Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed

Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 10. august 1993 med de ændringer, der følger af lov nr. 363 af 18. maj 1994.1)


Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan industri- og samordningsministeren fastsætte særlige regler eller afvigelser fra loven.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:

  • 1) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. § 203;
  • 2) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;
  • 3) de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;
  • 4) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre;
  • 5) virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed;
  • 6) virksomheder der alene yder assistance inden for et begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb;
  • 7) Falcks Redningskorps A/S.

Stk. 2. (ophævet).

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller aktieselskabslovens regler om koncerner ligeledes finder helt eller delvis anvendelse, bortset fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3:

  • 1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til aktieselskabslovens § 2, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet;
  • 2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et forsikringsselskab, når førstnævnte overfor forsikringsselskabet ville blive anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber og andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

§ 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede forretningssted forstås:

  • 1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.
  • 2) En filial.
  • 3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale.
  • 4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.

Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de i § 211 eller de i medfør af § 219 fastsatte betingelser.

Kapitel 2

Almindelige regler om forsikringsvirksomhed

§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

  • 1) aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel 22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter § 9, stk. 1, 1. pkt.,
  • 2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,
  • 3) Krigsforsikringen for Danske Skibe og
  • 4) Dansk Krigs-Søforsikring for Varer.

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af § 6 a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt selskabet

  • 1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, eller
  • 2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende som eet forsikringsselskab.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

  • 1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,
  • 2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
  • 3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af §§ 6, stk. 1, og 6 a, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Dog kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.

Stk. 2. Industri- og samordningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Sker der ændring i afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.

Stk. 3. Ved meddelelse af koncession eller ændringer i koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af koncessionsdato.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.

§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller bestyrelse

  • 1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
  • 2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
  • 3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.

§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Stiftelse af forsikringsselskaber

§ 12. (Ophævet).

§ 13. (Ophævet).

§ 14. Stiftelsesdokumentet skal ud over det i aktieselskabslovens § 5 anførte indeholde bestemmelse om, hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet.

Stk. 2. For gensidige selskaber skal stiftelsesdokumentet endvidere indeholde angivelse af:

  • 1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
  • 2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar; og
  • 3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant. Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end kontanter (apportindskud).

Stk. 2. Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, omhandlede vurderingsberetning.

Stk. 3. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesdokumentet.

Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det ansøgte apportindskud, kan stiftelsesdokumentet ikke underskrives. Er stiftelsesdokumentet allerede underskrevet, når Finanstilsynets afslag meddeles, medfører dette stiftelsesdokumentets bortfald.

Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke afholdes, forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt., foreligger.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved kapitalforhøjelser.

Stk. 7. Såfremt et stiftelsesdokument ikke indeholder oplysning som nævnt i stk. 3, 2. pkt., finder stk. 3 tilsvarende anvendelse på tegningslister.

§ 17. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesdokumentet med angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens overdragelse er udarbejdet.

§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en garant eller en aktionær af formueværdier i tilfælde omfattet af aktieselskabslovens § 6 c, skal godkendes af Finanstilsynet. Den i aktieselskabslovens § 6 a nævnte vurderingsberetning skal indsendes til Finanstilsynet.

§ 19. (Ophævet).

§ 20. (Ophævet).

§ 21. Vedtægterne skal ud over det i aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om anbringelse af selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af årsoverskud.

Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal endvidere indeholde bestemmelser om:

  • 1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
  • 2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar;
  • 3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§§ 22-28. (Ophævet).

§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart og en bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Industri- og samordningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 3. Ansøgning om koncession skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

Stk. 4. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt.

Stk. 5. Har Finanstilsynet ikke inden 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

Stk. 6. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med.

§ 30. Et livsforsikringsselskabs tekniske grundlag m.v. skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

  • 1) grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og livsforsikringshensættelserne,
  • 2) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,
  • 3) regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,
  • 4) selskabets principper for genforsikring,
  • 5) regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til bedømmelse af risikoforholdene,
  • 6) regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer og
  • 7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.

Stk. 4. Den eller de rentesatser, der lægges til grund ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og forsikringspræmierne, skal vælges med forsigtighed.

Stk. 5. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.

Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 250 finder tilsvarende anvendelse.

§ 32. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, 1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.

Stk. 2. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden et år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.

§ 33. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed, der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før Finanstilsynet har givet den nødvendige koncession.

Kapitel 3

Ejerforhold

§ 33 a. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at forsikringsselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et forsikringsselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Forsikringsselskaberne skal en gang om året inden udgangen af juni måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsselskabet og om størrelsen af disse andele.

§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinier.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Kapitel 4

Kapitalgrundlaget i forsikringsaktieselskaber

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.

Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindste beløb alene efter arten af virksomheden. Industri- og samordningsministeren kan ved generelle forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for hvilke særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Industri- og samordningsministeren fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital (selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse med bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig.

Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb.

Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i driftsplanen, jf. § 29.

Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251 anvendelse.

§ 34 a. (Ophævet).

§§ 35-58. (Ophævet).

Kapitel 5

Indbetaling på aktier, aktiebog m.v.

§ 59-61. (Ophævet).

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i

forsikringsaktieselskaber § 62-64. (Ophævet).

Kapitel 7

Egne aktier

§§ 65-71. (Ophævet).

