Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af sønæringsloven

Herved bekendtgøres sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 28. juni 1989 med de ændringer, der følger af lov nr. 820 af 19. december 1989.


Kapitel 1

Definitioner

§ 1. I denne lov forstås ved

  • 1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af krigsskibe, troppetransportskibe, fiskeskibe og fritidsfartøjer.
  • 2) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
  • 3) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.
  • 4) Ophævet.
  • 5) »Godkendt«: Godkendt i henhold til lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse med senere ændringer.
  • 6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande.

Kapitel 2

Handelsskibe

§ 2. Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i sejlads for handelsskibe og
  • 3) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve.

§ 3. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 4. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået kystskippereksamen,
  • 3) er myndig,
  • 4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
  • 5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.

§ 4. Til erhvervelse af bevis som kystskipper kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 3 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og
  • 3) har dansk indfødsret.

§ 5. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 3. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået sætteskippereksamen,
  • 3) er myndig,
  • 4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
  • 5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.

§ 6. Til erhvervelse af bevis som sætteskipper kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 5 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og
  • 3) har dansk indfødsret.

§ 7. Til erhvervelse af bevis som styrmand af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået skibsførereksamen,
  • 3) er myndig,
  • 4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
  • 5) har erhvervet generelt certifikat som radiotelefonist.

§ 8. (Ophævet)

§ 9. Til erhvervelse af bevis som skibsfører kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 7 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og
  • 3) har dansk indfødsret.

§ 10. Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe og
  • 2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i motorpasning.

§ 11. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinist af 1. eller 2. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået 1. årsprøve til maskinmestereksamen og
  • 3) er myndig.

§ 12. Til erhvervelse af bevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad samt bevis som skibsmaskinchef kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i søgående skibe,
  • 2) har bestået maskinmestereksamen og
  • 3) er myndig.

§ 13. (Ophævet)

§ 14. (Ophævet)

§ 15. (Ophævet)

§ 16. De i §§ 11 og 12 omhandlede sønæringsbeviser giver ret til at gøre tjeneste såvel i dampskibe som i motorskibe, såfremt den pågældende har gjort maskintjeneste i 3 måneder i dampskibe og 3 måneder i motorskibe. Har den pågældende ikke 3 måneders tjeneste i enten dampskibe eller motorskibe, gives der beviset påtegning om, at det alene kan anvendes til tjeneste i henholdsvis motorskibe eller dampskibe.

§ 17. Til erhvervelse af bevis som skibsradiotelegrafist eller skibsradiotelefonist kræves, at vedkommende:

  • 1) er i besiddelse af generelt certifikat som radiotelegrafist henholdsvis generelt certifikat som radiotelefonist udstedt i henhold til bestemmelserne i det internationale radioreglement og
  • 2) har gennemgået en af industriministeren fastsat sikkerhedsuddannelse.

§ 18. Til erhvervelse af bevis som skibskok kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet kokkefagets svendebrev i henhold til lov om lærlingeforhold, har gennemført kokkeuddannelsen i henhold til lov om erhvervsfaglige grunduddannelser eller har anden tilsvarende uddannelse inden for kokkefaget og
  • 2) har bestået prøven for skibskokke.

§ 19. Dæks-, maskin- og enhedsmandskab skal ved påmønstring i havne i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Den Tyske Forbundsrepublik, Nederlandene og Belgien samt britiske Nordsøhavne og havne i Den Engelske Kanal, eller når ansættelse er sket her i landet, opfylde nedenstående betingelser:

  • 1) En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal have gennemgået modul I og modul II af skoleuddannelsen for skibsassistenter på en godkendt søfartsskole eller et godkendt skoleskib.
  • 2) En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal
  • a) have udført tjeneste som skibsassistentelev, ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent i søgående skibe i 18 måneder og have gennemgået den samlede skoleuddannelse for skibsassistenter, eller
  • b) have erhvervet svendebrev eller uddannelsesbevis i et af industriministeren godkendt fag eller godkendt branche inden for jern- og metalområdet og have gennemgået et af industriministeren fastsat uddannelsesprogram for skibsassistenter med svendebrev.

Stk. 2. I den i stk. 1 foreskrevne fartstid kan højst medregnes 6 måneders fartstid erhvervet som skibsassistentelev.

