Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(Årsregnskabsloven)

Herved bekendtgøres lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1991, med de ændringer, der følger af lov nr. 1059 af 23. december 1992 og lov nr. 1060 af 23. december 1992.


Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne lov finder anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktieselskaber og anpartsselskaber. Endvidere finder loven med undtagelse af §§ 63 a og 63 b anvendelse på interessentskaber og kommanditselskaber, der opfylder betingelserne i § 1 a. Loven finder ikke anvendelse på pengeinstitutter, forsikringsaktieselskaber, børsmæglerselskaber samt selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter og realkreditloven. Dog finder kapitel 8 a anvendelse på pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, realkreditinstitutter og selskaber, der er omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

Stk. 2. I denne lov forstås ved:

  • 1) Selskab:

Den virksomhed, for hvilken der aflægges årsregnskab og koncernregnskab efter denne lov.

  • 2) Virksomhedsdeltager:

Aktionærer, anpartshavere eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.

  • 3) Selskabskapital:

Aktiekapital eller indskudskapital i et anpartsselskab.

  • 4) Kapitalandele:

Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

  • 5) Associerede virksomheder:

Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke selskabet og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedernes driftsmæssige og finansielle ledelse. Et selskab formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis selskabet og dets dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

  • 6) Moderselskaber:

Selskaber, som:

  • a) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
  • b) er virksomhedsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
  • c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,
  • d) er virksomhedsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller
  • e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.
  • 7) Dattervirksomheder:

Virksomheder, med hvilke selskabet direkte eller indirekte har en af de i nr. 6 nævnte forbindelser.

  • 8) Koncernvirksomheder:

Et moderselskab og dets dattervirksomheder.

  • 9) Konsoliderede virksomheder:

Selskabet og de dattervirksomheder, hvis regnskab indgår ved konsolidering i selskabets koncernregnskab.

  • 10) Tilknyttede virksomheder:

Et selskabs dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder.

Stk. 3. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af selskabet og dets dattervirksomheder.

Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Visse interessentskaber og kommanditselskaber

§ 1 a. De i § 1, stk. 1, 2. pkt., omhandlede interessentskaber og kommanditselskaber er virksomheder, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er

  • 1) aktieselskaber, kommanditaktieselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
  • 2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om selskabskapital og fordeling af overskud eller underskud finder anvendelse på interessentskaber og kommanditselskaber, der er omfattet af stk. 1, med de afvigelser, som disse virksomheders særlige forhold tilsiger.

Stk. 3. Interessenterne henholdsvis komplementarerne har de pligter og rettigheder, der efter denne lov tilkommer bestyrelsen eller direktionen, medmindre pligter og rettigheder er overdraget til bestemte interessenter henholdsvis komplementarer eller til en bestyrelse, en direktion eller et tilsvarende ledelsesorgan. Særlige pligter eller rettigheder efter denne lov for enkelte medlemmer af bestyrelse og direktion gælder tilsvarende for de i 1. pkt. omhandlede bestemte interessenter, komplementarer eller ledelsesmedlemmer.

Aflæggelse af årsregnskab m.v.

§ 2. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. I moderselskaber udarbejdes tillige et koncernregnskab, der består af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed.

Stk. 2. Udarbejdelsen skal ske således, at årsregnskabet m.v. kan fremlægges med revisionspåtegning senest 8 dage før den ordinære generalforsamling.

Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som det ønskes at selskabsdeltagerne gøres bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Lempelser for koncernregnskaber

§ 2 a. Et selskab, hvis værdipapirer ikke er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis:

  • 1) selskabet er en dattervirksomhed,
  • 2) regnskaberne for selskabet og alle dets dattervirksomheder indgår i et koncernregnskab for en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og som udarbejdes og revideres efter lovgivningen i denne medlemsstat,
  • 3) selskabets bestyrelse ikke 6 måneder inden regnskabsårets udgang fra virksomhedsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen, har modtaget krav om udarbejdelse af koncernregnskab,
  • 4) selskabet sammen med sit årsregnskab indsender det i nr. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
  • 5) selskabet i en note til sit årsregnskab oplyser, at det har undladt at udarbejde koncernregnskab efter denne bestemmelse, og oplyser navn og hjemsted for den i nr. 2 nævnte modervirksomhed.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at der gives yderligere oplysninger til det i stk. 1, nr. 2, nævnte koncernregnskab, hvis disse skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov. Styrelsen kan endvidere kræve indsendt en bekræftet dansk oversættelse af koncernregnskabet.

§ 2 b. En dattervirksomhed kan udeholdes af konsolideringen, hvis:

  • 1) virksomheden er af uvæsentlig betydning i forhold til det i § 4, stk. 2, nævnte formål,
  • 2) betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser selskabets udøvelse af sine rettigheder over virksomhedens aktiver eller ledelse,
  • 3) de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
  • 4) kapitalandelene i dattervirksomheden alene besiddes med henblik på overdragelse.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, skal flere virksomheder, der hver for sig er af uvæsentlig betydning, dog medtages, hvis virksomhederne tilsammen er af væsentlig betydning.