Kapitel 8

Gensidige forsikringsselskaber

§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 1-4, § 13, §§ 29-38, §§ 49-55a, § 56, stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 111, stk. 2 og 3, §§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126, §§ 134 a-134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1. pkt., og stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160, § 161 og §§ 176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser i aktieselskabsloven finder bestemmelserne vedrørende aktionærer anvendelse på garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.

Stk. 3. Beslutning i medfør af aktieselskabslovens § 9, stk. 2, skal tiltrædes af alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter. Samtykke i medfør af aktieselskabslovens § 10, stk. 2, 3. pkt., skal gives af samtlige stiftere og alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter.

Stk. 4. Aktieselskabslovens §§ 112 og 113 om udbetaling til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden basiskapital.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør for gensidige selskaber tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2, fastsatte mindstebeløb.

Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie, som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår, medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for livsforsikring.

§ 74. I gensidige forsikringsselskaber skal garantikapitalen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 75. Garantikapitalen må ikke nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet.

Stk. 2. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 76. (Ophævet).

§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog §§ 135, 136 og 137, stk. 2.

Kapitel 9

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses hæftelse for

selskabets forpligtelser

§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse.

Stk. 2. Medlemmerne hæfter for selskabets forpligtelser i det omfang, vedtægterne fastsætter.

Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.

Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.

§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne af selskabets midler.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

Kapitel 10

Indbetaling af garantiandele m. v.

§ 80. (Ophævet).

§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i moderselskabet.

§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres en bog over garantiandelene.

Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af garantens navn, stilling og bopæl.

Stk. 3. Om noteringen skal selskabet give garantiandelen påtegning.

Kapitel 11

Forsikringsselskabers ledelse

§ 83. I livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber udnævner industri- og samordningsministeren et medlem af bestyrelsen.

§§ 84-86. (Ophævet).

§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

§ 88. (Ophævet).

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, skal der til varetagelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser, være ansat en ansvarshavende aktuar godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 3. Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale i øvrigt, herunder markedsføringsmateriale og bonusprognoser, og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 30, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 31, stk. 1-5, nævnte krav.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold.

§ 90. Direktører i forsikringsselskaber må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 2. Direktører i forsikringsselskaber må ikke uden tilladelse fra bestyrelsen eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab eller selskaber inden for samme koncern. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

§§ 91-92 a. (Ophævet).

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Stillingen som formand for bestyrelsen kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller funktionær i selskabet. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører eller funktionærer i selskabet.

Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende aktuar, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet.

§ 94. (Ophævet).

§ 95. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets.

§ 96. (Ophævet).

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en af de i stk. 2 nævnte personer.

§§ 98-100. (Ophævet).

§ 101. Skaffer bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 12

Generalforsamling i forsikringsaktieselskaber

§§ 102-103. (Ophævet).

Kapitel 13

Generalforsamling i gensidige forsikringsselskaber

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst een stemme.

Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne eller stedfortrædere for disse.

Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, selv om de ikke er stemmeberettigede på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse hos selskabet en vis tid, dog højst 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har været repræsenteret.

§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i landet. Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne eller generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan afholdes på et andet nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes andetsteds.

§ 107. Inden 6 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning. I moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om:

  • 1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);
  • 2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab;
  • 3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden 14 dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af en tiendedel af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt han skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.

Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for Finanstilsynet. En således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for Finanstilsynet eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2 generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 112. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.

§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Stk. 3. Senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne inden 14 dage derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 115. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen, jf. dog § 72, jf. aktieselskabslovens § 38. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal gives inden 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de inden 1 måned efter generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 2. Sag skal være anlagt inden 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:

  • 1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke;
  • 2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant samtykke ikke er givet;
  • 3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;
  • 4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog inden 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed.

Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.

Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. Senere omlægning af regnskabsåret kan finde sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.

Stk. 2. Virksomheder, der hører til samme koncern, skal have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Er det ved etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en dattervirksomheds eller et moderselskabs regnskabsår, kan omlægningsperioden uanset stk. 1, 4. pkt., omfatte op til atten måneder.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

  • 1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
  • 2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
  • 3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
  • a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
  • b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
  • c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
  • 4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.
  • 5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
  • 6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet skal angives.

§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af koncernregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2, når det pågældende selskabs aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

  • 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
  • 2) selskabets forventede udvikling,
  • 3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og
  • 4) selskabets filialer i udlandet.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til Finanstilsynet:

  • 1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
  • 2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet:

  • 1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
  • 2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber m.v. for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter regnskabsårets udgang.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når selskabet udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler, jf. § 123, stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Investeringsregler

§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over aktiver, der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse at sikre, at disse aktiver, inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt således, at de i forhold til arten af selskabets forsikringer med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af genforsikringens andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den andel af de forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber. Endvidere kan fradrages indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

  • 1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsregnskab.
  • 2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.
  • 3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
  • 4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 128. Til dækning af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan følgende aktiver anvendes:

  • 1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1.
  • 2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
  • 3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,
  • 4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3, samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
  • 5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
  • 6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,
  • 7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi,
  • 8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,
  • 9) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
  • 10) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
  • 11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5 samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
  • 12) unoterede kapitalandele og værdipapirer samt udlån fra udstedere i lande omfattet af zone A, som ikke omfattes af nr. 1-11,
  • 13) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A.

