 5.

A-1. Det skal ikke medføre et Patents Bortfald, at Patenthaveren i det Land, hvori han har opnaaet Patentet, indfører Genstande, der er fabrikerede i noget af de til Unionen hørende Lande.

2. Dog skal ethvert af Unionslandene have Adgang til ved Lov at træffe de nødvendige Forholdsregler til Forhindring af de Misbrug, som maatte kunne følge af den ved Patentet tilstaaede Eneret, f.Eks. ved Undladelse af at udøve Opfindelsen.

3. Disse Forholdsregler skal ikke kunne gaa ud paa Bortfald af Patentet, medmindre Tilstaaelsen af Tvangslicens maatte være utilstrækkelig til at forebygge saadanne Misbrug.

4. I hvert Fald skal Tvangslicens ikke kunne kræves tilstaaet, førend 3 Aar er forløbet fra den Dag, Patentet blev udstedt, og denne Licens skal kun kunne tilstaas, hvis Patenthaveren ikke kan paaberaabe sig gyldige Undskyldningsgrunde. Foranstaltninger til Iværksættelse af et Patents Bortfald skal ikke kunne træffes, førend 2 Aar er forløbet fra Tilstaaelsen af den første Tvangslicens.

5. Foranstaaende Bestemmelser skal med de fornødne Modifikationer ogsaa komme til Anvendelse paa Brugsmønstre.

B. Mønsterbeskyttelsen maa under ingen Omstændigheder bortfalde, hverken fordi Mønsterretten ikke udøves, eller fordi Genstande svarende til de beskyttede indføres.

C-1. Hvis i et Land Brugen af et registreret Varemærke er obligatorisk, skal Registreringen ikke kunne ophæves førend efter en passende Frist, og i saa Tilfælde kun, hvis Indehaveren ikke kan anføre gyldige grunde for sin Undladelse af at bruge Mærket.

2. At Indehaveren af et Varemærke bruger dette i en Form, som kun ved Enkeltheder, der ikke forandrer Mærkets distinktive Karakter, afviger fra den Form, hvori det er blevet registreret i et Unionsland, skal hverken medføre Registreringens Ugyldighed eller formindske den Beskyttelse, der ydes Mærket.

3. At det samme Mærke bruges for Varer af samme eller lignende Art af Industri- eller Handelsvirksomheder, som efter den nationale Lovgivnings Regler i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, betragtes som værende i Fælleseje om et Mærke, skal hverken være til Hinder for Registrering eller paa nogen Maade formindske den Beskyttelse, der ydes vedkommende Mærke i noget Unionsland, medmindre Anvendelsen bevirker, at Almenheden vildledes, eller Brugen strider mod det offentliges Interesse.

D. Anerkendelse af Beskyttelsesretten maa ikke gøres betinget af, at en Betegnelse for eller en Omtale af Patentet, Brugsmønstret, Registreringen af Varemærket, det industrielle Mønster eller den industrielle Model anbringes paa Varen.

Artikel 5 b.

1. En Tillægsfrist af mindst 3 Maaneder skal indrømmes til Betaling af de for Opretholdelsen af de industrielle Ejendomsrettigheder fastsatte Afgifter, eventuelt mod Erlæggelse af Tillægsafgift, saafremt den nationale Lovgivning foreskriver en saadan.

2. For Patenters Vedkommende forpligter Unionslandene sig desuden til paa nærmere i den nationale Lovgivning fastsatte Betingelser enten at forøge Tillægsfristen til mindst 6 Maaneder eller at aabne Adgang til Genoprettelsen af et Patent, som er bortfaldet paa Grund af manglende Afgiftsbetaling.

Artikel 5 c.

I intet af Unionslandene skal det anses som Indgreb i Patenthaverens Rettigheder:

  • (1) om Bord paa Fartøjer fra Unionens andre Lande at anvende patenterede Opfindelser i Fartøjets Skrog, Maskiner, Takkelage, Udrustning og andet Tilbehør, naar saadanne Fartøjer midlertidigt eller tilfældigt kommer ind paa Landets Søterritorium, forudsat at disse Opfindelser udelukkende anvendes til Skibets Behov. (2) at bruge patenterede Opfindelser ved Bygning eller Drift af Luftfartøjer eller Transportmidler paa Landjorden fra andre Unionslande eller som Tilbehør til saadanne Befordringsmidler, naar de midlertidigt eller tilfældigt kommer ind i vedkommende Land.