Stk. 3. Dattervirksomheder, der udøver aktiviteter, som er så forskellige fra de øvrige koncernvirksomheder, at medtagelse i konsolideringen vil stride mod det i § 4, stk. 2, nævnte formål, skal udeholdes af konsolideringen. Kapitalandelene i en udeholdt virksomhed værdiansættes efter indre værdis metode efter § 40.

Stk. 4. Udeholdelse af en virksomhed efter stk. 1 eller stk. 3 skal behørigt begrundes i noterne.

§ 2 c. Et moderselskab i en koncern, hvor ingen af koncernvirksomhedernes værdipapirer er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet ikke tilsammen overskrider to af følgende størrelser:

  • 1) balancesum 12 mio. kr.,
  • 2) nettoomsætning 24 mio. kr. og
  • 3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.

Stk. 2. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Nettoomsætningen beregnes som summen af nettoomsætningerne, jf. § 22. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

§ 2 d. Såfremt et selskab, der kan undlade at aflægge koncernregnskab efter § 2 a eller § 2 c, udarbejder et koncernregnskab, der offentliggøres for en videre kreds, finder bestemmelserne om koncernregnskaber, bortset fra § 62 og § 64, stk. 1, anvendelse.

Lempelser for visse interessentskaber og kommanditselskaber

§ 2 e. En virksomhed, som er omfattet af § 1 a, kan undlade selv at udarbejde årsregnskab m.v., hvis en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer

  • 1) har hjemsted her i landet og
  • 2) udarbejder årsregnskab m.v. for virksomheden og lader det revidere og offentliggøre i overensstemmelse med denne lov sammen med sit eget årsregnskab m.v.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af § 1 a, i hvilken ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at udarbejde årsregnskab m.v., hvis en interessent henholdsvis en komplementar

  • 1) henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
  • 2) udarbejder årsregnskab m.v. for virksomheden og lader det revidere i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning og
  • 3) inden for den i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsatte frist indsender det efter nr. 2 udarbejdede og reviderede årsregnskab m.v. sammen med sit eget årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller indsender officielt bekræftet dokumentation for, at virksomhedens årsregnskab er offentliggjort i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning.

Stk. 3. Interessenten henholdsvis komplementaren kan optage det i stk. 1 omhandlede årsregnskab m.v. i samme dokument som sit eget årsregnskab m.v.

§ 2 f. En virksomhed, som er omfattet af § 1 a, kan undlade at udarbejde årsregnskab m.v., hvis virksomheden indgår i et koncernregnskab, der er udarbejdet af en interessent eller komplementar efter reglerne i De Europæiske Fællesskabers direktiv 83/349/EØF og er revideret og offentliggjort efter disse regler.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse, hvis virksomheden i stedet for indgår i et koncernregnskab for en modervirksomhed for den interessent henholdsvis den komplementar, der kan undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. § 2 a.

Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 omhandlede koncernregnskaber skal en note oplyse, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at udarbejde årsregnskab m.v.

Stk. 4. Inden for den i § 62, stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsatte frist skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendes enten de i stk. 1 og 2 omhandlede koncernregnskaber eller officielt bekræftet dokumentation for, at årsregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede bestemmelser.

Almindelige bestemmelser m.v.

§ 3. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. Senere omlægning af regnskabsåret kan kun finde sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.

Stk. 2. Virksomheder, der hører til samme koncern, skal have samme regnskabsår, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Er det ved etablering af koncernforhold nødvendigt at omlægge en dattervirksomheds eller et moderselskabs regnskabsår, kan omlægningsperioden uanset stk. 1, 4. pkt., omfatte op til atten måneder.

§ 4. Årsregnskabet og koncernregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og regler, der er udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet og koncernregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i eller i henhold til denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af bestemmelserne i eller i henhold til § 5, § 8 og kapitel 3-8 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 2, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet.

§ 5. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form. Selskabet kan vælge konto- eller beretningsform for henholdsvis balance og resultatopgørelse. For resultatopgørelsen kan der tillige vælges en opdeling efter posternes art eller funktion. Industriministeren fastsætter nærmere regler om opstillinger, oversigter, sammenligningstal og supplerende oplysninger hertil.

Stk. 2. Opstilling af balance og resultatopgørelse må kun ændres fra det ene år til det andet, hvis særlige forhold tilsiger dette. Ændringen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.

§ 5 a. I årsregnskaber, årsberetninger og koncernregnskaber, der udarbejdes efter bestemmelserne i denne lov, skal beløbene anføres i danske kroner.

Stk. 2. Årsregnskab, årsberetning eller koncernregnskab kan suppleres med talmæssige oplysninger, der er anført i ecu eller fremmed valuta til den omregningskurs, der gjaldt på balancetidspunktet. Omregningskursen anføres.

§§ 6 og 7. (Ophævet).

§ 8. Modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts- og indtægtsposter må ikke foretages.

§ 9. (Ophævet).

Kapitel 2

§§ 10-15. (Ophævet).

Kapitel 3

Særlige bestemmelser for enkelte poster i balancen

§ 16. Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet, er anlægsaktiver. Andre aktiver er omsætningsaktiver.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne.

Stk. 2. Udgifter, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender.

§ 19. Under Immaterielle anlægsaktiver, bortset fra forsknings- og udviklingsomkostninger, kan kun opføres rettigheder, der er erhvervet mod vederlag.

