Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Måleteknisk direktiv. Måleanlæg til væsker bortset fra vand. EØF-typegodkendelse og -verifikation. Almindelige bestemmelser (* 5)


MÅLEANLÆG TIL VÆSKER BORTSET FRA VAND

Under henvisning til § 2 i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv) som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for

måleanlæg til væsker bortset fra vand

således som disse er fastsat i EØF rådsdirektiv 77/313/EØF af 5. april 1977 (specialdirektiv) og ændret ved kommissionsdirektiv 82/625/EØF:

1. Disse bestemmelser omfatter måleanlæg med volumen-målere til væsker, med undtagelse af vand, i hvilket væsken frembringer bevægelse af bevægelige skillevægge i målekamre.

Som angivet i pkt. 3.1.1. i bilaget til dette direktiv gælder bestemmelserne indtil videre måleanlæg til benzinstandere, måleanlæg på tankvogne, måleanlæg til flydende gas og måleanlæg til mælk.

2. De pågældende måleanlæg skal typegodkendes og underkastes EØF-førstegangsverifikation i det omfang bilagets bestemmelser kræver det.

Samtidig skal de opfylde en række måletekniske betingelser, som omfatter måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde og afprøvningsområde.

Disse betingelser er angivet dels i bilaget til dette måletekniske direktiv dels i

- Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976, bilag II, pkt. 1 og 2 (Bekendtgørelse om EØF-justering).

- TDIR 32.46.1-02 (Målere).

- TDIR 32.91.1-01 (Supplerende anordninger).

3. På de i bilaget til dette direktiv fastsatte vilkår kan der endvidere meddeles EØF-typegodkendelse af komponenter eller af delsamlinger af måleanlæg.

Sådanne måleanlæg og dele hertil vil herefter af Teknologistyrelsen kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Måleanlæg, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller fra et andet medlemsland, vil af Teknologistyrelsen kunne verificeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsverifikation.

4. Måleanlæg eller dele hertil, som i et andet medlemsland er forsynet med påkrevet mærke for EØF-typegodkendelse og/eller stempel for EØF-førstegangsverifikation, kan uden yderligere godkendelse fra Teknologistyrelsen omsættes og anvendes her i landet; jvf. § 5 i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976.

5. For væskemåleanlæg, i hvilke der er indbygget volumenvæskemålere med EØF-stempel og EØF-mærker, gælder ved førstegangsverifikation de i kap II i bilaget til TDIR 32.46.1-02 fastlagte tolerancer.

6. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. maj 1983. Samtidig ophæves TDIR 32.46.1-01, udg. 1, idet de i henhold til dette direktiv udstedte godkendelser vedbliver at have gyldighed indtil de udløber eller tilbagekaldes.

Peder C. Beyer

/Jørgen Kaave

BILAG

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MÅLEANLÆG

1.1. Definitioner

1.2. Anvendelsesområde

1.3. Målere, grænser for gennemstrømningen

1.4 Overføringspunkt

1.5. Filtre

1.6. Fjernelse af luft eller gas

1.7. Gasindikator

1.8. Fuldstændig fyldning af måleanlægget

1.9. Variation i fyldte slangers indre volumen

1.10. Forgreninger

1.11. Omløb

1.12. Ventiler, spjæld, regulatorer

1.13. Montage af måleanlæg

1.14. Anordninger til kontrol på stedet

1.15. Måleanlæggets data

1.16. Påskrifter

1.17. Plombering

2. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FORSKELLIGE TYPER MÅLEANLÆG

2.1. Måleanlæg i trafiksektoren

2.2. Måleanlæg monteret på tankvogne, beregnet til vejtransport og til levering af væsker med lav viskositet (viskositet mindre end 20 mPa.s) og som oplagres ved atmosfærisk tryk

2.3. Modtageanlæg til brug ved losning af tankskibe, jernbanetankvogne og tankmotorvogne:

2.4. Stationære anlæg eller anlæg monteret på tankmotorvogne og som anvendes til måling af flydende gasser

2.5. Måleanlæg til mælk

3. EØF-TYPEGODKENDELSE OG EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

3.1. EØF-typegodkendelse

3.2. EØF-førstegangsverifikation

4. MÅLEANLÆG MONTERET PÅ TANKVOGNE TIL VEJTRANSPORT

4.1. Generelle bestemmelser

4.2. Diagrammer

BESTEMMELSER OM MÅLEANLÆG TIL VÆSKER BORTSET FRA VAND

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM MÅLEANLÆG

1.1. Definitioner

1.1.1. Måleanlæg

Et måleanlæg til væsker med undtagelse af vand består foruden af selve måleren, som skal være i overensstemmelse med TDIR 32.46.1-02 og de supplerende anordninger, der kan forbindes med denne, og som skal være i overensstemmelse med TDIR 32.91.1-01, af samtlige de dele, der kræves til opnåelse af pålidelige målinger eller for at lette måleoperationen, samt af alle andre dele, som på enhver måde kan påvirke målingen.

Hvis flere målere, bestemt for hver sin måleoperation, fungerer med tilslutning til fælles dele, anses hver måler for sammen med de fælles dele at danne et måleanlæg.

Hvis flere målere er beregnet til een måleoperation, anses disse for tilhørende samme måleanlæg.

1.1.2. Mindste lovlige udmåling (Minimumsleverancen)

Et måleanlægs mindste lovlige udmåling bestemmes i overensstemmelse med TDIR 32.46.1-02 og 32.91.1-01 og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

For måleanlæg, der er modtageanlæg, benævnes det mindste væskevolumen, som det tillades at måle, for den mindste lovlige indmåling. Den foregående bestemmelse vedrørende den mindste lovlige udmåling finder tilsvarende anvendelse på den mindste lovlige indmåling.

1.1.3. Gasudskiller

En gasudskiller er et apparat beregnet til ved hjælp af en egnet anording kontinuert at udskille og automatisk at fjerne den luft og de gasser, der eventuelt indeholdes i væsken, i hvilket forhold det end måtte være.

Anordningen til udskilning af gas virker principielt automatisk. Dette kræves dog ikke, hvis der findes en anordning, som automatisk standser væskestrømningen, såfremt der er mulighed for, at luft eller gas trænger ind i måleren. I så tilfælde må målingen ikke kunne genoptages, før gassen enten manuelt eller automatisk er fjernet.

1.1.4. Udluftningsventil

En udluftningsventil er beregnet til at fjerne gasser, der er ophobet i målerens tilførselsrør i form af lommer, der kun er lidt blandet med væsken.

Foranstående bestemmelser vedrørende gasudskilleren finder også anvendelse på udluftningsventiler.

1.1.5. Særlig udluftningsventil

En særlig udluftningsventil er et apparat, som dels på samme måde som gasudskilleren, men under mindre krævende driftsvilkår, til stadighed udskiller luft eller gasser fra væsken, og dels automatisk stopper væskestrømningen, såsnart der er mulighed for at luft eller gas i form af lommer, som kun er lidt blandet med væske, kan trænge ind i måleren.

1.1.6. Kondensator

En kondensator er et lukket hulrum i måleanlæg til flydende gasser, som har til formål at opsamle den gas, der indeholdes i den væske, som skal måles og kondensere den før målingen.

1.1.7. Gasindikator

En gasindikator er et apparat, som let gør det muligt at skelne eventuelle gasdannelser i væskestrømningen.

1.1.8. Skueglas

Et skueglas er en anordning, som gør det muligt at kontrollere, at måleanlægget eller en del af måleanlægget er helt fyldt med væske.

1.2. Anvendelsesområde

Bestemmelserne i pkt. 1 anvendes på alle typer måleanlæg for så vidt bestemmelserne i pkt. 2 ikke fastsætter andet.

1.3. Målere, grænser for gennemstrømningen

Målere i et måleanlæg, heri indbefattet eventuelle supplerende anordninger, skal være af EØF-type, godkendt til måling af den givne væske under normale driftsforhold.

Disse målere er enten genstand for en særlig EØF-typegodkendelse, eller deres godkendelse er indbefattet i EØF-typegodkendelsen for det måleanlæg, som de er en del af. Grænserne for gennemstrømningerne for et måleanlæg (maksimal gennemstrømning og minimal gennemstrømning) kan være forskellig fra gennemstrømningerne for den måler, som det er forsynet med. I alle tilfælde skal det efterprøves, at grænserne for gennemstrømningen i måleanlægget er forenelige med grænserne for gennemstrømningen for måleren. Under alle omstændigheder, selv når en måler er godkendt som en del af et måleanlæg, skal den overholde forskrifterne i TDIR 32.46.1-02. Såfremt flere målere er monteret parallelt i samme måleanlæg skal, undtagen i de i dette direktiv nævnte særlige tilfælde, ved bestemmelsen af grænserne for målealæggets gennemstrømning, udgangspunktet være summen af de enkelte måleres grænser for gennemstrømning. Den maksimale gennemstrømning for måleanlægget skal være mindst dobbelt så stor som den minimale gennemstrømning for den eller for summen af de målere, som det er udstyret med.

1.4. Overføringspunkt

1.4.1. I et måleanlæg skal der være et punkt, der afgrænser den udleverede eller modtagne væskemængde, og som kaldes overføringspunkt. Dette punkt placeres efter måleren i måleanlæg for udlevering, og før måleren i måleanlæg for modtagelse.

1.4.2. Måleanlæg kan være af to typer: anlæg med tomme slanger, og anlæg med fyldte slanger. Udtrykket slange kan betegne stive rør.

1.4.2.1. Måleanlæg med tomme slanger, er for udleveringsanlægs vedkommende måleanlæg, hvis overføringspunkt findes før en fordelingsslange. Dette overføringspunkt udføres i form af enten et overløbsrør med skueglas eller af et lukkeapparat, i begge tilfælde kombineret med en anordning, der efter hver måleoperation sørger for en fuldstændig tømning af den slange, der bruges til fordeling.

1.4.2.2. Måleanlæg med fyldte slanger, er for udleveringsanlægs vedkommende måleanlæg, hvis overføringspunkt består af et lukkeapparat anbragt i de rør, hvorigennem den udleverede mængde strømmer. I tilfælde, hvor dette rør har en fri ende, skal lukkeapparatet anbringes så tæt som muligt ved denne ende.

1.4.2.3. For modtageanlæg finder de samme bestemmelser tilsvarende anvendelse for de rør til modtagelse, der er anbragt før måleren.

1.5. Filtre

I måleanlæg skal der være en anordning anbragt, før måleren, der er egnet til at standse faste urenheder i væsken (filter). Filtrene skal så vidt muligt anbringes, så de er let tilgængelige.