Stk. 2. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets forsikringsmæssige hensættelser og datterselskabets solvensmargen, skal i så fald være af en art og sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets solvensmargen. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 40 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9 og 11.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 11.

Stk. 7. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 12, må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 8. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 129. I selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, indgå aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. For andre forsikringsselskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte grænse 4 pct.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet.

Stk. 4. For grunde og bygninger omfattet af § 128, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 5. Hvis et forsikringsselskab har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte grænse anvendelse på forsikringsselskabets samlede engagement med selskabet.

Stk. 6. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov, når datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4, eller på et datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3, med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 7. For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 8. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 9. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i stk. 1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 128, stk. 5, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.

Stk. 11. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 128, stk. 5 og 6, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes aktiverne efter § 128, stk. 1, skal være anbragt med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.

§ 130 a. For hensættelser for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2. pkt., § 128, stk. 2-7, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

Stk. 2. For forsikringer omfattet af stk. 1 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af de forsikrede.

Stk. 2. De forsikringsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets slutning. Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 4. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt. overholdes.

Stk. 5. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 6. Har livsforsikringsselskabet et datterselskab, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres datterselskabets aktiver eller kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registreret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i Værdipapircentralen med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 132. (Ophævet).

§ 133. (Ophævet).

§ 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der ikke udbetales udbytte til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. Udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

§§ 138-140. (Ophævet).

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

§ 142. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, finder ikke anvendelse på dispositioner, som er sædvanlige og erhvervsmæssigt begrundede. Sådanne dispositioner kræver dog tilladelse fra Finanstilsynet, når de vedrører et moderselskab, uanset om dette er et forsikringsselskab omfattet af nærværende lov, eller vedrører et selskab, som forsikringsselskabet i øvrigt er koncernforbundet med.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen.

§ 143. Forsikringsselskaber og deres datterselskaber kan kun yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab, når moderselskabet er et forsikringsselskab omfattet af nærværende lov eller et pengeinstitut omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., og kun med Finanstilsynets tilladelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at et forsikringsselskab og dets datterselskaber yder lån til eller stiller sikkerhed for et moderselskab, såfremt forholdet mellem forsikringsselskabet og moderselskabet er som anført i § 3, stk. 2, nr. 2.

§ 144. Et forsikringsselskab må i øvrigt ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån til eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs kapitalindskud i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et forsikringsselskab, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler forsikringsselskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

Stk. 3. Hvis et forsikringsselskab er moderselskab som anført i årsregnskabsloven § 1, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 også anvendelse for koncernen. Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen heraf.

Stk. 4. Aktieselskabslovens § 115, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på dispositioner foretaget i strid med stk. 1 og 3.

§§ 145-150. (Ophævet).

Kapitel 15

Administration af en livsforsikringsbestand

§ 151. Tages et forsikringsselskabs bestand af livsforsikringer under administration i henhold til § 250 eller § 253, skal selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er registreret til dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse. Samtlige disse midler skal udgøre en særlig masse, der udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav.

Stk. 3. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til Finanstilsynet.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1, mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, der modsvarer den for selskabet beregnede solvensmargen, som måtte være i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse og opgjort i overensstemmelse med § 34, jf. § 73.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

§ 152. Finanstilsynet skal forvalte de fra selskabet modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret.

Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet kan industri- og samordningsministeren udnævne administratorer til på Finanstilsynets vegne at forestå forvaltningen af de modtagne midler.

Stk. 3. Honorar til administratorer og andre udgifter udredes i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets størrelse fastsættes af Finanstilsynet.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 5, nævnte policelån.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort beløb, som Finanstilsynet efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

§ 154. Så snart Finanstilsynet har taget de i § 151, stk. 2, omhandlede midler i besiddelse, skal det lade dem vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 2. Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse. Finanstilsynet kan dog, såfremt det skønnes nødvendigt, fastsætte et andet grundlag for beregningen af livsforsikringshensættelserne end de for selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.

§ 155. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbudet antageligt, udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets midler er medgået, skal Finanstilsynet afgive overskuddet til selskabet eller til dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal Finanstilsynet foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stillingen og den af Finanstilsynet beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2, angivne måde. Forslag til de vedtægter og det grundlag, hvorefter det nye selskab skal drive sin virksomhed, fremlægges til eftersyn på Finanstilsynets kontor. Udkast til vedtægter udleveres på begæring fra Finanstilsynets kontor eller på anden måde, som Finanstilsynet måtte finde hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 14 og § 72, jf. aktieselskabslovens § 3, §§ 5-9 og § 176, finder ikke anvendelse ved stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1. Såfremt der kan tegnes garantiandele af andre end forsikringstagerne, finder tillige § 72, jf. aktieselskabslovens § 7 og § 8 anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 3. pkt., nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og Finanstilsynet udøver de beføjelser, der ved § 72, jf. aktieselskabslovens § 8, stk. 1, er tillagt stifterne.

Stk. 3. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 4. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og Finanstilsynet tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

Kapitel 16

Overdragelse af en livsforsikringsbestand

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin livsforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil, med mindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendig for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig overfor forsikringstagerne.

Stk. 2. Ved overdragelsen kan der i det overdragende selskabs forsikringsvilkår kun foretages sådanne ændringer, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.