§ 20. Under posten hensættelser må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.

Stk. 2. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Hensættelser må endvidere ikke overstige det beløb, som er nødvendigt.

§ 21. Selskabet kan undlade at indarbejde den foreslåede fordeling af overskud eller dækning af tab i de poster i balancen, som berøres deraf.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser for enkelte poster i resultatopgørelsen

§ 22. Nettoomsætningen udgøres af indtægterne ved salg af produkter og tjenesteydelser, der henhører under selskabets ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salget.

§ 23. (Ophævet).

§ 24. Indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære drift, samt væsentlige indtægter og udgifter, der hører til et andet regnskabsår, skal opføres under posterne ekstraordinære indtægter og ekstraordinære udgifter.

§ 25. Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, i resultatopgørelsen indføre en post benævnt bruttofortjeneste eller bruttotab ved at sammendrage visse poster, der fastsættes af industriministeren.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er:

  • 1) balancesum 50 mio. kr.,
  • 2) nettoomsætning 100 mio. kr.,
  • 3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 250.

Stk. 3. Balancesummen beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 4. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun for et selskab, der på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider to af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår.

Kapitel 5

Bestemmelser om værdiansættelse

§ 26. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1. Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

  • a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
  • b) at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
  • c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Disse almindelige principper kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet skal angives.

§ 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

§ 27. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.

Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til det fremstillede aktiv, forudsat at disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden.

Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til finansiering af anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Medregning af renter i kostprisen skal angives i noterne.

§ 28. Anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

§ 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 27 og 28, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Stk. 2. Finansielle anlægsaktiver kan nedskrives, således at de ansættes til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet.

Stk. 3. Ansættelse til den i stk. 1 og 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Stk. 4. Nedskrivninger efter stk. 1 og 2 samt korrektionerne efter stk. 3 skal indgå i resultatopgørelsen. De skal begrundes behørigt og specificeres i en note, hvis dette ikke er sket i resultatopgørelsen.

§ 30. Materielle og finansielle anlægsaktiver, hvis værdi er væsentlig højere end anskaffelses- eller kostprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan dog opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Af- og nedskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår, og udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Stk. 2. Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal overføres til opskrivningshenlæggelser under egenkapital. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opskrivningshenlæggelsen kan kun indtægtsføres, hvis den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i så fald opføres som en særskilt post.

Stk. 4. Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan til enhver tid overføres til selskabskapitalen.

Stk. 5. Bevægelser på posten opskrivningshenlæggelser skal angives i noterne. Angivelsen skal vise:

1. Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets begyndelse.

2. De opskrivningsbeløb, der er henlagt i regnskabsåret.

3. De beløb, der er overført fra henlæggelserne, jf. stk. 3 og 4, med angivelse af formen for overførslerne.

4. Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets slutning.

Stk. 6. Anvendelse af stk. 1 skal oplyses i noterne med angivelse af de pågældende poster i balance og resultatopgørelse og af den metode, der er anvendt til beregning af de anførte værdier. Af balancen eller af noterne skal for hver af de opskrevne aktivposter fremgå forskelsbeløbet mellem værdiansættelsen af posten efter §§ 27-29 og værdiansættelsen efter stk. 1.

§ 31. Værdiansættelsen af omsætningsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.

Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til det pågældende produkt, forudsat at disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.

§ 32. Anskaffelses- eller kostpris for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden, »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden eller en lignende metode.

Stk. 2. Fører anvendelsen af værdiansættelsesmetoderne i stk. 1 til en balanceværdi, der afviger væsentlig fra dagsprisen på balancetidspunktet, skal forskelsbeløbene angives i noterne for hver af de aktivposter under varebeholdninger, hvortil de knytter sig.

§ 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til de lavere dagspriser på balancetidspunktet eller en anden lavere værdi, som de på grund af særlige omstændigheder må ansættes til. § 29, stk. 3 og 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 34. Varebeholdninger kan ansættes til en højere værdi end anskaffelsespris eller kostpris, men dog ikke højere end genanskaffelsesværdien.

Stk. 2. Værdipapirer, der er omsætningsaktiver, og som er genstand for offentlig kursnotering, kan uanset § 31 ansættes til den på balancetidspunktet senest noterede køberkurs.

Stk. 3. Anvendelse af stk. 1 og 2 skal oplyses i noterne. § 30, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse på opskrivninger i medfør af stk. 1 og 2.

§ 35. Omkostninger ved selskabets stiftelse eller ved forhøjelse af selskabskapitalen må ikke opføres som aktiv.

§ 36. Udgifter til immaterielle anlægsaktiver, bortset fra forudbetalinger for sådanne, skal afskrives systematisk over en periode på højst 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks.

Stk. 2. Afskrivningsperioden kan dog strækkes ud over 5 år, hvis perioden ikke overstiger aktivets økonomiske levetid, og forlængelsen anføres og behørigt begrundes i noterne.

§ 37. Når det beløb, der skal tilbagebetales for lån, er højere end det beløb, der modtages, kan forskelsbeløbet opføres under aktiver. Det skal angives særskilt i balancen eller i noterne.

Stk. 2. Dette forskelsbeløb skal afskrives med et rimeligt beløb hvert år og skal være afskrevet senest på tidspunktet for lånets tilbagebetaling.