§ 20. Dæks-, maskin- og enhedsmandskab skal ved påmønstring uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne, og når ansættelse ikke er sket her i landet, opfylde nedenstående betingelser:

  • 1) En ubefaren matros, ubefaren motormand eller ubefaren skibsassistent skal enten opfylde betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, eller have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i 12 måneder.
  • 2) En befaren matros, befaren motormand eller befaren skibsassistent skal enten opfylde betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 2, eller have udført henholdsvis dækstjeneste, maskintjeneste eller dæks- og maskintjeneste som medlem af en enhedsbesætning i søgående skibe i 36 måneder.

Stk. 2. I den i stk. 1 foreskrevne fartstid kan højst medregnes 6 måneders fartstid erhvervet som skibsassistentelev.

§ 21. For at kunne påmønstres som bedstemand skal vedkommende:

  • 1) have udført dækstjeneste eller tjeneste som skibsassistentelev eller ubefaren skibsassistent i 18 måneder,
  • 2) være i besiddelse af duelighedsbevis i sejlads og
  • 3) være myndig.

Stk. 2. I den i stk. 1, nr. 1, foreskrevne fartstid kan højst medregnes 6 måneders fartstid erhvervet som skibsassistentelev.

§ 22. For at kunne påmønstres som skibsassistentelev skal vedkommende have gennemgået modul I af skoleuddannelsen for skibsassistenter på en godkendt søfartsskole eller et godkendt skoleskib.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte i hvilket omfang foreskrevne ubefarne matroser eller ubefarne skibsassistenter kan erstattes af en skibsassistentelev.

§ 23. (Ophævet)

Kapitel 2 A

Dansk Internationalt Skibsregister

§ 23 a. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan dæks-, maskin- og enhedsmandskab påmønstres i henhold til § 20, uanset påmønstrings- og ansættelsessted.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister anses udenlandske kursusbeviser udfærdiget i henhold til bestemmelserne i STCW-konventionen at svare til de i medfør af denne lov foreskrevne kursusbeviser.

Kapitel 3

Fiskeskibe

§ 24. Industriministeren kan bestemme, at en person, der påmønstres til tjeneste i et fiskeskib, skal have gennemgået et af ministeren godkendt grundkursus for fiskere.

§ 25. Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads for fiskere kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe,
  • 2) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i sejlads for fiskere og
  • 3) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve.

§ 26. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 3. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe,
  • 2) har bestået fiskeskippereksamen af 3. grad,
  • 3) er myndig,
  • 4) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve og
  • 5) har dansk indfødsret.

§ 27. Til erhvervelse af bevis som fiskeskipper af 1. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 26 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid i fiskeskibe og
  • 3) har bestået fiskeskippereksamen af 1. grad.

Kapitel 4

Fritidsfartøjer

§ 28. Til erhvervelse af duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere kræves, at vedkommende:

  • 1) har bestået en af industriministeren fastsat duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og
  • 2) har bestået en af industriministeren fastsat syns- og høreprøve.

§ 29. Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 3. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 28 fastsatte betingelser,
  • 2) har bestået yachtskippereksamen af 3. grad og
  • 3) er myndig.

§ 30. Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 2. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 29 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid og
  • 3) har bestået yachtskippereksamen af 2. grad.

§ 31. Til erhvervelse af bevis som yachtskipper af 1. grad kræves, at vedkommende:

  • 1) opfylder de i § 29 fastsatte betingelser,
  • 2) har erhvervet en af industriministeren fastsat fartstid og
  • 3) har bestået yachtskippereksamen af 1. grad.

§ 32. Til erhvervelse af duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere kræves, at vedkommende:

  • 1) har bestået duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere og
  • 2) har bestået duelighedsprøve i motorpasning.

Kapitel 5

Almindelige bestemmelser

§ 33. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling og udformes efter forskrifter fastsat af industriministeren.

Stk. 2. Duelighedsbeviser udstedes af industriministeren eller af den person eller den skole, for hvem duelighedsprøve er aflagt.

Stk. 3. De øvrige beviser udstedes af de myndigheder, industriministeren bemyndiger dertil.

Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver.

Stk. 5. Sønæringsbeviser efter §§ 2-15 og bevis som skibsradiotelegrafist efter § 17 mister deres gyldighed, såfremt indehaveren ikke for enhver forudgående 5 års periode kan dokumentere at have udført 12 måneders tjeneste i stilling, hvor sådant bevis kræves, eller haft anden af industriministeren godkendt beskæftigelse, som kan sidestilles hermed. Ministeren fastsætter regler om generhvervelse af sønæringsrettigheder.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 5 bevares de rettigheder som yachtskipper, der er tillagt sådanne beviser, jf. § 35, stk. 2 og stk. 3.

