Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Teknisk forskrift for retro-refleksive materialer på redningsmidler (* 1)

I medfør af § 2, stk. 5, § 6, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes:

§ 1. Denne tekniske forskrift er udarbejdet på baggrund af IMO Resolution A.658(16) om brugen og anbringelsen af retro-refleksivt materiale på redningsmidler.

§ 2. Forskriften gælder for redningsmidler, som skal opfylde bestemmelserne i kapitel III, afsnit C, i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), som gennemført i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

§ 3. Redningsbåde, redningsflåder, mandoverbord-både, flydemidler, redningskranse, redningsveste, redningsdragter og beskyttelsesdragter skal forsynes med retro-refleksivt materiale som anvist i bilag 1 til denne tekniske forskrift.

Stk. 2. Eksisterende både, der ikke er selvoprettende, skal forsynes med retro-refleksivt materiale under bunden senest 1. juli 1993.

§ 4. Retro-refleksivt materiale skal opfylde bestemmelserne i bilag 2 til denne tekniske forskrift og være af godkendt type.

§ 5. Retro-refleksivt materiale på redningsmidler i brug før denne forskrifts ikrafttræden kan anvendes indtil det på grund af slid eller andet udskiftes. Ved udskiftning skal retro-refleksivt materiale opfylde bestemmelserne i §§ 3 og 4.

§ 6. Hvor disse forskrifter kræver, at et bestemt materiale, tilbehør eller en fremstillingsmetode skal anvendes, tillader Søfartsstyrelsen, at der anvendes andet materiale, tilbehør eller fremstillingsmetode, hvis Søfartsstyrelsen ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at sådant materiale, tilbehør eller fremstillingsmetode er mindst lige så effektivt som det, der kræves efter forskrifterne.

§ 7. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøvningsinstitutter, herunder af prøvningsinstitutter i andre EF-medlemsstater, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

§ 8. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-5.

§ 9. Forskriften træder i kraft den 1. marts 1993.

Stk. 2. Teknisk forskrift nr. 18 af 1. september 1988 for redningsmidlers forsyning med refleksmateriale ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 5. februar 1993

J. Rasmussen

/P. Lauridsen

Bilag 1 til teknisk forskrift om retro-refleksivt materiale på redningsmidler

Brug og anbringelse af retro-refleksivt materiale på redningsmidler

1 Redningsbåde og mand-overbord-både

Retro-refleksivt materiale skal anbringes oven på essingen og uden på båden så tæt på essingen som muligt. Materialet skal være tilstrækkeligt bredt og langt til at give et minimumsareal på 150 cm2 og skal anbringes med passende intervaller (ca. 80 cm fra center til center). Hvis båden har et overdække må dette ikke dække refleksmaterialet anbragt på ydersiden af båden. Toppen af overdækket skal forsynes med retro-refleksivt materiale på samme måde som nævnt ovenfor, anbragt med passende indbyrdes afstand (ca. 80 cm fra center til center). For delvis lukkede og helt lukkede både skal sådant materiale placeres på følgende måde:

.1 for detektering ved hjælp af horisontale lysstråler - med passende intervaller halvvejs mellem essingen og toppen af det faste overdække, og

.2 for detektering ved hjælp af vertikale lysstråler (f.eks. fra helikopter - med passende intervaller rundt om ydersiden af den horisontale (eller tilsvarende) del af toppen af det faste overdække,

.3 retro-refleksivt materiale skal endvidere anbringes på bunden af redningsbåde og mand-overbord-både, som ikke er selvoprettende.

2 Redningsflåder

Retro-refleksivt materiale skal anbringes rundt om overdækket af redningsflåden. Materialet skal være tilstrækkeligt bredt og langt til at give et minimumsareal på 150 cm2 og skal anbringes med passende intervaller (ca. 80 cm fra center til center) i en passende højde over vandlinien, inklusive indgange hvis muligt. På oppustelige redningsflåder skal retro-refleksivt materiale tillige anbringes midt på undersiden af bunden, formet som et kryds. Dimensionerne af krydset skal være som den halve diameter af flåden, og et lignende kryds skal anbringes på flådens top.

På redningsflåder, som ikke er forsynet med overdække, skal materialer, med tilstrækkelig bredde og længde (til at give et minimum areal på 150 cm2), anbringes på opdriftringene, med passende indbyrdes afstand (ca. 80 cm fra center til center) og således, at de er synlige både fra luften og fra et skib.