§ 38. Materielle anlægsaktiver samt råvarer og hjælpematerialer, som stadig fornys, og hvis samlede værdi ikke er af væsentlig betydning for virksomheden, kan opføres under aktiver med en konstant mængde og en konstant værdi, hvis de kun varierer ubetydeligt med hensyn til omfang, værdi og sammensætning.

§ 39. Hvis egne aktier eller anparter optages som aktiv i balancen med en værdi, skal et tilsvarende beløb opføres under reserver i passiverne.

§ 40. Et selskab, der har kapitalandele i dattervirksomheder, kan i stedet for at værdiansætte kapitalandelene efter de foranstående bestemmelser i dette kapitel ansætte kapitalandelene til dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi (indre værdis metode eller equitymetoden).

Stk. 2. Den indre værdis metode kan også anvendes på kapitalandele i associerede virksomheder.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen i resultatopgørelse, balance og noter af de nævnte kapitalandele, herunder opstilling, værdiansættelse, udligning og eliminering.

Kapitel 6

Bestemmelser om indholdet af noterne

§ 41. Ud over de oplysninger, der kræves i andre bestemmelser i denne lov, skal årsregnskabet give de særlige oplysninger, der er nævnt i §§ 42-54 a. Oplysningerne kan enten gives i noter til de regnskabsposter, hvortil de hører, eller optages som selvstændige poster i balancen eller resultatopgørelsen.

§ 42. Der skal gives oplysning såvel om de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, som om de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Hvis beløbet i en post i årsregnskabet er fremkommet ved omregning fra fremmed valuta, skal grundlaget for omregningen til national valuta anføres.

§ 43. Navn og hjemsted for dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel af egenkapitalen der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultatet ifølge det senest godkendte årsregnskab. Disse oplysninger kan udelades, hvis de kun er af ubetydelig interesse i forhold til formålet i § 4, stk. 2.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan endvidere udelades, hvis de kan volde betydelig skade for den pågældende virksomhed. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Stk. 3. Angivelse af den pågældende virksomheds resultat og egenkapital kan udelades, hvis:

  • 1) virksomheden ikke offentliggør sit årsregnskab og selskabets andel i virksomhedens kapital er 50 pct. eller mindre,
  • 2) virksomhedens regnskab indgår ved konsolidering i selskabets koncernregnskab eller
  • 3) selskabet værdiansætter kapitalandelene i virksomheden efter den indre værdis metode, jf. § 40.

§ 43 a. Navn, hjemsted og retsform for virksomheder, i hvilke selskabet er interessent eller komplementar, skal oplyses i noterne. Disse oplysninger kan udelades, hvis de kun er af uvæsentlig betydning i forhold til formålet i § 4, stk. 2. Bestemmelsen i § 43, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 44. Består selskabskapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives aktiernes antal og pålydende værdi.

§ 45. Hvis selskabet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som selskabets kapitalandele afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 46. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2. Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers bogførte værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 3. Der skal gives oplysninger om den samlede størrelse af henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i balancen, for så vidt angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling. Har selskabet indgået leje- eller leasingkontrakter af væsentlig betydning for selskabets drift, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives. Forpligtelser over for moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

§ 46 a. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af selskabets eller dets moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Stk. 2. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for andre virksomhedsdeltagere end moderselskaber samt for virksomhedsdeltagere i selskabets moderselskaber skal oplyses med særskilt angivelse af de i året tilbagebetalte beløb. Dette gælder dog ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet af eller til medarbejdere i selskabet eller dets dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for personer, der står de i stk. 1 og stk. 2 nævnte personer nær, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 84, stk. 1.

§ 47. For faste ejendomme oplyses ejendomsværdi ifølge den senest foretagne offentlige vurdering.

§ 48. Hvis der i posten igangværende arbejder for fremmed regning indgår en andel af påregnet fortjeneste fra arbejder, som ikke er endeligt afsluttet ved udløbet af regnskabsåret, skal dette oplyses tillige med en redegørelse for de anvendte værdiansættelsesmetoder.

§ 49. Nettoomsætningens fordeling på aktiviteter samt på geografiske markeder skal oplyses, hvis disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes, idet der herved tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i selskabets ordinære drift, er tilrettelagt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke selskaber, der kan foretage sammendrag i skemaerne for resultatopgørelsen i medfør af § 25, stk. 1. I andre selskaber kan oplysningerne udelades, hvis de kan volde betydelig skade for det pågældende selskab, og såfremt udeladelsen nævnes i noterne.

§ 50. Det samlede beløb af de skatter, der er betalt i regnskabsåret, skal oplyses.

Stk. 2. Der skal gives oplysning om, i hvilket omfang skat af årets resultat er påvirket af ekstraordinære skattemæssige indkomster eller tab.

Stk. 3. Forskelsbeløbet mellem den selskabsskat, der er udgiftsført i dette og tidligere regnskabsår, og den skat, der er betalt eller i fremtiden skal betales for disse år, skal oplyses, medmindre denne oplysning er af ubetydelig interesse i forhold til formålet i § 4, stk. 2. Beløbet kan også angives under passivposten hensættelser til eventuelskat.

