Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

Herved bekendtgøres lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 29. september 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 911 af 8. december 1993 samt lov nr. 912 af 8. december 1993.


Kapitel 1

Definitioner m.v.

§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

§ 2. I denne lov forstås ved:

  • 1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
  • 2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.
  • 3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
  • 4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
  • 5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.
  • 6) »STCW-konventionspåtegning«: Påtegning på sønæringsbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VI i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978 (STCW-konventionen).
  • 7) »Tons«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT) eller bruttoregistertonnage (BRT), idet eventuelle decimaler bortkastes. Indeholder målebrevet 2 bruttoregistertonnager, da den største af disse. Er såvel et skibs bruttotonnage (BT) som dets bruttoregistertonnage (BRT) målt, forstås ved »tons« den mindste af disse tonnager.
  • 8) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i kilowatt (kW), idet eventuelle decimaler bortkastes, ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i fartstilladelsen og/eller besætningsfastsættelsen.
  • 9) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinien).
  • 10) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 4 N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinien).
  • 11) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
  • 12) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.

§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning.

Kapitel 2

Handelsskibe

§ 4. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe på 20 tons og derover og for lastskibe under 20 tons uden for kystfart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe under 20 tons i kystfart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet.

Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

  • 1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
  • 2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
  • 3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,
  • 4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
  • 5) fortøjningsopgaver,
  • 6) kostforplejning og sundhedsforhold.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab.

Stk. 4. (Ophævet).

Stk. 5. (Ophævet).

Stk. 6. (Ophævet).

§ 5. Dæks- og maskinmandskab skal opfylde de i sønæringsloven foreskrevne uddannelseskrav for udmønstring som ubefaren matros eller befaren matros, henholdsvis ubefaren motormand eller befaren motormand.

Stk. 2. Enhedsmandskab skal opfylde de i sønæringsloven foreskrevne uddannelseskrav for udmønstring som ubefaren skibsassistent eller befaren skibsassistent.

Stk. 3. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden uddannelse, der kan ligestilles med de i sønæringsloven foreskrevne.

§ 6. Skibsførere, navigations- og maskinofficerer skal have sønæringsbevis med STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med nedenstående skemaer. Skibsføreren skal tillige have dansk indfødsret eller adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jf. sønæringslovens § 41.

(* 1)

Skibsførere og navigationsofficerer

Skibe under 200 tons i kystfart

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tons                     Skibsfører       Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 20-99 100-199                             Duelighedsbevis i sejlads  

                          Kystskipper      (STCW-regl. II/3 as  

                          (STCW-regl.      Wachkeeping Officer)  

                          II/3             ---------------------------  

 100-199                  as Master        Bedstemand  

                                           (STCW-regl. II/3 as  

                                           Watchkeeping Officer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Skibe under 200 tons uden for kystfart samt skibe  

 på 200 tons og derover, uanset fartsområde  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tons        Skibsfører         Overstyrmand        Øvrige styrmænd  

 ---------------------------------------------------------------------  

 20-1599     Sætteskipper       Styrmand af 3. grad  

             (STCW-regl. II/2   (STCW-regl. II/2  

             as Master)         as Chief Mate)      Styrmand af 3.  

                                                    grad  

 -------------------------------------------------  (STCW-regl.  

 1600 og     Skibsfører         Styrmand af 1. grad II/4 as  

 derover     (STCW-regl. II/2   STCW-regl. II/2     Wachkeeping  

             as Master)         as Chief Mate)      Officer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 -------------------------  

 1) § 6, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. juni 1994.  

  Maskinofficerer  

 --------------------------------------------------------------------  

 Fremdrivnings-    Maskinchef    1. maskinmester   Øvrige maskinmestre  

 effekt (kW)       /Enemaskin-  

                   mester  

 ---------------------------------------------------------------------  

 100-749                         Duelighedsbevis i motorpasning  

 ---------------------------------------------------------------------  

 750-2999          Skibsmaski-   Skibsmaskinist af  

                   nist af       2. grad  

                   1. grad  

                   (STCW-regl.   (STCW-regl.  