1.6. Fjernelse af luft eller gas

1.6.1. Generelle forskrifter

Måleanlæg skal monteres på en sådan måde, at der normalt ikke før måleren kan forekomme hverken indtrængning af luft eller udskilning af gas i væsken. Hvis det er muligt, at dette ikke kan opfyldes, skal måleanlægget omfatte anordninger til afgasning, de gør det muligt at fjerne udskilte gasser, der eventuelt indeholdes i væsken, før dennes indgang i måleren.

Afgasningsanordninger skal tilpasses de forhold, hvorunder tilførslen finder sted, og den yderligere fejl, som opstår på grund af gassens indflydelse på måleresultaterne, må ikke overstige:

- 0,5 pct. af den målte mængde ved væsker med undtagelse af flydende levnedsmidler, såfremt væskeviskositeten er højst 1 mPa.s;

- 1 pct. af den målte mængde ved flydende levnedsmidler og væsker med en viskositet, som er højere end 1 mPa.s.

Det er dog ikke nødvendigt, at denne fejl er mindre end 1 pct. af den mindste lovlige udmåling.

1.6.2. Tilførsel med pumpe

1.6.2.1. Under forbehold af punkt 1.6.6. skal der, når pumpens sugetryk selv momentant, kan blive mindre end atmosfærens tryk eller væskens mættede dampes tryk, forefindes en gasudskiller.

1.6.2.1.1. Gasudskillere, der er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, som ikke overstiger 100 kubikmeter/t, kan enten gøres til genstand for en særskilt EØF-typegodkendelse, eller denne godkendelse kan være inkluderet i EØF-typegodkendelsen af de måleanlæg, hvori disse indgår, for så vidt det i dette bilag fastsættes, at anlægget skal godkendes. For gasudskillere, der er konstrueret til en maksimal gennemstrømning over 100 kubikmeter/t, kan typegodkendelse dog meddeles på grundlag af en type af samme konstruktion men med mindre dimensioner. De gasudskillere, der er særskilt EØF-typegodkendt, kan anvendes i forbindelse med måleanlæg uden gasindikator.

1.6.2.1.2. Gasudskilleren monteres i princippet i røret på pumpens trykside. Den kan dog kombineres med pumpen.

Under alle omstændigheder skal den anbringes så tæt ved måleren, at tryktabet på grund af væskens strømning mellem disse to anordninger bliver uden betydning.

1.6.2.1.3. Gasudskillerens funktionsbegrænsninger er følgende:

  • a) den maksimale gennemstrømning for en eller flere givne væsker;
  • b) Trykbegrænsninger, maksimale og minimale, som er forenelige med afgasningsanordningens korrekte funktion.

1.6.2.1.4. Såfremt en gasudskiller, der er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, som ikke overstiger 100 kubikmeter/t, er genstand for en særskilt EØF-typegodkendelse, skal den under følgende vilkår være i stand til inden for de tolerancer, der er fastlagt i punkt 1.6.1., at fjerne luft eller gasser, der er blandet med den væske, der skal måles:

  • a) måleanlægget fungerer ved den maksimale gennemstrømning og ved det minimale tryk, der er fastsat for gasudskilleren;
  • b) volumenforholdet mellem gasserne og væsken kan være vilkårligt, hvis gasudskilleren er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, der er højst 20 kubikmeter/t; det er begrænset til 30 pct., hvis gasudskilleren er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, der er større end 20 kubikmeter/t (gasprocenten måles ved atmosfærens tryk).

Ventilen til den automatiske udskilning af gas skal til stadighed virke korrekt ved det maksimale tryk, der er fastsat for disse gasudskillere.

1.6.2.1.5. Når en gasudskiller er godkendt som en del af det godkendte måleanlæg, kan punkt 1.6.2.1.4. anvendes på den. I så fald er en gasindikator ikke påkrævet.

Når måleanlægget omfatter en gasindikator, som er i overensstemmelse med definitionen i punkt 1.1.7., skal gasudskilleren under følgende vilkår være i stand til inden for de tolerancer, der er fastlagt i punkt 1.6.1., at fjerne luft eller gasser, der er blandet med den væske, der skal måles:

  • a) måleanlægget fungerer ved den maksimale gennemstrømning og ved det minimale tryk, der er fastsat for måleanlægget;
  • b) volumenforholdet mellem gasserne og væsken kan højst være lig med:

- 20 pct. ved væsker med undtagelse af flydende levnedsmidler såfremt væskeviskositeten er højst 1 mPa.s.;

- 10 pct. ved flydende levnedsmidler og ved øvrige væsker, hvis viskositet er højere end 1 mPa.s. (* 1).

Når volumenforholdet mellem gasserne og væsken er større end ovennævnte procent, og når gasudskilleren ikke opfylder forskrifterne vedrørende tolerancerne, skal gasindikatoren klart angive foreskomsten af gasbobler.

1.6.2.2. Såfremt trykket på pumpens sugeside altid er større end atmosfærens tryk og væskens mættede dampes tryk, er en udluftningsventil eller en særlig udluftningsventil i mangel af en gasudskiller nødvendig, hvis der må frygtes gasdannelse mellem pumpen og måleren i stilstandsperioder, eller hvis luftlommer kan opstå i rørerne (f.eks. når tilførselsbeholderen er helt tom) såfremt den af disse årsager opståede fejl overstiger 1 pct. af den mindste lovlige udmåling.

1.6.2.2.1. Udluftningsventilen og den særlige udluftningsventil, der er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, der ikke overstiger 100 kubikmeter/t kan enten være genstand for en særskilt EØF-typegodkendelse eller for en godkendelse, der omfattes af EØF-typegodkendelsen for det måleanlæg, som de er en del af, for så vidt det i dette bilag fastsættes, at dette anlæg skal godkendes.

Med hensyn til udluftningsventiler, der er konstrueret til en maksimal gennemstrømning, der er større end 100 kubikmeter/t, kan EØF-typegodkendelserne dog meddeles under henvisning til en godkendt model af samme konstruktion og af mindre dimensioner.

Udluftningsventiler og særlige udluftningsventiler, der har opnået en særlig EØF-typegodkendelse, kan anvendes i måleanlæg uden gasindkator.

1.6.2.2.2. Udluftningsventilen eller den særlige udluftningsventil anbringes principielt i rør på pumpens trykside. De kan dog også kombineres med pumpen.

I begge tilfælde anbringes udluftningsventilen normale i rørets højeste punkt, så tæt som muligt ved måleren. Hvis udluftningsventilen ligger lavere end måleren, skal en kontraventil eventuelt i forbindelse med en trykbegrænser umuliggøre tømning af det rør, som forbinder disse to anordninger.

Hvis målerens tilførselsrør omfatter flere højtliggende punkter, kan der kræves flere udluftningsventiler.

1.6.2.2.3. De grænser, inden for hvilke en udluftningsventil eller en særlig udluftningsventil skal kunne fungere, er som defineret for gasudskillere i punkt 1.6.2.1.3., med yderligere den mindste lovlige udmåling, hvortil disse anordninger er konstrueret.

1.6.2.2.4. En udluftningsventil eller en særlig udluftningsventil skal, ved måleanlæggets maksimale gennemstrømning, fjerne luftlommer, målt under atmosfærisk tryk af et volumen, som mindst er lig med den mindste lovlige udmåling, uden at der derved fremkommer en yderligere fejl, som er større end 1 pct. af mindste lovlige udmåling. Endvidere skal en særlig udluftningsventil til stadighed kunne udskille et luftvolumen på 5 pct. af den maksimale gennemstrømning, uden at den yderligere fejl, der derved fremkommer, overstiger de under punkt 1.6.1. fastsatte grænser.

1.6.2.3. Punkterne 1.6.2.1. og 1.6.2.2. er ikke til hinder for, at der kan være håndbetjente eller automatiske udluftningsanordninger, når der er tale om faste anlæg af store dimensioner.

1.6.2.4. Dersom tilførslen sker på en sådan måde, at der under ingen omstændigheder kan opstå luftdannelser eller kan trænge luftarter ind i rørene til måleren under målingen, kræves der ingen udluftningsventil, under forudsætning af at luftsamlinger, som kan dannes under stilstandsperioder, højst medfører en fejl på 1 pct. af mindste lovlige udmåling.

1.6.3. Tilførsel uden pumpe

1.6.3.1. Når tilførsel til en måler sker ved gravitet uden pumpe og hvis væsketrykket i alle dele af rørledningen før måleren og i selve måleren er større end de mættede dampes tryk og det atmosfæriske tryk, er det ikke nødvendigt at indsætte en udluftningsventil. Dog skal en anordning, efter at anlægget er taget i brug, til stadighed holde måleanlægget fyldt på korrekt måde.

1.6.3.2. Hvis det ovenfor omtalte tryk kan blive mindre end det atmosfæriske tryk, men stadig forbliver større end de mættede dampes tryk, skal en dertil egnet anordning forhindre, at der trænger luft ind i måleren.

1.6.3.3. Når tilførsel til en måler sker ved trykluft, skal en passende anordning hindre luftens adgang til måleren.

1.6.3.4. Under alle omstændigheder skal trykket mellem måleren og overføringspunktet være større end væskens mættede dampes tryk.

1.6.4. Fjernelse af gas

Rørerne til fjernelse af gas i en udluftningsanordning må ikke omfatte en håndbetjent ventil, hvis lukningen af denne vil kunne forhindre den i at virke. Hvis et sådant lukkeudstyr imidlertid er nødvendigt af sikkerhedsgrunde, skal en plombering sikre, at det forbliver åbent.

1.6.5. Anordning mod hvirveldannelser (turbulens)

Hvis det under normale forhold forudsættes, at et måleanlægs tilførselsbeholder tømmes helt, skal udløbsåbningen fra denne beholder være forsynet med en anordning, der modvirker hvirveldannelser, med mindre anlægget omfatter en gasudskiller.

1.6.6. Tyktflydende væsker

Da virkningsgraden af gasudskillere og af udluftningsventiler falder, når væskens viskositet stiger, er det muligt at undlade at bruge dem til væsker, hvis dynamiske viskositet er højere end 20 mPa.s ved 20 grader C. Pumpen skal være således indrettet, at dens sugetryk altid er større end det atmosfæriske tryk. Hvis der er fare for, at dette krav ikke altid kan opfyldes, skal der findes en anordning, der automatisk standser væskestrømmen, når sugetrykket bliver mindre end det atmosfæriske tryk. Et manometer skal muliggøre kontrol af dette tryk. Disse forskrifter kræves ikke opfyldt, hvis der forefindes anordninger, der umuliggør indsugning af luft gennem de samlinger, som findes i den del af rørledningen, der er udsat for undertryk.