Artikel 6.

A. Ethvert Varemærke, som paa foreskreven Maade er registreret i Hjemlandet, skal med de nedenfor angivne Forbehold modtages til Registrering og nyde Beskyttelse, saaledes som det foreligger i de andre Unionslande. Disse Lande skal dog, førend endelig Registrering foretages, kunne kræve tilvejebragt et Bevis for Registrering i Hjemlandet udstedt af den kompetente Myndighed. Der skal ikke kunne kræves nogen Legalisation af dette Bevis.

B-1. Dog kan afslaas eller kendes ugyldige:

  • (1) Mærker, der er egnede til at gøre Indgreb i Rettigheder, erhvervet af Trediemand i det Land, hvor Beskyttelsen kræves,
  • (2) Mærker, der savner ethvert Særpræg eller udelukkende bestaar af Tegn eller Angivelser, som i Omsætningen kan tjene til at betegne Varernes Art, Beskaffenhed, Mængde, Bestemmelse, Værdi, Oprindelsessted eller Frembringelsens Tidspunkt, eller som benyttes i daglig Sprogbrug eller i redelig og fast Handelssædvane i det Land, hvor Beskyttelsen kræves. Ved Bedømmelsen af et Mærkes Særpræg skal Hensyn tages til alle foreliggende Forhold, navnlig Varigheden af den Brug, der er gjort af Mærket.
  • (3) Mærker, som strider mod Moralen eller den offentlige Orden, især saadanne, som er egnede til at vildlede Offentligheden. Der er Enighed om, at et Mærke ikke skal kunne anses stridende mod den offentlige Orden af den Grund alene, at det ikke stemmer med en eller anden Bestemmelse i Lovgivningen om Varemærker, medmindre selve denne Bestemmelse netop tager Sigte paa den offentlige Orden.

2. Varemærker skal i de andre Unionslande ikke kunne afslaas alene under Henvisning til, at de i Enkeltheder adskiller sig fra de i Hjemlandet beskyttede, naar disse Enkeltheder blot ikke forandrer Mærkernes distinktive Karakter og ej heller ændrer Mærkernes Identitet i Forhold til den i vedkommende Hjemland foretagne Registrering.

C. Som Hjemland skal anses det Unionsland, hvor Anmelderen har en regulær Forretningsvirksomhed af industriel eller kommerciel Art, og hvis han ikke har en saadan Virksomhed, det Unionsland, hvor han har sin Bopæl, og hvis han ikke har Bopæl i noget Unionsland, det land, han tilhører som Statsborger, for saa vidt dette er et Unionsland.

d. Naar et Varemærke er blevet forskriftsmæssigt registreret i Hjemlandet og derefter i et eller flere andre Unionslande, skal ethvert af de paagældende Mærker fra Registreringsdagen at regne betragtes som uafhængige af Mærket i Hjemlandet, for saa vidt vedkommende Mærke er i Overensstemmelse med den internationale Lovgivning i de paagældende fremmede Lande.

E. I intet Tilfælde skal Fornyelsen af et Mærkes Registrering i Hjemlandet medføre Forpligtelse til at forny Registreringen i de andre Unionslande, hvor Mærket maatte være blevet registreret.

F. Fortrinsretten bibeholdes for Mærker, som er anmeldt til Registrering indenfor den i Artikel 4 fastsatte Frist, selv om Registreringen i Hjemlandet først sker efter Udløbet af denne Frist.

Artikel 6 b.

1. Unionslandene forpligter sig til, enten ex officio, hvis Landets Lovgivning tillader det, eller efter den interesserede Parts Begæring, at afslaa eller ophæve Registreringen af ethvert Varemærke, som er en Gengivelse, Efterligning eller Oversættelse egnet til at fremkalde Forveksling af et Mærke, som de kompetente Myndigheder i Landet skønner er vitterlig kendt i dette Land som allerede tilhørende en Person, der er berettiget efter nærværende Konvention, og anvendt for Varer af samme eller lignende Art. Det samme skal ogsaa gælde, naar den væsentlige Del af Mærket er en Gengivelse af et saadant vitterlig kendt Mærke eller en Efterligning, der er egnet til at fremkalde Forveksling dermed.