Stk. 4. Hvis en realisation af selskabets aktiver til den værdi, der er angivet i balancen, vil udløse en beskatning ud over de efter stk. 3 angivne beløb, skal dette oplyses. Der kan i stedet angives et beløb under passivposten hensættelser til eventualskat.

Stk. 5. Af oplysningerne efter stk. 3 og 4 skal fremgå, hvilke af de med romertal angivne poster skattebyrden påhviler.

§ 51. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke er nævnt i resultatopgørelsen, skal personaleudgifterne specificeres i Lønninger, Pensioner og Andre udgifter til social sikring.

Stk. 2. Det samlede beløb til lønninger og vederlag m.v. til medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion for deres funktion i selskabet skal oplyses fordelt på hver kategori. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Tantieme til bestyrelsen skal særskilt oplyses.

§ 52. Vedrørende selskabets beholdning af egne aktier eller anparter skal oplyses:

  • 1) antallet og den pålydende værdi af de egne aktier eller anparter, der indgår i selskabets beholdning, tillige med den procentdel, som denne beholdning udgør af selskabskapitalen,
  • 2) antallet og den pålydende værdi af de egne aktier eller anparter, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af selskabskapitalen, samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum samt
  • 3) årsagen til de erhvervelser af egne aktier eller anparter, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. De i stk. 1 opregnede oplysninger skal gives for aktier eller anparter, der er erhvervet til eje eller pant, hver for sig.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og stk. 2 skal tilsvarende gives for aktier eller anparter i selskabet, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 53. (Ophævet).

§ 54. Ændringer i egenkapitalens størrelse og fordeling i forhold til balancen for sidste regnskabsår skal specificeres.

§ 54 a. Selskabet skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori selskabet indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 55. Selskaber, der på balancetidspunktet ikke overskrider 2 af størrelserne i stk. 2, kan i årsregnskabet undlade at give de særlige oplysninger, der er nævnt i § 45, § 46, stk. 1-2, § 47, § 50, stk. 1 og 5, og § 52, stk. 3. Den del af selskabets samlede gæld, der forfalder til betaling efter mere end 5 år efter balancetidspunktet, og det samlede omfang af selskabets pantsætninger skal dog oplyses.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er:

  • 1) balancesum 12 mio. kr.,
  • 2) nettoomsætning 24 mio. kr. og
  • 3) gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret 50.

Stk. 3. Er selskabet en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis een af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider 2 af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Balancesummen i stk. 2 beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i aktieselskabslovens § 178.

Stk. 5. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, når et selskab eller en koncern, jf. stk. 3, på balancetidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider 2 af de størrelser, der er nævnt i stk. 2, hvis dette gentager sig i 2 på hinanden følgende regnskabsår.

Kapitel 7

Årsberetning

§ 56. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

  • 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
  • 2) selskabets forventede udvikling,
  • 3) forsknings- og udviklingsaktiviteter og
  • 4) selskabets eventuelle filialer i udlandet.

Stk. 3. I selskaber, som har aktier optaget til notering på Københavns Fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

  • 1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som selskabet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil og
  • 2) de ledelseshverv, som selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 4. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 5. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Koncernregnskaber

§ 57. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet, som om de var en enkelt virksomhed.

§ 58. Koncernregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og regler, der er udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammendrage regnskaberne for de virksomheder, der er omfattet af konsolideringen, idet ensartede indtægter og udgifter samt aktiver og passiver sammenlægges.

Stk. 3. I de således sammendragne beløb foretages der udligning af den bogførte værdi af moderselskabets kapitalandele med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Endvidere foretages eliminering af koncernvirksomhedernes indbyrdes mellemværender, indtægter og udgifter samt gevinst og tab.

§ 59. I koncernregnskabet værdiansættes aktiver og passiver efter ensartede metoder.

Stk. 2. I koncernregnskabet værdiansættes de konsoliderede virksomheders kapitalandele i associerede virksomheder til kapitalandelenes forholdsmæssige andel i de associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, medmindre kapitalandelene er af uvæsentlig betydning.

§ 60. I koncernregnskabet kan selskabet ved pro rata-konsolidering medtage en virksomhed, som selskabet leder sammen med en eller flere andre virksomheder. Posterne i virksomhedens regnskab medtages i forhold til den andel, selskabet og dets dattervirksomheder besidder af virksomhedens egenkapital.

§ 61. Industriministeren fastsætter nærmere regler om opstilling, udligning, eliminering og værdiansættelse m.v. i forbindelse med konsolideringen, herunder værdiansættelse af kapitalandele i associerede virksomheder til den regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 59, samt bestemmelser om, hvilke noteoplysninger der skal gives i koncernregnskabet.

Kapitel 8 a

Revision

§ 61 a. Generalforsamlingen vælger en eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorer vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, eller anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at udnævne en revisor til sammen med den eller de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan opfordringen fremsættes af enhver selskabsdeltager. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i registeret og ske bekendtgørelse i Statstidende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 61 b. Revisor skal være myndig. Mindst en af revisorerne skal have bopæl her i landet, jf. dog aktieselskabslovens § 176, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 134, stk. 1.

Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde lovens betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision af årsregnskaber for virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at foretage lovpligtig revision af årsregnskaber for de registrerede revisorer, der optages i Revisorregistret efter den 1. januar 1990.