                   III/3         III/3             Skibsmaskinist af  

                   as Chief      as 2nd Engineer)  2. grad  

                   Engineer)  

 ------------------------------------------------  (STCW-regl. III/4  

 3000 og derover   Skibsmaskin-  Skibsmaskin-      as Wachkeeping  

                   chef          mester af         Officer)  

                   (STCW-regl.   1. grad  

                   III/2         (STCW-regl.  

                   as Chief      III/2  

                   Engineer)     as 2nd Engineer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis med den i skemaet i stk. 1 anførte konventionspåtegning. Skibsførere skal dog have dansk indfødsret eller have adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere, jf. sønæringslovens § 41.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

§ 7. På skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radiotelegraf- eller radiotelefonstation, skal der til betjening heraf være ansat henholdsvis skibsradiotelegrafist eller skibsradiotelefonist med foreskrevet bevis.

§ 8. En foreskreven kok eller hovmester skal have bevis som skibskok.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.

§ 9. For passagerskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske de i § 6 anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

§ 10. Skibe på 20 tons og derover samt skibe i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.

Stk. 2. For skibe under 20 tons i indenrigsfart kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives ved bekendtgørelse i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.

Kapitel 3

Fiskeskibe

§ 11. I fiskeskibe på 20 tons og derover, men under 500 tons, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fartsområde         Skibsfører            Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Nærfart             Fiskeskipper af       Fiskeskipper af 3. grad; i  

                     3. grad               skibe under 100 tons  

                                           dog duelighedsbevis i  

                                           sejlads eller duelighedsbe-  

                                           vis i sejlads for fiskere  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Uden for nærfart    Fiskeskipper af       Fiskeskipper af 3. grad  

                     1. grad               med bestået fiskeskipper-  

                                           eksamen af 1. grad  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. For fiskeskibe på 500 tons og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 4, stk. 2, iagttages.

Stk. 6. Industriministeren kan foreskrive sikkerhedskurser for fiskere samt fastsætte kvalifikationskrav til skibsførere af fiskeskibe under 20 tons og krav til maskinbetjeningen i sådanne skibe.

Kapitel 4

Fritidsfartøjer

§ 12. I fritidsfartøjer på 20 tons og derover, men under 100 tons, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Fartsområde                         Skibsfører      Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart øst for  Ø. længde i          Yachtskipper af  

 Nordsøen og Østersø-                 3. grad  

 en samt fart langs Grønlands  

 kyster i en afstand  

 af ikke over 30 sømil fra kysten  

 (basislinien)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart i Østersøen, de danske          Yachtskipper af  Dueligheds-  

 farvande, Nordsøen                   3. grad          bevis i sej-  

 Den engelske Kanal, De britiske Øer,                  lads for fri-  

 Irland, Norge, Færøerne samt fart                     tidssejlere  

 langs Grønlands kyster i en  

 afstand af ikke over 30 sømil  

 fra kysten (basislinien)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart i europæiske farvande,          Yachtskipper af  Yachtskipper af  

 Middelhavet, Sortehavet og Azovske   2. grad          3. grad  

 Hav samt på Marokko, Azorerne,  

 Madeira, Kanariske Øer og Island  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart på alle have                    Yachtskipper af  Yachtskipper af  

                                      1. grad          3. grad  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. For fritidsfartøjer på 100 tons og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart øst for Ø. længde i Nordsøen og Østersøen være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer på 20 tons og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbetjeningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 4, stk. 2, iagttages.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte kvalifikationskrav til skibsførere af fritidsfartøjer under 20 tons samt krav til maskinbetjeningen i sådanne skibe.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 13. Enhver, der ansættes om bord i en stilling, der er omfattet af denne lov, skal opfylde de uddannelseskrav, der er fastsat i eller i medfør af sønæringsloven. Endvidere skal krav, der er fastsat i eller i medfør af denne lov, være opfyldt.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan ved en fastsættelse af besætningen foreskrive, at personer, der ansættes i stilling, for hvilken der ikke i sønæringsloven er fastsat særlige uddannelseskrav, skal have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt sikkerhedskursus, forinden tjenesten tiltrædes.

Stk. 3. En styrmand eller maskinmester, der ansættes ud over det fastsatte antal, må ikke benyttes til selvstændig vagt, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.

§ 13 a. 1) De i § 5, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, § 8, stk. 1, § 11 og § 12 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for erhvervsudøvelsen her i landet er opfyldt, og underretter ansøgeren herom.