I stilstandsperioder, skal rørene holdes fyldt med væske indtil overføringspunktet.

1.7. Gasindikator

1.7.1. Måleanlægget kan være forsynet med anordninger til påvisning af gas. Disse anordninger kan gøres påbudte i de tilfælde, der er nævnt i pkt. 2.

1.7.2. Gasindikatoren skal være konstrueret således, at en fyldestgørende angivelse af tilstedeværelsen af gas eller luft i væsken er mulig.

1.7.3. Gasindikatoren skal anbringes efter måleren.

1.7.4. På måleanlæg med tomme slanger, kan gasindikatoren udføres som et overløbsrør med skueglas og samtidigt tjene som overføringspunkt.

1.7.5. Gasindikatoren kan være forsynet med en udluftningsventil eller med en anden udluftningsanordning, når den er anbragt på et højt sted i rørledningen. Der må ikke være koblet noget rør til udluftningsanordningen. Det er tilladt i gasindikatoren at indbygge anordninger, der gør væskestrømmen synlig (for eksempel spiraler eler vingehjul), forudsat disse anordninger ikke hindrer påvisning af de gasdannelser, væsken eventuelt indeholder.

1.8. Fuldstændig fyldning af måleanlægget

1.8.1. Måleren og rørene mellem måleren og overføringspunktet skal automatisk holdes fyldt med væske under målingen og i stilstandsperioder.

Når dette krav ikke er opfyldt, især ved faste anlæg, skal det være muligt manuelt at fylde måleanlægget helt indtil overføringspunktet, og dette skal kunne kontrolleres under målingen og i stilstandsperioder. For at sikre en fuldstændig fjernelse af gas fra måleanlægget skal udluftningsanordninger, så vidt muligt være forsynet med små skueglas, anbragt på passende steder.

1.8.2. Generelt gælder det, at de rør, der er anbragt mellem måleren og overføringspunktet, ikke på grund af temperaturudsving må forårsage tillægsfejl, der er større end 1 pct, af den mindste lovlige udmåling.

Pkt.2 angiver for visse særlige tilfælde de tekniske forskrifter, som gør det muligt at opfylde dette krav.

1.8.3. En trykregulator til opretholdelse af trykket skal om nødvendigt anbringes efter måleren for at sikre at der i udluftningsventiler og i måleren altid er et tryk, der er større end det atmosfæriske tryk og væskens mættede dampes tryk.

1.8.4. Måleanlæg, i hvilke der kan opstå tilbageløb, når pumpen er stoppet, skal være forsynet med en kontraventil, som hindrer tilbageløb. Denne skal om nødvendigt være forsynet med trykbegrænser.

1.8.5. For måleanlæg med tomme slanger, skal rør efter måleren og om nødvendigt rør før måleren omfatte et højtliggende punkt, for at alle måleanlæggets dele kan være fyldt hele tiden. Tømningen af den i punkt 1.4.2.1. nævnte fordelingsslange foretages ved en udluftningsventil. I visse tilfælde kan denne erstattes af særlige anordninger, som for eksempel en hjælpepumpe eller en injektor for komprimerede luftarter. Ved måleanlæg konstrueret til en mindste lovlig udmåling under 10 kubikmeter skal disse anordninger fungere automatisk.

1.8.6. Ved måleanlæg med fyldte slanger, skal den frie ende af slangen være forsynet med en anordning, der forhindrer at slangen tømmes i stilstandsperioder. Denne forskrift kan ikke anvendes på flydende luftarter.

Når en lukkemekanisme er anbragt efter denne anordning, skal det rum, der ligger derimellem, have det mindst mulige volumen, og i hvert fald skal det være mindre end tolerancen for måleanlæggets mindste lovlige udmåling.

Endestykket på udmålingventilen på måleanlæg til udmåling af tyktflydende væsker skal være udformet på en sådan måde, at det ikke kan tilbageholde en væskemængde, der er større end 0,4 gange tolerancen for måleanlæggets mindste lovlige udmåling.

1.8.7. Hvis slangen består af flere dele, skal disse være samlet enten ved hjælp af en speciel kobling, der holder slangen fyldt, ved en plomberet sammenkobling eller en anordning, der er udført på en sådan måde, at delene i praksis kun lader sig skille med specialværktøj.

1.9. Variation i fyldte slangers indre volumen

I fyldte slanger monteret på et måleanlæg med oprulningsanordning må den volumenudvidelse, som fremkommer ved, at slangen skifter fra at være rullet op og uden tryk, til den er rullet ud og under pumpens tryk, uden at der finder afløb sted, ikke overstige to gangen tolerancen for den mindste lovlige udmåling.

Hvis måleanlægget ikke omfatter en oprulningsanordning, må den indre volumenudvidelse ikke overstige tolerancen for den mindst lovlige udmåling.

1.10.Forgreninger

1.10.1. På måleanlæg til udlevering, kan forgreninger efter måleren kun tillades, hvis de er indrettet til kun at muliggøre udlevering af væske fra eet fordelingspunkt ad gangen. På måleanlæg til modtagelse af væsker, er forgreninger før måleren kun tilladte, hvis de indrettes således, at de kun muliggør væsketilgang fra eet rør ad gangen.

Afvigelser herfra kan kun tillades på anlæg til udlevering, der kun forsyner en enkelt modtager ad gangen, og på modtageanlæg, der kun fungerer for en enkelt leverandør ad gangen.

1.10.2. På måleanlæg, der efter valg fungerer med fulde og med tomme slanger, og som er forsynet med fleksible rørledninger, skal en kontraventil om nødvendigt indbygges i det faste rør, der fører til den fyldte slange, umiddelbart efter omstillingsventilen. Yderligere må omstillingsventilen ikke i nogen stilling muliggøre en sammenkobling mellem udleveringsslangen, der fungerer tom, og det rør, der fører til den fyldte slange.

1.11. Omløb

Eventuelle sammenkoblingssteder til et omløb udenom måleren skal være lukket ved hjælp af en blindflange. Såfremt målerens funktion gør et sådant omløb nødvendigt, skal den kunne lukkes enten ved hjælp af en blindflange eller ved hjælp af en dobbelt lukkeanordning med kontrolhane indskudt. Lukningen skal kunne sikres ved hjælp af plombering.

1.12. Ventiler, spjæld, regulatorer

1.12.1. Hvis tilførselsforholdene muliggør overbelastning af måleren, skal der indbygges en anordning til begrænsning af gennemstrømningen. Denne anordning skal anbringes efter måleren, hvis den kan afstedkomme et tryktab. Den skal kunne plomberes.

1.12.2. De forskellige indstillinger for betjeningsorganerne til flervejsventiler skal være lette at se og sikres ved stopindsnit, stopknaster, eller andre sikringsanordninger. Afvigelser fra denne bestemmelse er tilladt, når afstanden mellem to stillinger for betjeningsorganet udgør en vinkel på mindst 90 grader.

1.12.3. De kontraventiler og lukkeanordninger, som ikke medvirker til afgrænsning af den målte mængde, skal om nødvendigt indeholde overtryksventiler til at fjerne unormalt høje tryk, som kan opstå i måleanlægget.

1.13. Montage af måleanlæg

Måleanlæg skal monteres på en sådan måde, at indikatoren er klart synlig under brug. Indikatoren og gasindikatoren, hvis en sådan forefindes, skal så vidt muligt kunne ses fra samme sted. Plomberingsstederne skal være let tilgængelige. Skilte, som ikke kan fjernes, og foreskrevne påskrifter skal være let læselige, og må ikke kunne udslettes.

1.14. Anordninger til kontrol på stedet

Installationen skal muliggøre kontrol som fastsat under punkt 3.2. Om nødvendigt skal der være anbragt rør til at fylde den målte væske på en oplagringstank. Installationen skal i givet fald omfatte temperatur- og trykmålere, især når brugen eller justeringen af måleanlægget nødvendigør kendskab til disse faktorer.

1.15. Måleanlæggets data

Måleanlæggets data er følgende:

- maksimal og minimal gennemstrømning;

- maksimalt driftstryk

- om nødvendigt minimalt driftstryk;

- angivelse af den eller de væsker, der skal måles, samt grænserne for den kinematiske eller dynamiske viskositet, såfremt måleemne-betegnelsen alene ikke i tilstrækkelig grad kendetegner viskositeten;

- mindste lovlige udmåling;

- temperaturområdet, såfremt måleemnet kan måles ved en temperatur, der ligger uden for området minus 10 grader C til plus 50 grader C.

1.16. Påskrifter

Et måleanlæg, en delsamling dertil eller en komponent, som er typegodkendt, skal i nærheden af indikatoren eller på et særligt skilt have følgende påskrifter, der skal være tydeligt læselige og ikke må kunne slettes:

  • a) EØF-typegodkendelsesmærke;
  • b) fabrikantens mærke eller firmabetegnelse;
  • c) eventuelt den af fabrikanten valgte benævnelse;
  • d) serienummer og fremstillingsår;
  • e) måleanlæggets data som anført under punkt 1.15;
  • f) enhver yderligere påskrift, de er anført i typegodkendelsen.

Dersom flere målere fungerer i et enkelt anlæg og virker med fælles dele, kan de for hver af anlæggets dele foreskrevne påskrifter samles på et enkelt skilt.

Påskrifter på indikatorskiven på en måler, som er en del af måleanlægget, må ikke være i modstrid med sådanne, som findes på måleanlæggets dataskilt.

Når måleanlægget kan transporteres uden at skulle skilles ad, kan de for de enkelte dele foreskrevne påskrifter ligeledes samles på et enkelt skilt.

1.17. Plombering

Plomberingerne skal helst være udført ved hjælp af indhamrede plomber. Plomberinger, udført ved hjælp af en tang, er dog tilladt på skrøbelige instrumenter, eller såfremt disse plomberinger er tilstrækkeligt beskyttede mod enhver fare for utilsigtet brug.

Under alle omstændigheder skal plomberingerne være let tilgængelige.

Der bør foreskrives anbringelse af plomberingssteder på alle dele af måleanlæg, som ikke på anden måde kan beskyttes mod handlinger, der kan påvirke måleanlægget præcision. Dog kan plomberingsstederne udelades på samlinger og tilslutningssteder, som er udført således, at disse kun kan skilles ad ved hjælp af værktøj.