§ 61 c. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der vælges to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret.

Stk. 2. I andre aktieselskaber kan aktionærer, der ejer 1/10 af aktiekapitalen, samt i anpartsselskaber anpartshavere, der ejer 1/4 af indskudskapitalen, på en generalforsamling, hvor der skal vælges revisor, kræve, at der vælges en statsautoriseret revisor.

§ 61 d. Til revisor i en dattervirksomhed bør så vidt muligt vælges mindst en af moderselskabets revisorer.

Stk. 2. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 3. Virksomheder inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor.

§ 61 e. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket revisor er valgt. Hvis revisor er valgt for ubestemt tid, ophører revisors hverv, når en anden revisor er valgt i dennes sted. Ophører revisors hverv, skal revisor straks give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om fratrædelsestidspunktet. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal revisor tillige straks give meddelelse herom til Københavns Fondsbørs.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt vedkommende.

Stk. 3. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder denne ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i dennes sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal der inden 8 dage efter revisors meddelelse om sin fratræden indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor ny revisor skal vælges.

Stk. 4. Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 61 f. Er der ingen revisor i selskabet, eller opfylder revisor ikke kravene i § 61 b, stk. 1 og 2, § 61 c, stk. 1, § 61 d, stk. 2, samt i § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de regler, der i vedtægterne er fastsat herom, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne revisor, når anmodning herom fremsættes af et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager.

Stk. 2. Har generalforsamlingen ikke efterkommet et krav om valg af en statsautoriseret revisor i henhold til § 61 c, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udnævne en sådan revisor, når begæring herom fremsættes af en selskabsdeltager. Begæringen skal fremsættes senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 3. Udnævnelse af revisor i henhold til stk. 1 og 2 gælder for tiden, indtil ny revisor er valgt på foreskreven måde.

§ 61 g. Revisor skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal revisor tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Endvidere skal revisor påse, hvorvidt bestyrelsen overholder sine pligter efter aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt hvorvidt reglerne i denne lovs § 61 j om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Såfremt revisor konstaterer, at de omhandlede krav ikke er opfyldt, skal denne udfærdige en særskilt erklæring herom, der vedlægges årsregnskabet til generalforsamlingen.

Stk. 4. Revisor skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som generalforsamlingen stiller, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 61 h. Bestyrelse og direktion skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og, hvis selskabet er et moderselskab, koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisor.

§ 61 i. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisor ved påtegning på regnskabet bekræfte, at revisor har revideret årsregnskabet og det eventuelle koncernregnskab.

§ 61 j. Revisor skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges i ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 61 k. Revisor har ret til at være til stede på generalforsamlingen. Revisor skal være til stede, såfremt bestyrelsen, et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en selskabsdeltager anmoder herom. I aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal revisor være til stede på den ordinære generalforsamling.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal revisor besvare spørgsmål om regnskaber m.v., som påtegnes af revisor og behandles på den pågældende generalforsamling.

Stk. 3. Endvidere har revisor ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af regnskaber m.v., der påtegnes af revisor. Revisor har pligt til at deltage, såfremt blot eet medlem af bestyrelsen amoder derom.

§ 61 l. Revisor og dennes medarbejdere må ikke give oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller til uvedkommende.

Kapitel 9

Offentliggørelse m.v.

§ 62. Senest een måned efter årsregnskabets godkendelse og senest syv måneder efter regnskabsårets udgang skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendes bekræftet kopi af det reviderede årsregnskab, herunder koncernregnskab, samt af årsberetningen med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Årsregnskaber m.v. for aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal dog indsendes straks efter godkendelsen og senest fem måneder efter regnskabsårets udgang. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

Stk. 2. Selskaber, der er omfattet af § 55, kan undlade at indsende årsberetning. I så fald skal forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af underskud tillige med de oplysninger, der kræves efter aktieselskabslovens § 28 b, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 17 b, stk. 4, fremgå af årsregnskabet.

Stk. 3. I selskaber, der anvender stk. 2 eller §§ 2 c, 25 eller 55, skal det af årsregnskabet, årsberetningen eller koncernregnskabet fremgå, at bestyrelse og direktion anser betingelserne for at anvende de omhandlede undtagelser for opfyldt.

Stk. 4. Modtagelse af årsregnskaber m.v. skal straks bekendtgøres enten i Statstidende, registreringstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber m.v. er offentligt tilgængelige.

§ 62 a. Årsregnskaber m.v. for dattervirksomheder, der er udeholdt af konsolideringen efter § 2 b, stk. 3, og som ikke er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med koncernregnskabet.

§ 62 b. Interessentskaber og kommanditselskaber, der er omfattet af § 1 a, skal samtidig med første indsendelse af årsregnskab m.v., koncernregnskab m.v. eller dokumentation for offentliggørelse af regnskab meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplysninger om navn, hjemsted, adresse, retsform og branche. Oplysningerne offentliggøres i styrelsens edb-informationssystem.

Stk. 2. Interessentskaber og kommanditselskaber, jf. § 1 a, der anvender lempelserne i §§ 2 e og 2 f, skal efter anmodning af enhver oplyse navn og hjemsted for den virksomhed, der indsender årsregnskabet m.v. henholdsvis koncernregnskabet.

