Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed

Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed; jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 23. marts 1984, med de ændringer, der følger af lov nr. 622 af 21. december 1983, lov nr 51 af 20. februar 1985, lov nr. 317 af 4. juni 1986, lov nr. 318 af 4. juni 1986, lov nr. 324 af 4. juni 1986, lov nr. 272 af 13. maj 1987, lov nr. 401 af 10. juni 1987, lov nr. 852 af 23. december 1987, lov nr. 105 af 15. februar 1989, lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 325 af 24. maj 1989, lov nr. 250 af 25. april 1990 og lov nr. 305 af 16. maj 1990.


Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Lov om aktieselskaber finder kun anvendelse på forsikringsaktieselskaber i det omfang, som er fastsat i denne lov.

Stk. 3. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan industriministeren fastsætte særlige regler eller afvigelser fra loven.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:

  • 1) forsikringsvirksomhed i det omfang, den omfattes af lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed;
  • 2) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. § 203;
  • 3) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;
  • 4) de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;
  • 5) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre;
  • 6) virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed;
  • 7) virksomheder der alene yder assistance inden for et begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb;
  • 8) Falcks Redningskorps A/S.

Stk. 2. (ophævet).

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs regler om koncerner ligeledes finder helt eller delvis anvendelse, bortset fra § 83 stk. 3:

  • 1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til § 4, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet;
  • 2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et forsikringsselskab, når førstnævnte overfor forsikringsselskabet ville blive anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev forsikringsvirksomhed.

§ 4. Ejer et forsikringsselskab en så stor del af aktierne i et aktieselskab eller af anparterne i et anpartsselskab, at de repræsenterer flertallet af stemmerne, anses det førstnævnte for moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab. Ejer et datterselskab eller et moderselskab i forening med et eller flere datterselskaber eller flere datterselskaber tilsammen så mange aktier eller anparter i andet selskab som nævt i 1. pkt., anses sidstnævnte selskab ligeledes som datterselskab af moderselskabet.

Stk. 2. Har et forsikringsselskab i øvrigt på grund af aktiebesiddelse, anpartsbesiddelse eller aftale en bestemmende indflydelse over et aktieselskab, et andet forsikringsselskab eller over et anpartsselskab og en betydelig andel i dets driftsresultat, anses det førstnævnte selskab ligeledes som moderselskab og det sidstnævnte som datterselskab.

Stk. 3. Moder- og datterselskaber udgør i foreningen en koncern.

Stk. 4. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber samt andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

Kapitel 2

Almindelige regler om forsikringsvirksomhed

§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

  • 1) aktieselskaber,
  • 2) gensidige selskaber,
  • 3) pensionskasser efter kapitel 22,
  • 4) udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet efter kapitel 24, samt
  • 5) Krigsforsikringen for Danske Skibe og Dansk Krigs-Søforsikring for varer.

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af § 6 a.

Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt selskabet

  • 1) udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, eller
  • 2) sammen med andre forsikringsselskaber eller pensionskasser udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a, og som ikke er et kapitalformidlingsaktieselskab.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 4. Når flere forsikringsselskaber indgår i en koncern, hvor moderselskabet ikke er et forsikringsselskab, eller indgår i et administrationsfællesskab, anses de pågældende forsikringsselskaber som eet forsikringsselskab ved anvendelsen af stk. 2. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet tilsvarende som eet forsikringsselskab.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

  • 1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,
  • 2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
  • 3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 7. Forsikringsvirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af § 6, stk. 1, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomhed drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Dog kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Sker der ændring i afgrænsningen mellem livsforsikringsvirksomhed og anden forsikringsvirksomhed, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.

§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession samt godkendt det tekniske grundlag m.v. og forsikringsbetingelserne, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Et selskab, som agter at drive livsforsikringsvirksomhed, kan ikke få koncession hertil, før dets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m. v. er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 3. Forsikringsbetingelserne for arbejdsskadeforsikring efter kapitel 23 a skal godkendes af Finanstilsynet, inden selskabet kan få en koncession, der omfatter sådan virksomhed.

Stk. 4. Godkendelse af det tekniske grundlag m.v. og forsikringsbetingelser gælder uden tidsbegrænsning.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt selskab.

Stk. 3. Samtlige navne på de i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen optagne forsikringsselskaber skal tydeligt adskille sig fra hinanden.

Stk. 4. På forsikringsselskabers breve, policer, tryksager og i henvendelser til offentligheden skal angives selskabets navn, hjemsted (hovedkontor) og det registreringsnummer, hvorunder det er indført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplyses aktie- eller garantikapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte aktie- eller garantikapital anføres.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 153, stk. 1-5, i lov om aktieselskaber finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Stiftelse af forsikringsselskaber

§ 12. Ved stiftelsen af et forsikringsselskab skal stifterne oprette og underskrive en stiftelsesoverenskomst. Denne skal indeholde udkast til vedtægter og bestemmelser om de i §§ 14 og 15 nævnte forhold.

§ 13. Antallet af stiftere må ikke være under 3. Mindst 2 af stifterne skal være her i landet bosatte personer, medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav. Med her i landet bosatte personer ligestilles den danske stat, danske kommuner, her hjemmehørende forsikringsselskaber, ansvarlige interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, andre selskaber med begrænset ansvar og foreninger samt her hjemmehørende stiftelser og andre selvejende institutioner, der er undergivet offentligt tilsyn. Finanstilsynet kan undtage fra kravet om, at stiftelser og andre selvejende institutioner skal være undergivet offentligt tilsyn.

Stk. 2. Stifterne skal være myndige og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.

Stk. 3. De krav om bopæl eller hjemsted her i landet, der er fastsat i stk. 1, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

§ 14. Stiftelsesoverenskomsten skal indeholde oplysning og bestemmelser om:

  • 1) stifternes fulde navn, stilling og bopæl;
  • 2) tegningskursen for selskabskapitalen;
  • 3) tidsfristerne for tegningen og indbetalingen af selskabskapitalen, jf. § 35 og § 74;
  • 4) reglerne om indbetaling af selskabskapitalen;
  • 5) tiden, inden hvilken den konstituerende generalforsamling skal afholdes, samt på hvilken måde og med hvilket varsel indkaldelsen skal finde sted, medmindre generalforsamlingen ifølge § 25, stk. 2, afholdes uden indkaldelse;
  • 6) hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet; og
  • 7) hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald størstebeløbet for omkostningerne. Disse omkostninger må - bortset fra offentlige afgifter og omkostninger ved udarbejdelse af vurderingsberetningen, jf. § 17, stk. 3 - ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 5 pct. af den tegnede selskabskapital.

Stk. 2. For gensidige selskaber skal stiftelsesoverenskomsten endvidere indeholde angivelse af:

  • 1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
  • 2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar; og
  • 3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 15. I stiftelsesoverenskomsten skal optages de bestemmelser, som måtte være truffet om:

  • 1) at selskabet skal overtage særlige værdier, der ikke vederlægges med aktier eller garantiandele,
  • 2) at der skal tilkomme stiftere eller andre særlige rettigheder eller fordele, samt
  • 3) at der med stiftere eller andre skal indgås aftale, hvorved der påføres selskabet en væsentlig økonomisk forpligtelse.

Stk. 2. I stiftelsesoverenskomsten skal redegøres for de omstændigheder, der er af betydning for bedømmelsen af de i henhold til stk. 1 og § 14, stk. 1, nr. 4, trufne bestemmelser. I redegørelsen angives de af bestemmelserne omfattede personers navn og bopæl.

Stk. 3. Dokumenter, hvis hovedindhold ikke er gengivet i stiftelsesoverenskomsten, men hvortil der henvises i stiftelsesoverenskomsten, skal vedhæftes denne.

Stk. 4. Aftaler angående de i stiftelsesoverenskomsten nævnte forhold, som ikke godkendes ved stiftelsesoverenskomsten, har ikke gyldighed over for selskabet.

§ 16. Selskabskapitalen skal indbetales kontant. Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end kontanter (apportindskud).

Stk. 2. Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i § 17, stk. 3, omhandlede vurderingsberetning.

Stk. 3. Stiftelsesoverenskomsten skal indeholde oplysning om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesoverenskomsten.

Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det ansøgte apportindskud, kan stiftelsesoverenskomsten ikke indgås. Er stiftelsesoverenskomsten allerede indgået, når Finanstilsynets afslag meddeles, medfører dette stiftelsesoverenskomstens bortfald.

Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke afholdes, forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt., foreligger.

§ 17. Apportindskud skal kunne gøres til genstand for en økonomisk vurdering og kan ikke bestå i forpligtelsen til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Fordringer på stifter eller aktietegnere kan ikke indskydes, uanset om fordringerne er sikret ved pant.

Stk. 2. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesoverenskomsten med angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens overdragelse er udarbejdet, og i så fald om Finanstilsynets tilladelse foreligger, jf. § 158 og § 160.

Stk. 3. Overtager selskabet værdier i henhold til § 16, stk. 1, 2. pkt., skal der udarbejdes en vurderingsberetning. Beretningen skal i det mindste indeholde:

  • 1) en beskrivelse af hvert indskud;
  • 2) oplysning om den anvendte fremgangsmåde ved vurderingen;
  • 3) angivelse af det for overtagelsen fastsatte vederlag; og
  • 4) erklæring om, at den ansatte værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs.

Stk. 4. Såfremt vurderingsberetningen er udarbejdet ved stiftelsesoverenskomstens underskrivelse, skal den vedhæftes stiftelsesoverenskomsten. I modsat fald skal det af stiftelsesoverenskomsten fremgå, at vurderingsberetning i henhold til stk. 3 endnu ikke er udarbejdet.

Stk. 5. Såfremt vurderingen ikke er foretaget umiddelbart inden den konstituerende generalforsamling, jf. dog § 24, stk. 1, skal der afgives en supplerende erklæring fra den eller de vurderingsmænd, der har udarbejdet vurderingsberetningen, om, hvorvidt apportindskuddets værdi i mellemtiden er ændret væsentligt.

§ 18. Selskabets erhvervelse fra en stifter, en garant eller en aktionær af formueværdier, bortset fra erhvervelser omfattet af § 16, stk. 1, 2. pkt., skal godkendes af Finanstilsynet og generalforsamlingen, såfremt:

  • 1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesoverenskomstens oprettelse og indtil to år efter, at selskabet er registreret, og
  • 2) vederlaget svarer til mindst en tiendedel af aktiekapitalen.

Stk. 2. Til brug for generalforsamlingen skal der udarbejdes en vurderingsberetning efter de i § 17, stk. 3, indeholdte bestemmelser, og bestyrelsen eller stifterne skal udarbejde en skriftlig redegørelse for erhvervelsen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på erhvervelser inden for rammerne af selskabets løbende dispositioner eller på erhvervelser på børsen.

Stk. 4. Redegørelse for erhvervelsen og vurderingsberetningen skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, og i § 111, stk. 4. Dokumenterne skal fremlægges på generalforsamlingen.

Stk. 5. Senest en måned efter, at generalforsamlingen har godkendt erhvervelsen, indsendes vurderingsberetningen til Finanstilsynet påført en af generalforsamlingens dirigent bekræftet oplysning om, hvornår erhvervelsen er godkendt.

§ 19. Vurderingsberetning om apportindskud eller om erhvervelser, som er omfattet af § 18, skal udarbejdes af en eller flere uafhængige, sagkyndige vurderingsmænd. Som vurderingsmænd kan virke personer, der er udpeget i henhold til de i lov om konkurs fastsatte bestemmelser om udpegelse af fagkyndige tillidsmænd ved åbning af tvangsakkordforhandling, samt personer, der i det enkelte tilfælde beskikkes dertil af skifteretten på det sted, hvor selskabet skal have hjemsted.

Stk. 2. Reglerne i § 180, stk. 1, § 181 og § 190, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmænd.

Stk. 3. Vurderingsmændene skal have adgang til at foretage de undersøgelser, de finder nødvendige, og kan fra stifterne eller selskabet forlange de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendig for udførelsen af deres hverv.

§ 20. Der må ikke tillægges stifterne garantiprovision eller andet vederlag i anledning af stiftelsen.

§ 21. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om:

  • 1) selskabets navn og eventuelle binavne;
  • 2) den kommune her i landet, hvor selskabet skal have hjemsted (hovedkontor);
  • 3) selskabets formål;
  • 4) selskabskapitalens størrelse. I tiden indtil den konstituerende generalforsamling kan selskabskapitalen angives med det mindste beløb, der skal tegnes, og det største beløb, der kan tegnes;
  • 5) aktiernes eller garantiandelenes pålydende (det nominelle beløb) og aktionærers, medlemmers og garanters stemmeret;
  • 6) antallet eller mindste og højeste antal af direktører;
  • 7) antallet eller mindste og højeste antal af bestyrelsesmedlemmer og eventuelle bestyrelsessuppleanter samt bestyrelsesmedlemmernes valgperiode;
  • 8) antallet eller mindste og højeste antal af revisorer og revisorernes valgperiode;
  • 9) indkaldelse til generalforsamlinger;
  • 10) hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling;
  • 11) hvilken periode selskabets regnskabsår skal omfatte;
  • 12) hvorvidt aktierne eller garantiandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver;
  • 13) hvorvidt aktierne eller garantiandelene skal være ikke-omsætningspapirer;
  • 14) hvorvidt aktionærer eller garanter skal være forpligtet til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier eller garantiandele helt eller delvis, og da efter hvilke regler;
  • 15) hvorvidt der skal gælde indskrænkninger i aktiers eller garantiandeles omsættelighed, og da efter hvilke regler;
  • 16) hvorvidt nogle aktier eller garantiandele skal have særlige rettigheder, og da hvilke;
  • 17) eventuelle begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 97, stk. 3, eller § 198, stk. 3;
  • 18) anbringelse af selskabets midler;
  • 19) regnskabsaflæggelse, fordeling af årsoverskud og offentliggørelse af årsregnskabet.

Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal endvidere indeholde bestemmelser om:

  • 1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;
  • 2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar;
  • 3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§ 22. Tegning af selskabskapital skal ske på stiftelsesoverenskomsten eller på tegningslister, som skal indeholde en genpart af stiftelsesoverenskomsten. Såfremt stiftelsesoverenskomsten ikke indeholder oplysning som nævnt i § 16, stk. 3, 2. pkt., finder § 16, stk. 3, tilsvarende anvendelse på tegningslister. Tegning af aktier eller garantiandele uden iagttagelse af foranstående kan ikke påberåbes af selskabet, såfremt tegneren inden selskabets registrering har gjort indsigelse over for Finanstilsynet.

