Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme

Herved bekendtgøres lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme med de ændringer, der følger af lov nr. 380 af 6. juni 1991 og lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 185 af 23. marts 1992.


§ 1. Formålet med denne lov er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved erhvervsfremmende foranstaltninger, der navnlig sigter på:

  • 1) At fremme udvikling og udnyttelse af teknologisk, ledelsesmæssig og markedsmæssig viden.
  • 2) At fremme virksomhedernes eksport og internationalisering.
  • 3) At fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i virksomhederne.
  • 4) At fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.

§ 2. Med henblik på opfyldelse af lovens formål kan statslige erhvervsfremmende aktiviteter navnlig finde sted ved:

  • 1) Medfinansiering af særlig risikofyldte udviklingsprojekter.
  • 2) Udnyttelse i erhvervsmæssigt øjemed af det offentliges viden og efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser.
  • 3) Initiativer til fremme af tilgangen af nye virksomheder.
  • 4) Initiativer med henblik på at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen.
  • 5) Initiativer til fremme af virksomhedernes internationalisering.
  • 6) Eksportfremmende foranstaltninger.
  • 7) Udvikling, indsamling og bearbejdning af teknisk og dermed sammenhørende virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig viden til videreformidling.
  • 8) Faciliteter for måleteknik, prøvning, certificering m.v.
  • 9) Regionale og lokale erhvervsfremmende foranstaltninger.
  • 10) Midlertidige initiativer til fremme af den erhvervsmæssige udvikling i egne af landet, hvor dette er særligt påkrævet.

§ 3. Der kan ydes medfinansiering og tilbydes andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som omfattes af lovens formål.

Stk. 2. Til opfyldelse af lovens formål kan følgende midler tages i anvendelse:

  • 1) Tilskud.
  • 2) Kapitalindskud.
  • 3) Lån.
  • 4) Udviklingskontrakter.
  • 5) Projektgaranti.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter regler om tilbagebetaling.

§ 4. Til fremme af lovens formål nedsætter industriministeren et erhvervsudviklingsråd og et eksportfremmeråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. nedsætter industriministeren et bevillingsudvalg.

Stk. 3. Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Erhvervsudviklingsrådet, Eksportfremmerådet og Bevillingsudvalget.

§ 5. Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for virksomhedernes produktionsvilkår og for erhvervsudviklingen i øvrigt.

Stk. 2. Erhvervsudviklingsrådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at:

  • 1) Udarbejde analyser og forslag vedrørende virksomhedernes produktionsvilkår samt forhold i øvrigt af væsentlig betydning for virksomhedernes erhvervsmæssige og teknologiske udvikling.
  • 2) Samordne, vurdere og iværksætte foranstaltninger til vedligeholdelse og fremme af den samfundsmæssige indsats for den regionale og nationale erhvervsmæssige infrastruktur samt fremme af den samfundsmæssige indsats vedrørende forskning og udvikling samt strukturtilpasning.
  • 3) Træffe afgørelse i større principielle sager, jf. dog § 9, stk. 1, og fastsætte principper for Bevillingsudvalgets behandling af øvrige sager, herunder sager om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v., der henhører under Erhvervsudviklingsrådets kompetence.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke, herunder regler for medfinansiering af projekter og kontrol og tilsyn hermed, udvikling og vedligeholdelse af en teknologisk servicestruktur, standardiserings- og normarbejde, prøvning og metrologi.

Stk. 4. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 6. Erhvervsudviklingsrådet består af en formand og 18 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at erhvervsmæssig, lokal og regional, teknologisk, finansiel og samfundsmæssig indsigt er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet. I forretningsordenen kan optages bestemmelser om, i hvilket omfang Industri- og Handelsstyrelsen træffer afgørelse på rådets vegne.

§ 7. Eksportfremmerådet har inden for rammerne af § 2 til opgave at:

  • 1) Rådgive Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning.
  • 2) Udarbejde analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.
  • 3) Udpege områder, inden for hvilke det skønnes nødvendigt med en særlig indsats for at overvinde barrierer, der vanskeliggør eller hindrer etablering eller forøgelse af eksport, samt at anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger til at overvinde sådanne hindringer.
  • 4) Fastsætte principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for rådets virke.

Stk. 3. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men Industriministeriets medlem af rådet kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt den skønnes at være af principiel betydning.

§ 8. Eksportfremmerådet består af en formand og 16 medlemmer. Rådets formand og medlemmerne udpeges af industriministeren. Ministeren udpeger en næstformand blandt rådets medlemmer. Rådet sammensættes således, at eksportøkonomisk sagkundskab, samfundsmæssig indsigt og praktisk kendskab til eksportforhold inden for forskellige virksomhedstyper og erhverv er repræsenteret.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen. De kan udpeges i alt 2 gange.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 9. Bevillingsudvalget har til opgave at træffe afgørelse i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, enkeltpersoner m.v. Erhvervsudviklingsrådet og Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver. Bevillingsudvalget kan henlægge visse afgørelser til Industri- og Handelsstyrelsen.

