Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Tillægspatent (* 1)


Tillægspatent.

Bestemmelserne om tillægspatent i lov nr. 479 af 20. december 1967 og i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 481 af samme dato finder anvendelse på ansøgninger, der er indleveret før 1. december 1978, dvs. der er mulighed for, at sådanne ansøgninger kan føre til tillægspatent, såfremt

  • 1) opfindelsen angår en videreudvikling af en opfindelse ifølge hovedpatentet, og
  • 2) ansøgningen blev indleveret her i landet, inden ansøgningen om hovedpatentet var blevet almindelig tilgængelig ifølge PL § 22.

Det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at den pågældende ansøgning har prioritet forud for den dato, på hvilken hovedansøgningen blev almindelig tilgængelig, da nævnte lovs § 6, der fastlægger indholdet af prioritetsretten, ikke indeholder henvisning til nævnte lovens § 7.

Udtrykket »videreudvikling« af den i hovedansøgningen omhandlede opfindelse skal tages i bred betydning, jfr. f.eks. type A og B nedenfor. Ved bedømmelse af, hvorvidt der foreligger en videreudvikling, skal der ifølge nævnte Bkg. § 23 tages hensyn til, at de pågældende opfindelser (hovedopfindelsen og tillægsopfindelsen) har en sådan indbyrdes forbindelse, at de ifølge PL § 10 kunne have været optaget i samme ansøgning.

Den overvejende del af de videreudviklinger, der er mulighed for at godkende som genstand for tillægspatent, kan opdeles i 4 typer:

  • A) Opfindelsen har overordnet karakter i forhold til hovedopfindelsen og repræsenterer således en udvidelse i forhold til denne. Udvidelsen kan vedrøre hovedopfindelsens forudsætninger, som de angives i kravene, herunder anvendelsesområdet, eller den kan angå det nye og ejendommelige, f.eks. generaliseringer af dette, eller begge dele. Kriteriet for godkendelse af tillægspatent i sådanne tilfælde er, at opfindelsen i hovedpatentet falder ind under den udvidede opfindelse.

Ved denne type tillægsansøgninger skla der i krav 16s slutning optages en disclaimer vedrørende det, der omhandels i hovedpatentet, jfr. cirkulære nr. 3, men sædvanligvis ingen henvisning til hovedpatentet i kravets indledning.

  • B) Opfindelsen angår en sådan modifikation af opfindelsen ifølge hovedpatentet, at den i nogen grad sideordnes med denne. Modifikationerne kan vedrøre hovedopfindelsens forudsætninger eller ejendommeligheder eller eventuelt begge dele.

Kravet bliver som regel mest enkelt i affattelsen, hvis henvisningen til hovedpatentet bliver af formen:

  

       »Ved den i patent nr. ... omhandlede fremgangsmåde genstand  

       ved/til ... den ændring ...«.  

       F.eks.:  

       »Ved den i patent nr. ...  omhandlede fremgangsmåde ved  

       brygning af øl den ændring ...«.  

  • C) Opfindelsen angår en sådan udførelsesform ifølge hovedopfindelsen, at den kan udtrykkes i krav, der kunne have været godkendt som uselvstændige krav i hovedpatentet. Henvisningen i krav 1's indledning kan f.eks. have følgende form:
      
    
           »Fremgangsmåde ved brygning af øl ifølge patent nr. ...  
    
           kendetegnet ved ...«  
    
    
  • D) Opfindelsen er af en anden kategori end opfindelsen ifølge hovedpatentet. Ser man på sådanne opfindelser, der er angivet i krav, der kunne indgå i hovedpatentet som selvstændige krav efter hovedpatentets krav 1, vil man i en række tilfælde kunne bedømme tilladeligheden ud fra § 16, stk. 2 i handelsministeriets bekendtgørelse af 25. oktober 1978. For så vidt kravene i hovedpatentet suppleret med kravene i tillægsansøgningen falder ind under det i nævnte § 16, stk. 2, nr. 1), 2) eller 3) anførte, skal tillægsforholdet godtages.
      