Plomberingsstederne bør være udført således, at det er muligt at anbringe stemplerne for den delvis gennemførte EØF-førstegangsverifikation.

Det i punkt 3.3.2.1. i bilag II til HMN bekg. nr. 75 (2/76) foreskrevne stempelskilt skal kunne plomberes på den del eller de dele, måleanlægget er fastgjort til. Stempelskiltet skal kunne kombineres med målerens i punkt 1.16. omhandlede dataskilt.

For at gøre det muligt at foretage den til rengøringen nødvendige demontering må et måleanlæg, som benyttes til flydende levnedsmidler, ikke plomberes.

2. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FORSKELLIGE TYPER MÅLEANLÆG

2.1. Måleanlæg i trafiksektoren (* 2)

2.1.1. Ved måleanlæg i trafiksektoren forstås måleanlæg til forsyning af flydende brændstof til køretøjer, der er godkendt til kørsel på vej.

Måleanlæg til forsyning af lystfartøjer og mindre fly med flydende brændstof stilles lige med måleanlæg i trafiksektoren.

Anlæggende kan have egen indbygget tilførsel eller være konstrueret til at blive monteret i et centralt tilførselsanlæg.

For disse anlæg skal forholdet mellem den maksimale gennemstrømning og den minimale gennemstrømning være mindst 10.

2.1.2. Såfremt måleanlægget har egen tilførsel, skal en gasudskiller om muligt anbringes umiddelbart før indgangen til måleren.

Denne gasudskiller skal enten opfylde forskrifterne i punkt 1.6.2.1.4. eller forskrifterne i pkt. 1.6.2.1.5. (* 3).

I så fald er den i pkt. 1.7.5. foreskrevne udluftningsventil til gasindikatoren ikke tilladt.

2.1.3. Når måleanlægget er konstrueret til montage i et centralt tilførselsanlæg eller til fjerntilførsel, anvendes de generelle regler i punkt 1.6.

2.1.4. Måleanlæg i trafiksektoren skal være udstyret med en anordning, der muliggør nulstilling af volumen, samt med en anordning, der angiver samlet volumen. Nulstillingsanordningen skal være i overensstemmelse med punkterne 1.1., 1.2., 1.3 og 1.5 i TDIR 32.91.1-01.

Hvis måleanlægget derudover er forsynet med en prisindikator, skal denne være forsynet med en nulstillingsanordning.

Nulstillingsanordningen for pris og volumenindikatoren skal være således udført, at nulstilling af den ene automatisk medfører nulstilling af den anden.

2.1.5. Når måleanlægget har egen tilførsel, der drives af en elektromotor, skal en anordning, efter at motoren er stoppet, forhindre enhver ny aftapning, hvis nulstilling ikke først er foretaget.

Nulstilling må under ingen omstændigheder være mulig under levering.

2.1.6. Den kontraventil, der er omhandlet i punkt 1.8.4. er påbudt. Den skal anbringes mellem udluftningsventilen og måleren. Den kan dog anbringes umiddelbart efter måleren, dersom udluftningsventilen er anbragt over målerens niveau. I så tilfælde kan den kombineres med den i punkt 1.8.3. omhandlede trykregulator. Når kontraventilen er anbragt mellem udluftningsventilen og måleren, må det tryktab den forårsager ikke være større end, at det kan betragtes som ubetydeligt.

2.1.7. På anlæg med fyldte slanger, skal slangerne være udstyret med en håndbetjent lukkeanordning, der opfylder forskrifterne i punkt 1.8.6. Endvidere kan en automatisk lukkeanordning monteres.

For måleanlæg med fyldte slanger, og som kun har tilførsel ved hjælp af en håndpumpe, kræves kun den lukkeanordning, der er foreskrevet i punkt 1.8.6.

2.1.8. Måleanlæg med en maksimal gennemstrømning på 60 l/min., skal have en mindste lovlige udmåling på højst 5 l.

2.1.9. Såfremt måleren er udstyret med et trykværk, skal trykningen kombineres med nulstilling af indikatoren. Ved hjælp af denne mekanisme kan man efter trykningen foretage kontrol af bonen ved at sammenligne den påtrykte angivelse.

2.1.10. I overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.2. foretages førstegangsverifikationen af måleanlæg i trafiksektoren i et eller to afsnit, alt efter om anlæggene har egen tilførsel eller ej.

2.2. Måleanlæg monteret på tankvogne, beregnet til vejtranport og til levering af væsker med lav viskositet (viskositet mindre end 20 mPa.s.) og som oplagres ved atmosfærisk tryk (bortset fra flydende levnedsmidler)

2.2.1. Bestemmelserne i pkt. 2.2. finder anvendelse på måleanlæg monteret på tankvogn og aftagelige tanke til transportbrug.

Når sådanne anlæg er monteret på tanke med et eller flere rum, skal hvert enkelt rum kunne lukkes manuelt eller automatisk.

2.2.2. I overensstemmelse med gældende bestemmelser skal hvert måleanlæg anvendes til et bestemt produkt eller til en klasse af produkter, som fastsat af Teknologistyrelsen for den pågældende måler.

Rør skal anbringes på en sådan måde, at blanding af produkterne i måleanlægget let undgås.

2.2.3. Såfremt tankene er anbragt på påhængsvogne eller på sættevogne, kan måleanlægget monteres enten på det trækkende køretøj, på påhængsvognen eller på sættevognen.

2.2.4. Et måleanlæg, der er monteret på en tankvogn, kan være af type med tomme slanger eller af type med fyldte slanger. Det kan også være udstyret med en tom og en fyldt slange eller med to fyldte slanger med forskellige dimensioner indrettet til at virke skiftevis.

Under en måleoperation må omstilling ikke være mulig.

2.2.5. Såfremt måleren er udstyret med et trykværk, skal trykning af bonen kombineres med en nulstilling af volumenindikatoren.

2.2.6. Et måleanlæg, der er monteret på tankvogn, kan være indrettet til at fungere enten kun ved hjælp af pumpe eller kun ved hjælp af gravitet eller skiftevis ved gravitet eller ved pumpe eller ved hjælp af trykluft.

2.2.6.1. Måleanlæg, der kun har tilførsel ved pumpe, kan fungere med tomme slanger eller med fyldte slanger.

2.2.6.1.1. Dersom der er mulighed for, at kravene i punkt 1.6.2.4. ikke opfyldes, skal der før tælleværket anbringes en udluftningsanordning som f.eks.:

  • a) passende gasudskiller;

gasudskilleren skal opfylde enten kravene under punkt 1.6.2.1.4 eller under punkt 1.6.2.1.5. (* 4),

  • b) udluftningsventil
  • c) særlig udluftningsventil.

Såfremt trykket på måleanlæggets udgangsside kan blive lavere end det atmosfæriske tryk, men dog forbliver højere end det målte produkts mættede dampes tryk, skal disse anordninger kombineres med automatisk udstyr til nedbremsning og standsning af gennemstrømningen for at undgå enhver indtrængen af luft i måleren.

Dersom trykket på målerens udgangsside ikke kan blive laverere end det atmosfæriske tryk (hvilket særlig er tilfældet ved anlæg, som udelukkende fungerer med fyldte slanger) kræves der ikke automatisk udstyr til nedbremsning og standsning af gennemstrømningen.

2.2.6.1.2. Den særlige udluftningsventil med automatisk stop skal være forsynet med et skueglas, som opfylder kravene i punkt 1.1.8.

2.2.6.1.3. De enkelte rum i tankvognene skal være forsynet med en anordning til at modvirke hvirveldannelser, undtagen når måleanlægget er forsynet med en gasudskiller, der opfylder kravene i punkt 1.6.2.1.4.

2.2.6.2. Måleanlæg, der udelukkende fungerer ved gravitet, skal opfylde følgende krav:

2.2.6.2.1. Montagen skal foretages på en sådan måde, at hele tanken eller alle rummene kan måles ved en gennemstrømning, der mindst er lig med måleanlæggets mindste lovlige udmåling.

2.2.6.2.2. Hvis der er forbindelse til gasfasen i tanken, skal passende anordninger hindre, at gas trænger ind i måleren.

2.2.6.2.3. Tankens rum skal være forsynet med en anordning mod hvirveldannelser, undtagen når måleanlægget er udstyret med en gasudskiller i overensstemmelse med pkt. 1.6.2.1.4.

2.2.6.2.4 Punkterne 1.6.3.1., 1.6.3.2. og 1.6.3.4. finder anvendelse. En accelerationspumpe efter overføringspunktet kan tillades, hvis ovennævnte krav forbliver opfyldt. Denne pumpe må ikke forårsage undertryk i måleren.

2.2.6.2.5. På visse måleanlæg, og især sådanne som er forsynet med en særlig udluftningsanordning med automatisk stop, og på sådanne, som umiddelbart efter overføringspunktet har fast forbindelse med atmosfæren, er det ikke nødvendigt at montere en gasindikator.

På måleanlæg, som umiddelbart efter overføringspunktet har enten en automatisk eller håndbetjent udligning til atmosfærens tryk, er en gasindikator påbudt, bortset fra anlæg, hvor trykket ikke kan være mindre end det atmosfæriske tryk.

2.2.6.3. Måleanlæg, der kan fungere såvel ved gravitet som ved hjælp af pumpe, skal opfylde bestemmelserne i punkterne 2.2.6.1. og 2.2.6.2.

2.2.6.4. Måleanlæg, der har tilførsel ved hjælp af trykluft, kan fungere med tomme slanger eller med fyldte slanger. De rør, der forbinder måleren med den anordning, der er beregnet til at forhindre indtrængen af luft i måleren, som foreskrevet i punkt 1.6.3.3., må ikke omfatte nogen indsnævring eller drøvleventil eller nogen mekanisme, som kan tænkes at forårsage et tryktab, der kan medføre luftlommer ved frigørelse af gas opløst i væsken.

Anlægget skal være forsynet med et manometer, der angive trykket i tanken. Dette manometers skala skal angive området mellem det tilladte højeste og laveste tryk.

2.3. Modtageanlæg til brug ved losning af tankskibe, jernbanetankvogne og tankmotorvogne:

2.3.1. Måleanlæg til at måle volumen af væsker under losning af f.eks. tankskibe, jernbanetankvogne og tankmotorvogne, skal omfatte en mellemliggende beholder, i hvilken væskehøjden bestemmer overføringspunktet.

Denne mellemliggende beholder kan indrettes til at sikre fjernelse af gasdannelser.