3 Redningskranse

Retro-refleksivt materiale af tilstrækkelig bredde (ca. 5 cm) skal anbringes rundt om eller på begge sider af kransens krop fire steder med lige stor indbyrdes afstand.

4 Flydemidler

Flydemidler skal forsynes med retro-refleksivt materialer på samme måde som redningsflåder uden overdække, idet der tages hensyn til størrelsen og formen af flydemidlet. Sådanne materialer skal være synlige både fra luften og fra et skib.

5 Redningsveste

Redningsveste skal forsynes med strimler af retro-refleksivt materiale med et totalt areal på mindst 400 cm2. Materialet skal fordeles således, at det hjælper eftersøgning fra luften og overflade fartøjer fra alle retninger. I tilfælde af reversible redningsveste, skal kravet være opfyldt uanset hvordan redningsvesten tages på. Materialet skal placeres så højt på redningsvesten som muligt.

6 Redningsdragter og beskyttelsesdragter

Redningsdragter skal forsynes med strimler af retro-refleksivt materiale med et totalt areal på mindst 400 cm2. Materialet skal fordeles således, at det hjælper ved eftersøgning fra luften og fra overflade enheder i alle retninger.

For redningsdragter, der ikke automatisk vender brugeren med ansigtet opad, skal bagsiden af dragten forsynes med retro-refleksivt materiale med et totalt areal af mindst 100 cm2.

7 Generelt

.1 Retro-refleksive materialer skal som minimum opfylde de tekniske specifikationer, som fremgår af bilag 2.

.2 Illustrationer i dette bilag er tænkt som eksempler, der kan anvendes som retningslinier, når retro-refleksive materialer skal anbringes i henhold til denne tekniske forskrift.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag 2 til teknisk forskrift om retro-refleksivt materiale på redningsmidler

Teknisk specifikation for retro-refleksivt materiale til anvendelse på redningsmidler

1 Område

Denne specifikation beskriver retro-refleksive materialer, som fastgøres på fleksible eller faste overflader af redningsmidler for at lette deres opdagelse ved en eftersøgning.

2 Klassifikation

Type I: Fleksible materialer, der ikke er egnet til konstant udendørs anvendelse.

Type II: Meget vejrbestandige materialer til konstant udendørs anvendelse.

3 Funktionskrav

3.1 Fotometriske krav

Minimumskoefficienten for retro-refleksion (R'), når belyst med CIE Standard Belysning A (farvetemperatur 2856 K), skal være som specificeret i tabel 3.1 for retrorefleksive arealer af nye og tørre materialer, afprøvet som beskrevet i afsnit 4.2.

Lyset fra det retro-refleksive materiale, afprøvet som beskrevet i afsnit 4.9, må ikke være mindre end 80% af værdierne i tabel 3.1.

3.2 Accelereret vejreksponering

Fastsat på et prøvepanel af aluminium må materialet ikke vise tegn på misfarvning, revnedannelse, blæredannelse eller dimensionsændring og skal have mindst 80% af den specificerede minimumsrefleksion i tabel 3.1, når det afprøves som beskrevet i afsnit 4.10.

3.3 Nedsænkning i søvand

Når det afprøves som beskrevet i afsnit 4.3, må materialet ikke vise tegn på blæredannelse, delaminering eller indre overfladekorrossion. Materialet må ikke vise tegn på »ødelæggelse«, og dets retro-refleksive intensitet må ikke reduceres under de retro-refleksive værdier i tabel 3.1, bortset fra området indenfor 5 mm til hver side af de krævede snit.

Tabel 3.1

Minimum retro-fleksionskoefficient R' ved cd.lx-1.m-2

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Indfaldsvinkel                     Observationsvinkel  

   B1  (B2 = 0)           0,1 grader  0,2 grader  0,5 grader   1 grad  

          5                   180         175         72         14  

         30                   140         135         70         14  

         45                    85          85         48          9,4  

 ---------------------------------------------------------------------  

3.4 Fleksibilitet

Der må ikke være revnedannelse i det retro-refleksive materiale, når det, efter ophold i 4 timer i -30 grader C, bøjes rundt om en 3,2 mm spindel og afprøves som beskrevet i afsnit 4.4.