Stk. 3. Med mindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen, samt tilsynets redegørelse.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere livsforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med § 157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 17

Overdragelse af en skadesforsikringsbestand

§ 159. Vil et selskab overdrage hele sin skadesforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil med mindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og sådanne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendig for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig overfor forsikringstagerne.

Stk. 2. Med mindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen, samt tilsynets redegørelse.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 160. Besluttes det at sammensmelte to eller flere skadesforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med § 159 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 159, stk. 3, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 18

Fusion og spaltning

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab.

Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.

Stk. 3. Bestemmelserne finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse, når der i et forsikringsselskab træffes beslutning om spaltning af selskabet.

§ 162. (Ophævet).

§ 163. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 3. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. Senest en måned efter fusionsplanens underskrivelse indsendes for hvert af de fusionerende selskaber en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen til Finanstilsynet. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens § 134 c indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 2. Modtagelsen af dokumenterne i stk. 1 bekendtgøres efter § 246, stk. 1.

§ 165. Beslutning om fusion skal i et fortsættende gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, jf. § 108, inden 14 dage efter bekendtgørelse af fusionsplan efter § 246 skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.

§ 166. Senest samtidig med anmeldelsen af beslutning om fusion efter aktieselskabslovens § 134 e skal selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter § 158 eller § 160. Med ansøgningen skal følge de i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.

Stk. 2. Beslutning efter § 165 og aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1-3, er ikke gyldig forinden:

  • 1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er tilstrækkelig sikrede, og
  • 2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158 eller § 160 foreligger.

Stk. 3. Samtidig med tilladelsen inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med virkning fra en af Finanstilsynet fastsat dato.

§ 167. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når betingelserne i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der foreligger en godkendelse fra Finanstilsynet efter § 166, stk. 2.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, § 134 f, § 134 g og § 134 h, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§§ 167 a-167 c. (Ophævet).

Kapitel 19

Forsikringsselskabers opløsning

§ 168. I gensidige selskaber træffer generalforsamlingen beslutning om opløsning af selskabet i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1.

§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16 eller 17, skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved fusion efter aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, eller § 134 k, ved likvidation eller konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte.

§ 168 b. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets livsforsikringsbestand er taget under administration.

§ 169. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer derfor, kan industri- og samordningsministeren efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

Stk. 2. Træffer Finanstilsynet i medfør af § 250 eller § 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke een skal være jurist. Finanstilsynet kan suspendere selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på det tidspunkt, da Finanstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 170. Denne lovs regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og regnskabers indsendelse til Finanstilsynet finder anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser og aktieselskabslovens § 121, stk. 1 og 2, og §§ 122-125.

§ 171. De i aktieselskabslovens § 122 omtalte resultatopgørelser og redegørelser indsendes i 2 eksemplarer til Finanstilsynet, der videregiver det ene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 172. Opfordres selskabet i henhold til lov om forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

§§ 173-175. (Ophævet).

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.

Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der driver anden forsikringsvirksomhed end livsforsikringsvirksomhed, konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold til denne lovs kapitel 15.

Stk. 6. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247 a.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver skifteretten meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.

Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet.

Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§ 178. Industri- og samordningsministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om selskabets opløsning og om konsekvenserne for dem.

Stk. 2. Industri- og samordningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningens form og indhold.

Kapitel 20

Revision og granskning

§ 179. Generalforsamlingen vælger to eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorerne vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber en tiendedel af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Finanstilsynet til at udnævne en revisor til sammen med de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ske bekendtgørelse i Statstidende. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Finanstilsynet, kan opfordringen fremsættes af enhver aktionær eller stemmeberettiget. Finanstilsynet fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 179 a. Opgaver, der ifølge aktieselskabsloven kan varetages af en enkelt revisor, skal i forsikringsselskaber varetages af samtlige revisorer.

§ 180. Revisorerne skal være myndige. Mindst een af revisorerne skal have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industri- og samordningsministeren.

Stk. 2. Mindst een af revisorerne skal være statsautoriseret.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i stk. 1, 2, 4 og 5 samt § 181 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Tilhører forsikringsselskabet en koncern, skal den statsautoriserede revisor være fælles for koncernen. For en gruppe af selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, kan tilsynet bestemme, at mindst 2 revisorer, hvoraf en skal være statsautoriseret revisor, skal være fælles for gruppen.

§ 181. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 2. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. Dette gælder dog ikke for lån ydet inden for genkøbsværdien af en af et livsforsikringsselskab udstedt forsikringspolice.

§ 182. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan industri- og samordningsministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. I forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der inden 8 dage efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.

Stk. 5. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

Stk. 6. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 7. Ved revisorskift i forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til Københavns Fondsbørs.

Stk. 8. Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 183. Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Finanstilsynet udnævne revisorer.

Stk. 2. Udnævnelse af revisorer i henhold til stk. 1 gælder for tiden, indtil nye revisorer er valgt på foreskreven måde.

§ 184. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal dettes revisorer tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Tilhører selskabet en gruppe af selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, skal de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer tillige revidere det regnskab, som Finanstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, samt gruppens indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 4. Endvidere skal revisorerne påse, hvorvidt de i loven fastsatte krav til bestyrelsen om udarbejdelse af forretningsorden og om oprettelse og førelse af bøger, fortegnelser og protokoller er opfyldt, samt hvorvidt reglerne i § 188 om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Såfremt revisorerne konstaterer, at de omhandlede krav ikke er opfyldt, skal disse udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsregnskabet til generalforsamlingen. Revisorerne skal senest 10 dage efter udfærdigelsen af erklæringen indsende denne til Finanstilsynet.