2.3.1.1. Ved tankmotorvogne og jernbanetankvogne skal den mellemliggende beholder automatisk sikre et konstant niveau, der kan ses eller konstateres ved begyndelsen og slutningen af hver måleoperation. De tilladte niveauvariationer for det konstante niveau skal svare til et volumen, der højst er lig med tolerancen for den mindste lovlige udmåling.

2.3.1.2. For tankskibe er det ikke nødvendigt at fastsætte en automatisk indstilling af et konstant niveau. I dette tilfælde skal variationerne af indholdet være målelige.

Dersom losning af tankskibet foretages ved hjælp af pumper i skibets bund, kan den mellemliggende beholder kun anvendes ved begyndelsen og slutningen af losningen.

2.3.1.3. I de i pkt. 2.3.1.1. og 2.3.1.2. omhandlede tilfælde skal beholderens tværsnit have en sådan form, at en væskemængde lig med tolerancen for den mindste lovlige udmåling svarer til en niveauændring på mindst 2 mm.

2.4. Stationære anlæg eller anlæg monteret på tankmotorvogne og som anvendes til måling af flydende gasser (med undtagelse af Kryogenvæsker)

2.4.1. Forbindelsen mellem måleanlægget og tilførselsbeholdere skal udføres som fast installation med stive rørforbindelser. En kontraventil skal anbringes mellem tilførselsbeholderen og måleren.

2.4.2. En trykregulator som anbringes efter måleren, skal sikre, at produktet bevarer sin væskeform i måleren under målingen. Det nødvendige tryk kan holdes på enten en fast værdi, eller på en værdi, der reguleres efter målevilkårene.

2.4.2.1. Såfremt trykket holdes på en fast værdi, skal dette mindst være lig med produktets damptryk ved en temperatur, der er 15 grader C højere end den højst mulige driftstemperatur. Indstillingsmekanismen til trykregulatoren skal kunne forsegles.

2.4.2.2. Såfremt trykket er indstillet efter målevilkårene, skal dette tryk under målingen overstige produktets damptryk med mindst 100 kPa (1 bar). Dette bør ske automatisk.

2.4.2.3. For faste industrielle måleanlæg kan Teknologistyrelsen godkende trykregulatorer, der indstilles manuelt. I det tilfælde skal trykket på udgangssiden af måleren mindst være lig med produktets damptryk ved en temperatur, der er 15 grader C højere end væsketemperaturen under målingen. Det er i så fald nødvendigt, på måleanlæg at anbringe et diagram, der viser produktets damptryk som funktion af temperaturen. Hvis det kan forudses, at måleanlægget kan fungere i længere perioder uden kontrol, skal temperatur og tryk løbende angives ved registreringsudstyr.

2.4.3. Før måleren skal der anbringes en udluftningsanordning, bestående enten af en gasudskiller eller en kondensator.

2.4.3.1. Gasudskilleren skal opfylde de almindelige bestemmelser i punkt 1 enten for selve den flydende gas, eller for en væske med højere viskositet.

På grund af kontrolmæssige vanskeligheder kan en gasudskiller godkendes, hvis dens nyttevolumen mindst er lig med 1,5 pct. af det pr. minut gennemstrømmede volumen ved den maksimale gennemstrømning, og hvis de rør, som forbinder tilførselsbeholder og måler, højst er 25 m lange. Hvis disse rørs længde overstiger 25 m, skal gasudskillerens nyttevolumen mindst være 3 pct. af det pr. minut gennemstrømmende volumen ved den maksimale gennemstrømning.

Det er hverken nødvendigt at montere en luftindikator eller et skueglas på måleanlæg til flydende luftarter.

Udluftningsrøret kan forbindes med den del af tilførselsbeholderen, der indeholder gasfasen, eller med en selvstændig trykregulator, der er indstillet til et tryk, der er 50 til 100 kPa (0,5 til 1 bar) mindre end trykket ved målerens udgang. Dette rør kan omfatte en lukkeventil, men denne ventil må ikke kunne lukkes under måleoperationen.

2.4.3.2. Kondensatorens volumen afhænger af volumenet af de rør, som findes mellem ventilen ved tilførselsbeholderen og trykregulatoren efter måleren. Dette volumen skal mindst være to gange den volumenkontraktion, som kan tænkes at forekomme ved et temperaturfald, der konventionelt sættes til 10 grader C for rør, der er omgivet af luft, og til 2 grader C for rør der er nedgravede eller isoleret. Ved bestemmelsen af volumenet anvendes i stedet for den nøjagtige værdi varmeudvidelseskoefficienten 3.10-3 pr. grad celcius for propan og propylen, og varmeudvidelseskoefficienten 2.10-3 pr. grad Celcius for butan og butadien. For andre produkter med højt damptryk fastsættes koefficienterne af Teknologistyrelsen.

Kondensatoren skal være forsynet med en håndbetjent udluftningsventil.

I et måleanlæg skal den monteres i det højeste punkt i rørledningen.

Det volumen, er er resultatet af de foranstående beregninger, kan være fordelt over flere kondensatorer anbragt på høje punkter i rørene.

2.4.4. En termometerbrønd skal være anbragt i målerens umiddelbare nærhed. Det termometer, som benyttes, skal være justeret og have en skalainddeling, som ikke overstiger 0,5 grader C.

Et manometer skal være monteret mellem måleren og trykregulatoren.

Med hensyn til måleanlæg på tankmotorvogne er det tilstrækkeligt at indbygge en manometertilslutning.

2.4.5. Såfremt måling finder sted i en måler, der er monteret på en tankvogn, skal forbindelsen være afbrudt mellem tilførselsbeholderens gasfase og modtagerbeholderens gasfase.

2.4.6. Det er tilladt at indbygge sikkerhedsventiler på måleanlæg med det formål at hindre opbygningen af unormalt høje tryk. Hvis sådanne anbringes efter måleren, skal de munde ud i det fri eller tilsluttes modtagebeholderen.

Under ingen omstændigheder må de sikkerhedsventiler, som er anbragt før måleren ved omløb tilsluttes ventiler, der er anbragt efter måleren.

2.4.7. Når driftsforholdene nødvendiggør brugen af aftagelige slanger, skal disse slanger forblive fyldte, hvis deres volumen er større end tolerancen for den mindste lovlige udmåling.

De fyldte slanger, der er aftagelige skal være forsynet med særlige tilslutningsanordninger for fyldte slanger, såkaldte koblinger. Håndbetjente udluftningsventiler skal om nødvendigt anbringes i enderne af disse slanger.

2.4.8. Kontrolhanen i den dobbelte lukkeanordning, som er omhandlet i punkt 1.11. i forbindelse med et eventuelt omløb af måleren, kan lukkes af sikkerhedsgrunde. I så fald skal et manometer anbragt mellem de to lukkeanordninger eller et andet tilsvarende system muliggøre kontrol af tætheden.

2.5. Måleanlæg til mælk

2.5.1. De i pkt. 2.5. angivne forskrifter gælder for transportable måleanlæg til modtagelse af mælk i tankmotorvogne, for stationære måleanlæg til modtagelse og for stationære eller transportable måleanlæg til levering af mælk.

2.5.2. I modtageanlæg virker et konstant-niveau i en beholder før måleren som overføringspunkt. Dette konstant-niveau skal være synligt eller kunne konstateres før og efter hver måleoperation. Det skal automatisk holde den korrekte indstilling.

2.5.2.1. Når måleren fødes af en pumpe, kan konstant-niveau beholderen anbringes enten før pumpen eller mellem pumpen og måleren.

2.5.2.1.1. I første tilfælde kan tilførselen til denne beholder ske ved gravitet, gennem tømning af dunke, ved en hjælpepumpe eller ved undertryk.

Dersom mælken tilføres beholderen gennem en pumpe eller ved undertryk er en udluftningsventil nødvendig. Denne ventil kan kombineres med konstant-niveau beholderen.

2.5.2.1.2. I det andet tilfælde virker konstant-niveau beholderen som udluftningsanordning.

2.5.2.2. Uanset punkt 1.8.3. kan måleren fødes ved undertryk. Da trykket i rørene, som forbinder konstant-niveau beholderen med måleren, i så fald er mindre end atmosfærens tryk, skal forbindelsesstykkerne være helt tætte. Den tæthed skal kunne kontrolleres.

2.5.2.3. I alle modtageanlæg skal rør før konstant-niveauet, automatisk tømmes fuldstændigt under normale driftsforhold.

2.5.2.4. Kontrollen af konstant-niveauet udføres ved hjælp af et skueglas eller en niveauindikator. Niveauet anses for konstant, når det falder til ro inden for et område, som er begrænset af to delestreger svarende til en volumenforskel, der højst er to gange tolerancen for den mindste lovlige udmåling. Afstanden mellem de to delestreger skal være mindst 15 mm.

2.5.2.5. Dersom der for at opfylde kravet i pkt. 2.5.2.4. er indbygget opbremsningsanordninger i måleranlægget, skal gennemstrømningen i opbremsningsperioden forblive mindst lig med målerens minimale gennemstrømning.

2.5.2.6. I modtageanlæg skal en trykregulator ved afgang fra måleren automatisk sikre et tryk, som er større end atmosfærens, dersom den målte væske føres til et niveau, som ligger under målerens.

2.5.3. Måleanlæg, som anvendes til levering af mælk, skal opfylde kravene i punkt 1.

2.5.4. Uanset de almindelige bestemmelser i punkt 1 vedrørende fjernelse af luft eller gas, skal udluftningsanordningerne kun opfylde forskrifterne i punkt 1.6.1. under driftsforhold med indtrængen af luft ved begyndelsen og slutningen af hver måleoperation.

Ved modtageanlæg skal betjeningspersonalet have mulighed for at sikre sig at samlinger er tætte, således at ingen luft trænger ind før måleren under målingen. Ved udleveringsanlæg skal monteringen være foretaget således, at væsketrykket ved tilslutningerne fra fødekarret altid er højere end det atmosfæriske tryk.

3. EØF-TYPEGODKENDELSE OG EØF-FØRSTEGANGSVERIFIKATION

3.1. EØF-typegodkendelse

3.1.1. Følgende anlæg skal EØF-typegodkendes:

- måleanlæg for trafiksektoren, omhandlet i punkt 2.1. Når måleanlæg er konstrueret til montage i anlæg med central tilførsel, suppleres typegodkendelsesattesten med en eller flere montagevejledninger;

- måleanlæg monteret på tankmotorvogne, beregnet til vejtransport og til levering af væsker med lav viskositet (viskositet mindre end 20 mPa.s) og som oplagres ved atmosfærisk tryk (bortset fra flydende levnedsmidler) omhandlet i punkt 2.2.;

- måleanlæg til flydende gas under tryk, monteret på tankmotorvogne, omhandlet i punkt 2.4.; - måleanlæg til modtagelse af mælk, omhandlet i punkt 2.5.