2. Der skal indrømmes en Frist paa mindst 3 Aar, i hvilken Udslettelse af saadanne Mærker kan kræves. Fristen skal løbe fra den Dag, da Mærket blev registreret.

3. Der skal derimod ikke kunne fastsættes nogen Frist, inden hvilken Mærker, som er begært registreret i ond Tro, skal kunne forlanges udslettet.

Artikel 6 c.

1. Unionslandene er enige om at afslaa eller ophæve Registreringen og ved dertil egnede Midler at forbyde Brugen enten som Varemærker, eller som Bestanddele af disse, af Vaaben, Flag og andre Statsemblemer, tilhørende Unionslandene samt af dem antagne officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler, ligesom alt, hvad der fra et heraldisk Synspunkt maa anses som Efterligning deraf, naar en saadan Brug ikke er tilladt af vedkommende Myndigheder.

2. Forbudet mod at benytte officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler skal alene finde Anvendelse i Tilfælde, hvor de Mærker, som indeholder dem, er bestemte til at bruges paa Varer af samme eller lignende Art.

3. Ved Anvendelsen af disse Bestemmelser er Unionslandene enige om gennem det internationale Bureau i Bern gensidigt at tilstille hverandre en Fortegnelse over de Statsemblemer, officielle Kontrol- og Garantimærker og -stempler, som de ønsker eller senere maatte ønske - fuldstændigt eller med visse Forbehold - at stille under Beskyttelse af nærværende Artikel saavel som alle senere Forandringer i denne Fortegnelse. Ethvert af Unionslandene skal i god Tid gøre de notificerede Fortegnelser tilgængelige for Offentligheden.

4. Ethvert af Unionslandene skal inden for en Frist af 12 Maaneder fra Modtagelsen af Notifikationen at regne gennem det internationale Bureau i Bern kunne tilstille det paagældende Land sine eventuelle Indvendinger.

5. Med Hensyn til de Statsemblemer, som er vitterlig kendt, skal de Regler, der er fastsat i nærværende Artikels første Stykke, kun kunne komme til Anvendelse paa de Mærker, der registreres efter den 6. November 1925.

6. Med Hensyn til de Statsemblemer, som ikke maatte være vitterlig kendt, og med Hensyn til de officielle Mærker og Stempler skal disse Bestemmelser kun kunne anvendes paa Mærker, der er registreret senere end 2 Maaneder efter Modtagelsen af den i nærværende Artikels tredie Stykke omhandlede Notifikation.

7. I Tilfælde af ond Tro skal hvert Land være beføjet til at foranledige udslettet endog saadanne Mærker, som maatte være registreret før den 6. November 1925, naar de indeholder Statsemblemer, officielle Mærker og Stempler.

8. Personer, der maatte have Tilladelse til at benytte deres eget Lands Statsemblemer, Mærker og Stempler, skal kunne fortsætte hermed, selv om disse frembyder Lighed med et andet Lands.

9. Unionslandene forpligter sig til at forbyde enhver uhjemlet Brug i Handelen af de andre Unionslandes Statsvaaben, naar denne Brug er egnet til at bibringe en fejlagtig Opfattelse med Hensyn til Varernes Oprindelse.

10. Foranstaaende Bestemmelser skal ikke medføre Indskrænkning i Landenes Beføjelse til i Medfør af Artikel 6, Afsnit B, Stykke 1, Nr. 3, at afslaa eller ophæve Registreringen af Mærker, som uden Hjemmel indeholder Vaaben, Flag, Udmærkelsestegn og andre Statsemblemer eller af et Unionsland antagne officielle Mærker og Stempler.

Artikel 6 d.

1. Naar Gyldigheden af Overdragelsen af et Varemærke ifølge Lovgivningen i et Unionsland er betinget af, at den sker samtidig med Overdragelse af den Virksomhed eller Forretning, hvortil Mærket hører, skal det være tilstrækkeligt, til gyldig Overdragelse, at der til Erhververen overdrages den Del af Virksomheden eller Forretningen, som findes i dette land, tilligemed Eneretten til der at fabrikere eller sælge Varer med det paagældende Mærke.

