Bekendtgørelse af lov om valutaforhold m.v.

§ 3. Industriministeren skal søge den ved lovens ikrafttræden bestående indførselsregulering afviklet i den udstrækning, hensynet til handelspolitiske interesser, sikring af rimelige konkurrencevilkår for dansk erhvervsliv eller Danmarks aftaler eller samarbejde med udlandet ikke er til hinder herfor.

Stk. 2. Ud fra de i stk. 1 angivne hensyn kan industriministeren midlertidigt overføre varer til bunden liste. Sådan overførsel kan dog kun gennemføres med tilslutning af det i § 13 omhandlede udvalg, medmindre industriministeren skønner, at overførslen ikke uden skade for opnåelsen af de tilsigtede formål kan afvente en forhandling herom. I så fald underretter industriministeren snarest muligt udvalget om de trufne foranstaltninger.

§ 4. Industriministeren giver regler for Industri- og Handelsstyrelsen for udstedelsen og benyttelsen af indførselsbevillinger.

Stk. 2. Industriministeren kan bestemme, at der for udfærdigelse af indførselsbevillinger skal erlægges et ekspeditionsgebyr, der ikke må overstige 21/2 promille af bevillingens pålydende beløb, dog at mindste ekspeditionsgebyr for hver enkelt bevilling udgør 2 kr.

§ 5. Til gennemførelse af private vareudvekslingsforretninger med udlandet kræves tilladelse fra industriministeren.

Stk. 2. Til at afgive indstilling i sager vedrørende meddelelse af de i stk. 1 nævnte tilladelser kan ministeren nedsætte et udvalg med repræsentanter for hovederhvervene.

§ 6. Industriministeren kan ud fra handelspolitiske eller forsyningsmæssige hensyn eller ud fra hensynet til Danmarks aftaler eller samarbejde med udlandet iværksætte midlertidige foranstaltninger til regulering af udførslen af varer her fra landet. Det kan dog ikke i henhold til denne bestemmelse fastsættes, at udførsel skal foregå gennem et centralt eksportorgan.

Stk. 2. For så vidt angår varer, der fortrinsvis hører under Landbrugsministeriet eller Fiskeriministeriet, træffes de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger af vedkommende minister.

§ 7. Industriministeren kan efter forhandling med Danmarks Nationalbank og efter samråd med finansministeren, ministeren for skatter og afgifter, udenrigsministeren, landbrugsministeren, fiskeriministeren og den kongelige bankkommissær give forskrifter med hensyn til køb og salg af eller andre dispositioner over fremmed valuta, betalinger til eller fra udlandet eller for udenlandsk regning, betalingsfrister og andre betalingsvilkår samt ind- og udførsel af penge, veksler, checks og værdipapirer, herunder kuponer o.lign.

Stk. 2. Industriministeren kan under iagttagelse af den i stk. 1 foreskrevne fremgangsmåde foreskrive, at guld, så vel møntet som umøntet, eller på fremmed valuta lydende penge, tilgodehavender, veksler, checks og værdipapirer, herunder kuponer o.lign., som måtte ejes af personer, firmaer eller juridiske personer, der hører hjemme eller driver virksomhed her i landet, skal tilbydes Danmarks Nationalbank eller dem, som Danmarks Nationalbank måtte bemyndige hertil, til købs, samt efter hvilke regler disse værdier skal kunne overtages.

§ 8. Industriministeren kan under iagttagelse af den i § 7, stk. 1, foreskrevne fremgangsmåde give forskrifter med hensyn til overdragelse og udlevering af værdipapirer, herunder kuponer, til og køb af værdipapirer, herunder kuponer, af personer, firmaer eller juridiske personer, der ikke hører hjemme eller driver virksomheder her i landet.

Stk. 2. Industriministeren kan under iagttagelse af den i § 7, stk. 1, foreskrevne fremgangsmåde give forskrifter med hensyn til kapitalmellemværender af enhver art, herunder sikkerhedsstillelse og modtagelse af sikkerhed, med personer, firmaer eller juridiske personer, der ikke hører hjemme eller driver virksomhed her i landet.

§ 9. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Industri- og Handelsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 10. (Ophævet).

§ 11. (Ophævet).

§ 12. Efter samråd med udenrigsministeren, landbrugsministeren og fiskeriministeren kan industriministeren nedsætte et råd, der er rådgivende over for regeringen i erhvervsøkonomiske spørgsmål, der omfattes af nærværende lov.

§ 13. Folketinget vælger af sine medlemmer et udvalg på 17 medlemmer. Over for dette udvalg skal vedkommende minister redegøre for mere betydende foranstaltninger, som gennemføres i medfør af lovens bestemmelser.

§ 14. Industriministeren kan påbyde afgivelse af oplysninger, der vedrører Danmarks økonomiske forhold til udlandet, samt oplysninger om varebeholdninger her i landet og om den indenlandske omsætning og produktion. Sådanne påbud kan også udstedes af landbrugsministeren eller fiskeriministeren, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt kræve afgivet alle oplysninger, der er fornødne for gennemførelse af lovens formål.

§ 15. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter denne lov, eller som i forbindelse med en ansøgning om tilladelse eller bevilling i henhold til loven fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder § 5, stk. 1, eller tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller bevilling i henhold til loven.

Stk. 3. Begås de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser af uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 4. Den, der undlader at meddele oplysninger, som er afkrævet ham efter § 14, straffes med bøde.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i henhold til §§ 3, 4, 6, 7 og 8, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af betemmelser i forskrifterne. For overtrædelser, der er begået af uagtsomhed, kan der dog alene fastsættes straf af bøde.

Stk. 6. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 7. (Ophævet).

Stk. 8. (Ophævet).

§ 16. Sager angående overtrædelse af denne lov eller de i medfør af samme givne forskrifter behandles som politisager. De i lov om rettens pleje kapitel 68, kapitel 69, kapitel 71 og kapitel 72 omhandlede retsmidler finder anvendelse på de pågældende sager i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 17. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1965.

Stk. 2. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den tidligere lovgivning om erhvervsøkonomiske foranstaltninger, vareforsyning m.v. og om valutaforhold m.v., bevarer deres gyldighed, indtil de ophæves af vedkommende minister.

§ 18. Lovens kapitler 2 og 4 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland.

Stk. 3. Loven eller nogle af dens bestemmelser kan dog ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som Grønlands forhold tilsiger.

Lov nr. 855 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.