3.1.2. Afprøvninger

3.1.2.1. Ved udførelse af disse afprøvninger skal arbejdsnormalerne og anvendelsen af disse være sådan, at kalibreringsmetodens måleusikkerhed ikke er større end en femtedel af det afprøvede måleanlægs tolerance.

3.1.2.2. Afprøvning af måler

Først bestemmes formen af fejlkurven for gennemstrømningen ved brug af et tilstrækkeligt stort antal målepunkter mellem den minimale og maksimale gennemstrømning. Det er især vigtigt at kontrollere bredden af målerens fejlområde i dette interval, mens fejlkurvens position i forhold til nullinjen er af mindre betydning.

Det kan ligeledes blive nødvendigt at foretage afprøvninger uden for de tilladte gennemstrømningsgrænseværdier.

Der skal også så vidt dette er muligt udføres afprøvninger ved de funktionsmæssige grænsevilkår, d.v.s. for de fastsatte temperatur~ og viskositetsgrænser og for den mindste lovlige udmåling.

Undtagen når det drejer sig om den mindste lovlige udmåling skal afprøvningsvolumen vælges tilstrækkeligt stort til at indikatorens opdelingsværdi aldrig bliver større end en tredjedel af tolerancen.

Når der allerede er meddelt EØF-typegodkendelse for måleren og eventuelle supplerende anordninger, skal det kontrolleres, om målerens data og data for anlægget i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med godkendelsen. I bekræftende fald skal måleren ikke afprøves yderligere. Dog bør måleranlæggets minimumsleverance bestemmes i overensstemmelse med punkt 4.2. i kapitel I i bilaget til TDIR 32.46.1-02.

3.1.2.3. Afprøvning vedrørende fjernelse af luft eller gas.

Afprøvningen skal vise, at udluftningsanordningerne svarer til bestemmelserne i punkt 1.6.2.1.4., 1.6.2.1.5., 1.6.2.2.4.

Ved gasudskillere og særlige udluftningsventiler kontrolleres den løbende fjernelse ved sammenligning med måleresultater fra en volumenmåler indsat efter udskilleren (den særlige udluftningsventil) med og uden tilsætning af luft eller gas.

Ved særlige udluftningsventiler skal der yderligere gennemføres en fuldstændig tømning af beholderen. Dette skal om muligt udføres med den mest ugunstige væske. Ved afprøvninger udført på modeller i afvigende målestok skal der tages hensyn til modellovene for viskositet (Reynolds), tyngdekraft (Froude) og for overfladespænding (Weber). Almindeligvis anvendes sådanne modelforsøg kun, hvor det kan retfærdiggøres.

3.1.2.4. Afprøvning vedrørende særlige måleanlæg.

3.1.2.4.1. Måleanlæg i trafiksektoren.

Afprøvninger:

  • a) kontrol af måler, og af supplerende anordninger samt bestemmelse af disses indflydelse (prisindikator, trykværk, forudindstilling o.s.v. . . .);
  • b) kontrol af udluftningsanordning;
  • c) kontrol af slangernes volumenkonstans;
  • d) en særlig kontrol af regelmæssigheden af prisindikatorens fremadskriden (en brat lukning af tilførselsventilen kan bevirke en ujævn fremadskriden for så vidt angår det første element i prisindikatoren).

3.1.2.4.2. Måleanlæg til flydende gas.

Kontrollen skal omfatte:

  • a) en kontrol af gasudskillerne ud fra tegninger for så vidt angår funktionsområdet og monteringen;
  • b) en funktionsafprøvning med udluftningsanordningen (niveauregulator) i givet fald indbygget i gasudskilleren.

Trykregulatoren skal også kontrolleres ud fra tegning. Eventuelt kan afprøvning af typeeksemplar kræves af Teknologistyrelsen i særlige tilfælde.

3.1.3. For så vidt angår de i punkterne 2.2. og 2.4. omtalte måleanlæg kan EØF-typegodkendelse meddeles på grundlag af tegninger og diagrammer, forudsat at de er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4.

3.2. EØF-førstegangsverifikation

3.2.1. Almindeligt

3.2.1.1. EØF-førstegangsverifikation af et måleranlæg foregår i et eller to afsnit.

3.2.1.1.1. Verifikation foregår i eet afsnit, når anlægget helt er fremstillet af en enkelt fabrikant, og derefter uden demontering er transporteret til sit brugssted, og her verificeret under de forhold, der er fastsat for dets drift.

3.2.1.1.2. I andre tilfælde foregår førstegangsverifikationen i to afsnit.

Første afsnit omfatter måleren alene eller forsynet med de supplerende anordninger som skal tilsluttes eller eventuelt indbygges i denne. Kontroloperationer i første afsnit kan udføres på prøvestand (eventuelt på fremstillingsstedet) eller på det installerede måleranlæg. De måletekniske undersøgelser kan i så tilfæle udføres med væsker, som er forskellige fra dem, hvortil, måleranlægget er bestemt.

Andet afsnit omfatter måleanlægget under de virkelige funktionsforhold. Den udføres på monteringsstedet under driftsforhold med den for anlægget foreskrevne væske.

Andet afsnit kan dog udføres på et sted valgt af Teknologistyrelsen dersom måleanlægget kan transporteres uden demontering, og afprøvningerne kan udføres under driftsforhold.

3.2.2. Afprøvninger

3.2.2.1. Såfremt EØF-førstegangsverifikationen finder sted i et afsnit, skal afprøvningerne i punkt 3.2.2.2. udføres.

3.2.2.2. Såfremt afprøvningerne finder sted i to afsnit udføres:

i første afsnit:

- en kontrol af målerens herunder supplerende anordningers overensstemmelse med respektive typer;

- en måleteknisk undersøgelse af måleren, herunder af de indbyggede supplerende anordninger;

i andet afsnit:

- en kontrol af måleanlæggets herunder måleren og de supplerende anordningers overensstemmelse med respektive typer.

- en måleteknisk undersøgelse af måleren og af de supplerende anordninger i måleanlægget;

- en funktionsprøve med udluftningsanordningen, hvis en sådan findes, uden at det er nødvendigt at kontrollere, om tolerancerne for denne anordning i punkt 1.6., overholdes;

- en undersøgelse af indstillingen af foreskrevne trykregulatorer;

- en kontrol af indre volumenvariationer af slanger i anlæg med fyldte slanger;

- en bestemmelse af eventuelt tilbageblevne væskemængder i måleanlæg med tomme slanger.

4. MÅLEANLÆG MONTERET PÅ TANKVOGNE TIL VEJTRANSPORT

4.1. Generelle bestemmelser

De måleanlæg monteret på tankvogne til vejtransport, der omtales i pkt. 2.2. og 2.4. i bilaget, kan få eddelt EØF-typegodkendelse på grundlag af en gennemgang af de indsendte dokumenter alene, såfremt de er i overensstemmelse med et af de i pkt. 4.2. beskrevne diagrammer, og såfremt de overholder følgende forskrifter:

4.1.1. De i pkt. 1.16. fastsatte påskrifter skal suppleres med angivelsen af det anvendte EØF-diagram.

4.1.2. Måleanlæggets komponenter skal være EØF-typegodkendte, når en sådan godkendelse kræves enten i direktiv 71/319/EØF af 27. juli 1971 vedrørende målere til væsker med undtagelse af vand eller i direktiv 71/348/EØF af 12. oktober 1971 vedrørende supplerende udstyr til målere for væsker med undtagelse af vand eller i det her foreliggende direktiv.

4.1.3. Når en vogntank omfatter flere rum, kan rummenes afgangsrør forbindes til eet måleanlæg enten her for sig eller gennem et samlerørsystem (manifold), medmindre andet er fastsat i det pågældende diagram. I alle tilfælde skal bestemmelserne i pkt. 2.2.1., andet afsnit, gælde,

Når et måleanlæg forbindes med flere rum ved hjælp af et samlerør (manifold), skal der indkobles en anordning, der forhindrer samtidig forbindelse af flere rum med måleanlægget - denne bestemmelse gælder dog ikke, såfremt måleanlægget omfatter en gasudskiller i overensstemmelse med pkt. 1.6.2.1.4.

4.1.4. Når en tankvogn har to måleanlæg, og disse frit kan forbindes med et eller flere bestemte rum, skal røranlæg og ventiler være indrettet således, at det er umuligt samtidig at forbinde de to måleanlæg med samme rum. Desuden skal forbindelserne mellem rummene og måleanlæggene være tydeligt angivet således, at man undgår at et rum bliver forbundet med et måleanlæg, som ikke er bestemt til måling af det i rummet indeholdte produkt.

4.1.5. Når der kræves en anordning mod hvirveldannelser, kan denne bygges sammen med rummets bundventil.

4.1.6. Rørforbindelser, ventiler og haner mellem tankrummene og måleanlæggene skal indrettes således, at det er umuligt at forbinde måleanlægget med en beholder uden for tankvognen.

4.1.7. Det filter, som normalt anbringes umiddelbart før måleren eller afgasningsanordningen, kan indbygges i sidstnævnte udstyr.

4.1.8. Findes der anordninger, der tillader levering uden om måleren, skal disse anordninger kunne plomberes med henblik på eventuelt opfyldelse af nationale forskrifter.

4.1.9. Hvad angår måleanlæg, der omfatter tovejshaner, skal disse konstrueres således, at det er umuligt samtidigt at forbinde de tre åbninger.

4.2. Diagrammer S 1 - S 9 med tegnfoklarnger

Diagram S1

Fungerer ved hjælp af gravitet med permanent forbindelse til den omgivende luft i overføringspunktet

Muliggør udelukkende levering med brug af måler (tom slange).

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 1

Såfremt vognens tank omfatter flere rum, skal måleanlægget på permanent vis være forbundet direkte til et bestemt rum uden samlerørsystem (manifold).

A: Anordning mod hvirveldannelser.

F: Filter. Filtret skal indrettes og monteres således, at det kan renses uden at tømme måleren eller skueglasset (V1 eller V2 efter tilfældet).

Filtret skal ligge helt under overføringspunktets niveau.

T1, T2: Tilladte varianter for udluftningssystemet.

T1: udluftningshane og kontraventil, der forhindrer indstrømning af gas i måleranlægget.