Stk. 5. Revisorerne skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 185. Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et moderselskab - koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisorerne adgang til at foretage de undersøgelser, disse finder nødvendige, og skal sørge for, at revisorerne får de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisorer eller de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer.

§ 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

§ 187. (Ophævet).

§ 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 189. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en stemmeberettiget. I forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentligt kursnotering, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen skal revisorerne besvare spørgsmål om regnskaber m.v., som påtegnes af revisor og behandles på den pågældende generalforsamling.

§ 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 240 a, stk. 7.

§ 190. Revisorerne og deres medarbejdere er ikke berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer - i gensidige selskaber garanter, medlemmer eller delegerede - eller til uvedkommende.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets forhold.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 gælder tilsvarende for selskaber i koncernen.

§ 191. En aktionær eller i gensidige selskaber et medlem, en garant eller en delegeret kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen eller for gensidige selskabers vedkommende fra 25 pct. af de på generalforsamlingen stemmeberettigede, kan en aktionær eller stemmeberettiget senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og revisorer, Finanstilsynet og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3. Reglerne i §§ 180, stk. 1, 181, 185, 189 og 190 finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.

Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne eller i gensidige selskaber for medlemmer og garanter på selskabets kontor. Beretningen skal tillige indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 21

Særlige regler for gensidige skadesforsikringsselskaber med

begrænset formål

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

  • 1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;
  • 2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;
  • 3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen;
  • 4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;
  • 5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt
  • 6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.

Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

  • 1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb, eller
  • 2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller
  • 3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.

§ 193. Bestemmelserne i § 14, § 21, stk. 2, nr. 2, og aktieselskabslovens § 3, § 5, § 6, stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3, og § 176, finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel.

Stk. 2. Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal ansættes en direktion.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal fremlægges ved indtegningen.

Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er betinget ved tegningen.

Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt.

Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194, stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted.

Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere, under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

§ 197. Har selskabet ingen direktion, udføres de hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 97 finder ikke anvendelse.

§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3 såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill. kr.

Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, såfremt

  • 1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede årlige præmieindtægt, eller
  • 2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og alene for en enkelt forsikringsgren.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved genforsikring.

Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af § 192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring.

Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 202. Fremsætter et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finanstilsynet tillader det.

Kapitel 22

Særlige regler om visse pensionskasser

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter foreninger eller sammenslutninger (pensionskasser),

  • 1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller
  • 2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

§ 203 a. Bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.

Stk. 2. § 78, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på pensionskasser omfattet af dette kapitel.

§ 204. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds og aktiviteter.

§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt angive deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på pensionskasser.

§ 206. Medmindre industri- og samordningsministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. Aktieselskabslovens § 49, stk. 6, finder ikke anvendelse.

Stk. 2. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

Kapitel 23

Bygningsbrandforsikring

§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.

Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:

  • 1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;
  • 2) forladte bygninger.

§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.

Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har koncession til at drive bygningsbrandforsikring.

§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af et selskabs konkurs eller likvidation kan industri- og samordningsministeren fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.

Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.

Kapitel 23 A

Arbejdsskadeforsikring

§ 210 a. Ansøgning om koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed skal indsendes til Finanstilsynet og være ledsaget af:

  • 1) selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i hvilket omfang disse optages i selskabets policer,
  • 2) angivelse af principper for beregningen af forsikringspræmierne,
  • 3) angivelse af principper for beregning af forsikringsmæssige hensættelser,
  • 4) angivelse af genforsikringsforholdene,
  • 5) angivelse af de regler, hvorefter selskabet kan overtage genforsikring og
  • 6) angivelse af principper for fordeling af bonus.

§ 210 b. Koncession kan ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt forsikringsselskabets almindelige forsikringsbetingelser og dets tekniske grundlag.

Stk. 2. Ændringer i de godkendte forsikringsbetingelser for arbejdsskadeforsikring skal indsendes til godkendelse i Finanstilsynet inden 1 måned efter ændringernes vedtagelse. Ændringerne har ikke gyldighed, før godkendelse er meddelt af Finanstilsynet.

§ 210 c. Et forsikringsselskab skal indgå i en fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne fællesordning.

§ 210 d. Når et forsikringsselskab har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 210 e. Til dækning af løbende ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, skal ethvert forsikringsselskab foretage en særlig hensættelse, der optages særskilt i balancen (status).

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser.

§ 210 f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til dækning af løbende ydelser.

Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.

§ 210 g. Et forsikringsselskab er forpligtet til at fastsætte præmierne således, at der udover, hvad der er nødvendigt til dækning af selskabets forsikringsmæssige ricisi efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration, konsolidering samt et rimeligt udbytte. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for denne beregning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med Arbejdsskadestyrelsen fastsætte nærmere regler for en fællesordning til overtagelse af erhvervssygdomsrisici.

§ 210 h. Ved ændring af ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven samt de hertil hørende hensættelser er et forsikringsselskab, uanset indgåede forsikringsaftaler, berettiget til uden varsel at regulere de fastsatte præmier. Tilsvarende gælder, hvis der sker en ændring i antallet og omfanget af anerkendte erhvervssygdomme.