    
           Henvisningerne til hovedpatentet bliver f.eks.:  
    
           »Apparat/fremgangsmåde til fremstilling af ...  
    
           (genstand) ifølge patent nr. ...«  
    
           (Bkg. § 16, stk. 2, nr. 2))  
    
           og  
    
           »Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge patent  
    
           nr. ...« (Bkg. § 16, stk. 2, nr. 3)).  
    
    

Falder de to kravsæt i hovedpatentet og tillægsansøgningen tilsammen ikke ind under det i Bkg. § 16, stk. 2, nr. 1), 2) eller 3) nævnte, afgøres tilladeligheden af tillægsansøgningens krav ved direkte at bedømme, om opfindelsen i hovedpatentet og opfindelsen i tillægsansøgningen har en sådan indbyrdes forbindelse, at de ifølge PL § 10 kunne have været optaget i samme ansøgning.

De i A-D eksempelvis angivne formuleringer gælder kun, for så vidt den i tillægsansøgningen omhandlede opfindelse er knyttet direkte til opfindelsen ifølge krav 1 i hovedpatentet.

Er den i tillægsansøgninen omhandlede opfindelse derimod knyttet til opfindelsen ifølge et uselvstændigt krav i hoedpatentet, bliver indledningen f.eks.:

  

       »Fremgangsmåde ved brygning af øl ifølge krav 2 i  

       patent nr. ..., kendetegnet ved ...«.  

Det bemærkes, at teksten i kravets indledning af overskue lighedsgrunde i så høj grad som muligt skal erstattes med henvisninger til hovedpatentet, når dette kan ske ved henvisning til hele krav. Kun særlige forudsætninger, der er dele af krav i hovedpatentet eller slet ikke er nævnt i dette, angives direkte i kravets indledning, f.eks. således:

  

       »Anlæg til tørlægning af udgravninger ifølge patent nr. ...,  

       og ved hvilket pumpen er en centrifugalpumpe,  

       kendetegnet ved ...«  

Med hensyn til affattelse af benævnelse og beskrivelse i et tillægspaten gælder følgende retningslinier:

  

       BENÆVNELSEN bør, når det er muligt, bl.a. under hensyn til  

       kategorien, være enslydende med hovedpatentets benævnelse.  

       BESKRIVELSEN. Der må ikke i tillægspatentets beskrivelse  

       findes angivelser, der har »tolkende« karakter i  

       forhold til, hvad der er genstand for hovedpatentet.  

Tillægspatentets beskrivelse skal derfor indledes med et citat af hovedpatentet, f.eks.:

  

       »Patent nr. ... (hovedpatentets nr.) angår ... (ordret  

       citat af krav 1's indledning i hovedpatentet), og det  

       ejendommelige ifølge hovedpatentet er ... (ordret citat  

       af krav 1's kendetegnede del)  

Teknikkens standpunkt vil for tillægsansøgningen som regel være det samme som for hovedpatentet, og i så tilfælde er det tilstrækkeligt omtalt ved henvisningen til hovedpatentet. Kun i de tilfælde, hvor opfindelsen ifølge tillægsansøgningen har særlige forudsætninger, ud over hvad der gælder for hovedpatentet, skal disse omtales.

Det, der opnås ifølge opfindelsen i forhold til teknikkens standpunkt, angives på sædvanlig måde og vil ofte svare til det, der opnås ifølge hovedpatentet, idet det ikke er nødvendigt, at der opnås noget særligt i forhold til den teknik, der er genstand for hovedpatentet, jfr. § 7, stk. 2 i lov nr. 479 af 20. december 1967.

Per Lund Thoft

Direktør

(Kst.)

Redaktionel note
  • (* 1) CIR nr 5 19850916