Stk. 2. Er aktier eller garantiandele tegnet under forbehold, er tegningen ugyldig. Såfremt der ikke inden selskabets registrering er gjort indsigelse over for Finanstilsynet, er tegningen dog bindende og forbeholdet bortfaldet.

§ 23. Stifterne bestemmer, om tegningen af selskabskapitalen kan accepteres. Der kan ikke tildeles en stifter aktier eller garantiandele for et mindre beløb, end han har overtaget ifølge stiftelsesoverenskomsten. I tilfælde af overtegning skal stifterne, inden indkaldelse til konstituerende generalforsamling finder sted, træffe beslutning om, hvor mange aktier eller garantiandele der tilkommer hver enkelt tegner.

Stk. 2. Er en aktietegning eller en tegning af garantiandele ikke accepteret, eller finder stifterne, at tegningen er ugyldig, eller er der ved overtegning foretaget nedsættelse af det tegnede beløb, skal stifterne straks underrette den pågældende derom.

§ 24. Bekræftet genpart af stiftelsesoverenskomsten, af de benyttede tegningslister og af en eventuel erklæring i henhold til § 17, stk. 5, indsendes senest 8 dage før den konstituerende generalforsamling til Finanstilsynet, hvor de fremlægges til eftersyn.

Stk. 2. Stifterne skal i Statstidende bekendtgøre, at der er oprettet overenskomst om selskabets stiftelse, og at genpart af stiftelsesoverenskomsten samt de benyttede tegningslister er fremlagt til eftersyn i Finanstilsynet.

§ 25. Beslutning om selskabets stiftelse træffes på den konstituerende generalforsamling.

Stk. 2. Hvis alle aktier eller garantiandele tegnes på generalforsamlingen og alle, der er stemmeberettiget ifølge udkast til stiftelsesoverenskomst eller vedtægter, er enige heri, kan beslutning om selskabets stiftelse træffes uden forudgående indkaldelse. I modsat fald skal stifterne indkalde de pågældende til en konstituerende generalforsamling. Med hensyn til denne generalforsamling finder lovens og vedtægternes forskrifter om generalforsamlinger tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. På generalforsamlingen fremlægges de i § 24, stk. 1, nævnte dokumenter samt opgørelse over de i § 14, stk. 1, nr. 7, nævnte udgifter. Stifterne redegør her for den driftsplan, som er udarbejdet i henhold til reglerne i § 29. Der skal endvidere gives oplysning om den aktie- eller garantikapital, der er accepteret, og om aktiernes eller garantiandelenes fordeling samt det beløb, der er indbetalt. Disse oplysninger skal optages i forhandlingsprotokollen.

§ 26. Viser det sig på den konstituerende generalforsamling, at selskabskapitalen eller det eventuelt fastsatte mindstebeløb ikke er blevet fuldt tegnet og accepteret af stifterne, er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet og dermed de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser. Indbetalte beløb tilbagebetales, dog at omkostningerne ved stiftelsen kan fradrages, hvis dette er betinget ved tegningen. I gensidige selskaber bortfalder tillige medlemmernes forpligtelser.

Stk. 2. Opstår der på den konstituerende generalforsamling spørgsmål om ændring af vedtægterne eller stiftelsesoverenskomsten i øvrigt, må beslutning om selskabets stiftelse ikke træffes, før dette spørgsmål er afgjort. Er der i indkaldelsen til den konstituerende generalforsamling stillet forslag om ændring af vedtægterne, kan forslaget vedtages under iagttagelse af de regler, som gælder om vedtægtsændringer. Forslag om at stifte selskabet med en højere selskabskapital end angivet i stiftelsesoverenskomsten eller om vedtægtsændringer, der ikke er angivet i indkaldelsen, eller om ændring af stiftelsesoverenskomsten i øvrigt kan alene vedtages med samtykke af samtlige stiftere og de i § 25, stk. 2, nævnte stemmeberettigede.

Stk. 3. Til beslutning om selskabets stiftelse kræves, at beslutningen tiltrædes af flertallet af de afgivne stemmer og mindst to tredjedele af den på generalforsamlingen repræsenterede selskabskapital. I modsat fald er spørgsmålet om selskabets stiftelse bortfaldet.

Stk. 4. Efter at der er truffet beslutning om selskabets stiftelse, foretages der valg af bestyrelse og revisorer.

§ 27. Selskabet skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter stiftelsesoverenskomstens dato. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. i øvrigt § 26, stk. 1. Registrering kan herefter ikke finde sted.

§ 28. Med den i § 27 nævnte anmeldelse om stiftelse af et forsikringsselskab skal følge:

  • 1) stiftelsesoverenskomsten og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart;
  • 2) bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol;
  • 3) bevis for at stifterne opfylder de i § 13, bestyrelsesmedlemmer og direktører de i § 88 og revisorer de i § 180 nævnte betingelser.

Stk. 2. Anmeldelsen skal angive:

  • 1) de i henhold til § 21, stk. 1, nr. 1-3, 5, 9 samt 11-17, og stk. 2, nr. 1, trufne vedtægtsbestemmelser;
  • 2) omfanget af den ansøgte koncession;
  • 3) den tegnede selskabskapitals størrelse, og på hvilken måde indbetalingen er sket;
  • 4) fulde navn, stilling og bopæl for selskabets stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og eventuelle vurderingsmænd og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer og revisorer;
  • 5) selskabets adresse, herunder en eventuel særskilt postadresse.

Stk. 3. Anmeldelsen skal underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer, hvis underskrifter skal bekræftes af en notar, en advokat eller 2 vitterlighedsvidner.

Stk. 4. De personer, der har ret til at tegne selskabet, skal på anmeldelsen egenhændigt angive, hvorledes de vil underskrive.

§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af de bilag, som er nævnt i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 3. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ikke inden 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

§ 30. For så vidt angår livsforsikring skal ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v. indsendes til Finanstilsynet og være ledsaget af:

  • 1) selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i hvilket omfang disse optages i selskabets policer;
  • 2) angivelse af grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og livsforsikringshensættelserne;
  • 3) angivelse af de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende;
  • 4) angivelse af det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring skal kunne overtage på enkelt risiko;
  • 5) formularer til de erklæringer, som skal afgives af den undersøgende læge og af den forsikringssøgende selv angående dennes helbredstilstand;
  • 6) angivelse af regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer samt regler for ydelse af lån mod pant i selskabets egne forsikringer;
  • 7) angivelse af de regler, efter hvilke selskabet kan overtage genforsikring;
  • 8) angivelse af regler for beregning og fordeling af overskud til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne;
  • 9) oplysning om, hvorvidt selskabet agter at drive livsforsikringsvirksomhed i udlandet, samt angivelse af de beregningsgrundlag og forsikringsbetingelser, som skal anvendes for den udenlandske forsikringsvirksomhed;
  • 10) angivelse af de regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra og til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1, nr. 10, nævnte regler.

§ 31. Ved godkendelse af de i § 30, stk. 1, nævnte forhold, jf. § 10, stk. 2, og af ændringer heri skal Finanstilsynet påse, at de godkendte regler yder den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne betryggende sikkerhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser, der under nærmere angivne betingelser undtager fra kravet om godkendelse af et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 30, stk. 1, eller af ændringer heri.

§ 32. Et selskab, der ikke er registreret, kan ikke som sådant erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser. Det kan heller ikke være part i retssager bortset fra søgsmål til indkrævning af tegnet aktie- eller garantikapital og andre søgsmål vedrørende tegningen.

Stk. 2. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, 1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne i løbet af 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.

Stk. 3. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden et år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.

Stk. 4. For andre forpligtelser, der før registreringen indgås på selskabets vegne, hæfter de, som har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, solidarisk. Ved registreringen overtager selskabet de forpligtelser, som følger af stiftelsesoverenskomsten, eller som er pådraget selskabet efter den konstituerende generalforsamling.

Stk. 5. Er der før selskabets registrering truffet en af stk. 4 omfattet aftale, og var medkontrahenten vidende om, at selskabet ikke var registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er foretaget inden udløbet af den i § 27 fastsatte frist eller registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at selskabet ikke var registreret, kan han hæve aftalen, så længe selskabet ikke er registreret.

§ 33. Sker der ændring i forhold, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal ny anmeldelse foretages ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk 2. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed, der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før Finanstilsynet har givet den nødvendige koncession.

Stk. 3. Anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om ændring af selskabets vedtægter skal indsendes inden 1 måned efter ændringens vedtagelse. Med anmeldelsen skal selskabet indsende to daterede eksemplarer af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 4. Inden 1 måned efter selskabets vedtagelse af ændring af forsikringsbetingelser, pensionsregulativ eller teknisk grundlag skal ændringen indsendes til godkendelse i Finanstilsynet.

Stk. 5. Ændringer i de godkendte forsikringsbetingelser for arbejdsskadeforsikring eller i de almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikring og i selskabets tekniske grundlag m.v. har ikke gyldighed, før godkendelse er meddelt i overensstemmelse med § 10, stk. 2, jf. § 31, eller § 10, stk. 3.

Kapitel 4

Kapitalgrundlaget i forsikringsaktieselskaber

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.

Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindste beløb alene efter arten af virksomheden. Industriministeren kan ved generelle forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for hvilke særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital (selskabskapital), sikkerhedsfond og andre reserver kan medregnes til basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse med bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig.

Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb.

Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i driftsplanen, jf. § 29.

Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251 anvendelse.

§ 35. I forsikringsaktieselskaber skal aktier tegnet ved stiftelsen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 36. Et forsikringsaktieselskab skal have en i aktier fordelt aktiekapital. Aktiernes antal skal være mindst 3.

§ 37. Beslutning om nedsættelse af aktiekapitalen kan kun træffes af generalforsamlingen, bortset fra kapitalnedsættelse efter § 39 og § 71, stk. 1, 3. pkt. Sådan beslutning kan ikke træffes, før selskabet er registreret.

Stk. 2. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal angive, hvilke af de i § 38, stk. 2, nævnte formål nedsættelsen tjener og fremgangsmåden for gennemførelsen af nedsættelsen.

Stk. 3. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal anmeldes efter reglerne i § 33. Indgives anmeldelsen ikke rettidigt, mister beslutningen sin gyldighed.

Stk. 4. Registrering kan ikke finde sted, før godkendelse efter § 38, stk. 6, er meddelt.

§ 38. Forslag om kapitalnedsættelse skal fremlægges til eftersyn for aktionærerne og tilsendes disse efter de herom i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 73, stk. 4, indeholdte regler samt fremlægges på generalforsamlingen. Såfremt årsregnskabet for sidste regnskabsår ikke skal behandles på samme generalforsamling, skal også følgende dokumenter fremlægges:

  • 1) Afskrift af det seneste årsregnskab med påtegning om generalforsamlingens beslutning vedrørende det foreliggende regnskabsmæssige overskud eller tab samt afskrift af revisionsberetningen for det år, årsregnskabet vedrører.
  • 2) En beretning fra bestyrelsen, som i den udstrækning det ikke på grund af særlige omstændigheder kan skade selskabet, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning for selskabets stilling, som er indtruffet efter årsberetningens afgivelse.
  • 3) En udtalelse fra revisorerne om bestyrelsens beretning.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen nedsættes (nedsættelsesbeløbet), samt oplyse, til hvilket af følgende formål beløbet skal anvendes:

  • 1) Dækning af underskud.
  • 2) Udbetaling til aktionærerne.
  • 3) Afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt, jf. § 268, stk. 1.
  • 4) Henlæggelse til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen.

Stk. 3. Generalforsamlingen kan kun træffe beslutning om anvendelse af nedsættelsesbeløbet til de i stk. 2, nr. 2-4, angivne formål, såfremt bestyrelsen stiller eller godkender forslag herom, og der skal efter nedsættelsen være fuld dækning for aktiekapitalen.

Stk. 4. Skal udbetaling af selskabets midler ske med et højere beløb end nedsættelsesbeløbet, skal dette oplyses i beslutningen såvel som i proklamaet i henhold til stk. 5 med angivelse af det overskydende beløb.

Stk. 5. Skal nedsættelsesbeløbet helt eller delvis anvendes til de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte formål, skal selskabets kreditorer, medmindre aktiekapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb, ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordres til at anmelde deres krav. Så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav, må kapitalnedsættelsen ikke gennemføres. Finanstilsynet afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 6. Beslutningen om kapitalnedsættelsen skal godkendes af Finanstilsynet i de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte tilfælde.

Stk. 7. Er anmeldelse om gennemførelse af aktiekapitalens nedsættelse ikke indgivet inden et år efter beslutningens registrering, mister beslutningen sin gyldighed, og den i henhold til § 37, stk. 3, skete anmeldelse slettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen underretter Finanstilsynet om udslettelsen.

§ 39. I selskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af aktiekapitalen ved indløsning af aktier efter bestemte regler (amortisation). Amortisation kan besluttes af bestyrelsen, såfremt beslutningen angår aktier, som er tegnet efter, at forbeholdet er optaget i vedtægterne. Bestyrelsen skal enten selv vedtage eller stille forslag til generalforsamlingen om de nødvendige vedtægtsændringer.

Stk. 2. Efter kapitalnedsættelsen skal der være fuld dækning for aktiekapitalen.

Stk. 3. Kapitalnedsættelsen kan finde sted uden proklama i henhold til § 38, stk. 5, så fremt:

  • 1) nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte aktier;
  • 2) aktierne enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger selskabets frie egenkapital; og
  • 3) et beløb svarende til de annullerede aktiers pålydende værdi henlægges til en særlig fond, der omfattes af § 38, stk. 2, nr. 4.

§ 40. Anvendes nedsættelsesbeløbet til dækning af underskud, skal det samtidig anmeldes, at kapitalnedsættelsen er gennemført. I et tidsrum af 3 år regnet fra registreringen må der da ikke træffes beslutning om udbetaling af et højere samlet udbytte end 6 pct. årlig, medmindre aktiekapitalen igen er forhøjet med et beløb, der modsvarer nedsættelsesbeløbet, eller reglerne i § 38, stk. 5 og 7, er iagttaget.

§ 41. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier eller ved overførsel af selskabets reserver til aktiekapital (fondsaktieemission) træffes af generalforsamlingen, jf. dog § 54.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 38, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på beslutningen om kapitalforhøjelse.