Stk. 2. Uanset en præmieregulering forbliver tegnede forsikringer i kraft, indtil de udløber.

Stk. 3. Mener en forsikringstager, at en foretagen præmieforhøjelse, der ikke har hjemmel i forsikringsaftalen, er større, eller at en præmienedsættelse er mindre, end hvad der svarer til den udgiftsændring, der skyldes de i stk. 1 nævnte ændringer, kan forsikringstageren indbringe spørgsmålet for Finanstilsynet inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelse om præmieændringen.

§ 210 i. Der tillægges præmier, påløbne renter af præmier samt andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie udpantningsret.

§ 210 j. (Ophævet).

§ 210 k. (Ophævet).

§ 210 l. Et forsikringsselskab kan ikke opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 159 fastsatte regler eller dets arbejdsskadeforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

§ 210 m. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

  • 1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
  • 2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
  • 3) det viser sig, at de til dækning af hensættelser til løbende ydelser henlagte midler ikke er betryggende, eller
  • 4) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde forsikringsselskabets koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

Kapitel 24

Udenlandske forsikringsselskaber

§ 211. Et udenlansk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

  • 1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
  • 2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfatter af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,
  • 3) filialens adresse,
  • 4) navnet på filialens generalagent og
  • 5) et solvenscertifikat.

Stk. 3. Såfremt filialen skal dække risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.

Stk. 4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1 nævnte filialer.

§ 212. Selskabet skal vælge en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelser til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder overfor Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden.

Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i § 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets virksomhed under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere reglerne i § 213, stk. 3-6.

Stk. 3. Et selskab må kun have een generalagent her i landet.

Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til een eller flere underagenter.

Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et land, hvormed Unionen har indgået aftale eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan industri- og samordningsministeren gøre undtagelse.

Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være generalagent.

§ 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

  • 1) et solvenscertifikat,
  • 2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække her i landet, og
  • 3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 3. Såfremt selskabet skal dække risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 4 nævnte repræsentant samt en erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.

Stk. 4. Selskabet skal tillige, såfremt det dækker risici under forsikringsklasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelser til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.

Stk. 5. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod selskabet i forbindelse med de i stk. 4 nævnte krav.

Stk. 6. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. § 4.

Stk. 7. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom senest samtidig med at ændringen foretages.

§ 214. På forlangende af Finanstilsynet skal der indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211, stk. 1-4, og § 213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.

§ 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i landet dækker de i bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte trediemænd.

§ 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed forbyde et udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1 og § 213, stk. 1, at råde over dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den Europæiske Unions medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i landet.

§ 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe, eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end

  • 1) danske forsikringsselskaber,
  • 2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,
  • 3) udenlandske forsikringsselskaber, der har hjemsted i lande, som har gennemført 2. skadesforsikringsdirektiv, 2. livsforsikringsdirektiv eller 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, og som opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, eller de i medfør af § 219 fastsatte regler.

§ 219. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, og grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213, stk. 1.

Kapitel 24 a

Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet

§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

  • 1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
  • 2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
  • 3) filialens adresse og
  • 4) navnet på filialens generalagent.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver forsikringsselskabet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt accessoriske risici, der ønskes udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession til tilsynsmyndigheden i værtslandet, senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter § 200, stk. 1 og stk. 5.

§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som ikke er omfattet af § 220, stk. 1.

Stk. 2. Inden 1 måned efter, at selskabets årsregnskab er endeligt vedtaget, skal generalagenten indsende dette i to eksemplarer tillige med revisorernes udtalelser og den af selskabets bestyrelse afgivne årsberetning.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 2 nævnte årsregnskaber og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

§§ 223-229. (Ophævet).

Kapitel 25

Erstatning m.v.

§§ 230-236. (Ophævet).

Kapitel 26

Tilsyn

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 21. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Industri- og samordningsministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af industri- og samordningsministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne, og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Industri- og samordningsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. § 240 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse virksomheder.

§ 240. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211, filialer omfattet af de i medfør af § 219 fastsatte regler samt mellemmænd.

Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet selv eller ved personer, som de bemyndiger hertil, foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske forsikringsselskaber med hjemsted i det pågældende land.

Stk. 5. Finanstilsynet deltager i den i stk. 4 nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene.

§ 240 a. Finanstilsynet udøver for forsikringsselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117, stk. 1, og § 118.

Stk. 2. Beslutning om kapitalnedsættelse skal godkendes af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde.

Stk. 3. Beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld i medfør af aktieselskabslovens § 33 a, skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 4. Livsforsikringsselskabers optagelse af lån i medfør af aktieselskabslovens § 43 skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 5. Et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier, jf. aktieselskabslovens § 48, skal godkendes af Finanstilsynet. Aktieselskabslovens § 48 a finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, så snart et koncernforhold er etableret.

Stk. 7. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for selskabets fortsatte virksomhed.