2. Denne Bestemmelse skal ikke paalægge Unionslandene nogen Pligt til at godkende Overdragelsen af et Mærke, hvis Erhververens Brug af dette i Virkeligheden vil kunne medføre en Vildledelse af offentligheden, i Særdeleshed med Hensyn til Oprindelsen, Beskaffenheden eller Hovedegenskaberne vedrørende de Varer, for hvilke Mærket skal anvendes.

Artikel 7.

Beskaffenheden af den Vare, for hvilken Mærket er bestemt til at anvendes, kan i intet Tilfælde hindre dets Registrering.

Artikel 7 b.

1. Unionslandene forpligter sig til at tilstede Registrering af og beskytte Fællesmærker, som tilhører Sammenslutninger, hvis Eksistens ikke strider mod Hjemlandets Lovgivning, selv om disse Sammenslutninger ikke driver Industri- eller Handelsvirksomhed.

2. Hvert Land skal kunne fastsætte de særlige Betingelser, under hvilke et Fællesmærke skal kunne beskyttes, og det skal kunne nægte Beskyttelsen, hvis dette Mærke strider mod det offentliges Interesse.

3. Dog skal Beskyttelse for saadanne Mærker ikke kunne nægtes nogen Sammenslutning, hvis Eksistens ikke strider mod Hjemlandets Lovgivning, med den Begrundelse, at Sammenslutningen ikke er etableret i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, eller ikke er konstitueret i Overensstemmelse med dette Lands Lovgivning.

Artikel 8.

Firmanavne skal beskyttes i alle Unionens Lande uden Pligt til Anmeldelse eller Registrering, hvad enten de udgør en Del af et Varemærke eller ej.

Artikel 9.

1. Enhver Vare, der uhjemlet bærer et Varemærke eller et Firmanavn, skal beslaglægges ved Indførslen i de Unionslande, i hvilke dette Mærke eller dette Firmanavn har Ret til lovlig Beskyttelse.

2. Beslaglæggelsen skal ligeledes iværksættes i det Land, hvor den uhjemlede Anbringelse er foretaget, eller i det Land, hvori Varen er blevet indført.

3. Beslaglæggelsen skal finde Sted paa Begæring enten af Paatalemyndigheden eller af enhver anden kompetent Myndighed, eller af en interesseret Part, være sig en fysisk eller juridisk Person, i Overensstemmelse med hvert Lands nationale Lovgivning.

4. Myndighederne skal ikke være pligtige at foretage Beslaglæggelse i Tilfælde af Transitering.

5. Dersom et Lands Lovgivning ikke tillader Beslaglæggelse ved Indførslen, skal Beslaglæggelse erstattes af Forbud mod Indførsel eller af Beslaglæggelse i selve Landet.

6. Dersom et Lands Lovgivning hverken tilsteder Beslaglæggelse ved Indførslen eller Forbud mod Indførsel eller Beslaglæggelse i selve Landet, skal disse Foranstaltninger, indtil Lovgivningen bliver underkastet den fornødne Forandring, erstattes af saadanne Retsskridt og Retsmidler, som dette Lands Love i lignende Tilfælde tilsikrer dets egne Statsborgere.

Artikel 10.

1. Den foregaaende Artikels Bestemmelser skal være anvendelige paa enhver Vare, der som Oprindelsesbetegnelse urigtigt bærer et bestemt Steds eller Lands Navn, naar der til denne Betegnelse er føjet et opdigtet eller i svigagtig Hensigt laant Firmanavn.

2. Som interesseret Part skal under alle Omstændigheder anerkendes Producent, Fabrikant eller Handlende, hvad enten det er en fysisk eller juridisk Person, som er beskæftiget med Produktion, Fabrikation eller Forhandling af denne Vare, og som har sin Forretning enten paa det Sted, som urigtigt er angivet som Oprindelsessted, eller i den Egn, hvor dette Sted er beliggende, eller i det urigtigt angivne Land, eller i det Land, hvor den urigtige Oprindelsesangivelse er bragt til Anvendelse.

Artikel 10 b.