3.5 Trækstyrke

Trækstyrken N (newton) per 25 mm bredde:

  

 Materiale uden underlag >=  16 N  

 Materiale med underlag  >= 330 N i længderetningen  

 Til mekanisk fastgøring >= 200 N i tværretningen  

når afprøvet som beskrevet i afsnit 4.5.

3.6 Klæbestyrke

Gælder kun materialer med klæbende bagsiden. Klæbestyrken må ikke være mindre end 16 N per 25 mm bredde, når afprøvet som beskrevet i afsnit 4.6.

3.7 Sammenklæbning

Materialet må ikke vise tegn sammenklæbning når det afprøves som beskrevet i afsnit 4.6.

3.8 Modstand mod salttåge

Materialet må ikke vise tegn på korrosion eller forringelse, som kan nedsætte dets effektivitet eller reducere dets retro-refleksive koefficient under værdierne i tabel 3.1, når det har været udsat for salttåge i 120 timer, fulgt af rengøring med et opløsningsneutralt vaskemiddel, som beskrevet i afsnit 4.8.

3.9 Temperatur modstandsdygtighed

Materialet må ikke vise tegn på revnedannelse, formforandring, eller reduktion af retro-refleksiv koefficient under værdierne i tabel 3.1, efter eksponering i en tør atmosfære til en temperatur på 65 +/- 2 grader C i 24 timer og derefter eksponering til en temperatur på -30 +/- 2 grader C i 24 timer.

3.10 Modstand mod svampeangreb

Fastgjort til en prøveflade af aluminium må materialet ikke være svampevækst, ikke reducere retro-refleksiv koefficient under værdierne i tabel 3.1 og ikke kunne fjernes fra prøvestykket uden skader, når afprøvet som beskrevet i afsnit 4.11.

3.11 Modstand mod slid

Fastgjort til en prøveflade af aluminium må materialet ikke have mindre end 50% af den minimum refleksive værdi i tabel 3.1, når afprøvet som beskrevet i sektion 4.12.

3.12 Modstand mod snavs og rengørings lethed

Fastgjort til et prøveemne af aluminium må materialet ikke have synlig skade af betydning eller være permanent snavset, når det afprøves som beskrevet i afsnit 4.13.

4 Prøver og fortolkning af prøveresultater

4.1 Prøvekonditioner og antal prøvestykker

Prøveemnerne skal opbevares i 24 timer ved en temperatur på 23 +/- 1 grad C og 50 +/- 5% relativ luftfugtighed før de afprøves. Alle prøveresultater skal fortolkes som det opnåede gennemsnit ved afprøvning af mindst 3 prøveemner.

4.2 Fotometrisk ydelse

Den fotometriske ydelse skal måles ved hjælp af den generelle procedure, som anbefales i CIE Rapport nr. 54, 1982. Prøvestykkernes dimensioner skal være 150 mm x 150 mm. Indfaldsvinkler og observationsvinkler skal være som specificeret i tabel 3.1. Afløsninger skal tages med ikke større mellemrum end 30 grader, når observationshalvplanet roteres omkring referanceaksen (f.eks. ved rotationsvinkler (E) på 0 grader, 30 grader, 60 grader, 90 grader, 120 grader, 150 grader og «80 grader). Hver målt værdi skal tages som gennemsnittet af målingerne af alle krævede prøvestykker.

4.3 Nedsænkning i søvand

Klargør et 75 mm x 150 mm prøvestykke.

  • (A) Materialet uden underlag:

Efter fjernelse af beskyttende papir, fastgøres prøvestykket på en ren aluminiumsoverflade ved brug af en håndrulle.

  • (B) Materiale med underlag for mekanisk fastgøring:

Fastgør kanterne af prøveemnet til en ren aluminiumsoverflade med tape.

Det retro-refleksive materiale på hvert prøvestykke skæres med en skarp kniv diagonalt fra hjørne til hjørne, så der dannes et »X«. Snittene skal gå helt gennem materialet til metalstykket.

Nedsænk prøvestykkerne til den halve længde i en 4% (vægtprocent) saltvandsopløsning (4 g NaCl opløst i 96 ml destilleret vand) ved 25 grader C i et glasbæger dækket med en glasplade. Efter en 16-timers nedsænkningsperiode tages prøvestykkerne op af bægeret og saltaflejringer afskylles. Efter 10-minutter og igen efter 4 timer undersøges om stykkerne opfylder kravene beskrevet i afsnit 3.3.