Stk. 8. De i anledning af en forhøjelse af selskabskapitalen oprettede dokumenter skal i bekræftet genpart indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 9. Vedtagelser i medfør af aktieselskabslovens § 126 om, at likvidationen skal hæves, skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 240 b. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed på forsikringsmarkedet. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af forsikringstekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Selskaberne har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er fremsat til Finanstilsynet senest 30 dage efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

§ 240 c. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte forsikringsselskab eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

  • 1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
  • 2) under en civil retssag, når et forsikringsselskab er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde forsikringsselskabet,
  • 3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for De Europæiske Fællesskaber fører tilsyn med forsikringsselskaber,
  • 4) til de myndigheder i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,
  • 5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
  • 6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for De Europæiske Fællesskaber under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.
  • 7) til institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
  • 8) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
  • 9) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
  • 10) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller
  • 11) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 5. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det forsikringsselskab, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 26 vedrører.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industri- og samordningsministeren om forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 241 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser for anmeldelser efter § 30, herunder om, i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringsselskaber og pensionskasser pålignes disse hver et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr. årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller enhver filial af et udenlandsk forsikringsselskab, som har fået koncession af Finanstilsynet, og som har været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

  • 1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
  • 2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
  • 3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
  • 4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, og
  • 5) udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-4 sker på grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3 og 4 på grundlag af medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet, anvendes bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Filialer af udenlandske selskaber, hvis koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets størrelse.

Stk. 9. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foretagen inspektion efter bemyndigelse fra eller på vegne af en udenlandsk tilsynsmyndighed i medfør af § 240, stk. 4 eller 5, kan dækkes af den udenlandske tilsynsmyndighed.

§ 243. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 244. (Ophævet).

§ 245. (Ophævet).

§ 246. Modtagelse af fusionsplaner, spaltningsplaner og vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, og § 18 samt aktieselskabslovens § 33, stk. 1, og § 41 skal straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilgængelige. Registreringer skal straks bekendtgøres i Statstidende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter offentligt tilgængelige.

§ 246 a. (Ophævet).

§ 247. Henlægger industri- og samordningsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 247 a. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervssankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 248. (Ophævet).

Kapitel 27

Genoprettelsesplaner og andre

foranstaltninger

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

Stk. 2. Såfremt:

  • 1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af den beregnede solvensmargen, eller
  • 2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller
  • 3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie- eller garantikapital, grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller overført overskud, eller
  • 4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestanddele,

skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.

Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:

  • 1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,
  • 2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,
  • 3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
  • 4) det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne henlagte midler ikke er betryggende, eller
  • 5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets livsforsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.

Stk. 3. En livsforsikringsbestand skal tages under administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af livsforsikringshensættelserne nødvendige midler.

Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets livsforsikringsbestand tages under administration.

Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når livsforsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab, der driver anden virksomhed end livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

  • 1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
  • 2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende, eller
  • 3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3, § 250, stk. 1, og § 251, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

  • 1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner,
  • 2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller
  • 3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov.

Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 15.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter at likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynets redegørelse.

Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Kapitel 28

Forskellige bestemmelser

§ 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i landet:

  • 1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke har den forsikredes samtykke.
  • 2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 256. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er en fysisk person, oplyse om følgende:

  • 1) hvilket lands lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilket lands lovgivning forsikringsselskabet foreslår,
  • 2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor den i stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1.

§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale indgås og under hele forsikringsaftalens løbetid, skal forsikringsselskabet forelægge forsikringstageren sådanne oplysninger om forsikringsselskabet og om forsikringsaftalen, herunder om klagebehandling og klageinstans, at forsikringstageren gives tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de væsentligste elementer i forsikringen.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.

Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.

§ 257 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet i livsforsikringsselskabers almindelige forsikringsbetingelser.

Kapitel 29

Straffebestemmelser m.v.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, og øvrige ansatte, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, ansvarshavende aktuarer, revisorer, granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter, dersom de uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til. Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt, såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller forsikringstagerne.

Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion, ansvarshavende aktuar, revisorer eller likvidatorer eller en generalagent i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter denne lov eller de i henhold til denne givne forskrifter, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7.

Stk. 5. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 259. Bestemmelserne i § 258, stk. 1-3 og stk. 5, finder tillige anvendelse på personer, der erhvervsmæssigt medvirker ved optagelse af forsikringer til de i § 220, stk. 2, nævnte udenlandske mæglerfirmaer, som ifølge særlig tilladelse optager forsikringer til udenlandske forsikringsvirksomheder.

§ 260. Overtrædelse af § 5, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3, §§ 33 a, stk. 1, 6 og 7, §§ 33 b, stk. 1, § 87, §§ 89 og 90, § 93, stk. 2, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, § 127, §§ 127 a-129, § 131, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 182, stk. 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1, § 205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5-7, og § 256, stk. 1 og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner truffet i strid med § 181, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. Overtrædelse af § 28 a, §§ 48 b-48 e, § 48 h, §§ 53-55 a, § 69 a, § 111, § 115, stk. 1 og 2, § 115 a, § 116, stk. 4, og § 153 i lov om aktieselskaber straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes af industri- og samordningsministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 261. Er overtrædelse som nævnt i § 258 og § 260, stk. 1-4, begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 30

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 1981.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, lov nr. 171 af 16. maj 1962 om nedsættelse af en forsikringskommission og § 17 i lov nr. 217 af 24. maj 1978 om statsanstalten for livsforsikring.