1. Unionslandene er pligtige at tilsikre enhver, som tilhører Unionen, en virksom Beskyttelse imod illoyal Konkurrence.

2. Ved illoyal Konkurrence forstaas enhver i Konkurrenceøjemed foretagen Handling, som strider mod hæderlig Forretningsskik i Industri- og Handelsforhold.

3. Særlig skal forbydes:

  • (1) Enhver Handling af en saadan Art, at den uanset det anvendte Middels Karakter er egnet til at fremkalde Forveksling med en Konkurrents Forretning, hans Varer eller hans industrielle eller kommercielle Virksomhed.
  • (2) alle urigtige Angivelser under Udøvelse af Handelsvirksomhed, for saa vidt de er egnede til at bringe en Konkurrents Forretning, hans Varer eller hans industrielle eller kommercielle Virksomhed i Miskredit.

Artikel 10 c.

1. Unionslandene forpligter sig til at tilsikre enhver, som tilhører de andre Unionslande, Adgang til de fornødne Retsmidler for med Virkning at kunne undertrykke alle de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger.

2. De paatager sig endvidere at tilvejebringe Bestemmelser, der hjemler Organisationer og Sammenslutninger, der repræsenterer de interesserede Industridrivende, Producenter og Handlende, og hvis Eksistens ikke strider mod deres eget Lands Love, at rejse Søgsmaal eller henvende sig til de administrative Myndigheder til Undertrykkelse af de i Artiklerne 9, 10 og 10 b nævnte Handlinger i den Udstrækning, som Lovgivningen i det Land, hvor Beskyttelsen kræves, hjemler det for Landets egne Organisationer og Sammenslutninger.

Artikel 11.

1. Unionslandene skal i Overensstemmelse med deres nationale Lovgivning med Hensyn til Genstande, der udstilles paa officielle eller officielt anerkendte internationale Udstillinger, der afholdes inden for et af Landenes Grænser, indrømme en midlertidig Beskyttelse for patenterbare Opfindelser, Brugsmønstre, Mønstre og Varemærker.

2. Denne midlertidige Beskyttelse skal ikke kunne forlænge de i Artikel 4 ommeldte Frister. Hvis Fortrinsretten senere paaberaabes, skal hvert Lands Myndigheder kunne regne Fristen tilbage fra den Dag, da Genstanden blev indført paa Udstillingen.

3. Ethvert Land skal til Godtgørelse af den udstillede Genstands Identitet og af Tidspunktet for dens Fremstilling paa Udstillingen kunne fordre saadanne Bevisligheder, som det maatte anses paakrævede.

Artikel 12.

1. Ethvert af Unionslandene forpligter sig til at oprette et særligt Forvaltningsorgan for den industrielle Ejendomsret og et Centralkontor for Meddelelser til Offentligheden om Patenter, Brugsmønstre, Mønstre og Varemærker.

2. Denne Myndighed skal udgive en periodisk udkommende officiel Tidende. Den skal regelmæssigt offentliggøre:

  • a) Navnene paa Indehaverne af meddelte Patenter med en kort Angivelse af de patenterede Opfindelser,
  • b) Gengivelser af registrerede Varemærker.

Artikel 13.

1. Det internationale Organ, der under Navnet: »Det internationale Bureau til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret« er oprettet i Bern, er henlagt under den schweiziske Forbundsregerings høje Myndighed, som fastsætter dets Indretning og fører Tilsyn med dets Virksomhed.

2. Det internationale Bureaus officielle Sprog er Fransk.

3. Det internationale Bureau indsamler Oplysninger af enhver Art angaaende Beskyttelsen af den industrielle Ejendomsret, sammenfatter og offentliggør dem. Det anstiller Undersøgelser af almindelig Interesse for Unionen og redigerer ved Hjælp af de Dokumenter, der stilles til dets Raadighed af de forskellige Myndigheder, et Tidsskrift paa Fransk vedrørende de Spørgsmaal, som angaar Unionens Formaal.

4. Eksemplarerne af dette Blad saa vel som alle de Dokumenter, der offentliggøres af det internationale Bureau, fordeles mellem Unionslandenes Myndigheder i Forhold til det Antal Enheder, hvormed disse i Henhold til det nedenfor anførte bidrager. De yderligere Eksemplarer og Dokumenter, som maatte blive rekvireret af de nævnte Myndigheder eller af Selskaber eller private Personer, maa betales særskilt.

