Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om Danmarks erhvervsfond

Herved bekendtgøres lov nr. 145 af 21. april 1965 om Danmarks erhvervsfond med de ændringer, der følger af lov nr. 228 af 8. juni 1966, lov nr. 247 af 9. juni 1967, lov nr. 95 af 29. marts 1968, lov nr. 50 af 20. februar 1969, lov nr. 521 af 23. december 1970, lov nr. 109 af 29. marts 1972, lov nr. 500 af 29. november 1972, lov nr. 288 af 14. juni 1974, lov nr. 237 af 12. juni 1975, lov nr. 564 af 16. november 1977, lov nr. 499 af 26. november 1980, lov nr. 126 af 31. maj 1982, lov nr. 90 af 13. marts 1985 og lov nr. 182 af 8. maj 1985.


§ 1. Danmarks erhvervsfonds midler anvendes i overensstemmelse med denne lovs regler til støtte for eksporten og til fremme af erhvervenes effektivitet og konkurrenceevne.

Stk. 2. Fonden bestyres af industriministeren.

§ 2. Fonden tjener som sikkerhed for de garantier og kautioner, der ydes efter loven.

Stk. 2. Såfremt fondens midler ikke måtte være tilstrækkelige til at dække opståede tab, hæfter staten for garantierne og kautionerne, herunder de garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere tilsvarende lovgivning.

§ 3. Der nedsættes et eksportkreditråd med den opgave at træffe afgørelser om garantier og kautioner efter §§ 4, 6 og 7.

Stk. 2. Rådets formand udnævnes af kongen.

Stk. 3. Industriministeren udnævner til medlemmer af eksportkreditrådet en repræsentant for hver af følgende myndigheder, organisationer m.v.: Industriministeriet, udenrigsministeriet, finansministeriet, fiskeriministeriet, landbrugsministeriet, boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Den Danske Bankforening, Danmarks Sparekasseforening, Grosserer-Societetet (Danmarks Engroshandelskammer), Industrirådet, Landbrugsrådet og De samvirkende danske Husmandsforeninger i forening, Danmarks Fiskeeksportørforening, Håndværksrådet samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Industriministeren udnævner en næstformand blandt rådets medlemmer.

Stk. 4. Medlemmerne udnævnes for 4 år ad gangen. Der udnævnes suppleanter for de af industriministeren udnævnte medlemmer.

Stk. 5. Der nedsættes et forretningsudvalg for eksportkreditrådet. Udvalget skal bestå af rådets formand og næstformand samt af indtil 3 andre medlemmer, der udpeges af industriministeren.

Stk. 6. Rådet afgiver årligt en beretning om sin virksomhed.

Stk. 7. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden, der bl.a. kan indeholde bestemmelse om, at sager, som har særlig handelspolitisk betydning, eller som angår garanti eller kaution, der frembyder særlig risiko, af rådet forelægges industriministeren til afgørelse.

§ 4. Garanti mod tab i forbindelse med kontrakter eller tilbud vedrørende eksport af danske varer eller arbejds- og tjenesteydelser for udlandet kan gives til virksomheder, der er hjemmehørende her i landet, herunder pengeinstitutter og sådanne selskaber, sammenslutninger o.lign., der for egen regning overtager danske eksportørers fordringer på udlandet. Garanti til et pengeinstitut kan omfatte beløb, der stilles til rådighed af udenlandske deltagere i et konsortium, hvori pengeinstituttet deltager.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan garanti tillige gives med hensyn til eksport af varer af udenlandsk oprindelse, når eksporten skønnes ikke at ville påføre varer af dansk oprindelse konkurrence.

§ 5. (Ophævet).

§ 6. Garanti kan ydes mod tab ved udlæggelse af lagre af danske varer i salgsøjemed i udlandet.

§ 7. Kaution kan ydes for lån i eksportøjemed til her i landet hjemmehørende virksomheder samt til finansiering af danske arbejds- og tjenesteydelser for udlandet.

§ 8. Der kan ydes garantier og kautioner inden for et beløb af 50 milliarder kr., heri indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i henhold til den tidligere tilsvarende lovgivning.

Stk. 2. Der kan endvidere ydes garantier og kautioner inden for et beløb af 30 milliarder kr. ved store eksportforretninger til udviklingslande, når der foreligger garanti fra finansministerium, centralbank, udviklingsbank el.lign. I beløbet er indbefattet garantier og kautioner, der er ydet i henhold til § 7 i loven om internationalt udviklingssamarbejde.

§ 9. Eksportkreditrådet fastsætter den risikopræmie, der skal betales for en given garanti eller kaution.

Stk. 2. De betalte risikopræmier anvendes til imødegåelse af tab og til dækning af de med eksportkreditrådets virksomhed forbundne udgifter. Et eventuelt overskud henlægges til Danmarks erhvervsfond.

§ 10. Industriministeren fastsætter efter forhandling med eksportkreditrådet de nærmere bestemmelser for ydelse af de i loven omhandlede garantier og kautioner.

§ 11. Efter retningslinier fastsat af industriministeren kan der af fonden afholdes udgifter til følgende formål:

a. Udsendelse af eksportstipendiater samt ydelse af lån til eksportstipendiaters selvstændige etablering i udlandet.

b. Samarbejdende eksportørers ansættelse af eksportkonsulenter.

c. Udstillingsvirksomhed i udlandet.

d. Generel propaganda for dansk eksport og kollektive foranstaltninger med eksportfremmende formål.

Stk. 2. Industriministeren nedsætter udvalg, der bistår ved administrationen af stk. 1. Industriministeren kan fastsætte, at udvalgene træffer afgørelse i sagerne og fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.

§ 12. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning om støtte efter loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser over for pengeinstitutter i forbindelse med udbetaling af lån, for hvilke fonden har kautioneret.

Stk. 3. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

§ 13. Lov nr. 145 af 4. april 1960 om Danmarks erhvervsfond ophæves.

Industriministeriet, den 17. marts 1986

Nils Wilhjelm

/Hedeman Olsen

Officielle noter

Ingen