T2: tilbageføring til gassiden i tankens rum.

car: Kontraventil, der forhindrer gasgennemstrømning i tilfælde af termisk overtryk i tanken.

C: Måler

Vm: Betjeningsventil.

I og II: Varianter for leveringsanordningen med tom slange.

V1: Overløbskueglas.

V2: Skueglas som defineret under pkt. 1.1.8., der ligeledes fungerer som gasindikator.

at: Ventil for permanent forbindelse til omgivende luft af tilstrækkeligt tværsnit til at sikre et tryk på mindst det atmosfæriske tryk i måleren.

Den direkte forbindele til omgivende luft kan sikres gennem et lodret rør uden ventil. Hvis dette rør danner forbindelse med tankens øverste del kan kontraventil »car« udelades.

H: Påfyldningshøjde for væsker.

h: Højde fra tankbunden til overføringspunktet. Denne højde skal være tilstrækkelig til at sikre en gennemstrømningshastighed mindst lig med målerens mindste gennemstrømningshastighed indtil fuldstændig tømning af tanken.

Diagram S 2

Fungerer ved hjælp af gravitet uden permanent forbindelse til den omgivende luft i overføringspunktet under levering

Muliggør: a) levering med brug af måler (tom slange)

  • b) direkte levering uden måler, tømning og påfyldning af tank uden brug af måler

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 2

Rørinstallationen mellem rummene og måleranlæg skal sikre permanente forbindelser.

A: Anordning mod hvirveldannelser.

R: Togangshane, der muliggør levering over måler, levering uden måler, tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

En sådan hane er valgfri. Den kan erstattes af en direkte forbindelse.

F: Filter. Tømningshane er kun tilladt, såfremt den indeholder en kontraventil, der forhindrer gasindstrømning i måleanlægget.

PgS: Særlig udluftningsventil som defineret i pkt. 1.1.5.

V1: Skueglas på særlig udluftningsventil.

T1T2T3T4: Tilladte varianter for gasudskillelsessystemet.

T1: tilbageføring til tank

T2: udluftning til den frie luft

T3: til væskeudskiller for opsamling af de væskepartikler, der medføres af gasserne

T4: udluftningsventil

C: Måler

va: Ventil, hvis lukning sikres automatisk af den særlige udluftningsventil, så snart trykket er utilstrækkeligt til at forhindre enhver fordampning i måleren, eller når der opstår en gaslomme i denne udluftningsventil. Denne ventil skal desuden lukke ved fejl i dens styresystem.

I og II: Varianter af leveringsanordning med tom slange.

Variant I: overløbsskueglas V2

Variant II: skueglas som defineret i pkt. 1.1.8., der ligeledes fungerer som gasindikator V3.

Vm: Betjeningsventil.

Den automatiske ventil va og betjeningsventilen Vm kan sammenbygges til en særlig ventil, der sikrer begge funktioner. I dette tilfælde skal de to funktioner kunne udføres uafhængigt af hinanden. Ved variant II skal denne særlige ventil anbringes efter skueglas V3.

at: Manuel udluftningsventil. Den kan være automatisk (f.eks. kan den lukkes automatisk under målingen og åbnes efter afsluttet måling).

H: Påfyldningshøjde for væsken.

h: Højde fra tankbunden til overføringspunktet. Denne højde skal være tilstrækkelig til at sikre en gennemstrømningshastighed mindst lig med målerens mindste gennemstrømningshastighed indtil fuldstændig tømning af tanken.

Diagram S 3

Måleanlægget omfatter en pumpe, en gasudskiller, en eller to fyldte slanger.

Muliggør a) levering med pumpe og måler (fyldt slange)

  • b) direkte levering uden måler (med eller ude pumpe), tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 3

R1: Togangshane, der muliggør levering over måler, levering uden måler, tømning og påfyldning af tanken uden brug af måler.

Denne hane er valgfri. Den kan erstattes med en direkte forbindelse.

P: Pumpe. Pumpen kan være reversibel. I dette tilfælde skal der indføjes en kontraventil mellem ventilen R2 og gasudskilleren Sg.

R2: Valgfri togangshane, der muliggør direkte levering uden måler.

F: Filter. Filtret kan forsynes med en tømningshane.

Sg: Gasudskiller i overensstemmelse med pkt. 1.6.2.1.4. Denne gasudskillers væskeniveau skal ligge højere end målerens.

T1,T2: Tilladte varianter for gasudluftningssystemet.

T1: direkte tilbageføring til tanken

T2: tilbageføring til tanken gennem en væskeudskiller til opsamling af de væskepartikler, der medføres af gasserne.

C: Måler.

Vm: Betjeningsventil.

cl: Kontraventil.

fl1: Slange på tromle.

fl2: Eventuel meget kort ekstra fyldt slange, der muliggør levering med høj gennemstrømning.

cla: Ventil der forhindrer tømning af den fyldte slange.

R3: Anordning der såfremt måleranlægget omfatter to slanger, muliggør levering ved hjælp af enten den ene eller den anden slange. Denne anording skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1, første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 4

Måleanlægget omfatter en pumpe, en gasudskiller, en tom slange eller en fyldt slange og en tom slange.

Muliggør: a) levering med pumpe og måler (fyldt slange eller tom slange)

  • b) levering ved hjælp af gravitet med måler (tom slange)
  • c) direkte levering uden måler (med eller uden pumpe), tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 4

R1: Togangshane, der muliggør levering over måler, levering uden måler, samt tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

Denne hane er valgfri. Den kan erstattes med en direkte forbindelse.

P: Pumpe. Pumpen kan være reversibel. I et sådant tilfælde skal der indføjes en kontraventil mellem ventil R2 og gasudskilleren Sg.

B: Valgfrit omløb, som muliggør levering ved hjælp af gravitet over måler (tom slange). Et sådant omløb er kun tilladt, såfremt der ikke findes en R1.

R2: Valgfri hane som muliggør direkte levering uden måler.

F: Filter. Filtret kan forsynes med en tømningshane.

Sg: Gasudskiller i overensstemmelse med pkt. 1.6.2.1.4. Denne gasudskillers væskeniveau skal ligge højere end målerens.

car: Kontraventil som forhindrer gasgennemstrømning (når levering sker med tom slange).

C: Måler.

M: Manometerudtag der kun er obligatorisk, når omløb B forefindes. Dette manometerudtag muliggør under førstegangsjusteringen kontrol af, at trykket i måleren er mindst lig med det atmosfæriske tryk under levering ved hjælp af gravitet.

at: Automatisk eller manuel udluftningsventil. Såfremt der findes et omløb B, skal denne udluftning være automatisk og af et tilstrækkeligt tværsnit til at sikre et tryk på mindst det atmosfæriske tryk i måleren.

Vm: Betjeningsventil.

I og II: Varianter for leveringsanordningen:

Variant I: tom slange.

Variant II: kombinationer af tom slange og fyldt slange.

cl: Kontraventil.

V1 Overløbsskueglas.

V2: Skueglas som defineret i pkt. 1.1.8., der ligeledes fungerer som gasindikator.

fl1: Fyldt slange på tromle.

cla: Ventil, der forhindrer tømning af den fyldte slange.

R3: Anordning der muliggør levering enten med fyldt slange eller med tom slange. Denne anordning skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1., første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 5

Måleanlægget omfatter en pumpe, en udluftningsanordning og en eller to fyldte slanger.

Muliggør kun levering via pumpe og måler (fyldt slange).

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 5

Hvis tanken omfatter flere rum, skal måleanlægget være monteret permanent og direkte uden samlerørsystem til et bestemt rum.

A: Anordning mod hvirveldannelser.

v: Ventil af typen »fuldt åben eller fuldt lukket« som gør en drosling på pumpens sugeside praktisk umulig.

M: Manometer til kontrol af, at trykket på pumpens sugeside til stadighed er mindst lig med det atmosfæriske tryk.

P: Pumpe.

F: Filter.

Tømningshane må kun forefindes kombineret med en kontraventil, der umuliggør indsugning af gas i måleranlægget.

Pg: Udluftningsventil. To varianter er tilladt for gasudluftning: T1 og T2.

T1: Direkte forbindelse mellem udluftningen og tanken. I dette tilfælde skal rørsystemet munde ud i tanken langs med væggen for at lette adskillelse af væskepartikler og gasser.

T2: Forbindelse fra udluftningsventil til tanken igennem en væskeudskiller til opsamling af væskepartikler, der medføres af gasserne.

C: Måler.

Vm: Betjeningsventil.

cl: Kontraventil

fl1: Fluid slange på tromle

fl2 Eventuel meget kort ekstra fyldt slange, der muliggør levering med høj gennemstrømningshastighed.

cla: Ventil, der forhindrer tømning af den fyldte slange.

R: Anordning der, såfremt måleanlægget omfatter to slanger, muliggør levering ved hjælp af den ene eller den anden af de to slanger. Den anordning skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1., første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 6

Måleanlægget omfatter en gasudskiller kombineret med fødepumpen, en eller to fyldte slanger, eller en tom slange, eller en fyldt og en tom slange.

Muliggør: a) levering via pumpe og måler (fyldt eller tom slange)

  • b) direkte levering uden måler med eller uden pumpe; tømning og påfyldning af tanken uden om måleren.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 6

R1: Togangshane der muliggør levering over måler, levering uden måler, tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

Denne hane er valgfri. Den kan erstattes med en direkte forbindelse.

F: Filter. Filtret kan forsynes med en tømningshane.

SgP: Gasudskiller kombineret med fødepumpen som fastsat i pkt. 1.6.2.1.2. (første afsnit).

Denne komponent skal overholde forskrifterne i pkt. 1.6.2.1.4.

Den skal være EØF-typegodkendt.

cl1: Kontraventil. Denne ventil kan monteres efter måleren.

R2: Valfri tovejshane, der muliggør direkte levering uden måler.

C: Måler.

I,II,III: Varianter for leveringsanordingen:

Variant I: en eller to fyldte slanger.

Variant II: tom slange.

Variant III: kombinationer af fyldt og tom slange

Vm: Betjeningsventil.

V1: Overløbsskueglas.

V2: Skueglas som defineret pkt. 1.1.8., der ligeledes fungerer som gasindikator.

fl1 Fyldt slange.

fl2: Evt. meget kort ekstra fyldt slange, der muliggør levering ved høje gennemstrømningshastigheder.

cla: Ventil der forhindrer tømning af fyldt slange.

cl2: Kontraventil.

at: Automatisk eller manuel udluftningsventil.