5. Det internationale Bureau skal til enhver Tid være til Unionslandenes Tjeneste for at skaffe dem de særlige Oplysninger, som de maatte have Brug for, angaaende Spørgsmaal vedrørende den internationale Ordning af den industrielle Ejendomsret. Direktøren for det internationale Bureau udarbejder over Bureauets Virksomhed en aarlig Beretning, der tilstilles alle Unionslandene.

6. Det internationale Bureaus ordinære Udgifter skal bæres i Fællesskab af Unionslandene. Indtil ny Bestemmelse træffes, maa de ikke overskride en Sum af 120 000 schweiziske Francs aarligt. Denne Sum skal om fornødent kunne forhøjes efter eenstemmig Vedtagelse paa en af de i Artikel 14 omhandlede Konferencer.

7. De ordinære Udgifter omfatter hverken Udgifter til diplomatiske eller administrative Konferencer eller Udgifter, der skyldes specielt Arbejde eller Publikationer udført i Overensstemmelse med en Konferences Beslutninger. Disse Udgifter, hvis aarlige Beløb ikke maa overstige 20 000 schweiziske Francs, skal fordeles mellem Unionslandene i Forhold til det Bidrag, som de betaler til det internationale Bureaus Virksomhed i Henhold til Bestemmelserne nedenfor i Afsnit 8.

8. Til Bestemmelse af hvert Lands Bidrag til de samlede Udgifter deles Unionslandene og de Lande, som senere maatte tiltræde Unionen, i 6 Klasser, der hver bidrager i Forhold til et bestemt Antal Enheder, nemlig:

  

    1. Klasse ............................. 25 Enheder  

    2. Klasse ............................. 20 Enheder  

    3. Klasse ............................. 15 Enheder  

    4. Klasse ............................. 10 Enheder  

    5. Klasse .............................  5 Enheder  

    6. Klasse .............................  3 Enheder  

Disse Koefficienter multipliceres med Antallet af Lande i hver Klasse, og Summen af de herved udkomne Produkter angiver det Antal Enheder, med hvilket den samlede Udgift skal deles. Kvotienten angiver da Størrelsen af Udgiftsenheden.

9. Ethvert af Unionslandene skal ved sin Tiltræden selv fastsætte den Klasse, til hvilken det ønsker sig henført. Dog skal hvert Unionsland senere kunne erklære, at det ønsker sig henført til en anden Klasse.

10. Den schweiziske Forbundsregering fører Tilsyn med det internationale Bureaus Udgifter, afholder de nødvendige Forskud og aflægger det aarlige Regnskab, som skal tilstilles alle de andre Myndigheder.

Artikel 14.

1. Nærværende Konvention skal underkastes periodiske Revisioner med det Formaal at indføre Forbedringer, som gør Unionens System mere fuldkomment.

2. I dette Øjemed skal der fra Tid til anden i Unionslandene afholdes Konferencer mellem de nævnte Landes Delegerede.

3. Myndigheden i det Land, hvor Konferencen skal finde Sted, forbereder med Bistand af det internationale Bureau denne Konferences Arbejde.

4. Direktøren for det internationale Bureau skal være til Stede ved Konferencernes Møder og tage Del i Forhandlingerne, men uden Stemmeret.

Artikel 15.

Unionslandene er enige om at forbeholde sig Ret til indbyrdes at indgaa særskilte Overenskomster til Beskyttelse af den industrielle Ejendomsret, dog kun for saa vidt disse Overenskomster ikke strider mod nærværende Konventions Bestemmelser.

Artikel 16.

1. De Lande, som ikke har sluttet sig til nærværende Konvention, skal have Adgang til paa Begæring at tiltræde denne.

2. Denne Tiltræden skal ad diplomatisk Vej notificeres den schweiziske Forbundsregering og af denne de øvrige Unionslande.

3. Saadan Tiltræden skal uden videre medføre Tilslutning til alle i nærværende Konvention indeholdte Bestemmelser og give Adgang til alle deri fastsatte Fordele. Den skal træde i Kraft 1 Maaned efter, at Meddelelse om Notifikation af den schweiziske Forbundsregering er tilstillet de andre Unionslande, medmindre et senere Tidspunkt er blevet angivet i Tiltrædelsesbegæringen.