Stk. 3. Indkaldelsen til generalforsamlingen skal indeholde oplysning om den fortegningsret, som tillægges aktionærer eller andre, jf. §§ 42 og 43, samt oplysning om, hvordan de tegningsberettigede skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret. Gøres der afvigelse fra aktionærernes fortegningsret, skal årsagen hertil samt begrundelsen for den foreslåede tegningskurs oplyses.

§ 42. Aktionærerne har ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier ved forhøjelse af aktiekapitalen mod indbetaling i kontanter.

Stk. 2. Er der flere aktieklasser, for hvilke stemmeretten eller retten til udbytte eller udlodning af selskabets midler er forskellig, kan der i vedtægterne tillægges aktionærerne i disse klasser forlodsret til at tegne aktier inden for deres egen klasse. Aktionærerne i de øvrige klasser kan først herefter udøve deres fortegningsret i henhold til stk. 1.

Stk. 3. I forbindelse med beslutning om kapitalforhøjelse kan generalforsamlingen med den i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 78, foreskrevne stemmeflerhed træffe beslutning om afvigelse fra reglerne i stk. 1 og 2. Generalforsamlingen kan ikke uden samtykke af de aktionærer, hvis fortegningsret formindskes, beslutte større afvigelser fra aktionærernes fortegningsret end angivet i indkaldelsen.

§ 43. Generalforsamlingen kan, uanset § 42, stk. 1 og 2, med den i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 78, foreskrevne stemmeflerhed beslutte at give fortegningsret til medarbejdere i selskabet eller dets datterselskaber, jf. § 4. Tegningskursen for de aktier, der tilbydes medarbejderne, kan fastsættes uden iagttagelse af kravet i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 79, stk. 1, om tiltrædelse af samtlige aktionærer.

§ 44. Såfremt det i forhøjelsesbeslutningen ikke er bestemt, at en kupon, som er tilknyttet aktiebrevet, skal benyttes ved udøvelsen af aktionærens fortegningsret eller ved udleveringen af fondsaktier, har hver aktionær ret til for hver aktie at få et af selskabet udstedt bevis, der angiver, hvor mange beviser der kræves ved tegning af en ny aktie (tegningsretsbevis) eller for udlevering af en ny aktie ved fondsaktieemission (delbevis).

§ 45. Beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen ved tegning af nye aktier skal angive:

  • 1) det mindste beløb og det højeste beløb, hvormed aktiekapitalen skal kunne forhøjes;
  • 2) den aktieklasse, hvortil de nye aktier skal høre, dersom der er eller skal være forskellige aktieklasser;
  • 3) den fortegningsret, der tilkommer aktionærer eller andre, samt eventuelle indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, jf. § 42;
  • 4) tegningsfristen samt den frist på mindst 14 dage, inden for hvilken aktionærerne skal gøre brug af fortegningsretten. Denne frist regnes fra tidspunktet for den i § 49, stk. 2, nævnte bekendtgørelse i Statstidende eller afsendelse af skriftlig meddelelse til aktionærerne;
  • 5) fristen for aktiernes indbetaling samt de tilfælde, hvor fordelingen ikke er overladt til bestyrelsen, de regler, efter hvilke fordeling ved overtegning skal ske af de aktier, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret;
  • 6) aktiernes nominelle størrelse og tegningskursen;
  • 7) hvorvidt de nye aktier skal lyde på, at de ikke er omsætningspapirer;
  • 8) hvorvidt de nye aktier skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver;
  • 9) størstebeløbet af de med kapitalforhøjelsen forbundne omkostninger. Disse omkostninger må - bortset fra offentlige afgifter og omkostninger ved udarbejdelsen af vurderingsberetning, jf. § 17, stk. 3 - ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 5 pct. af den nytegnede kapital.

Stk. 2. Der må ikke tillægges bestyrelsesmedlemmer eller direktører garantiprovision eller andet vederlag i anledning af forhøjelsen.

Stk. 3. Skal der gælde indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed, eller skal de nye aktionærer være forpligtet til at lade deres aktier indløse, skal forhøjelsesbeslutningen indeholde oplysning herom.

Stk. 4. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i forhøjelsesbeslutningen. Rettighederne indtræder dog senest et år efter registreringen.

§ 46. Skal nye aktier kunne indbetales i andre værdier end kontanter, eller skal selskabet i forbindelse med kapitalforhøjelsen uden vederlag i aktier overtage sådanne værdier, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Reglerne i §§ 15, 16, 17 og 19 finder tilsvarende anvendelse, dog at redegørelsen efter § 15, stk. 2, afgives af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på kapitalforhøjelser i forbindelse med fusion i henhold til kap. 18.

§ 47. Såfremt nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld, skal bestemmelserne herom angives i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen skal redegøre for årsagen til og tidspunktet for gældsstiftelsen og for grundene til og for gennemførelsen af forslaget om konvertering.

Stk. 2. Revisor skal afgive en udtalelse om den regnskabsmæssige gennemførelse af konverteringen. Bestyrelsens redegørelse, revisors udtalelse og de eventuelt oprettede dokumenter skal mindst otte dage før generalforsamlingen være fremlagt til eftersyn for aktionærerne i Finanstilsynet samt fremlægges på generalforsamlingen.

Stk. 3. Beslutningen efter stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 48. En meddelelse om beslutningen om kapitalforhøjelsen, der er underskrevet af bestyrelsen, og som indeholder de i § 45, stk. 1, 3 og 4, angivne oplysninger, skal indsendes til Finanstilsynet, og bestyrelsen skal i Statstidende bekendtgøre, at der er truffet beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen, samt at meddelelse herom er indsendt til Finanstilsynet og fremlagt til eftersyn der.

§ 49. Tegning af nye aktier skal ske på tegningslister, der underskrives af bestyrelsen, eller på genparter deraf. Tegningslisten skal indeholde generalforsamlingens beslutning om forhøjelse af aktiekapitalen. Ved tegningen skal vedtægterne og de i § 38, stk. 1, nævnte dokumenter fremlægges. Omfattes aktietegningen af bestemmelserne i §§ 46 og 47, skal dokumenter, der udfærdiges i medfør af disse bestemmelser tillige fremlægges ved tegningen.

Stk. 2. Ved bekendtgørelse i Statstidende skal aktionærerne have underretning om tegningslistens fremlæggelse samt om den frist, inden for hvilken fortegningsretten skal udøves. Lyder samtlige aktier i selskabet på navn, kan skriftlig underretning til de enkelte aktionærer træde i stedet for bekendtgørelsen i Statstidende.

Stk. 3. Tegning af nye aktier kan dog ske i generalforsamlingsprotokollen, hvis samtlige aktionærer og de efter generalforsamlingsbeslutningen tegningsberettigede er til stede på generalforsamlingen og alle aktier tegnes på denne måde.

§ 50. Er tegning ikke sket i overensstemmelse med reglerne i § 49, eller hvis tegning er sket under forbehold, finder bestemmelserne i § 22 tilsvarende anvendelse.

§ 51. Er det fastsatte mindstebeløb for kapitalforhøjelsen ikke tegnet inden for den i tegningslisten fastsatte frist, er beslutningen om kapitalforhøjelsen og om vedtægtsændringer, som forudsætter denne forhøjelse, bortfaldet. Det, som er indbetalt på aktierne, skal i så fald straks betales tilbage.

§ 52. Kapitalforhøjelsen skal anmeldes efter reglerne i § 33. Som bilag til anmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal følge en genpart af den benyttede tegningslistes tekst.

Stk. 2. De i anledning af forhøjelsen oprettede dokumenter skal i original eller bekræftet genpart indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet.

§ 53. Anmeldelse om kapitalforhøjelsen kan ikke optages i Erhvervs og Selskabsstyrelsen, forinden den forhøjede aktiekapital er fuldt indbetalt. Er anmeldelse om kapitalforhøjelsen ikke indgivet inden et år efter forhøjelsesbeslutningen, eller nægtes registrering, finder reglerne i § 51 tilsvarende anvendelse.

§ 54. Ved bestemmelse i vedtægterne kan bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen ved tegning af nye aktier mod indskud i kontanter eller andre værdier. Denne bemyndigelse kan gives for en periode på indtil 5 år, og kan forlænges i en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

Stk. 2. Vedtægterne skal angive datoen for den i stk. 1 nævnte periodes ophør, det højeste beløb, hvormed bestyrelsen skal kunne forhøje aktiekapitalen, samt i øvrigt indeholde bestemmelse om de i § 45, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8, samt stk. 3, nævnte forhold. Skal forhøjelsen helt eller delvis kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige aktionærers fortegningsret, jf. § 42, stk. 3.

§ 55. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelse i henhold til § 54.

Stk. 2. De aktionærer, der har fortegningsret, skal straks efter bestyrelsens beslutning om kapitalforhøjelsen underrettes herom efter de for indkaldelse af generalforsamling gældende regler med oplysning om, hvorledes de skal forholde sig, hvis de vil benytte deres fortegningsret.

Stk. 3. Tegningslisten skal indeholde oplysning om bemyndigelsen i vedtægterne, jf. § 54, stk. 2, samt om de af bestyrelsen trufne bestemmelser vedrørende kapitalforhøjelsens mindste og højeste beløb, fristen for tegningen, indbetalingen, aktiernes nominelle størrelse, tegningskursen og tidspunktet for aktionærrettighedernes indtræden, jf. § 45, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 4. Ved tegningen finder i øvrigt bestemmelserne i § 44, §§ 46-47, §§ 49-51 og § 53 tilsvarende anvendelse.

§ 56. Ved bestemmelse i vedtægterne kan bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen med indtil 10 pct. ved tegning af nye aktier i henhold til § 43.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, samt stk. 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved tegningen finder i øvrigt bestemmelserne i § 44, § 47, §§ 49-51 og § 53 tilsvarende anvendelse.

§ 57. Fondsaktieemission kan ske ved overførsel til aktiekapitalen af sådanne beløb, som efter § 135 kan udbetales som udbytte. I andre tilfælde kan fondsaktieemission kun ske med Finanstilsynets samtykke.

Stk. 2. Beslutningen skal angive det beløb, hvormed aktiekapitalen skal forhøjes. Bestemmelserne i § 45, stk. 1, nr. 2, nr. 3, 2. led, nr. 7 og 8, samt stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Kapitalforhøjelsen kan ikke gennemføres, før beslutningen er registreret.

§ 58. Er der forløbet 5 år efter registreringen af en fondsaktieemission, og har ikke alle dertil berettigede fremsat begæring om udlevering af deres aktier, kan bestyrelsen ved bekendtgørelse i Statstidende opfordre den eller de pågældende til inden 6 måneder at afhente aktierne. Når fristen er udløbet, uden at henvendelse er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et pengeinstitut. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved bekendtgørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet inden 5 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Kapitel 5

Indbetaling på aktier, aktiebog m.v.

§ 59. Det beløb, som skal betales for en aktie, må ikke være lavere end aktiens pålydende.

Stk. 2. En aktietegner kan ikke uden bestyrelsens samtykke bringe fordringer på selskabet i modregning mod sin forpligtelse ifølge aktietegningen. Samtykke må ikke gives, såfremt modregningen kan skade selskabet eller dets kreditorer. Samtidig med at samtykke meddeles aktietegneren, skal bestyrelsen underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 3. Selskabets fordringer på aktieindbetalinger kan ikke afhændes eller pantsættes.

Stk. 4. Overdrages en ikke fuldt indbetalt aktie, jf. § 268, stk. 1, hæfter erhververen, når han har anmeldt sin erhvervelse, for restindbetalingen sammen med overdrageren.

§ 60. Beløb, der ved udstedelse af aktier til overkurs opnås for aktierne ud over deres pålydende, skal, for så vidt sådanne beløb ikke anvendes til dækning af omkostninger ved selskabets stiftelse, henholdsvis ved forhøjelse af aktiekapitalen, henlægges til den bundne egenkapital.

§ 61. Bestemmelserne i lov om aktieselskaber kapitel 4 om aktier, aktiebreve, aktiebog og registrering i Værdipapircentralen finder anvendelse i forsikringsaktieselskaber.

Stk. 2. De i henhold til § 178, stk. 2, i lov om aktieselskaber fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse på forsikringsaktieselskaber.

Stk. 3. Selskabet fører en særlig fortegnelse over de aktionærer, der besidder aktier, som er tillagt enten mindst 10 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. Såfremt en aktionær har pantsat aktier med ret for panthaver til at udnytte de til aktierne knyttede stemmerettigheder, skal panthaver optages i fortegnelsen. Fortegnelsen, der skal omfatte både indehavere af navneaktier og ihændehaveraktier, skal angive de pågældendes fulde navn, stilling og bopæl samt antallet af aktier med deres pålydende, og hvilken aktieklasse de tilhører.

Stk. 4. De i stk. 3 omhandlede aktionærer og panthavere skal inden for en frist af 1 måned over for selskabet anmelde og dokumentere erhvervelsen af aktier i selskabet. Enhver ændring i disse besiddelsesforhold, der repræsenterer mindst 5 pct. af stemmerne eller aktiekapitalen, eller som ikke længere opfylder betingelserne i stk. 3, skal ligeledes inden en frist på 1 måned anmeldes og dokumenteres over for selskabet. Selskabet skal straks indføre de anmeldte oplysninger i den i stk. 3 nævnte fortegnelse, der på selskabets kontor skal være tilgængelig for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer og en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3. Enhver, der måtte være interesseret heri, kan ved skriftlig henvendelse til selskabet få tilsendt en udskrift af fortegnelsen. Selskabet er berettiget til at opkræve et gebyr, der dækker omkostningerne ved fremstilling og forsendelse af udskriften.

Stk. 5. Ved anvendelsen af stk. 3 anses selskaber, der udgør en koncern, som een aktionær, og den i stk. 4 omhandlede anmeldelsespligt påhviler da moderselskabet.

Stk. 6. De i fortegnelsen optagne aktionærer og panthavere anføres i selskabets årsberetning med angivelse af navn, stilling og bopæl.

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i forsikringsaktieselskaber

§ 62. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve, der giver långiveren ret til at konvertere sin fordring til aktier i selskabet. Sådant lån kan ikke optages med et større beløb end halvdelen af aktiekapitalen på det tidspunkt, beslutningen træffes.