Stk. 2. Udvalgets afgørelser er endelige, men Industriministeriets medlem af udvalget kan begære en sag forelagt industriministeren til afgørelse, såfremt sagen skønnes at være af principiel betydning. Afgørelser truffet af Industri- og Handelsstyrelsen er endelige.

Stk. 3. Bevillingsudvalget består af en formand og 6 medlemmer, der udpeges af industriministeren. Industriministeren udpeger en næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 4. Industriministeren fastsætter en forretningsorden for Bevillingsudvalget.

§ 10. Industriministeren fastsætter regler om, hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om vejere og målere, herunder at beskikkelse som vejer og måler kan nægtes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter regler om akkreditering af virksomheder, laboratorier og andre organisationer til teknisk prøvning, inspektion og certificering samt regler om inspektion og certificering af personer, produkter og systemer, herunder at certificering af personer kan nægtes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 3. På områder, hvor der efter anden lovgivning er givet forskrifter om akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering eller om måleteknik, kan industriministeren alene fastsætte bestemmelser i henhold til stk. 1 eller 2 efter aftale med vedkommende myndighed.

Stk. 4. En akkreditering, certificering m.v. kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene.

Stk. 5. Industriministeren kan endvidere tilbagekalde en certificering af en person og beskikkelse som vejer eller måler, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse efter stk. 6 og om fristen herfor.

Stk. 6. En afgørelse i henhold til stk. 4 og stk. 5 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 7. Anmodning om sagsanlæg efter stk. 5 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve den virksomhed, hvortil certificering og beskikkelse som vejer og måler kræves. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden, hvortil certificering og beskikkelse som vejer og måler kræves, ikke må drives under ankesagen.

§ 11. Industriministeren kan bemyndige akkrediterede eller certificerede personer, virksomheder, laboratorier og andre organer samt statslige og kommunale myndigheder til at foretage tilsyn inden for afgrænsede områder af måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt måleteknisk kontrol.

§ 12. Industriministeren kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for virksomheden i henhold til §§ 10 og 11.

Stk. 2. Industriministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet i forbindelse med måleteknisk kontrol og akkrediteret teknisk prøvning, inspektion og certificering i henhold til § 10, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Industriministeren kan bestemme, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på bemyndigede i henhold til § 11.

§ 13. Industriministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

§ 13 a. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge denne lov ydet statsgaranti samt misligholdte statslån ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavende hidrørende fra indfriede statsgarantier og misligholdte statslån i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 med senere ændringer om lån til håndværk og mindre industri.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

§ 15. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.(* 1) § 4, jf. §§ 6 og 8, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves.

  • 1) Lov om mål og vægt (metrologi), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. marts 1988.
  • 2) Lov om Statens Tekniske Prøvenævn, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 15. marts 1988.
  • 3) Lov om teknologisk service, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 15. marts 1988.
  • 4) Lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling«.
  • 5) Lov om statstilskud til produktudvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 141 af 15. marts 1988.
  • 6) Lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling.
  • 7) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S med henblik på udlån til håndværk og den mindre industri, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 9. marts 1989.
  • 8) Lov om statsligt indskud i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 28. februar 1986.
  • 9) Lov om garantier til finansieringsinstitutter for virksomheder inden for håndværket og mindre industri, handelen, vognmandserhvervet og andre serviceerhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 15. marts 1988.
  • 10) Lov nr. 315 af 26. juni 1975 om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder.
  • 11) Lov nr. 48 af 11. februar 1976 om et finansieringsinstitut for hoteller m.v. samt om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
  • 12) § 11 i lov om Danmarks erhvervsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 17. marts 1986.

§ 16. Ansøgninger, der er indsendt til Industri- og Handelsstyrelsen i henhold til bestemmelser, der nu ophæves, jf. § 15, stk. 2, inden nærværende lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2. De i henhold til tidligere lov om mål og vægt (metrologi), udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.

Stk. 3. De i henhold til tidligere lov om Statens Tekniske Prøvenævn udstedte autorisationer af laboratorier til at udføre autoriseret teknisk prøvning fortsætter på de givne vilkår til deres udløbsdato.

Stk. 4. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter §§ 10-12 til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 5. Den i henhold til tidligere lov nr. 104 af 20. marts 1970 om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« oparbejdede formue i fondet tilfalder ved fondets opløsning statskassen. Renter, afdrag, afgifter m.v. indgået efter fondets opløsning tilfalder ligeledes statskassen. De forpligtelser, som fondet har påtaget sig over for borgere, virksomheder m.v., overtages ligeledes af staten.

§ 17. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Industriministeriet, den 22. februar 1993

Jan Trøjborg

/ Hendrik Boesgaard

Officielle noter

(* 1) lov nr. 394 af 13. juni 1990 er bortset fra § 15, stk. 2 nr. 9 og 11 sat i kraft den 1. januar 1991 ved bekendtgørelse nr. 879 af 20. december 1990. § 15, stk. 2 nr. 9 og 11 i lov nr. 394 af 13. juni 1990 er sat i kraft den 1. september 1991 ved bekendtgørelse nr. 616 af 29. august 1991.