§ 34. Industriministeren fastsætter regler om særlige uddannelseskrav for officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om særlige uddannelseskrav for officerer i skibe med særlige manøvreegenskaber eller skibe med særlig udrustning.

§ 35. Den, der har bevis som styrmand af 1. eller 2. grad, anses tillige for at have bevis som styrmand af 3. grad. Den, der før 1. marts 1984 har erhvervet bevis som styrmand af 1. eller 2. grad, anses tillige for at have bevis som sætteskipper, såfremt vedkommende har dansk indfødsret.

Stk. 2. Den, der har bevis som styrmand af 3. grad eller som sætteskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af 1. grad.

Stk. 3. Den, der har bevis som styrmand af 4. grad eller som kystskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af 3. grad.

Stk. 4. Den, der har bevis som fiskeskipper, anses tillige for at have bevis som yachtskipper af samme grad som fiskeskipperbeviset.

§ 36. Industriministeren kan under særlige omstændigheder tillade udstedelse af sønæringsbevis, eventuelt med begrænsede rettigheder, uanset at de krav, der er fastsat for erhvervelse af det pågældende bevis, ikke fuldt ud er opfyldt. Fritagelse for opfyldelse af eksamens- og fartskrav kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer på anden måde at have erhvervet sig tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse, og fritagelse for opfyldelse af krav om dansk indfødsret kun efter forud indhentet erklæring fra de berørte organisationer.

Stk. 2. Ministeren kan tillade udstedelse af fornødent sønæringsbevis til personer med kombineret navigatør- og maskinmesteruddannelse eller anden uddannelse etableret i medfør af lov om søfartsuddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan ligestille eksaminer aflagt på Færøerne og i Grønland samt sønæringsbeviser udfærdiget på grundlag af sådanne eksaminer med de i denne lov omhandlede eksaminer og sønæringsbeviser.

Stk. 4. Ministeren kan under særlige omstændigheder tillade en person vedvarende at gøre tjeneste i stilling, hvortil der ikke kræves sønæringsbevis, uanset at den pågældende ikke fuldt ud opfylder de krav, der er fastsat for mønstring i stillingen. Sådan tilladelse kan dog kun gives, for så vidt den pågældende dokumenterer at have erhvervet den erfaring og uddannelse, der er nødvendig for tjeneste i stillingen.

Stk. 5. Ministeren kan ligestille en i udlandet gennemgået søfartsuddannelse med de i denne lovs § 19, § 20 og § 24 foreskrevne skoleuddannelse for skibsassistenter eller fiskere.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 19, stk. 1, kan en skibsfører, når det skønnes nødvendigt for at undgå ophold af et skib, undtagelsesvis påmønstre en person som ubefaren matros, befaren matros, ubefaren motormand, befaren motormand, ubefaren skibsassistent eller befaren skibsassistent, selv om den pågældende ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i disse bestemmelser for påmønstringen. Sådan påmønstring må kun ske for rejsen og kun under forudsætning af, at den pågældende opfylder de fartskrav, der er fastsat for påmønstring i tilsvarende stilling uden for de i § 19, stk. 1, nævnte havne.

§ 37. Industriministeren kan fastsætte, under hvilke betingelser uddannelse og tjeneste i søværnet kan danne grundlag for erhvervelse af sønæringsrettigheder.

§ 38. Industriministeren kan inddrage et sønæringsbevis, hvis det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.

Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1, nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan sønæringsbeviset inddrages.

§ 39. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for industriministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Industriministerens afgørelse skal indeholde oplysning om retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger industriministeren sag imod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i København og uden for dennes område under Søretten.

Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende virkning. Industriministeren kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.

§ 40. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til Industriministeriet.

Stk. 2. Industriministeren kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 39, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41. De i denne lov indeholdte krav om dansk indfødsret finder ikke anvendelse på personer, der efter De europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed har adgang til lønnet beskæftigelse her i landet på samme vilkår som danske statsborgere.

Stk. 2. Den til beviserne som kystskipper, sætteskipper og skibsfører samt fiskeskipper knyttede ret til at være fører af skib fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret, jf. dog stk. 1. Industriministeren kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet.