4.4 Fleksibilitet

Opbevar prøvestykkerne i 4 timer i et fryserum ved -30 grader C. En 3,2 mm spindel opbevares ved samme temperatur. Prøvestykket bøjes herefter over den fritstående spindel ved forsigtige tryk med behandskede fingre.

På materialer uden under fjernes den beskyttende film og limen dækkes med talkum for at forhindre fastklæbning.

4.5 Trækstyrke

Forbered tre prøvestykker 25 mm brede og 150 mm lange. Indsæt prøvestykkerne i kæberne på trækprøvemaskinen således, at kræfterne fordeles jævnt tværs over stykkerne og begyndelseslængden er 100 mm. Mål trækstyrken ved en hastighed på 300 mm per minut. Registrer gennemsnitstrækstyrken ved brud i newtons per 25 mm bredde for alle tre prøvestykker. For materialer uden underlag fjernes den beskyttende film før prøvestykket indsættes i prøvemaskinen.

4.6 Klæbestyrke (for materialer uden underlag))

Forbered tre prøvestykker 25 mm brede og 200 mm lange for hver type overflade stykkerne skal fastsættes på. Fjern den beskyttende film fra 80 mm af længden og fastklæb prøvestykket til prøveoverfladen. Prøveoverfladerne skal være aluminium, glasfiberarmeret polyester, hver type redningsveste og redningskranse, som materialet skal anvendes på, og materiale anvendt til oppustelige redningsflåders opdriftringe. Prøveoverflader skal være 50 mm brede og 90 mm lange og have den tykkelse, som normalt anvendes. De skal rengøres ved at aftørre overfladen med et egnet opløsningsmiddel.

Påsæt prøvestykket med en massiv messingrulle, 80 mm i diameter og 40 mm i bredde, dækket med et 6 mm tykt lag gummi med en hårdhed på 80 +/- 1 RHD og en total masse på ca. 2 kg. Rul tre gange over prøvestykket og sørg for, at der er en 120 mm fri længde af prøvestykket til at sætte i kæberne på trækprøveapparatet. Et prøvestykke skal nedsænkes i destilleret vand i en overdækket beholder i 16 timer før klæbestyrken måles. De andre prøvestykker skal nedsænkes i saltvand (4% NaCl (vægtprocent) i en overdækket beholder i 16 timer før klæbestyrkeprøven. (Denne prøvemetode kræves kun for retro-refleksivt materiale, som er beregnet til brug med lim. Hvis afprøvningen af et prøvestykke resulterer i, at prøven ikke bestås, vil det retro-refleksive materiale ikke blive godkendt til brug på materialer af den type, som prøveoverfladen er lavet af). Træk bagover i en vinkel på 180 grader med en hastighed på 300 mm per minut. Registrer klæbestyrken i newtons per 25 mm bredde. Gentag klæbestyrkeprøven på prøvestykker, som har været underkastet vejrbestandighedsprøven i afsnit 4.10.

4.7 Sammenklæbning

Læg to stykker 100 mm x 100 mm materiale med de retro-refleksive overflader mod hinanden mellem to glasplader, der er 3 mm tykke og har samme størrelse som prøvestykkerne. Placer dem i en ovn med luftcirkulation ved 65 grader C. Placer en 18 kg vægt centralt på den øverste glasplade og luk ovnen. Efter 8 timer fjernes prøvestablen fra ovnen. Udtag de retro-refleksive materialer fra glaspladerne og lad dem afkøle i 5 minutter. Adskil de to stykker retro-refleksivt materiale og undersøg dem for tegn på sammenklæbning eller afskalning af overfladerne.

4.8 Modstandsdygtighed mod salttåge

Klargør prøvestykkerne som beskrevet i henholdsvis afsnit 4.3 (A) og (B) og eksponer dem i et salttågekammer.

Prøven skal bestå af fem perioder af 22 timers eksponering, hver adskilt af et tidsrum på 2 timer i hvilke prøvestykkerne får lov til at tørre. Salttågen skal frembringes ved at forstøve, ved en temperatur på 35 +/- 2 grader C, en saltopløsning bestående af 5 dele NaCl opløst i 95 dele vand, som ikke indeholder mere end 0,2% urenheder.