R3: Anordning der, såfremt måleanlægget omfatter to leveringsmuligheder, muliggør levering enten med den ene eller den anden af disse muligheder. Denne anordning skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1., første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 7

Måleanlægget omfatter en pumpe, en særlig udluftningsventil, en eller to fyldte slanger eller en tom slange, eller en fyldt slange og en tom slange.

Muliggør: a) levering med pumpe og måler (fyldt slange eller tom slange)

  • b) levering ved hjælp af gravitet med måler (tom slange).
  • c) direkte levering med eller uden pumpe uden om måler; tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 7

Når tanken omfatter flere rum, og der er mulighed for anvendelse af et samelrørsystem (manifold), skal rummenes bundventiler og ventilerne på sugeledningen være af typen »fuldt åben eller fuldt lukket«.

Rørene mellem rummene og måleanlæg skal være permanent monterede.

A: Anordning mod hvirveldannelser.

R1: Togangshane, der muliggør levering over måler, levering uden måler og tømning og påfyldning af tanken uden brug af måler.

Denne hane er valgfri. Den kan erstattes med en direkte forbindelse.

P: Pumpe. Pumpen kan være reversibel. I dette tilfælde skal der indføjes en kontraventil mellem ventil R2 og den særlige udluftningsventil PgS.

B: Valgfrit omløb, som muliggør levering ved hjælp af gravitet over måler (tom slange). Dette omløb er kun tilladt, såfremt ventil R1 ikke forefindes.

R2: Valgfri tovejshane, der muliggør direkte levering uden måler.

F: Filter. Tømningshane kun tilladt såfremt den er forsynet med kontraventil, der forhindrer indsugning af gas i måleanlægget.

PgS: Særlig udluftningsventil som defineret i pkt. 1.1.5.

V1: Skueglas på den særlige udluftningsventil.

T1T2T3: Tilladte varianter for gasudluftningssystemet.

T1: anvendelse af en væskeudskiller til opsamling af væskepartikler, der medføres af gasserne

T2: tilbageføring til tank.

T3: udluftningsventil.

C: Måler.

va: Ventil, som lukkes automatisk af den særlige udluftningsventil, så snart trykket er utilstrækkeligt til at forhindre enhver fordampning i måleren, eller når der optræder en gaslomme i udluftningsventilen. Denne ventil skal desuden lukke ved fejl i dens styresystem. fortsættes . . .

Tegnforklaring til diagram S 7 fortsat

I,II,III: Varianter for leveringsanordninger.

Variant I: en eller to fyldte slanger.

Variant II: tom slange.

Variant III: kombinationer af fyldt og tom slange.

Vm: Betjeningsventil.

Den automatiske ventil va og betjeningsventilen Vm kan sammenbygges til en specialventil, der opfylder begge funktioner. I dette tilfælde skal de to funktioner være uafhængige af hinanden.

I systemer med skueglas V3 (II og III) skal denne særlige ventil anbringes efter skueglas V3.

cl: Kontraventil.

V2: Overløbsskueglas.

V3: Skueglas, som defineret i pkt. 1.1.8., som ligeledes fungerer som gasindikator.

fl1: Fyldt slange på tromle.

fl2: Eventuel meget kort, ekstra fyldt slange, der muliggør levering med høje gennemstrømningshastigheder.

cla: Ventil, der forhindrer tømning af den fyldte slange.

at: Automatisk eller manuel udluftning.

R3: Anordning, der såfremt måleanlægget omfatter to leveringsmuligheder, muliggør levering enten med den ene eller den anden af disse muligheder. Denne anordning skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1., første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 8

Måleanlægget omfatter en pumpe, en tregangshane, en særlig udluftningsventil, en eller to fyldte slanger eller en tom slange, eller en fyldt og en tom slange.

Muliggør: a) levering med pumpe og måler (fyldt slange eller tom slange)

  • b) levering ved hjælp af gravitet med måler (tom slange)
  • c) direkte levering med eller uden pumpe uden om måler, tømning og påfyldning af tank uden brug af måler.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 8

Når tanken omfatter flere rum, og der er mulighed for at anvende et samlerørsystem (manifold), skal rummenes bundventiler og ventilerne på indsugningsledningen være af typen »fuldt åben eller fuldt lukket«. Rørene mellem rummene og målanlæg skal være permanent monterede.

A: Anordning mod hvirveldannelser.

P: Pumpe.

R0 Tregangshane, som sammen med ventilerne R1 og R2 muliggør følgende operationer:

1. Levering med pumpe uden måler eller med måler (fyldt eller tom slange).

2. Levering ved hjælp af gravitet uden måler eller med måler (tom slange), tømning og påfyldning af tanken.

3. Påfyldning af tanken ved hjælp af pumpen P.

R1: Denne togangshane er valgfri. en kan erstattes med en direkte forbindelse.

F: Filter. Tømningshane kun tilladt, såfremt en er forsynet med en kontraventil, der forhindrer indsugning af gas i måleanlægget.

cl1: Kontraventil.

PgS: Særlig udluftningsventil som defineret i pkt. 1.1.5.

V1: Skueglas på den særlige udluftningsventil.

T1T2T3: Tilladte varianter for udluftningssystemet.

T1: anvendelse af væskeudskiller til opsamling af de væskepartikler, som medføres af gasserne.

T2: Tilbageføring til tanken.

T3: udluftningsventil.

C: Måler.

va: Ventil, som lukkes automatisk af den særlige udluftningsventil, så snart trykket er utilstrækkeligt til at forhindre enhver fordampning i måleren, eller når der opstår en gaslomme i udluftningsventilen. Denne udluftningsventil skal desuden lukke ved fejl i dens styresystem. fortsættes . . .

Tegnforklaring til diagram S 8 fortsat

I,II,III: Varianter for leveringsordningen.

Variant I: en eller to fyldte slanger.

Variant II: tom slange.

Variant III: kombinationer af fyldt og tom slange.

Vm: Betjeningsventil.

Den automatiske ventil va og betjeningsventilen Vm kan sammenbygges til en særlig ventil, der opfylder begge funktioner. I sådant tilfælde skal de to funktioner være uafhængige af hinanden.

I systemer med skueglas V3 (II og III) skal denne særlige ventil anbringes efter skueglas V3.

cl2: Kontraventil.

V2: Overløbsskueglas.

V3: Skueglas, som defineret i pkt. 1.1.8., der ligeledes fungerer som gasindikator.

fl1: Fyldt slange på tromle.

fl2: Eventuel meget kort, ekstra fyldt slange, der muliggør levering med høj gennemstrømningshastighed.

cla: Ventil, der forhindrer tømning af den fyldte slange.

at: Automatisk eller manuel udluftning.

R2: Anordning som, såfremt måleanlægget omfatter to leveringsmuligheder, muliggør levering enten med den ene eller den anden af disse muligheder. Denne anordning skal være i overensstemmelse med pkt. 1.10.1, første afsnit og pkt. 2.2.4., andet afsnit.

Diagram S 9

Måleanlægget omfatter en pumpe, en gasudskiller, en trykreguleringsventil og en fyldt slange.

Muliggør: a) levering via pumpe og måler (fyldt slange)

  • b) levering med eller uden pumpe uden om måler; tømning og påfyldning af tanken uden brug af måler.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tegnforklaring til diagram S 9

R1: Togangshane, der muliggør levering over måler, tømning og påfyldning af tanken uden brug af måler.

Denne hane er valgfri. Den kan erstattes med en direkte forbindelse.

P: Pumpe.

B: Regulerbart omløb med forbindelse til tanken.

R2: Valgfri togangshane, der muliggør direkte levering uden måler.

cl1: Kontraventil som foreskrevet i pkt. 2.4.1. Denne kan ligeledes anbringes mellem filtret og gasudskilleren.

F: Filter.

Sg: Gasudskiller der er i overensstemmelse enten med pkt. 1.6.2.1.4. eller med pkt. 2.4.3.1. andet afsnit. Udluftningssystemet er forbundet med tankens gasrum. En ventil kan af sikkerhedsgrunde anbringes i dette system: i dette tilfælde skal den monteres mellem tanken og forgreningen til ventilen »vamp«.

C: Måler.

vamp: Automatisk trykreguleringsventil der reguleres med henblik på at opretholde et tryk, der mindst ligger 100 kPa over mætningsdamptrykket i tanken.

Vm: Betjeningsventil

cl2: Kontraventil.

Z: Rør til dampfasen, som udelukkende må anvendes til påfyldning og tømning af vognens transporttank ved justering af måleanlægget.

Th: Termometer. Dette termometer skal anbringes i nærheden af måleren, enten i gasudskilleren eller ved indgangen eller udgangen af måleren.

M: Obligatorisk manometer.

M0 Valgfrie manometre.

Obs.: a) Med henblik på en nøje overholdelse af forskrifterne i pkt. 2.4.5. skal det tydeligt angives på et skilt, at man ikke må forbinde gasrummene i henholdsvis vognenes tank og kundens tank.

  • b) Montering af sikkerhedsventiler er tilladt; findes de, skal de opfylde bestemmelserne i pkt. 2.4.6.
Officielle noter

(* 1) Erfaringen viser, at det under litra a) og b) nævnte krav sædvanligvis opfyldes for en korrekt udført udskiller, såfremt dens nyttevolumen er mindst 8 pct. af den volumen, der strømmer igennem ved maksimal gennemstrømning, som angivet på måleanlæggets dataskilt.

(* 2) Yderligere bestemmelser vil senere blive tilføjet vedrørende måleanlæg i trafiksektoren omfattende:

- målere til blanding af brændstof,

- målere til blanding af brændstof og smøremiddel,

- elektriske eller elektroniske dele og supplerende apparater,

- selvbetjeningsapparater,

- måleanlæg bestemt til forsyning af flydende gas.

(* 3) Såfremt udskilleren er i overensstemmelse med punkt 1.6.2.1.5., viser erfaringen, at kravet sædvandligvis er opfyldt, såfremt udskillerens nyttevolumen mindst udgør 5 pct. af gennemstrømningen pr. minut ved den maksimale gennemstrømning, der er angivet på måleanlæggets dataskilt

(* 4) Såfremt gasudskilleren er i overensstemmelse med punkt 1.6.2.1.5., viser erfaringen, at kravet sædvanligvis er opfyldt, såfremt udskillerens nyttevolumen er mindst 5 pct. af gennemstrømningen pr. minut ved målerens maksimale gennemstrømning.

Redaktionel note
  • (* 5) MDir nr. 32.46.1-01