Stk. 2. I generalforsamlingens beslutning i henhold til stk. 1 skal fastsættes de nærmere lånevilkår og regler for ombytningen. Endvidere skal generalforsamlingens beslutning indeholde bestemmelse om långiverens retsstilling i tilfælde af kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, udstedelse af nye konvertible gældsbreve eller opløsning, herunder fusion, forinden konvertering finder sted. Med hensyn til beslutningen om optagelse af lånet og fortegningsretten finder bestemmelserne i §§ 41-44, § 45, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 3 og 4, samt §§ 46 og 47 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Samtidig med den i stk. 1 nævnte beslutning skal generalforsamlingen i vedtægterne optage en bemyndigelse for bestyrelsen til at forhøje aktiekapitalen med det beløb, som ombytningen forudsætter. Bemyndigelsen skal indeholde bestemmelse om de i § 45, stk. 1, nr. 2, 7 og 8, samt stk. 3 og 4, omhandlede forhold.

Stk. 4. Hvis det beløb, der er indbetalt for et gældsbrev, er mindre end det pålydende beløb af den eller de aktier, hvormed gældsbrevet ifølge lånevilkårene skal kunne ombyttes, må ombytningen kun gennemføres, såfremt forskellen dækkes ved indbetaling eller af selskabets frie egenkapital.

§ 62 a. Bestemmelsen i § 41 a i lov om aktieselskaber om registrering af konvertible gældsbreve i Værdipapircentralen finder anvendelse i forsikringsaktieselskaber.

§ 63. Beslutning i henhold til § 62 skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i § 33. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om det beløb, som aktiekapitalen ved ombytning kan forhøjes med, samt om den tid, inden for hvilken ombytning kan ske.

Stk. 2. Når tiden for ombytningen er udløbet, skal bestyrelsen straks anmelde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor mange gældsbreve, der er blevet ombyttet til aktier. Er ombytningstiden længere end 12 måneder, skal bestyrelsen senest 1 måned efter udløbet af hvert regnskabsår anmelde, hvor mange gældsbreve der i årets løb er blevet ombyttet til aktier. Når registrering har fundet sted, anses aktiekapitalen forhøjet med den samlede pålydende værdi af disse aktier.

Stk. 3. Bestyrelsen kan foretage de ændringer af vedtægterne, som er en nødvendig følge af kapitalforhøjelsen.

§ 64. Generalforsamlingen eller efter dennes bemyndigelse bestyrelsen kan træffe beslutning om optagelse af lån mod obligationer eller andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, selskabets aktier afkaster, eller af årets overskud.

Stk. 2. Livsforsikringsselskabers optagelse af lån efter stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.

Kapitel 7

Egne aktier

§ 65. Et forsikringsaktieselskab må ikke tegne egne aktier. Aktier tegnet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning anses som tegnet for aktietegnerens egen regning.

Stk. 2. Stifterne eller, i tilfælde af forhøjelse af kapitalen, medlemmerne af selskabets bestyrelse og direktion indestår for indbetalingen af aktier, der er tegnet i strid med stk. 1. Dette gælder dog ikke den, der godtgør, at han hverken indså eller burde have indset, at aktietegningen var ulovlig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs tegning af aktier i moderselskabet. For indbetalingen af aktier, tegnet i strid med 1. pkt., indestår moderselskabets bestyrelse og direktion i overensstemmelse med stk. 2.

§ 66. Et forsikringsaktieselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade et forsikringsaktieselskab at erhverve egne aktier, såfremt den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger eller som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct. af aktiekapitalen. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for selskabets regning.

Stk. 3. Erhvervelse af aktier i henhold til stk. 2 kan kun finde sted i henhold til en af generalforsamlingen given bemyndigelse til bestyrelsen. Bemyndigelsen kan kun gives for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 18 måneder.

Stk. 4. Bemyndigelsen skal angive den største pålydende værdi af aktier, som selskabet må erhverve, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må yde som vederlag for aktierne.

Stk. 5. Erhvervelsen kan kun finde sted i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital.

Stk. 6. Erhvervelsen må kun omfatte aktier, der er fuldt indbetalt.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse til eje eller pant af moderselskabets aktier mod vederlag.

§ 67. Bestemmelserne i § 66 er ikke til hinder for, at et forsikringsaktieselskab erhverver egne aktier:

  • 1) som led i en nedsættelse af aktiekapitalen i overensstemmelse med lovens §§ 37-40;
  • 2) som led i overtagelse af formueværdier ved fusion eller på anden måde;
  • 3) til opfyldelse af en indløsningspligt, som påhviler selskabet efter § 163 og § 102, jf. lov om aktieselskaber § 172, eller af en anden lovbestemt pligt;
  • 4) ved køb på tvangsauktion af fuldt indbetalte aktier til fyldestgørelse af en selskabet tilkommende fordring.

§ 68. Et forsikringsaktieselskab må kun erhverve egne aktier uden vederlag, såfremt disse er fuldt indbetalt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et datterselskabs erhvervelse uden vederlag af aktier i moderselskabet.

§ 69. Aktier, som er erhvervet i henhold til § 67, nr. 2-4, eller som er erhvervet uden vederlag, skal afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet og senest 3 år efter erhvervelsen, medmindre den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet ikke overstiger 10 pct. af aktiekapitalen.

§ 70. Aktier, der er erhvervet til eje i strid med §§ 66-68, skal afhændes snarest muligt og senest 6 måneder efter erhvervelsen. Er under samme betingelser aktierne erhvervet til pant, skal pantsætningen bringes til ophør inden udløbet af samme frist.

§ 71. Såfremt aktier ikke er afhændet rettidigt efter § 69 eller § 70, skal aktierne annulleres i forbindelse med en tilsvarende nedsættelse af aktiekapitalen. Er der ikke inden to måneder efter udløbet af den i § 69 eller § 70 foreskrevne frist foretaget anmeldelse om, at generalforsamlingen har truffet beslutning i overensstemmelse med 1. pkt., skal Finanstilsynet pålægge selskabet at berigtige forholdet inden for en passende frist, som tilsynet samtidig fastsætter. Er forholdet ikke berigtiget inden udløbet af den af Finanstilsynet fastsatte frist, foranlediger tilsynet registreret, at aktiekapitalen er nedsat med de egne aktiers pålydende, og at vedtægterne er ændret tilsvarende. Disse aktier anses for annulleret, når nedsættelsen er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Vil en berigtigelse af kapitalforholdene i henhold til stk. 1, medføre, at den registrerede aktiekapital ikke udgør mindst det i § 34, stk. 4, omhandlede beløb, finder §§ 250 eller 251 anvendelse.

§ 72. Aftaler i strid med bestemmelserne i §§ 65-68 er ugyldige.

Kapitel 8

Kapitalgrundlaget i gensidige forsikringsselskaber

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden basiskapital.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør for gensidige selskaber tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2, fastsatte mindstebeløb.

Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie, som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår, medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for livsforsikring.

§ 74. I gensidige forsikringsselskaber skal garantikapitalen være fuldt indbetalt, inden selskabet kan optages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 75. Garantikapitalen må ikke nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet.

Stk. 2. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 76. Træffes der beslutning om forhøjelse af garantikapitalen, finder bestemmelserne i §§ 41-56 tilsvarende anvendelse.

§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog §§ 135, 136 og 137, stk. 2.

Kapitel 9

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses hæftelse for

selskabets forpligtelser

§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse.

Stk. 2. Medlemmerne hæfter for selskabets forpligtelser i det omfang, vedtægterne fastsætter.

Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.

Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.

§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne af selskabets midler.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

Kapitel 10

Indbetaling af garantiandele m. v.

§ 80. Bestemmelserne i §§ 59 og 60 finder tilsvarende anvendelse på garantiandele i gensidige forsikringsselskaber.

§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i moderselskabet.

§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres en bog over garantiandelene.

Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af garantens navn, stilling og bopæl.

Stk. 3. Om noteringen skal selskabet give garantiandelen påtegning.

Kapitel 11

Forsikringsselskabers ledelse

§ 83. Et forsikringsselskab skal have en bestyrelse bestående af mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, medmindre valget efter § 96, stk. 3, skal foretages af repræsentantskabet. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege 1 eller flere medlemmer af bestyrelsen. I selskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitlig mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til herudover blandt disse og i overensstemmelse med § 84 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter 1. og 2. pkt., dog mindst 2 medlemmer. Såfremt det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges, ikke udgør et helt tal, skal der ved anvendelsen af 3. pkt. afrundes opad.

Stk. 3. Såfremt her i landet registrerede selskaber, der i henhold til § 4, stk. 1, udgør en koncern, i de sidste tre år gennemsnitligt har beskæftiget i alt mindst 35 medarbejdere, har koncernens medarbejdere ret til blandt disse og i overensstemmelse med § 84 at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen i moderselskabet og suppleanter herfor (koncernrepræsentation). Omfattes moderselskabet af stk. 2, 3. pkt., har medarbejderne i moderselskabet efter denne bestemmelse ret til at vælge to medlemmer og suppleanter for disse. Det samlede antal medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i moderselskabets bestyrelse skal svare til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges efter stk. 2, 1. og 2. pkt., dog mindst 3 medlemmer. Bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I selskaber, der ikke omfattes af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kan vedtægterne tillægge selskabets henholdsvis koncernens medarbejdere ret til at vælge 2 eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5. Flertallet af bestyrelsensmedlemmer skal vælges af generalforsamlingen, jf. dog § 96, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 6. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af medarbejderne i medfør af stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, udpeges for 4 år ad gangen blandt de medarbejdere, der i hele sidste år før valget har været ansat i selskabet eller, for koncernens vedkommende, inden for samme koncern. De øvrige bestyrelsesmedlemmers hverv gælder for den tid, der er fastsat i vedtægterne. Valgperioden skal ophøre ved afslutningen af en ordinær generalforsamling, senest 4 år efter valget.

Stk. 7. Lovens bestemmelser om bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse.

§ 84. Beslutning om optagelse af bestyrelsesmedlemmer valgt af medarbejderne i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, kræver, at mindst halvdelen af selskabets henholdsvis datterselskabernes medarbejdere stemmer herfor. Beslutningen meddeles skriftligt bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne, vælges ved skriftlig og hemmelig afstemning.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 83, stk. 2, 3. pkt., vælges ved direkte valg. Hver medarbejder kan afgive et antal stemmer svarende til halvdelen af antallet af medlemmer, der skal vælges. Såfremt det antal stemmer, der kan afgives efter 2. punktum, ikke udgør et helt tal, afrundes opad. Hver medarbejder kan kun afgive een stemme på hver opstillet. Disse regler finder tilsvarende anvendelse ved valg af suppleanterne.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, der skal vælges af medarbejderne efter stk. 1, jf. § 83, stk. 3, vælges ved indirekte valg. Valgretten udøves af et valgmandskollegium bestående af repræsentanter for de enkelte koncernselskaber.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved valg efter § 83, stk. 4.

§ 85. Industriministeren fastsætter regler om:

  • 1) hvem, der anses som medarbejder i henhold til §§ 83 og 84;
  • 2) beregningen af det gennemsnitlige antal medarbejdere efter § 83, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3;
  • 3) den nærmere gennemførelse af § 84, stk. 1-5 af § 102, stk.2, og § 111, stk.2, 3. og 4. pkt.;
  • 4) mulighed for at undlade afholdelse af valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, såfremt der kun er opstillet det antal kandidater, der skal vælges som bestyrelsesmedlemmer og suppleanter;
  • 5) under hvilken form medarbejderne i selskaber, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 83, stk. 2, 3. pkt., skal orienteres om selskabets forhold;
  • 6) under hvilken form medarbejderne i koncerner, hvor der er valgt bestyrelsesmedlemmer efter § 83, stk. 3, skal orienteres om koncernens forhold, og
  • 7) retlig beskyttelse i ansættelsen for de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Uoverensstemmelser om beskyttelsen og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fagretlig vej.

§ 86. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen. Meddelelse herom skal gives selskabets bestyrelse og, såfremt medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige den, som har udpeget ham. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget ham.

Stk. 2. Ophører et bestyrelsesmedlems hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne i § 88 og § 93 for at være bestyrelsesmedlem, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det de øvrige bestyrelsesmedlemmer at foranledige valg af et nyt medlem for det afgåede medlems resterende valgperiode. Det samme gælder, dersom et bestyrelsesmedlem, der er valgt af medarbejderne efter § 83, stk. 2, 3. pkt., eller § 83, stk. 3, ikke længere er ansat i selskabet eller, for koncerners vedkommende, inden for samme koncern. Hører valget under generalforsamlingen, kan valg af nyt bestyrelsesmedlem dog udskydes til næste ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsesvalg skal finde sted såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer og suppleanter.

§ 87. Til varetagelse af den daglige ledelse skal der ansættes en direktion.

Stk. 2. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Om det indbyrdes forhold mellem bestyrelsen og direktionen gælder reglerne i stk. 3 og 4. Om bestyrelsens og direktionens adgang til at repræsentere selskabet udadtil og forpligte dette ved retshandler gælder reglerne i §§ 97-99.

Stk. 3. Direktionen varetager den daglige ledelse og skal derved følge de retningslinier og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 4. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter selskabets forhold tilfredsstillende måde. Direktionen skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde.

Stk. 5. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en af de i § 97, stk. 2, nævnte personer.

§ 88. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer.

Stk. 2. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre Finanstilsynet undtager fra dette krav.

Stk. 3. Det krav om bopæl her i landet, der er fastsat i stk. 2, anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, skal der til udførelse af de nødvendige forsikringstekniske beregninger og undersøgelser ved selskabet være ansat en af Finanstilsynet godkendt aktuar. Nægter Finanstilsynet at godkende en af et selskab foreslået aktuar, skal det over for selskabet begrunde, hvorfor det har nægtet godkendelsen.

Stk. 3. Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af en ny aktuar, skal anmodningen derom være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 4. Aktuaren skal påse, at selskabet overholder sit beregningsgrundlag, herunder reglerne for tilbagekøb af forsikringer og for lån mod pant i selskabets egne forsikringer. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling. Aktuaren skal omgående indberette til Finanstilsynet om enhver tilsidesættelse af selskabets beregningsgrundlag.

§ 90. De enkelte medlemmer af et forsikringsselskabs bestyrelse og direktion skal ved deres indtræden i bestyrelsen eller direktionen give bestyrelsen meddelelse om deres aktier i selskabet og om deres aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern og senere give meddelelse om erhvervelse og afhændelse af sådanne aktier og anparter. Meddelelserne skal indføres i en særlig protokol. For koncerners vedkommende kan bestyrelsen i moderselskabet dog vælge at føre en fælles protokol for samtlige selskaber.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer og direktører må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger vedrørende aktier i selskabet eller aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern.