Artikel 16 b.

1. Ethvert Unionsland kan til enhver Tid skriftlig notificere den schweiziske Forbundsregering, at nærværende Konvention skal komme til Anvendelse paa alle eller en Del af dets Kolonier, Protektorater, Territorier under Mandat eller andre Territorier, der er underlagt dets Myndighed, og alle Territorier under Suzerænitet, og Konventionen skal bringes til Anvendelse paa alle de i Notifikationen omhandlede Territorier 1 Maaned efter, at der af den schweiziske Forbundsregering er givet Underretning om Notifikationen til de andre Unionslande, medmindre der er blevet angivet et senere Tidspunkt i Notifikationen. I Mangel af saadan Notifikation skal Notifikationen ikke komme til Anvendelse paa disse Territorier.

2. Ethvert Unionsland skal til enhver Tid skriftlig kunne notificere den schweiziske Forbundsregering, at nærværende Konvention helt eller delvis skal ophøre at være anvendelig paa de Territorier, om hvilke der er sket den i foregaaende Afsnit omhandlede Notifikation, og Konventionen ophører at være anvendelig paa de i denne Notifikation nævnte Territorier 12 Maaneder efter Modtagelse af den til den schweiziske Forbundsregering rettede Notifikation.

3. Alle Notifikationer, der i henhold til Bestemmelserne i Afsnit 1 og 2 rettes til den schweiziske Forbundsregering, skal af nævnte Regering bringes til alle Unionslandenes Kundskab.

Artikel 17.

Gennemførelsen af de i nærværende Konvention indeholdte gensidige Forpligtelser er i det Omfang, hvori det maa være nødvendigt, afhængig af, at de forfatningsmæssigt fastsatte Former bliver behørigt iagttaget i saadanne af Unionslandene, som er pligtige at bringe dem til Anvendelse. De forpligter sig til at gøre dette inden for den kortest mulige frist.

Artikel 17 b.

1. Konventionen skal forblive i Kraft paa ubegrænset Tid, indtil Udløbet af 1 Aar fra den Dag at regne, da Opsigelse af den finder Sted.

2. Saadan Opsigelse skal rettes til den schweiziske Forbundsregering. Den skal kun have Virkning for det Land, i hvis Navn Opsigelsen er foretaget, medens Konventionen forbliver i Kraft mellem de andre Unionslande.

Artikel 18.

1. Nærværende Konvention skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal deponeres i London senest den 1. Juli 1938. Den skal træde i Kraft mellem de Lande, i hvis Navn den er ratificeret, 1 Maaned efter denne Dato. Dog skal den, hvis den ratificeres tidligere for mindst 6 Landes Vedkommende, træde i Kraft mellem disse Lande 1 Maaned efter, at Deponeringen af den sjette Ratifikation er blevet notificeret dem af den schweiziske Forbundsregering, og for de Lande, i hvis Navn den derefter ratificeres, 1 Maaned efter Notifikationen af hver af disse Ratifikationer.

2. De Lande, i hvis Navn Ratifikationsdokumenterne ikke er blevet deponeret inden for den i foregaaende Afsnit fastsatte Frist, skal have Adgang til Tiltrædelse efter Bestemmelserne i Artikel 16.

3. Nærværende Konvention skal i Forholdet mellem de Lande, over for hvilke den finder Anvendelse, træde i Stedet for Pariserkonventionen af 1883 og de følgende reviderede Konventioner.

4. For saa vidt angaar de Lande, over for hvilke nærværende Konvention ikke finder Anvendelse, skal denne sidste vedblivende være i Kraft.

5. Paa samme Maade skal, for saa vidt angaar de Lande, over for hvilke hverken nærværende Konvention eller den i Haag reviderede Pariserkonvention finder Anvendelse, den i Washington i 1911 reviderede Pariserkonvention forblive i Kraft.

Artikel 19.

Nærværende Konvention skal udskrives i et enkelt Eksemplar, hvilket skal deponeres i Storbritannien og Nordirlands Regerings-Arkiv. En bekræftet Afskrift skal af nævnte Regering tilstilles hvert Unionslands Regering.