§ 14. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

§ 15. Industriministeren kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer ændre de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i bruttotons eller anden måleenhed, samt ændre de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.

§ 15 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 16. Søfartsstyrelsen kan under iagttagelse af § 4, stk. 2, forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler samt fastsætte særlige uddannelseskrav for skibe, hvor særlige forhold gør sig gældende, for specialskibe og skibe af særlig konstruktion eller med særligt udstyr samt for skibe, der anvendes i et geografisk begrænset fartsområde.

Stk. 2. Endvidere kan Søfartsstyrelsen under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.

§ 17. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et projekteret skib samt for et udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).

Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse.

Stk. 3. En forhåndsfastsættelse - eventuelt ændret ved indbringelse for Besætningsnævnet - har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

§ 18. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til denne lov kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for Besætningsnævnet, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet.

Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

-----------------------

  • 1) § 13 a træder i kraft den 1. juni 1994.

Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af industriministeren udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Industriministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer, således at disse er ligeligt repræsenteret.

Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende virkning.

§ 19. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 1 og 3, § 13, stk. 1 og 3, og § 14, 2. og 3. punktum, eller overtræder de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 11, stk. 6, og § 12, stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 20. Loven træder i kraft den 1. juli 1985.

Stk. 2. Lov nr. 208 af 7. juni 1958 om skibes bemanding, som ændret ved lov nr. 158 af 27. maj 1964, lov nr. 151 af 10. maj 1967 og lov nr. 316 af 26. juni 1975, ophæves. Loven med ændringer forbliver dog i kraft for Grønland.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 22. Søfartsstyrelsen kan tillade personer, der ved lovens ikrafttræden har ført eget last- eller passagerskib over 15 tons i mindst 5 år i fart langs Grønlands kyster, at føre ikke-passagerskib mellem 20 og 50 tons i kystfart ved Grønland, forudsat at sådanne personer er i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads.

§ 23. Sønæringsbeviser erhvervet før lovens ikrafttræden hjemler deres indehavere samme ret som hidtil og tillægges de yderligere sønæringsrettigheder, der følger af nedenstående skema:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Tons        Fartsområde     Skibsfører  Over/enestyrmand  Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 20-299      Kystfart        Sætte-      Kystskipper  

                             skipper af  

                             2. grad  

             --------------------------------------------  

             Uden for kystfart           Sætteskipper af  

                                         2. grad  

 ------------------------------  

 300-499     Kystfart  

             --------------------------------------------  

             Uden for kystfart                              Sætteskip-  

                                                            per af  

                             Skibsfører  af                 2. grad  

                             2. grad  

 ---------------------------                --------------------------  

 500-1599    Kystfart  

             --------------  

             Uden for kystfart  

 ---------------------------------------------------------------------  

§ 24. Skibe, der er i fart på det tidspunkt, hvor loven træder i kraft, og hvis besætning ikke er fastsat i loven, skal have besætning i overensstemmelse med hidtil gældende bemandingsregler og bemandingsfastsættelser, indtil ny besætning er fastsat.

Stk. 2. Medfører besætningsfastsættelsen som omhandlet i stk. 1 formindskede krav, må reduktion af besætningen inden for de første 6 måneder fra fastsættelsen kun foretages ved naturlig afgang eller ved ankomst til dansk havn. Færøsk eller grønlandsk havn anses kun for dansk havn, såfremt vedkommende søfarende har bopæl på Færøerne eller i Grønland. Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 407 af 1. juli 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.1)

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 911 af 8. december 1993 om ændring af lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 1

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 2 (* 2), 3, 5, 8 og 10 gælder ikke for Grønland.

Stk. 2. §§ 2 (* 2), 3, 5 og 10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 7, 9 og 15 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (* 3).

Lov nr. 912 af 8. december 1993 (* 4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 1994.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Industriministeriet, den 7. februar 1994

Mimi Jakobsen

/ Frantz Miller

Officielle noter

(* 1) Bekendtgjort den 22. juli 1988.

(* 2) § 2 i lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder de ændringer, som angår lov om skibes besætning.

(* 3) Bekendtgjort den 9. december 1993.

(* 4) Lov nr. 912 af 8. december 1993 vedrører implementeringen af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, der omfatter de længerevarende videregående uddannelser, samt Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af eksamensbeviser, der supplerer direktiv 89/48/EØF.