§ 63. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning og eventuel revisionsberetning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Revisionspåtegningen og den eventuelle revisionsberetning behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

§ 63 a. Filialbestyrerne for en filial, som er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal senest 7 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende selskabets reviderede årsregnskab med eventuel årsberetning og eventuelt koncernregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. De efter stk. 1 indsendte regnskaber skal i det mindste foreligge, således som de er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som selskabet henhører under.

Stk. 3. Årsregnskab m.v. for et udenlandsk selskab, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 62, stk. 4, finder anvendelse.

§ 63 b. Et udenlandsk selskab, der henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, kan, hvis det er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet, i stedet for sit årsregnskab m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed, hvis

  • 1) modervirksomheden henhører under lovgivningen i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
  • 2) alle selskabets virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden,
  • 3) modervirksomheden indestår for selskabets forpligtelser,
  • 4) regnskaberne for selskabet og alle dets dattervirksomheder indgår i modervirksomhedens koncernregnskab, der er i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers direktiv 83/349/EØF om konsoliderede regnskaber,
  • 5) fremgangsmåden oplyses i noterne til det i nr. 4 nævnte koncernregnskab og
  • 6) det i nr. 4 nævnte koncernregnskab med koncernberetning og revisionspåtegning indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med de i nr. 2 og nr. 3 omhandlede erklæringer.

Stk. 2. Andre udenlandske selskaber kan, hvis det er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for selskabet, i stedet for sit årsregnskab m.v. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed, hvis

  • 1) betingelserne i stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, er opfyldt og
  • 2) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 4, omhandlede direktiv eller på tilsvarende måde.

Stk. 3. Erklæringen efter stk. 1, nr. 2, skal indsendes for hvert regnskabsår. Erklæringen efter stk. 1, nr. 3, er gældende, til den bliver tilbagekaldt.

§ 63 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undersøge modtagne årsregnskaber, koncernregnskaber og årsberetninger og de hertil hørende revisionspåtegninger for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller bogføringsloven.

§ 64. Industriministeren fastsætter bestemmelser om indsendelse og offentliggørelse af årsregnskaber m.v. i henhold til denne lov. For genparter af årsregnskaber m.v. og for bekendtgørelse af modtagelse af årsregnskaber betales afgift efter regler, der fastsættes af industriministeren.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om loven, bestemmelser fastsat i medfør af loven og selskabets vedtægter er overholdt. Styrelsen kan endvidere af selskabet eller dets revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af bestemmelser i eller i henhold til aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller bogføringsloven, eller om et ulovligt forhold er bragt til ophør.

Stk. 3. Undlader bestyrelsen, direktionen eller lignende ansvarligt organ i et selskab eller filialbestyreren for en filial af et udenlandsk selskab at indsende dokumenter i overensstemmelse med § 62, § 62 b, § 63 a eller bestemmelser fastsat i medfør af § 64, stk. 1, i behørig stand, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmerne af det pågældende organ eller filialbestyreren daglige eller ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis medlemmerne af det pågældende organ, filialbestyreren eller selskabets revisor undlader at give oplysning i henhold til stk. 2.

§ 64 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 64 b. Afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 65. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 2, stk. 1, § 2 b, stk. 4, § 2 f, stk. 3 og 4, §§ 3-5 a, § 8, §§ 18-20, § 22, §§ 26-37, § 39, §§ 41-52, §§ 54-59, § 61 d, stk. 3, § 61 e, stk. 1, 3. og 4. pkt., § 61 g, stk. 3, § 61 h, stk. 1, § 61 l, § 62, stk. 1-3, § 62 a, § 62 b, § 63 og § 63 a.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 61 d, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 66. Loven træder i kraft 1. februar 1982, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. februar 1982 eller senere.

Stk. 2. Tidspunktet for lovens ikrafttræden for selskaber, hvis hovedformål er rederivirksomhed, og som allerede var registreret på dagen for lovforslagets fremsættelse, bestemmes af industriministeren.(* 1).

§ 67. Selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, kan for regnskabsår, der udløber senest den 31. december 1985:

  • 1) undlade at anvende bestemmelserne i denne lov for så vidt angår beregningen og opstillingen i balancen af afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar,
  • 2) anvende skattemæssigt betingede af- og nedskrivninger, hvis selskabet hidtil har fulgt en sådan praksis, og det omtrentlige beløb, hvormed denne praksis har påvirket årsresultatet, angives i en note,
  • 3) undlade at angive det beløb, der er omhandlet i § 50, stk. 3.

Stk. 2. Hvis anskaffelses- eller kostprisen for et anlægsaktiv efter § 17 ikke kan fastsættes uden urimelig udgift eller inden for en rimelig frist, når det første årsregnskab udarbejdes i overensstemmelse med denne lov, kan restsaldoen ved årets begyndelse betragtes som anskaffelses- eller kostpris. Anvendelsen af denne bestemmelse skal omtales i noterne.

Stk. 3. I det første årsregnskab, der udarbejdes i overensstemmelse med denne lov, kan sammenligningstal efter § 7 udelades, hvis korrektion af tallene i forrige års regnskab ikke kan ske uden væsentlig udgift eller tidsforbrug.