UDFÆRDIGET I LONDON, i et enkelt Eksemplar, den 2. Juni 1934.

  

 FOR TYSKLAND                 HOESCH.  

                              GEORG KLAUER.  

                              WOLFGANG KüHNAST.  

                              HERBERT KüHNEMANN.  

 FOR ØSTRIG:                  DR. HANS WERNER.  

 FOR BELGIEN:                 COPPIETERS DE GIBSON.  

                              THOMAS BRAUN.  

 FOR BRASILIENS FORENEDE  

   STATER:                    J.A. BARBOZA-CARNEIRO.  

 FOR CUBA:                    GABRIEL SUAREZ SOLAR.  

 FOR DANMARK:                 N.J. EHRENREICH-HANSEN.  

 FOR FRISTATEN DANZIG:        STEFAN CZAYKOWSKI.  

 FOR SPANIEN                  RAMON PEREZ DE AYALA.  

                              FERNANDO CABELLO LAPIEDRA.  

                              JOSEE GARCIA MONGE.  

 FOR AMERIKAS FORENEDE  

   STATER:                    CONWAY P. COE.  

                              JOHN A. DIENNER.  

                              THOMAS EWING.  

 FOR FINLAND:                 J. KAUTOLA.  

 FOR FRANKRIG:                MARCEL PLAISANT.  

                              ROGER CAMBON.  

                              GEORGES LAINEL.  

                              GEORGES MAILLARD.  

 FOR STORBRITANNIEN OG        F.W. LEITH-ROSS  

   NORDIRLAND:                M.F. LINDLEY.  

                              WILLIAM S. JARRATT.  

 FOR AUSTRALIEN:              B: WALLACH.  

 FOR FRISTATEN IRLAND:        JOHN W. DULANTY.  

 FOR UNGARN:                  SCHILLING ZOLTAN.  

 FOR ITALIEN:                 EDUARDO PIOLA CASELLI.  

                              LUIGI BIAMONTI.  

                              ALFREDO JANNONI SEBASTIANINI.  

 FOR JAPAN:                   M. HOTTA.  

                              TAKATSUGU YOSHIWARA.  

 FOR LIECHTENSTEIN:           W. KRAFT.  

 FOR MAROKKO:                 HALGOUET.  

 FOR MEXICOS FORENEDE  

   STATER:                    G. LUDERS DE NEGRI.  

 FOR NORGE:                   B.G. WYLLER.  

 FOR NEDERLANDENE:            J. ALINGH PRINS.  

                              J. VAN HETTINGA TROMP.  

                              A.D. KOELEMAN.  

                              H.F. VAN WALSEM.  

 FOR POLEN:                   STEFAN CZAYKOWSKI.  

 FOR PORTUGAL:                JOAO DE LEBRE E LIMA.  

                              ARTHUR DE MELLA QUINTELLO  

                                SALDANHA.  

 FOR SVERIGE:                 BIRGER LINDGREN.  

                              ÅKE DE ZWEIGBERGK.  

 FOR SYRIEN OG LIBANON:       MARCEL PLAISANT.  

 FOR SCHWEIZ:                 W. KRAFT.  

 FOR CZEKOSLOVAKIET:          DR. KAREL SKALA.  

                              DR. OTTO PARSCH.  

 FOR TUNIS:                   C. BILLECOCQ.  

 FOR TYRKIET:                 A. FETHI.  

 FOR JUGOSLAVIEN:             DR. JANKO CHOUMANE (SUMAN).  

                    -----------------  

Foruden Danmark (* 1) havde følgende Stater den 1. Juli 1938 ratificeret Konventionen:

Amerikas forenede Stater,

Japan,

Norge,

Storbritannien og Tyskland.

Mellem disse Stater og Danmark er Konventionen i Medfør af Artikel 18 traadt i Kraft den 1. August 1938.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 24. September 1938.

Th. Stauning.

Officielle noter

(* 1) Danmarks Ratifikationsinstrument blev deponeret i det britiske Udenrigsministerium den 28. Juli 1937.

Redaktionel note
  • (* 2) Andre landes tiltrædelse: BEK nr. 26 af 24. september 1938