Stk. 3. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 480, 481 og 482 af 22. september 1975 forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte bekendtgørelser straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 263. Er ændringer i vedtægterne for forsikringsselskaber eller pensionskasser nødvendige i henhold til denne lov, skal sådanne ændringer gennemføres inden 2 år efter lovens ikrafttræden, medmindre Finanstilsynet tillader en forlængelse af fristen. Det samme gælder for pensionskasser, som hidtil ikke har været under tilsyn, men som omfattes af denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som Finanstilsynet finder nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, jf. stk. 1, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det til deres gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt vedtagne af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om selskabets opløsning.

Stk. 3. Kan vedtægtsændringer som nævnt i stk. 2 ikke gennemføres, finder §§ 250 og 251 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 96, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer deres gyldighed.

§ 264. Forsikringsselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens krav, jf. dog §§ 266 og 267.

§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er undergivet tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i § 200, stk. 3.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk. 3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.

Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.

Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde.

Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.

Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.

Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.

§ 269. Har et datterselskab af et forsikringsaktieselskab før lovens vedtagelse erhvervet aktier i moderselskabet, skal aktierne, i det omfang Finanstilsynet ikke i henhold til § 66, stk. 2, giver tilladelse til at besidde aktieposten, afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i § 69, dog at fristen regnes fra lovens vedtagelse.

§ 270. Den i medfør af § 21, stk. 1, nr. 7, jf. § 83, stk. 6, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. dog stk. 1.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til § 83, stk. 3, første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uanset § 42 kan de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret bevare deres gyldighed indtil 1. oktober 1982.

Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan uanset denne bestemmelse fortsætte hermed.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

§§ 271-274 (Ophævet).

§ 275. (Udeladt; bestemmelsen vedrører ændring af lov om tilsyn med pensionskasser).

§ 276. Loven gælder ikke for Grønland eller for stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990, der blandt andet ændrede §§ 4, 38, 39, 57, 60, 83, 101 og 137, indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-81), finder anvendelse fra denne dato.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 4, nr. 3-7, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, samt § 5, nr. 42), finder anvendelse fra datoen for den første ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af denne lov.

Lov nr. 345 af 6. juni 1991, der blandt andet ændrede §§ 119, 120, 122, 125, 182, 184, 189 og 260 og indsatte § 122a som ny bestemmelse, indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Bestemmelserne i . . . § 2, nr. 1-53), finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. juli 1991 eller senere.

Lov nr. 343 af 6. juni 1991, der blandt andet ændrede § 90, trådte i kraft den 1. august 1991.

Lov nr. 127 af 26. februar 1992, der ændrede §§ 7, 98, 99, 161, 211, 212, 217, 221, 260 og 261, indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1992.

Stk. 2. Forretningsafdelinger (generalagenturer) af udenlandske selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1. januar 1993 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Forretningsafdelinger (generalagenturer), der ikke er registreret, men anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen før lovens ikrafttræden, skal inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens krav.

Lov nr. 826 af 18. december 1991, der blandt andet ændrede § 242, trådte i kraft den 1. juli 1992.

Lov nr. 1062 af 23. december 1992, trådte i kraft den 1. august 1993.

Lov nr. 363 af 18. maj 1994, hvis § 1 ændrede lov om forsikringsvirksomhed, indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial omfattet af § 211 før 1. januar 1999.

Industri- og Samordningsministeriet, den 5. juli 1994

Mimi Jakobsen

/ Susanne Kortsen

----------------------

  • 1) Ændringslovens § 5, nr. 1-3 og 5-8 vedrører §§ 4, stk. 1-5, 38 stk. 3, 39, stk. 2, 57, stk. 1, 60, 83, stk. 3, 1. pkt., 100, stk. 1, 137, stk. 2.
  • 2) Ændringslovens § 5, nr. 4 vedrører § 39, stk. 2.
  • 3) Ændringslovens § 2, nr. 1-5 vedrører §§ 119, 120, 122, 122 a og 125.

Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Bilag 2

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab, kombinationer heraf og personbefordring.

2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikke motordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne, 3, 4, 5, 6 og 7) når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi eller jordskred.

9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art f.eks. tyveri, undtagen de, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-, indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, incassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje, eller indtægtstab, indirekte handelstab, bortset fra de ovenfor nævnte, ikke forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.

Bilag 3

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

I. Almindelig livsforsikring:

  • a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier);
  • b) renteforsikring;
  • c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet, som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

  • a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;
  • b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:

  • a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel);
  • b) renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indgås for en lang periode, og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.

V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et eengangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser fra Rådets direktiv nr. 73/239/EØF, EF-Tidende Nr. L 228 s. 3, Rådets direktiv nr. 76/580/EØF, EF-Tidende Nr. L 189 s. 13, Rådets direktiv nr. 79/267/EØF, EF-Tidende Nr. L 63 s. 1, Rådets direktiv nr. 84/641/EØF, EF-Tidende Nr. L 339 s. 21, Rådets direktiv nr. 88/357/EØF, EF-Tidende Nr. L 172 s. 1, Rådets direktiv nr. 90/618/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 44, Rådets direktiv nr. 90/619/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 50, Rådets direktiv nr. 91/674/EØF, EF-Tidende Nr. L 374 s. 7, Rådets direktiv nr. 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L 228 s. 1 og Rådets direktiv nr. 92/96/EØF, EF-Tidende Nr. L 360 s. 1.