§ 42. (Ophævet)

§ 43. Industriministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen eller anden tilsvarende institution under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 3. Besætningsfastsættelser i medfør af § 22, stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for det i medfør af § 18 i lov om skibes besætning nedsatte besætningsnævn, der har den endelige administrative afgørelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 44. Loven træder i kraft den 1. juli 1985. Bestemmelserne i §§ 20 og 22 træder dog først i kraft 1 år efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Sønæringslov nr. 316 af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, ophæves. Sønæringslov nr. 316 af 26. juni 1975 forbliver dog i kraft for Grønland.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 46. De i medfør af sønæringsloven af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 587 af 19. december 1980, udfærdigede sønæringsbeviser samt beviser, der i medfør af overgangsbestemmelserne i nævnte lov ligestilles hermed, hjemler deres indehavere samme ret som hidtil. De tillægges endvidere de yderligere rettigheder, som ifølge lov om skibes besætning tillægges sådanne beviser eller tillægges de i denne lov omhandlede beviser af samme navn, idet nedennævnte beviser anses at svare til de i denne lov omhandlede beviser som følger:

  • 1) Bevis som kystskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 4. grad.
  • 2) Bevis som sætteskipper uden førerrettigheder svarer til bevis som styrmand af 3. grad.
  • 3) Bevis som sætteskipper af 1. grad svarer til bevis som sætteskipper.
  • 4) Bevis som skibsfører af 1. grad svarer til bevis som skibsfører.
  • 5) Bevis som skibsmaskinist svarer til bevis som skibsmaskinist af 2. grad.
  • 6) Bevis som skibsmaskinmester af 3. grad svarer til bevis som skibsmaskinmester af 2. grad.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 33, stk. 5, og § 41 finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 omhandlede beviser.

Stk. 3. Certifikater som radiotelegrafist og radiotelefonist udstedt i henhold til bestemmelserne i det internationale radioreglement før denne lovs ikrafttræden giver fortsat ret til at udføre radiotjeneste i stilling, hvor bevis som skibsradiotelegrafist henholdsvis skibsradiotelefonist er foreskrevet.

Stk. 4. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, der ophæves ifølge § 44, stk. 2, til personer, der har bestået styrmandseksamen eller fiskeskippereksamen af 2. grad, samt til personer, der i medfør af overgangsbestemmelserne i lov om søfartsuddannelse består nævnte eksaminer efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 5. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis til personer, der har bestået eksaminer efter lov nr. 197 af 24. maj 1972 om uddannelse af maskinister og maskinmestre efter følgende regler:

  • 1) Maskinisteksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinist af 2. grad.
  • 2) Maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. eller 2. grad.
  • 3) Udvidet maskinmestereksamen: Sønæringsbevis som skibsmaskinchef.

Stk. 6. Industriministeren kan tillade udstedelse af sønæringsbevis som skibskok til personer, der opfylder de hidtil gældende betingelser, jf. § 18 i lovbekendtgørelse nr. 586 af 29. september 1988 af sønæringsloven.

§ 47. Den, der før denne lovs ikrafttræden lovligt har gjort foreskreven dæks- eller maskintjeneste i dansk handelsskab eller tjeneste som bedstemand i et dansk fiskeskib, har fortsat ret til at gøre sådan tjeneste.

Stk. 2. Industriministeren bemyndiges til at fastsætte vilkår, hvorunder søfarende som omhandlet i stk. 1 opnår ret til udmønstring som befaren skibsassistent.

Stk. 3. Den, der i medfør af de hidtil gældende bestemmelser i §§ 19, 20, 22 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 28. juni 1989 af sønæringsloven, har erhvervet ret til udmønstring til dækstjeneste, maskintjeneste eller tjeneste som skibsassistent, har fortsat ret til at gøre sådan tjeneste.

§ 48. (Ophævet)

§ 49. (Ophævet)

§ 50. (Ophævet)

§ 51. Industriministeren kan tillade en person, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, men som på fyldestgørende måde godtgør, at vedkommende forinden denne lovs ikrafttræden lovligt har gjort tjeneste under forhold, hvor der kræves sådant bevis, fremdeles at gøre sådan tjeneste.

§ 52. (Ophævet) Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 406 af 1. juli 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 1) Lov nr. 819 af 21. december 1988 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Lov nr. 820 af 19. december 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Industriministeriet, den 31. maj 1990

Anne Birgitte Lundholt

/ Frantz Miller

Officielle noter

(* 1) Bekendtgjort i Lovtidende den 22. juli 1988.