Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende

Herved bekendtgøres lov nr. 188 af 30. april 1948 om velfærdsforanstaltninger for søfarende, som ændret ved lov nr. 84 af 31. marts 1958, lov nr. 161 af 27. maj 1964, lov nr. 105 af 25. marts 1971, lov nr. 221 af 18. maj 1977, lov nr. 630 af 21. december 1983, lov nr. 857 af 23. december 1987 og lov nr. 220 af 13. april 1988. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 1989.


§ 1. Industriministeren bemyndiges til at nedsætte et velfærdsråd for handelsflåden med den opgave at varetage og fremme sådanne foranstaltninger i ind- og udland vedrørende søfarendes velfærd under ophold i havn, som måtte skønnes formålstjenlige og ønskelige, eller som er nødvendige til opfyldelse af de henstillinger, der indeholdes i den af den XXI. internationale arbejdskonference i 1936 vedtagne rekommendation angående søfolks velfærd i havn.

Stk. 2. Velfærdsrådet kan selvstændigt tage initiativ til iværksættelse af foranstaltninger af den nævnte art og kan til dette formål i fornødent omfang rette henvendelse til eller træde i samarbejde med andre myndigheder, organisationer el.lign., herunder de velfærdsmyndigheder, der er eller måtte blive oprettet for søfarende i andre lande. Endvidere er Velfærdsrådet rådgivende organ for ministeren i alle spørgsmål vedrørende søfarendes velfærd under ophold i havn.

§ 2. Velfærdsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer, omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende samt private institutioner, der arbejder for søfolks velfærd. De pågældende repræsentanter vælges efter derom af ministeren nærmere fastsatte regler af organisationer for redere og for søfarende samt af almindelig anerkendte foreninger eller institutioner, der på frivilligt grundlag udfører et humanitært velfærdsarbejde for søfarende. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.

§ 3. De til Velfærdsrådets virksomhed fornødne midler tilvejebringes ved en afgift af 200 øre pr. dag for hver med dansk handelsskib eller -fartøj forhyret søfarende - herunder skibsførere i sådanne skibe og fartøjer - der er forsikret mod følger af ulykkestilfælde i henhold til gældende lovgivning om arbejdsskadeforsikring. Afgiften udredes med 50 øre pr. dag af den søfarende, 50 øre af rederen og 100 øre af statskassen.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere regler for afgiftens opkrævning og kan herunder pålægge rederen at tilbageholde det den søfarende påhvilende afgiftsbeløb i hyren. I mangel af rettidig betaling kan det den søfarende og rederen påhvilende afgiftsbeløb inddrives ved udpantning.

§ 4. Velfærdsrådet disponerer selvstændigt over de i medfør af § 3 tilvejebragte midler eller andre midler, der måtte blive stillet til rådighed.

Stk. 2. Rådets indtægter og udgifter optages på de årlige finanslove og statsregnskaber, men holdes i øvrigt afsondrede fra statskassen.

Stk. 3. Rådets regnskaber revideres af Rigsrevisor (* 1) og decideres af industriministeren. Udgifterne ved rådets administration afholdes ved bevilling på de årlige finanslove.

§ 4 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 5. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks, dog således, at beregningen af den i § 3 omhandlede afgift sker fra 1. juli 1948 at regne.

Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 220 af 13. april 1988 (* 2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1989.

Industriministeriet, den 29. september 1988

NILS WILHJELM

/Torben Ginnerup

Officielle noter

(* 1) Jf. lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revision af statens regnskaber m.m.

(* 2) Herved ændres afgiften fra 120 øre pr. dag til 200 øre pr. dag. Rederens og den søfarendes andel ændres fra 30 øre pr. dag, til 50 øre pr. dag, mens statens andel ændres fra 60 øre pr. dag til 100 øre pr. dag.