Stk. 3. Direktører i forsikringsselskaber må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 4. Direktører i forsikringsselskaber må ikke uden tilladelse fra bestyrelsen eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab eller selskaber inden for samme koncern. De kan dog eje fast ejendom samt drive og deltage i administrationen af fast ejendom, der tilhører personer, der er beslægtet med dem som anført i § 93, stk. 1, 4. pkt.

§ 91. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette bestyrelsen for et datterselskab samt Finanstilsynet, så snart et koncernforhold er etableret. Et datterselskabs bestyrelse skal give moderselskabet de oplysninger, som er nødvendige for vurderingen af koncernens stilling og resultatet af koncernens virksomhed.

§ 92. Et moderselskab skal underrette datterselskabernes bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen som helhed. Et datterselskabs bestyrelse skal endvidere underrettes om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen finder sted.

§ 92 a. Direktionen og bestyrelsen skal omgående meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for selskabets fortsatte virksomhed.

§ 93. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. Ved stemmelighed afgøres valg ved lodtrækning. Stillingen som formand for bestyrelsen kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen eller funktionær i selskabet. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal bestå af personer, der ikke er direktører eller funktionærer i selskabet eller knyttet til noget medlem af direktionen ved tjenesteforhold, ægteskab, slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nært som søskende eller ægtefæller til sådanne.

Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en revisor eller aktuaren kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en revisor og aktuaren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, aktuaren eller en revisor, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 94. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er tilstede, for så vidt der ikke efter vedtægterne stilles større krav. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, sålænge forfaldet varer.

Stk. 2. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres, for så vidt der ikke efter vedtægterne kræves særligt stemmeflertal, ved simpelt stemmeflertal. Det kan i vedtægterne bestemmes, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.

§ 95. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem selskabet og ham selv eller om søgsmål mod ham selv eller om aftale mellem selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis han deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod selskabets.

Stk. 2. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets.

§ 96. Vedtægterne for et forsikringsaktieselskab kan bestemme, at der foruden bestyrelsen skal være et repræsentantskab. Dette vælges af generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at et eller flere medlemmer skal udpeges på anden måde, men flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal dog vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal bestå af mindst 5 medlemmer. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke være medlem af repræsentantskabet. Vedtægterne skal indeholde nærmere bestemmelse om repræsentantskabets sammensætning og medlemmernes funktionstid.

Stk. 3. Repræsentantskabet skal føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender. Vedtægterne kan bestemme, at bestyrelsen så vidt muligt på forhånd skal gøre repræsentantskabet bekendt med visse nærmere angivne foranstaltninger, der ikke omfattes af den daglige ledelse. Vedtægterne kan endvidere bestemme, at valg af bestyrelse og fastsættelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag foretages af repræsentantskabet. Andre beføjelser kan ikke tillægges repræsentantskabet.

Stk. 4. De i §§ 86, 88, 90, 93-95, 101, 142, 230 og 233-236 indeholdte regler om bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmer finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabet og dets medlemmer.

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

§ 98. En retshandel, der er indgået på selskabets vegne af nogen, der efter § 97 har tegningsret, forpligter selskabet, medmindre:

  • 1) de tegningsberettigede har handlet i strid med de begrænsninger i deres beføjelser, som er fastsat i denne lov, eller
  • 2) retshandelen falder uden for selskabets formål og selskabet godtgør, at tredjemand vidste det, eller at det ikke kunne være ham ubekendt.

Stk. 2. Bekendtgørelsen af formålsbestemmelsen i selskabets vedtægter i overensstemmelse med § 246 er ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis efter stk. 1, nr. 2.

§ 99. Efter at valg eller udnævnelse af medlemmer af bestyrelse eller direktion er bekendtgjort i Statstidende i overensstemmelse med § 246, kan mangler ved valget eller udnævnelsen ikke påberåbes over for tredjemand, medmindre selskabet godtgør, at denne kendte mangelen.

§ 100. De, der efter reglerne i §§ 97-99 er bemyndiget til at repræsentere selskabet, må ikke disponere på en sådan måde, at dispositionen er åbenbart egnet til at skaffe visse aktionærer, garanter eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers, garanters eller selskabets bekostning. Ej heller må de efterkomme generalforsamlingsbeslutninger eller beslutninger af andre selskabsorganer, for så vidt beslutningen måtte være ugyldig som stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter.

§ 101. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan lønnes såvel med fast vederlag som med andel i årets nettofortjeneste (tantieme), men ikke med andel i bruttoindtægten eller bruttofortjenesten af driften. For bestyrelsesmedlemmernes vedkommende skal reglerne for tantiemens fastsættelse fremgår af vedtægterne.

Stk. 2. De samlede tantiemebeløb må ikke overstige det beløb, der er til rådighed efter, at underskud fra tidligere år er dækket og de i denne lov påbudte henlæggelser har fundet sted.

Stk. 3. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, skal bestyrelsesmedlemmer og direktører, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før fristdagen har oppebåret som tantieme, forudsat at selskabet var insolvent, da tantiemen blev fastsat.

Stk. 4. Skaffer bestyrelsesmedlemmer eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 12

Generalforsamling i forsikringsaktieselskaber

§ 102. Bestemmelserne i lov om aktieselskaber §§ 65-69, 70-81, 169 og 172 finder anvendelse, dog udøver Finanstilsynet de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i lovens § 72. Udgifter ved afholdelse af generalforsamlingen, som i medfør af denne bestemmelse indkaldes af Finanstilsynet udredes forlods af tilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

Stk. 2. Meddelelse om indkaldelse til generalforsamlinger skal for moderselskabers vedkommende gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt.

§ 103. Har selskabet tabt mindst halvdelen af sin aktiekapital, skal bestyrelsen inden seks måneder indkalde generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og eventuelt stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om selskabet bør opløses.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt selskabet har tabt halvdelen af sin basiskapital.

Kapitel 13

Generalforsamling i gensidige forsikringsselskaber

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst een stemme.

Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne eller stedfortrædere for disse.

Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der, selv om de ikke er stemmeberettigede på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse hos selskabet en vis tid, dog højst 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har været repræsenteret.

§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i landet. Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne eller generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan afholdes på et andet nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes andetsteds.

§ 107. Inden 6 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal fremlægges årsregnskab og revisionsberetning. I moderselskaber skal endvidere koncernregnskabet fremlægges.

Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om:

  • 1) godkendelse af resultatopgørelse og status (balance);
  • 2) anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab;
  • 3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes inden 14 dage, når det til behandling af et bestemt angivet emne skriftligt forlanges af en tiendedel af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

Stk. 2. § 103, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt han skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.

Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for Finanstilsynet. En således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for Finanstilsynet eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2 generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 84, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsregnskab og revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 112. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.

§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen.

Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

Stk. 3. Senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne inden 14 dage derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 115. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen, jf. dog § 76. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal gives inden 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de inden 1 måned efter generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 2. Sag skal være anlagt inden 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:

  • 1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke;
  • 2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant samtykke ikke er givet;
  • 3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;
  • 4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog inden 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed.

Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.

Kapitel 14

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele ud gør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan et selskabs første regnskabsperiode og ved omlægning af regnskabsperioden en senere periode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

Stk. 2. Selskaber, der hører til samme koncern, skal have samme regnskabsår, medmindre særlige omstændigheder nødvendiggør andet.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

  • 1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.
  • 2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
  • 3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
  • a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
  • b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
  • c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.
  • 4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet om fatter, uanset betalingstidspunktet.
  • 5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.
  • 6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af koncernregnskaber.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

  • 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
  • 2) selskabets forventede udvikling og
  • 3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen indsendes til Finanstilsynet:

  • 1) det årsregnskab, der er nævnt i § 102, jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 4, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og
  • 2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse indsendes til Finanstilsynet:

  • 1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.
  • 2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller aktuar.

Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Placeringsregler

§ 128. I livsforsikringsselskaber skal midler svarende til mindst 60 pct. af livsforsikringshensættelserne være anbragt på følgende måde:

  • 1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,
  • 2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,
  • 3) som indestående i danske pengeinstitutter,
  • 4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller i ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering,
  • 5) i lån mod pant i selskabets egne forsikringer indtil deres genkøbsværdi,
  • 6) i fast ejendom, som selskabet ejer, og hvori det har sit hovedkontor, eller i andre af dets faste ejendomme af samme art som nævnt under nr. 4 eller
  • 7) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 6.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.

§ 129. Hvad et livsforsikringsselskab anbringer i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital, må ikke udgøre mere, end hvad der svarer til 2 pct. af livsforsikringsselskabets samlede passiver.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for de midler, et livsforsikringsselskab samlet anbringer i virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne i de pågældende virksomheder udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 128, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder endvidere ikke anvendelse på dispositioner mellem selskaber i samme koncern.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.

Stk. 2. For andre selskaber end livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om anbringelse af selskabets midler op til et beløb svarende til de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et register over aktiver til en bogført værdi, der modsvarer de af aktuaren opgjorte livsforsikringshensættelser. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af forsikringstagerne.

Stk. 2. Livsforsikringshensættelserne opgøres af aktuaren ved regnskabsårets slutning. Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af forsikringshensættelserne. I løbet af regnskabsåret skal foretages registrering til dækning af det beløb, hvormed livsforsikringshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 128, stk. 1, nr. 5, nvænte policelån.

Stk. 4. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 5. Såfremt en del af forsikringshensættelserne dækkes af fast ejendom, der tilhører selskabet, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 6. Mindst 60 pct. af de registrerede aktiver inklusive policelån, jf. stk. 3, skal være aktiver efter § 128.

Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af industriministeren.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal, med hensyn til fondsaktiver, Finanstilsynet registreres som berettiget i Værdipapircentralen, og med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af forsikringshensættelserne, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 132. Ved opgørelsen af, om aktiver registreret i overensstemmelse med § 131 svarer til livsforsikringshensættelserne, kan medregnes:

  • 1) tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 128, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 7, forudsat at værdipapirerne er registreret, samt renter af lån efter § 128, stk. 1, nr. 5, i det omfang renter og hovedstol tilsammen ikke overstiger forsikringens genkøbsværdi, og
  • 2) indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier ved regnskabsårets slutning.

§ 133. (Ophævet).

§ 134. Driver et selskab forsikringsvirksomhed i udlandet, kan Finanstilsynet undtage fra dette kapitels bestemmelser for denne del af selskabets virksomhed.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der ikke udbetales udbytte til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.

Stk. 2. I et moderselskab må der, selv om uddeling af udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber ellers er tilladt, ikke udbetales så stort et beløb, at udbetalingen under hensyn til koncernens stilling i øvrigt må anses for stridende mod god forretningsskik.

§ 138. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, der er til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

§ 139. Er udbetaling til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber sket i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale, hvad de har oppebåret, tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. Dette gælder dog for udbetaling af udbytte til aktionærer eller rente til garanter kun, såfremt vedkommende indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2. Viser beløbet sig at være uerholdeligt, eller kan søgsmål mod en aktionær om tilbagebetaling ikke gennemføres, er de, som har medvirket til beslutningen om udbetalingen eller gennemførelsen af denne eller til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige regnskabsopgørelse, ansvarlige efter reglerne i §§ 230-233.

§ 140. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af selskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de nævnte formål anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning.

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

§ 142. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, garanter, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller et moderselskab til dette. Et selskab må heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. pkt., ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. Et forsikringsselskab må ikke yde lån til finansiering af erhvervelse af aktier eller garantiandele i selskabet eller aktier eller garantiandele i dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med sådan erhvervelse.

Stk. 3. Sikkerhedsstillelse i strid med stk. 1 og 2 er dog bindende, hvis medkontrahenten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med disse bestemmelser.

Stk. 4. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med dispositioner i strid med stk. 1 og 2, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct., medmindre højere rente er aftalt.

Stk. 5. Kan tilbagebetaling og ophør af sikkerhedsstillelse ikke finde sted, indestår de, der har truffet eller opretholdt dispositionerne efter stk. 1 og 2, for selskabets tab.

§ 143. Bestemmelsen i § 142, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån til et moderselskab og sikkerhedsstillelse for et moderselskabs forpligtelser.

Stk. 2. § 142, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på:

  • 1) dispositioner foretaget med henblik på erhvervelse af aktier af eller til medarbejderne i selskabet eller i et datterselskab,
  • 2) et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen.

Stk. 3. Selskabet må kun anvende beløb til dispositioner i medfør af stk. 2, nr. 1, i det omfang, hvori selskabets egenkapital overstiger den bundne egenkapital.

Stk. 4. l bestyrelsens protokol skal der gøres bemærkning om enhver disposition i medfør af stk. 2, nr. 1, herunder om lånevilkår og værdiansættelse. På dispositioner foretaget i strid med stk. 3 finder bestemmelserne i § 142, stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.

§ 144. I forhold, der ikke er omfattet af forbudet i § 142, stk. 1, må et forsikringsselskab ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet har en begrundet formodning om, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, og dette bestrides af vedkommende forsikringsselskab, påhviler det dette at godtgøre, at det ikke er tilfældet.

§§ 145-150. (Ophævet).

Kapitel 15

Administration af en livsforsikringsbestand

§ 151. Tages et forsikringsselskabs bestand af livsforsikringer under administration i henhold til § 250 eller § 253, skal selskabets koncession tilbagekaldes. Beslutningerne skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tage samtlige værdipapirer, som er registreret til dækning af livsforsikringshensættelserne, jf. § 131, i besiddelse. Samtlige disse midler skal udgøre en særlig masse, der udelukkende skal tjene til dækning af de forsikredes krav.

Stk. 3. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 2 nævnte midler til Finanstilsynet.

Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. § 154, stk. 1, mangler, for at livsforsikringshensættelserne og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154, stk. 2, er dækket. Endvidere kan Finanstilsynet på administrationsboets vegne kræve, hvad der svarer til den basiskapital, der modsvarer den for selskabet beregnede solvensmargen, som måtte være i behold ifølge en status opgjort ved administrationsboets begyndelse og opgjort i overensstemmelse med § 34, jf. § 73.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

§ 152. Finanstilsynet skal forvalte de fra selskabet modtagne midler og kan hos selskabet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alle til administrationen nødvendige bøger og dokumenter udleveret.

Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet kan industriministeren udnævne administratorer til på Finanstilsynets vegne at forestå forvaltningen af de modtagne midler.

Stk. 3. Honorar til administratorer og andre udgifter udredes i forbindelse med administrationen af administrationsboet. Honorarets størrelse fastsættes af Finanstilsynet.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan tilbagekøb af tegnede forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 5, nævnte policelån.

Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort beløb, som Finanstilsynet efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

§ 154. Så snart Finanstilsynet har taget de i § 151, stk. 2, omhandlede midler i besiddelse, skal det lade dem vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

Stk. 2. Samtidig skal Finanstilsynet beregne livsforsikringshensættelserne og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse. Finanstilsynet kan dog, såfremt det skønnes nødvendigt, fastsætte et andet grundlag for beregningen af livsforsikringshensættelserne end de for selskabet ved administrationens begyndelse gældende beregningsgrundlag.

§ 155. Finanstilsynet skal snarest muligt efter, at vurdering og beregning i henhold til § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere livsforsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbudet antageligt, udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsbetingelserne, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade samt på anden hensigtsmæssig måde og skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der dog ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget samt en henvisning til offentliggørelsen med angivelse af dennes dato.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets midler er medgået, skal Finanstilsynet afgive overskuddet til selskabet eller til dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal Finanstilsynet foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stillingen og den af Finanstilsynet beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2, angivne måde. Forslag til de vedtægter og det grundlag, hvorefter det nye selskab skal drive sin virksomhed, fremlægges til eftersyn på Finanstilsynets kontor. Udkast til vedtægter udleveres på begæring fra Finanstilsynets kontor eller på anden måde, som Finanstilsynet måtte finde hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12-15, §§ 22-25 og § 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved stiftelse af gensidige selskaber i henhold til stk. 1. Såfremt der kan tegnes garantiandele af andre end forsikringstagerne, finder tillige §§ 22 og 23 anvendelse. I så fald træder den i stk. 1, 2. pkt., nævnte redegørelse i tegningslistens sted, og Finanstilsynet udøver de beføjelser, der ved § 23, stk. 1, er tillagt stifterne.

Stk. 3. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 151, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.

Stk. 4. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og Finanstilsynet tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

Kapitel 16

Overdragelse af en livsforsikringsbestand og kvotaafgivelse

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin livsforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgning om sådan overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to selskaber, og tillige efter Finanstilsynets nærmere forskrift af sådanne oplysninger om de to selskaber, at Finanstilsynet på grundlag deraf kan bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.

Stk. 2. Ved overdragelsen kan der i det overdragende selskabs forsikringsbetingelser kun foretages sådanne ændringer, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.

Stk. 3. Finder Finanstilsynet, at tilladelse til overdragelse bør nægtes, skal det omgående give selskabet meddelelse om nægtelsen. I modsat fald skal Finanstilsynet i overensstemmelse med reglerne i § 155 offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse tillige med en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Der skal samtidig i overensstemmelse med § 155, stk. 2, udsendes meddelelse til forsikringstagerne.

Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere livsforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med § 157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 17

Overdragelse af en skadesforsikringsbestand

§ 159. Vil et selskab overdrage hele sin skadesforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgning om sådan overdragelse skal ledsages af udkast til den overenskomst, der agtes afsluttet mellem de to selskaber, og tillige efter Finanstilsynets nærmere forskrift af sådanne oplysninger om de to selskaber, at Finanstilsynet på grundlag deraf kan bedømme, om overdragelsen er forsvarlig overfor forsikringstagerne.

Stk. 2. Finder Finanstilsynet, at tilladelse til overdragelse bør nægtes, skal det omgående give selskabet meddelelse om nægtelsen. I modsat fald skal Finanstilsynet i overensstemmelse med reglerne i § 254 offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse tillige med en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Der skal samtidig i overensstemmelse med § 254, stk. 2, udsendes meddelelse til forsikringstagerne.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 160. Besluttes det at sammensmelte to eller flere skadesforsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med § 159 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 159, stk. 3, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 18

Fusion

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab.

Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive forsikringsagentur og dermed direkte forbunden virksomhed eller den i § 6, stk. 3, omhandlede virksomhed, uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.

§ 162. Bestyrelserne i de fusionerende selskaber opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om:

  • 1) selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab,
  • 2) selskabernes hjemsted,
  • 3) vederlaget for aktierne i det ophørende selskab,
  • 4) tidspunktet, fra hvilket aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet, jf. § 45, stk. 4,
  • 5) rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere af aktier, garantiandele og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab,
  • 6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede aktier og gældsbreve,
  • 7) udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag,
  • 8) tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 163, stk. 2,
  • 9) enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser, repræsentantskab og direktion, samt
  • 10) udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

§ 163. Bestyrelsen i hvert selskab udarbejder en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal i forsikringsaktieselskaber omtale fastsættelsen af vederlaget for aktierne, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen.

Stk. 2. Redegørelsen i såvel forsikringsaktieselskaber som gensidige selskaber vedhæftes en revideret fælles regnskabsopstilling, der udviser samtlige aktiver og passiver i hvert af selskaberne, de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, samt udkast til åbningsbalance for det fortsættende selskab efter overtagelsen. Den fælles regnskabsopstilling må ikke have en opgørelsesdag, der ligger mere end 6 måneder forud for fusionsplanens underskrivelse.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. I hvert af de fusionerende selskaber udarbejder een eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen. Vurderingsmændene udpeges efter reglen i § 19, stk. 1. Hvis de fusionerende selskaber ønsker at benytte een eller flere fælles vurderingsmænd, udpeges disse efter selskabernes anmodning af skifteretten på det sted, hvor det fortsættende selskab har sit hjemsted.

Stk. 2. § 19, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmændenes forhold til samtlige fusionerende selskaber.

Stk. 3. Udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne i et ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Stk. 4. Vurderingsmændene skal endvidere afgive erklæring om, hvorvidt fusionen kan antages at medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne i det enkelte selskab.

Stk. 5. Senest en måned efter fusionsplanens underskrivelse indsendes for hvert af de fusionerende selskaber en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen til Finanstilsynet. Endvidere skal vurderingsmændenes erklæring efter stk. 3 og 4 indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 6. Modtagelsen af dokumenterne i stk. 5 bekendtgøres efter § 246, stk. 1.

§ 165. Beslutning om fusion træffes i det ophørende selskab af generalforsamlingen under iagttagelse af forskrifterne om opløsning i §§ 116, stk. 1 og 102, jf. aktieselskabslovens § 78, samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller fusion, jf. dog § 167 b.

Stk. 2. Beslutning om fusion træffes i det fortsættende selskab af bestyrelsen, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende selskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende selskab.

Stk. 3. Beslutningen skal i et fortsættende forsikringsaktieselskab træffes af generalforsamlingen, hvis aktionærer, der ejer 5 pct. af aktiekapitalen eller den lavere procentdel, som vedtægterne efter § 102, jf. aktieselskabslovens § 70, måtte bestemme, inden 14 dage efter bekendtgørelsen af fusionsplanen i henhold til § 246, stk. 1, skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 102, jf. aktieselskabslovens § 78, foreskrevne flertal.

Stk. 4. Beslutningen skal i et fortsættende gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, jf. § 108, stk. 1, på samme måde og inden for samme frist som i stk. 1, 1. pkt., forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal.

Stk. 5. Afholdelse af generalforsamling efter stk. 3 og 4 må tidligst finde sted en måned efter bekendtgørelsen af fusionsplanens modtagelse i henhold til § 246, stk. 1. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den bekendtgjorte fusionsplan, anses forslaget for bortfaldet.

Stk. 6. De nedenfor nævnte dokumenter skal senest 1 måned før generalforsamlingen i de fusionerede selskaber fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne eller garanterne og samtidig vederlagsfrit tilstilles enhver noteret aktionær eller garant, der har anmodet herom:

  • 1) fusionsplanen,
  • 2) hvert af de fusionerede selskabers årsregnskaber for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have drevet virksomhed,
  • 3) resultatopgørelse og balance for den forløbne del af det løbende regnskabsår forud for den i § 163 nævnte åbningsbalance for det fortsættende selskab,
  • 4) bestyrelsens redegørelse, herunder den fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance, jf. § 163, stk. 2, samt
  • 5) vurderingsmændenes udtalelse i henhold til § 164.

§ 166. Det overtagende selskabs bestyrelse skal anmelde beslutningen om fusion efter § 165 til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 14 dage. Senest samtidig skal selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter stk. 2. Med anmeldelsen og ansøgningen skal følge de i § 165 stk. 6, nr. 3 og 4 nævnte dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.

Stk. 2. Beslutning efter § 165, stk. 1-4, er ikke gyldig forinden:

  • 1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er tilstrækkelig sikrede, og
  • 2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158 eller § 160 foreligger.

Stk. 3. Samtidig med tilladelsen inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med virkning fra en af Finanstilsynet fastsat dato.

§ 167. Et ophørende selskab opløses, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, således som de forelå i det ophørende selskab, når fusionen er besluttet i alle de fusionerende selskaber og Finanstilsynets godkendelse foreligger i henhold til § 166, stk. 2.

Stk. 2. De aktionærer i et ophørende selskab, der vederlægges med aktier, bliver samtidig aktionærer i det fortsættende selskab.

Stk. 3. Ejer de fusionerende selskaber aktier eller garantiandele i et ophørende selskab, ombyttes disse ikke med aktier eller garantiandele i det fortsættende selskab.

Stk. 4. §§ 47 og 49 finder ikke anvendelse på en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på grundlag af et ophørende selskabs aktiver og passiver.

Stk. 5. Dannes ved fusionen et nyt selskab, og foretages valg af bestyrelse og revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget sammensmeltningen, skal der inden 14 dage derefter afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg af bestyrelse og revisor.

Stk. 6. Når overdragelsen af aktiver og passiver er endeligt afsluttet, skal bestyrelsen i det ophørende selskab inden 14 dage indgive anmeldelse om selskabets slettelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Anmeldelsen skal underskrives af bestyrelserne for såvel det ophørende som det fortsættende selskab.

§ 167 a. Aktionærer i et overtaget forsikringsaktieselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig overdragelsen eller en sammensmeltning, har krav på indløsning af deres aktier, såfremt kravet fremsættes skriftligt inden en måned efter generalforsamlingen. Er der før afstemningen afæsket aktionærerne en udtalelse om, hvem der ønsker at benytte denne ret, er indløsningsretten dog betinget af, at de pågældende på generalforsamlingen har tilkendegivet dette. Selskabet skal afkøbe dem deres aktier til en pris, der svarer til aktiernes værdi, og som i mangel af mindelig overenskomst fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på selskabets hjemsted. Den af skønsmændene trufne afgørelse kan af begge parter indbringes for retten. Sag herom må være anlagt inden 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

§ 167 b. Opløses et forsikringsaktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til et andet forsikringsaktieselskab, der ejer samtlige aktier i det ophørende selskab, kan beslutning om fusion i det ophørende selskab træffes af bestyrelsen. I øvrigt finder bestemmelserne i § 162, nr. 1-2 og 9-10, § 163, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 164, stk. 5, 1. pkt., § 165, § 166 og § 167 anvendelse.

§ 167 c. Opløses et forsikringsaktieselskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld som helhed til den danske stat eller en dansk kommune, finder §§ 162, 163, 164, stk. 1-3, 164, stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 165, stk. 1, 5 og 6, 167, stk. 1 og 6, og 167 b tilsvarende anvendelse.

Kapitel 19

Forsikringsselskabers opløsning

§ 168. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et forsikringsselskab af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation.

Stk. 2. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke af hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler, eller dets livsforsikringsbestand er taget under administration.

Stk. 3. I aktieselskaber træffes generalforsamlingens beslutning i tilfælde, hvor opløsning er påbudt i selskabets vedtægter, i overensstemmelse med reglerne i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 77. I andre tilfælde finder reglerne i lov om aktieselskaber § 78 tilsvarende anvendelse. I gensidige selskaber træffer generalforsamlingen beslutningen i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1.

Stk. 4. Beslutning om likvidation skal indføres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Er beslutningen truffet i medfør af § 250 eller § 251, foretager Finanstilsynet af egen drift registreringen. I andre tilfælde skal likvidator inden 14 dage anmelde beslutningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Et forsikringsselskab, der er under likvidation, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »i likvidation«.

§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16 eller 17, skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved fusion efter §§ 167 b eller 167 c, ved likvidation eller konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 169. Til at foretage likvidationen vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal udnævne likvidatorerne.

Stk. 3. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer derfor, kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

Stk. 4. Træffer Finanstilsynet i medfør af § 250 eller § 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke een skal være jurist. Finanstilsynet kan suspendere selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på det tidspunkt, da Finanstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation.

Stk. 5. Skifteretten fastsætter det vederlag, som det likviderende selskab skal yde de af retten eller industriministeren udnævnte likvidatorer.

§ 170. Likvidatorerne træder i bestyrelsens og direktionens sted. Denne lovs bestemmelser om bestyrelsen finder med de fornødne lempelser anvendelse på likvidatorerne.

Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har udnævnt ham.

Stk. 3. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet tilsvarende anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser.

§ 171. Likvidatorerne skal udarbejde en resultatopgørelse for tiden fra udløbet af det sidste år, for hvilket regnskab er aflagt, til likvidationens indtræden og en status på sidstnævnte tidspunkt. Regnskabet skal i revideret stand snarest muligt fremlægges til eftersyn for de forsikrede, aktionærerne eller garanterne og kreditorerne på selskabets kontor og indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det i stk. 1 omhandlede regnskab foreligger, skal likvidatorerne til Finanstilsynet afgive en redegørelse for de vigtigste årsager til likvidationen, for forretningens gang i de sidste år før likvidationen og for omstændigheder, som i øvrigt kommer i betragtning ved bedømmelsen af, om der er grund til at påbegynde undersøgelse med henblik på strafforfølgning. Redegørelsen er uanset § 240, stk. 3, offentligt tilgængelig.

§ 172. Likvidatorerne skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst 3 måneder opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav. Meddelelse om bekendtgørelsens indrykning skal samtidig sendes til alle kendte kreditorer.

Stk. 2. Kan en fordring ikke anerkendes som anmeldt, skal der gives kreditor underretning herom ved anbefalet brev med tilkendegivelse af, at han, såfremt han ønsker at anfægte afgørelsen, må indbringe spørgsmålet for skifteretten inden 3 måneder fra brevets afsendelse at regne.