Fotometrisk måling i våd tilstand

Et 150 mm x 75 mm prøvestykke, der ikke har været udsat for vejrmodstandsprøven, skal fastgøres på en lodret flade med den 150 mm side orienteret vandret. Overhæld med vand så hele prøvestykket er dækket af en vedvarende film af vand i bevægelse. Mål den retro-refleksive faktor ved 0,2 grader observationsvinkel og 5 grader indfaldsvinkel. Et eksempel på et passende prøveapparat er vist i figuren på sidste side i dette bilag.

4.10 Accelereret udsættelse for vejret

Materialets fotometriske ydelse skal bestemmes i overensstemmelse med afsnit 4.2, efter det har været udsat for et kunstigt sollys (kulbuelys) i følgende perioder:

Type I materiale : 750 timer

Type II materiale : 1.500 timer

Efter eksponeringen skal materialet undersøges for opfyldelse af krav og karakteristika i afsnit 3.2.

4.11 Modstandsdygtighed mod svampeangreb

Forbered tre 75 mm x 75 mm prøvestykker som beskrevet i afsnit 4.3 (A). Forbered yderligere tre prøvestykker som beskrevet i afsnit 4.3 (B). Anvend ikke-rustende og ikke-afsmittende klips eller holdere (i stedet for tape) til at holde materialerne fladt. Eksponer prøvestykkerne for mug ved anvendelse af nedgravningsmetoden i et tidsrum af to uger. Jordens mikroorganismeaktivitet skal bekræftes ved at eksponere et stykke ubehandlet bomuld på mellem 400 g/m2 og 475 g/m2 i jordbunden de første fem dage. Jorden anses for tilfredsstillende, hvis kontrolstykket mister 50% af sin oprindelige styrke ved denne eksponering.

Efter eksponeringsperioden skal prøvestykket tages op. Det skylles forsigtigt for at fjerne jorden og tørres med en blød klud fugtet med 70% etanolopløsning. Konditioner prøvestykket under standard forhold i 48 timer. Afprøv den fotometriske ydelse som beskrevet i afsnit 4.2 og forsøg herefter at fjerne materialet fra underlaget.

4.12 Modstand mod slid

Der kræves et apparat bestående af en elektrisk motor monteret på en flad metalplade og en mekanisme hvorved motoren vil bevirke en frem- og tilbagebørstende bevægelse på langs ad prøvestykket i hele dets længde. Klargør et prøvestykke med dimensionerne 150 mm bredde x 425 mm længde, som beskrevet i afsnit 4.3 (A). Monter prøvestykket solidt på testapparatet og placer børsten på prøvestykket.

Børsteblokken skal være af aluminium, 90 mm lang, 40 mm bred og 12,5 mm tyk. Børstehårene skal være stive, sorte, kinesiske svinebørster. Der skal være 60 huller på blokken, 4 mm i diameter, massivt fyldt med svinebørster. Børstehårene skal rage 20 mm uden for blokken, så de danner en skurende overflade, der er så nær plan som muligt. Den totale vægt af børsten skal være 450 +/- 15 g. Vægte kan fastgøres oven på børsten for at opnå denne vægt.

Start motoren og juster apparatet så børsten vandrer med en hastighed af 37 +/- 2 omdrejninger (74 +/- 4 børsteslag) per minut. Fjern børsten efter 1000 børstninger og tør af med en ren, blød klud. Afprøv den fotometriske ydelse som beskrevet i afsnit 4.2.

4.13 Modstandsdygtighed mod snavs og rengøringsledhed

Forbered et prøvestykke 150 mm x 150 mm, som beskrevet i afsnit 4.3 (A). Gør prøvestykket snavset ved at påføre det en 90 mm bred og 0.075 mm tyk film af en grundigt blandet, snavsende substans tværs over midten. Den snavsende substans skal bestå af en blanding af 8 g sort kulpigment, 60 g mineralsk olie og 32 g lugtfri minerals terpentin. Dæk det snavsede stykke i 24 timer med et glaslåg eller lignende. Afdæk materialet og tør snavset af med en ren, tør og blød klud. Gør materialet vådt med mineralsk terpentin og aftør det med en klud fugtet med mineralsk terpentin. Vask med en 1% (efter vægt) opløsning af vaskemiddel i varmt vand. Skyl og tør af med en ren, blød og tør klud. Undersøg prøvestykket for overholdelse af afsnit 3.12.

Forslag til prøveapparat, jf. punkt 4.9

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Redaktionel note
  • (* 1) Bkg. i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen nr. 3, 1993 15. februar 1993