Stk. 4. Opskrivningshenlæggelser foretaget inden denne lovs ikrafttræden behandles fremtidigt efter reglerne i § 30, dog således at beløbet tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.

Stk. 5. § 39 finder ikke anvendelse på egne aktier eller anparter, som selskabet lovligt har erhvervet inden lovens ikrafttræden. Ved værdiansættelse af disse aktier og anparter finder § 101, stk. 1, i lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber anvendelse.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 851 af 23. december 1987

(Overførsel af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

  • Anke)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 815 af 21. december 1988

(Ændring af bestemmelser om revision)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989, således at den finder anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. januar 1989 eller senere.

Stk. 2. En lovligt valgt revisor i et anpartsselskab kan, selv om vedkommende hverken er statsautoriseret eller registreret, vedblive at være selskabets revisor indtil den 1. januar 1990 og kan indtil dette tidspunkt afgive udtalelse om stiftelsesdokumenter og revidere en eventuel åbningsbalance efter reglerne i § 5 b i lov om anpartsselskaber.

Stk. 3. Hvis et anpartsselskabs revisor ikke er statsautoriseret eller registreret, jf. stk. 2, og ikke har den indsigt og erfaring med hensyn til regnskabsvæsen og økonomiske forhold, som under hensyn til arten og omfanget af selskabets virksomhed er nødvendig for hvervets udførelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor hvervet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foranlediger i så fald en ny revisor udnævnt, og § 61 f i årsregnskabsloven finder da tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af lov om anpartsselskaber ophæves § 2, stk. 3.

Lov nr. 105 af 15. februar 1989

(Elektronisk registrering m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 308 af 16. maj 1990

(Gennemførelse af 7. direktiv om konsoliderede regnskaber)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. april 1991, og bestemmelserne i § 2, nr. 1 og 3-7, § 3, nr. 1 og 3-8, § 4, nr. 1 og 2, samt § 5, nr. 1-3 og 5-8, finder anvendelse fra denne dato.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 4, nr. 3-7, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, nr. 2, § 3, nr. 2, samt § 5, nr. 4, finder anvendelse fra datoen for den første ordinære generalforsamling, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab, der er omfattet af denne lov.

§ 7

Stk. 1. Et moderselskab kan anvende lempelserne i årsregnskabslovens § 2 c, når koncernen ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastlagt i paragraffens første stykke.

Stk. 2. Et selskab kan anvende lempelserne i årsregnskabslovens § 25 og § 55, når det ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. april 1991 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat i disse paragraffer.

§ 8

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 289 af 8. maj 1991

(Gennemførelse af EF-direktiverne om storaktionærer, filialer af udenlandske selskaber og enkeltmandsselskaber m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Senest på tidspunktet for den første ordinære generalforsamling i selskabet efter den 30. juni 1991 skal der gives meddelelse om de aktuelle besiddelsesforhold i selskabet, jf. aktieselskabslovens § 28 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anpartsselskabslovens § 17 a som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, samt § 61 i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1.

Stk. 3. Anpartsselskabslovens § 17 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 1993. Senest denne dato skal der gives meddelelse til selskabet om alle anparter, der på dette tidspunkt er forenet på een hånd.

Stk. 4. Aktieselskabslovens § 63, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, anpartsselskabslovens § 44, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, samt § 100, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som indsat ved denne lovs § 4, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1993. Aftaler, der før disse bestemmelsers ikrafttræden er indgået mellem en eneaktionær eller en eneanpartshaver og selskabet, skal senest den 1. januar 1993 opfylde bestemmelserne.

Stk. 5. Filialer af udenlandske selskaber, der er registreret ved lovens ikrafttræden, skal senest den 1. januar 1993 anmelde de ændringer, der er nødvendige for, at de registrerede forhold er i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov. Filialer, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registrering bringe de anmeldte forhold i overensstemmelse med lovens krav.

Stk. 6. Årsregnskabslovens § 56, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder anvendelse på årsberetninger, der afgives for regnskabsår, der begynder den 1. januar 1993 eller senere.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 345 af 6. juni 1991

(Omlægning af regnskabsår, revisorskift m.v.)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-4 og 11, samt § 2, nr. 1-5, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. juli 1991 eller senere.

Lov nr. 1059 af 23. december 1992

(Gennemførelse af ændringer til 4. og 7. selskabsretsdirektiv samt undersøgelse af regnskaber m.v.)(* 2)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-7, 9-10 og 13, træder i kraft den 1. januar 1995, således at bestemmelser vedrørende årsregnskab m.v. finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1995 eller senere.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 8, 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 1993.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 1060 af 23. december 1992

(Forenkling og fremtidstilpasning)

indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2-3. (Udeladt).

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Industriministeriet, den 12. august 1993

Jan Trøjborg

/ Ole Bløndal

Officielle noter

(* 1) Lovforslaget fremsattes 29. januar 1981. Iflg. Industriministeriet bekendtgørelse nr. 297 af 6. juni 1988 finder loven anvendelse for regnskabsår, der begynder 1. august 1988 eller senere.

(* 2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiver nr. 90/604 og 90/605, EF-Tidende 1990 L 317 s. 57.