Stk. 3. Fordringer, der anmeldes efter, at boet er optaget til slutning, dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til aktionærer, garanter eller medlemmer.

Stk. 4. Opfordres selskabet i henhold til lov om forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

§ 173. Udlodning til aktionærer, garanter eller medlemmer kan først foretages, når den frist, der er fastsat i den i § 172, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, er udløbet og gælden betalt. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før mulige tvistigheder i henhold til § 172, stk. 2, er afgjort.

Stk. 2. Inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, skal likvidatorerne anmelde selskabet til udslettelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Som bilag til denne anmeldelse skal følge likvidationsregnskabet.

§ 174. Fremkommer der efter selskabets udslettelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen yderligere midler, eller måtte der i øvrigt være anledning dertil, kan likvidationen efter skifterettens bestemmelse genoptages. Dette sker ved de tidligere likvidatorer eller, hvis disse ikke kan genoptage likvidationen, ved skifteretten. Genoptagelse af likvidationen og dens afslutning skal anmeldes inden 14 dage.

§ 175. Viser det sig under likvidationen, at de forhold, der har ført til selskabets likvidation, ikke længere foreligger, og finder Finanstilsynet, at selskabet opfylder forskrifterne i denne lov, skal likvidatorerne indkalde en generalforsamling, der kan vedtage, at likvidationen skal hæves, og at selskabet på ny skal træde i virksomhed. Vedtages dette, skal der vælges bestyrelse og revisorer. Er koncessionen tilbagekaldt i henhold til § 253, kan selskabet dog først fortsætte virksomheden, når koncession på ny er udstedt. I aktieselskaber træffes generalforsamlingsbeslutningen i overensstemmelse med reglerne i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 78. I gensidige selskaber træffes beslutningen i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 116, stk. 1.

Stk. 2. Anmeldelse om likvidationens ophævelse skal ske inden 14 dage.

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.

Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der driver anden forsikringsvirksomhed end livsforsikringsvirksomhed, konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal Finanstilsynet tage forsikringsbestanden under administration i henhold til denne lovs kapitel 15.

Stk. 6. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247 a.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver skifteretten meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.

Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet.

Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§ 178. Industriministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om selskabets opløsning og om konsekvenserne for dem.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningens form og indhold.

Kapitel 20

Revision og granskning

§ 179. Generalforsamlingen vælger to eller flere revisorer i overensstemmelse med vedtægterne. Revisorerne vælges enten for et bestemt åremål eller på ubestemt tid. Generalforsamlingen kan vælge suppleanter for disse. Vedtægterne kan tillægge offentlige myndigheder eller andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer.

Stk. 2. Når aktionærer, der ejer en tiendedel af aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber en tiendedel af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, hvor valg af revisor er på dagsordenen, stemmer derfor, skal bestyrelsen opfordre Finanstilsynet til at udnævne en revisor til sammen med de øvrige revisorer at deltage i revisionen for tiden til og med næste ordinære generalforsamling. Om udnævnelsen skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ske bekendtgørelse i Statstidende. Undlader bestyrelsen at rette henvendelse til Finanstilsynet, kan opfordringen fremsættes af enhver aktionær eller stemmeberettiget. Finanstilsynet fastsætter vederlaget til den udpegede revisor.

§ 180. Revisorerne skal være myndige. Mindst een af revisorerne skal have bopæl her i landet. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren.

Stk. 2. Mindst een af revisorerne skal være statsautoriseret.

Stk. 3. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i stk. 1, 2, 4 og 5 samt § 181 foreskrevne betingelser.

Stk. 4. Lovgivningens bestemmelser om revision samt om inhabilitet for revisorer gælder også for revisorer, der ikke er statsautoriserede eller registrerede.

Stk. 5. Tilhører forsikringsselskabet en koncern, skal den statsautoriserede revisor være fælles for koncernen. For en gruppe af selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, kan tilsynet bestemme, at mindst 2 revisorer, hvoraf en skal være statsautoriseret revisor, skal være fælles for gruppen.

§ 181. Til revisor i en dattervirksomhed må ikke vælges nogen, som på grund af inhabilitet ikke kan vælges til revisor i moderselskabet.

Stk. 1. Et selskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for revisor. Dette gælder dog ikke for lån ydet inden for genkøbsværdien af en af et livsforsikringsselskab udstedt forsikringspolice.

§ 182. Revisors hverv skal ophøre ved afslutningen af den ordinære generalforsamling, der afholdes efter udløbet af det sidste regnskabsår, for hvilket han er valgt, eller, såfremt revisor er valgt for ubestemt tid, når en anden revisor er valgt i hans sted.

Stk. 2. En revisor kan til enhver tid fratræde sit hverv og afsættes ved beslutning af den, der har valgt ham.

Stk. 3. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan industriministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 4. Ophører en revisors hverv før udløbet af valgperioden, eller opfylder han ikke længere betingelserne for at være revisor, og er der ingen suppleant til at indtræde i hans sted, påhviler det bestyrelsen snarest at foranledige valg af ny revisor.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give tilsynet en redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

§ 183. Er der ingen eller kun een revisor i selskabet, eller opfylder en revisor ikke kravene i § 180, stk. 1 og 2, eller § 181, stk. 1, eller § 13, stk. 1, i lov om statsautoriserede revisorer eller § 7, stk. 1, i lov om registrerede revisorer eller de i vedtægterne herom fastsatte regler, skal Finanstilsynet udnævne revisorer.

Stk. 2. Udnævnelse af revisorer i henhold til stk. 1 gælder for tiden, indtil nye revisorer er valgt på foreskreven måde.

§ 184. Revisorerne skal revidere årsregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk gennemgang af selskabets regnskabsmateriale og dets forhold i øvrigt.

Stk. 2. Er selskabet et moderselskab, skal dettes revisorer tillige revidere koncernregnskabet og koncernvirksomhedernes indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 3. Tilhører selskabet en gruppe af selskaber, for hvilke Finanstilsynet træffer bestemmelse i henhold til § 3, stk. 2, skal de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer tillige revidere det regnskab, som Finanstilsynet foreskriver i medfør af § 3, stk. 2, samt gruppens indbyrdes regnskabsmæssige forhold.

Stk. 4. Revisorerne skal efterkomme de krav vedrørende revisionen, som måtte blive stillet af generalforsamlingen, for så vidt de ikke strider mod lov eller mod selskabets vedtægter eller god revisionsskik.

§ 185. Bestyrelsen og direktionen skal give revisorerne de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af selskabet og - hvis selskabet er et moderselskab - koncernen.

Stk. 2. Bestyrelse og direktion skal give revisorerne adgang til at foretage de undersøgelser, disse finder nødvendige, og skal sørge for, at revisorerne får de oplysninger og den bistand, som de anser for nødvendige for udførelsen af deres hverv. En dattervirksomheds bestyrelse og direktion har tilsvarende forpligtelser over for moderselskabets revisorer eller de i § 180, stk. 5, 2. pkt., nævnte revisorer.

§ 186. Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette og det eventuelle koncernregnskab.

§ 187. (Ophævet).

§ 188. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

§ 189. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på generalforsamlingen. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller en stemmeberettiget.

§ 189 a. Revisorerne skal påse, at direktionen og bestyrelsen overholder forpligtelsen efter § 92 a.

§ 190. Revisorerne og deres medarbejdere er ikke berettiget til at afgive oplysninger om selskabets forhold til enkelte aktionærer - i gensidige selskaber garanter, medlemmer eller delegerede - eller til uvedkommende.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om selskabets forhold til tilsynet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan udfærdige nærmere forskrifter om revisionens gennemførelse.

§ 191. En aktionær eller i gensidige selskaber et medlem, en garant eller en delegeret kan på den ordinære generalforsamling eller på en generalforsamling, hvor emnet er sat på dagsordenen, fremsætte forslag om en ekstraordinær granskning af selskabets stiftelse eller af nærmere angivne forhold vedrørende selskabets forvaltning eller af visse regnskaber. Vedtages forslaget med simpel stemmeflerhed, vælger generalforsamlingen en eller flere granskningsmænd.

Stk. 2. Vedtages forslaget ikke, men opnår det dog tilslutning fra aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af aktiekapitalen eller for gensidige selskabers vedkommende fra 25 pct. af de på generalforsamlingen stemmeberettigede, kan en aktionær eller stemmeberettiget senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse anmode skifteretten på selskabets hjemsted om at udnævne granskningsmænd. Skifteretten skal give selskabets ledelse og revisorer, Finanstilsynet og i givet fald den, hvis forhold anmodningen omfatter, adgang til at udtale sig, før den træffer sin afgørelse. Anmodningen skal kun tages til følge, såfremt skifteretten finder den tilstrækkeligt begrundet. Skifteretten fastsætter antallet af granskningsmænd. Skifterettens afgørelser er genstand for kære.

Stk. 3. Reglerne i §§ 180, stk. 1, 181, 185, 189 og 190 finder tilsvarende anvendelse på granskningsmænd.

Stk. 4. Granskningsmændene, der skal afgive en skriftlig beretning til generalforsamlingen, er berettiget til at få et vederlag af selskabet. Er granskningsmændene udnævnt af skifteretten, fastsættes vederlaget af denne.

Stk. 5. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal granskningsmændenes beretning fremlægges til eftersyn for aktionærerne eller i gensidige selskaber for medlemmer og garanter på selskabets kontor. Beretningen skal tillige indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 21

Særlige regler for gensidige skadesforsikringsselskaber med

begrænset formål

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

  • 1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;
  • 2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;
  • 3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen;
  • 4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;
  • 5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt
  • 6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.

Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

  • 1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb, eller
  • 2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller
  • 3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.

§ 193. Bestemmelserne i §§ 12-15, § 21, stk. 2, nr. 2, §§ 22-27, § 28, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 33, stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel.

Stk. 2. Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal ansættes en direktion.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal fremlægges ved indtegningen.

Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er betinget ved tegningen.

Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt.

Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194, stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted.

Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere, under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

§ 197. Har selskabet ingen direktion, udføres de hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

Stk. 4. § 87, stk. 5, 2. pkt., og § 97 finder ikke anvendelse.

§ 199. Det reviderede og godkendte årsregnskab skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt.

Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3, såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill. kr.

Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, såfremt

  • 1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede årlige præmieindtægt, eller
  • 2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og alene for en enkelt forsikringsgren.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved genforsikring.

Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af § 192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring.

Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 202. Fremsætter et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finanstilsynet tillader det.

Kapitel 22

Særlige regler om visse pensionskasser

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter foreninger eller sammenslutninger (pensionskasser),

  • 1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller
  • 2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

§ 204. Pensionskasser må kun drive virksomhed her i landet. De må kun virke som pensionskasse og drive dermed direkte forbunden virksomhed.

Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen mellem pensionskassevirksomhed og anden forsikringsvirksomhed.

§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt angive deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på pensionskasser.

Stk. 2. Pensionskasser må ikke i benævnelser eller i henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver anden af denne lov omhandlet forsikringsvirksomhed.

§ 206. §§ 193-198 finder tilsvarende anvendelse på pensionskasser, der omfattes af dette kapitel.

Stk. 2. Medmindre industriministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. § 83, stk. 5, finder ikke anvendelse.

Stk. 3. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

Kapitel 23

Bygningsbrandforsikring

§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.

Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:

  • 1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;
  • 2) forladte bygninger.

§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.

Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har koncession til at drive bygningsbrandforsikring.

§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af et selskabs konkurs eller likvidation kan industriministeren fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.

Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.

Kapitel 23 A

Arbejdsskadeforsikring

§ 210 a. Ansøgning om koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed skal indsendes til Finanstilsynet og være ledsaget af:

  • 1) selskabets almindelige forsikringsbetingelser med angivelse af, i hvilket omfang disse optages i selskabets policer,
  • 2) angivelse af principper for beregningen af forsikringspræmierne,
  • 3) angivelse af principper for beregning af forsikringsmæssige hensættelser,
  • 4) angivelse af genforsikringsforholdene,
  • 5) angivelse af de regler, hvorefter selskabet kan overtage genforsikring og
  • 6) angivelse af principper for fordeling af bonus.

§ 210 b. Koncession kan ikke gives, før Finanstilsynet har godkendt forsikringsselskabets almindelige forsikringsbetingelser og dets tekniske grundlag.

§ 210 c. Et forsikringsselskab skal indgå i en fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne fællesordning.

§ 210 d. Når et forsikringsselskab har overtaget en forsikringspligtig arbejdsgivers risiko, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger vedrørende forsikringsansvarets art og omfang.

§ 210 e. Til dækning af løbende ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, skal ethvert forsikringsselskab foretage en særlig hensættelse, der optages særskilt i balancen (status).

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser.

§ 210 f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for værdiansættelse af aktiver til dækning af hensættelser til dækning af løbende ydelser.

Stk. 2. For midler svarende til hensættelser til dækning af løbende ydelser finder §§ 128-129 og §§ 131-133 tilsvarende anvendelse.

§ 210 g. Et forsikringsselskab er forpligtet til at fastsætte præmierne således, at der udover, hvad der er nødvendigt til dækning af selskabets forsikringsmæssige ricisi efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til dækning af omkostningerne ved en forsvarlig administration, konsolidering samt et rimeligt udbytte. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for denne beregning.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med Arbejdsskadestyrelsen fastsætte nærmere regler for en fællesordning til overtagelse af erhvervssygdomsrisici.

§ 210 h. Ved ændring af ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven samt de hertil hørende hensættelser er et forsikringsselskab, uanset indgåede forsikringsaftaler, berettiget til uden varsel at regulere de fastsatte præmier. Tilsvarende gælder, hvis der sker en ændring i antallet og omfanget af anerkendte erhvervssygdomme.

Stk. 2. Uanset en præmieregulering forbliver tegnede forsikringer i kraft, indtil de udløber.

Stk. 3. Mener en forsikringstager, at en foretagen præmieforhøjelse, der ikke har hjemmel i forsikringsaftalen, er større, eller at en præmienedsættelse er mindre, end hvad der svarer til den udgiftsændring, der skyldes de i stk. 1 nævnte ændringer, kan forsikringstageren indbringe spørgsmålet for Finanstilsynet inden 4 uger efter modtagelsen af meddelelse om præmieændringen.

§ 210 i. Der tillægges præmier, påløbne renter af præmier samt andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie udpantningsret.

§ 210 j. (Ophævet).

§ 210 k. (Ophævet).

§ 210 l. Et forsikringsselskab kan ikke opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 159 fastsatte regler eller dets arbejdsskadeforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

§ 210 m. Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

  • 1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
  • 2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
  • 3) det viser sig, at de til dækning af hensættelser til løbende ydelser henlagte midler ikke er betryggende, eller
  • 4) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, 2 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, kan Finanstilsynet tilbagekalde forsikringsselskabets koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven.

Kapitel 24

Udenlandske forsikringsselskaber

§ 211. Et udenlandsk selskab, der lovligt driver forsikringsvirksomhed i sit hjemland, og som ikke driver anden virksomhed, kan på de i denne lov eller i medfør heraf fastsatte betingelser af Finanstilsynet få tilladelse (koncession) til at drive tilsvarende virksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling (generalagentur), såfremt industriministeren skønner, at der indrømmes danske selskaber tilsvarende ret i vedkommende land, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af ministeren, eller såfremt ministeren giver tilladelse hertil.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at et udenlandsk forsikringsselskab skal kunne drive virksomhed her i landet, at det i sit hjemland er etableret som et aktieselskab eller et gensidigt selskab. Industriministeren kan gøre undtagelse for virksomheder, som i hjemlandet lovligt driver forsikringsvirksomhed uden at være et aktieselskab eller et gensidigt selskab.

Stk. 3. Oprettelsen af en forretningsafdeling skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Senest samtidig med anmeldelsen skal ansøgning om koncession indgives til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af de i § 217, stk. 1, nævnte bilag. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet har

  • 1) et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller
  • 2) en uafhængig person, der har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med en forretningsafdeling,

betragtes det som selskabets herværende forretningsafdeling og skal opfylde de i dette kapitel nævnte betingelser.

§ 212. Udenlandske selskaber, som driver forsikringsvirksomhed her i landet, skal i deres benævnelse og i de dokumenter, der nævnes i § 11, stk. 4, på tydelig måde angive selskabets navn, hjemland og egenskab af aktieselskab, gensidigt selskab eller lignende samt forretningsafdelingens hjemsted (hovedkontor) og det registreringsnummer, hvorunder forretningsafdelingen er indført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Træder selskabet i likvidation, skal dette angives i benævnelsen. Anføres selskabskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte selskabskapital anføres.

Stk. 2. Det er de af stk. 1 omfattede selskaber forbudt selv eller ved deres agenter og personale at betegne sig som kontrolleret af den danske stat.

§ 213. Selskabet skal vælge en befuldmægtiget (generalagent) til at lede forretningsafdelingen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden overfor tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder overfor Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden.

Stk. 2. Et selskab må kun have een generalagent her i landet.

Stk. 3. Generalagenten kan meddele prokura til een eller flere underagenter.

Stk. 4. Generalagenter skal være myndige personer og have bopæl her i landet og tillige enten have indfødsret i en af De europæiske Fællesskabers medlemsstater eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan industriministeren gøre undtagelse.

Stk. 5. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 4 nævnte betingelser for at være generalagent.

Stk. 6. Selskabet skal råde over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser. Driver selskabet livsforsikringsvirksomhed her i landet, skal der ved forretningsafdelingen være ansat en aktuar. Bestemmelserne i § 89, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 214. Opfylder en generalagent ikke længere betingelserne i § 213, bliver han ude af stand til at udføre sit hverv, frasiger han sig dette, eller tilbagekaldes hans fuldmagt, uden at anden generalagent bliver valgt af selskabet, skal Finanstilsynet, såfremt forretningsafdelingen fortsat skal bestå, ansætte en generalagent, der fungerer, indtil en anden er valgt af selskabet, eller indtil den tidligere generalagent atter kan overtage sit hverv.

§ 215. Selskabet skal i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold være underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelse.

§ 216. Selskabet skal her i landet være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra her i landet direkte tegnede forsikringer. Ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser skal anvendes samme regler som for her i landet hjemmehørende selskaber.

Stk. 2. Selskabet skal endvidere her i landet være i besiddelse af midler, hvis størrelse bestemmes ved beregning af en solvensmargen for den forsikringsbestand, der henhører under forretningsafdelingen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 34, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En fjerdedel af solvensmargenens mindstebeløb, jf. § 34, stk. 2, skal dækkes af værdipapirer, som deponeres i et godkendt forvaringssted.

Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte beløb kan tillige anbringes i fondsaktiver registreret i Værdipapircentralen.

Stk. 6. Industriministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2 og 4.

§ 217. Med den i § 211, stk. 3, nævnte anmeldelse om oprettelse af en forretningsafdeling skal følge:

  • 1) officiel bevidnelse af, at selskabet er lovligt bestående i sit hjemland med oplysning om, hvor længe det i hjemlandet har drevet den anmeldte virksomhed, og om, hvorvidt der i de sidste 3 år fra de derværende myndigheders side er gjort bemærkning mod den måde, hvorpå virksomheden er udøvet;
  • 2) eksemplarer af selskabets regnskaber og årsberetninger for de 3 sidste regnskabsår;
  • 3) en af selskabet afgivet erklæring om, at det forpligter sig til i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse;
  • 4) den originale fuldmagt for generalagenten;
  • 5) et eksemplar af selskabets vedtægter;
  • 6) bevis for, at generalagenten opfylder de i § 213 angivne betingelser;
  • 7) en fortegnelse over selskabets bestyrelsesmedlemmer;
  • 8) bevis for, at selskabet har opfyldt sin forpligtelse efter § 216.

Stk. 2. På forlangende af Finanstilsynet skal der indsendes en autoriseret oversættelse af de i stk. 1 nævnte bilag.

Stk. 3. Den i § 211, stk. 3, nævnte anmeldelse skal angive:

  • 1) selskabets navn og hjemsted (hovedkontor) og postadresse;
  • 2) selskabets formål og omfanget af den koncession, der er udstedt af hjemlandets myndigheder, eller, hvis en sådan ikke kræves, hvilke forsikringsbrancher selskabet er berettiget til at drive i sit hjemland;
  • 3) vedtægternes dato;
  • 4) selskabskapitalens størrelse;
  • 5) hvor meget af selskabskapitalen der er indbetalt, og hvornår et eventuelt restbeløb kan fordres indbetalt;
  • 6) forretningsafdelingens navn, hjemsted og postadresse;
  • 7) omfanget af den ansøgte koncession;
  • 8) generalagentens og eventuelle prokuristers fulde navn, stilling og bopæl;
  • 9) hvem der har ret til at tegne forretningsafdelingen.

§ 218. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive her i landet. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.

Stk. 2. Ved ansøgning om koncession til livsforsikringsvirksomhed skal der tillige indsendes ansøgning om godkendelse af selskabets almindelige forsikringsbetingelser og tekniske grundlag m.v., jf. §§ 30 og 31. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser, der under nærmere angivne betingelser undtager fra kravet om godkendelse af et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 30, stk. 1.

Stk. 3. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessionens indhold i øvrigt.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ikke inden 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

§ 219. Det udenlandske selskab må ikke påbegynde forsikringsvirksomhed her i landet, før koncession er givet og registrering er sket.

Stk. 2. For forpligtelser, der forinden registreringen er indgået på forretningsafdelingens vegne, hæfter de, der har indgået forpligtelsen eller har medansvar herfor, i overensstemmelse med bestemmelserne i § 32, stk. 2, 4 og 5, solidarisk sammen med selskabet.

§ 220. Medmindre andet følger af regler, som industriministeren fastsætter til gennemførelse af internationale aftaler, er det ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer med undtagelse af EF-coassurancevirksomhed for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end

  • 1) danske forsikringsselskaber eller her i landet etablerede udenlandske forsikringsselskaber, der omfattes af denne lov, eller
  • 2) udenlandske forsikringsselskaber, der omfattes af lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Over for udenlandske mæglerfirmaer, der ved denne lovs ikrafttræden i medfør af lov af 2. maj 1934 om skadesforsikringsvirksomhed m.v. havde tilladelse til at have herværende korrespondenter, der medvirker ved tegning af skadesforsikringer her i landet, kan industriministeren efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet gøre undtagelse fra de i stk. 1 indeholdte bestemmelser. Ministeren fastsætter i så fald de nærmere vilkår for virksomhedens fortsættelse, samt i hvilket omfang bestemmelserne i denne lov kommer til anvendelse på virksomheden.

§ 221. Sker der ændring i selskabets vedtægter eller noget andet forhold, hvorom anmeldelse er sket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal anmeldelse herom foretages i overensstemmelse med § 217 inden en måned. Anmeldelsen skal være ledsaget af dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ændring i selskabets godkendte, almindelige forsikringsbetingelser eller i selskabets tekniske grundlag m.v. for livsforsikring kan ikke træde i kraft, før godkendelse er meddelt i overensstemmelse med reglerne i §§ 10, 30 og 31. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser, der under nærmere angivne betingelser undtager fra kravet om godkendelse af ændringer i et eller flere af de forhold, der er nævnt i § 30, stk. 1.

Stk. 2. Har myndighederne i selskabets hjemland, efter at forretningsafdelingen har påbegyndt sin virksomhed her i landet, fremsat nogen bemærkning mod den måde, hvorpå virksomheden drives, eller er selskabet kommet under konkurs eller likvidation, eller har det standset sine betalinger, skal generalagenten straks skriftligt underrette Finanstilsynet derom.

§ 222. Inden 6 måneder efter hvert regnskabsårs udløb skal generalagenten i den form, Finanstilsynet foreskriver, fremsende indberetning om selskabets virksomhed her i landet til Finanstilsynet. Indberetningen skal tillige indeholde oplysning om forretningsafdelingens økonomiske situation og om størrelsen af solvensmargenen. Bestemmelserne i §§ 179-191 finder anvendelse i det omfang, Finanstilsynet bestemmer. Forretningsafdelingens indberetning m.v. skal være attesteret af en statsautoriseret revisor.

Stk. 2. Inden 1 måned efter, at selskabets årsregnskab er endeligt vedtaget, skal generalagenten indsende dette i to eksemplarer tillige med revisorernes udtalelser og den af selskabets bestyrelse afgivne årsberetning.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde er nødvendige til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 2 nævnte årsregnskaber og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende.

§ 223. Driver selskabet direkte livsforsikringsvirksomhed her i landet, skal den i § 222, stk. 1, nævnte indberetning indeholde en summarisk angivelse af forsikringssummerne for de under forretningsafdelingen hørende direkte tegnede livsforsikringer, som var i kraft ved udløbet af sidste regnskabsår, med angivelse af de forsikredes antal og årspræmie samt en beregning af livsforsikringshensættelserne efter de for indenlandske selskaber gældende regler tillige med sådanne oplysninger, som sætter Finanstilsynet i stand til at kontrollere disse beregningers rigtighed. Indberetningen skal endvidere indeholde en angivelse af summen af de i det sidst forløbne regnskabsår indgåede præmier og det beløb, som af selskabet er ydet i lån mod pant i de under forretningsafdelingen hørende forsikringer inden for deres genkøbsværdi.

Stk. 2. Midler svarende til livsforsikringshensættelserne skal anbringes og registreres i overensstemmelse med reglerne i §§ 128-132. Forretningsafdelingens hovedkontor ligestilles ved anvendelsen af § 128, stk. 1, nr. 6, med et indenlandsk selskabs hovedkontor. Værdien af de registrerede midler opgøres efter de værdiansættelsesregler, der gælder for indenlandske selskaber.

§ 224. Driver selskabet direkte skadesforsikringsvirksomhed her i landet, skal den i § 222, stk. 1, nævnte indberetning være ledsaget af en beregning af de forsikringsmæssige hensættelser for den under forretningsafdelingen hørende forsikringsbestand.

Stk. 2. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal være ledsaget af en opstilling over de aktiver, som er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 223, jf. § 128, om arten af de aktiver, som kan anvendes til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser finder tilsvarende anvendelse. Aktiverne skal registreres i overensstemmelse med reglerne i § 223, jf. § 131. Industriministeren kan undtage fra reglen om registrering.

§ 225. Det i § 216, stk. 4, nævnte depot skal udelukkende tjene som sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser ifølge de under forretningsafdelingen hørende direkte forsikringskontrakter samt til dækning af beløb, som selskabet er forpligtet at udrede efter denne lov, derunder også bøder. Depotet anses givet i håndpant for de nævnte forpligtelser, idet Finanstilsynet er håndpanthaver på samtlige de berettigedes vegne. Den enkelte forsikrede kan kun kræve sig fyldestgjort for forfaldent forsikringskrav i den udstrækning, Finanstilsynet anser det forsvarligt under hensyn til, at depotet også tjener til sikkerhed for selskabets forpligtelser over for de øvrige forsikrede.

§ 226. Finanstilsynet påbyder selskabet inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

  • 1) selskabet ikke overholder denne lov,
  • 2) den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende,
  • 3) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare,
  • 4) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
  • 5) et livsforsikringsselskab afviger fra det for selskabets virksomhed gældende grundlag,
  • 6) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 5 nævnte grundlag for betryggende, eller
  • 7) det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne henlagte midler ikke er betryggende.

Stk. 2. Viser indberetningen om selskabets virksomhed her i landet en forringelse af forretningsafdelingens økonomiske stilling i forhold til en i henhold til denne lov udarbejdet driftsplan, træffer Finanstilsynet bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan.

Stk. 3. Er de foreskrevne foranstaltninger ikke truffet inden den givne frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikredes interesser, kan Finanstilsynet ansætte en anden generalagent og bemyndige denne til at afvikle selskabets virksomhed her i landet. §§ 151-156, 249-251 og 254 finder tilsvarende anvendelse. Generalagenten kan inddrage alle de under forretningsafdelingen hørende aktiver under afviklingen af virksomheden.

Stk. 4. Som led i de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger, kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 227. Finanstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde forsikringsselskabets koncession, hvis:

  • 1) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller
  • 2) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov.

Stk. 2. Ved tilbagekaldelse af et selskabs koncession træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For selskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration, jf. kapitel 15.

Stk. 3. Industriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af foranstående regler.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelsen af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 228. Vil et udenlandsk selskab overdrage hele den under forretningsafdelingen hørende forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, kan Finanstilsynet tillade overdragelse til et selskab, der driver forsikringsvirksomhed af den pågældende art her i landet. Bestemmelserne i §§ 157-160 finder tilsvarende anvendelse.

§ 229. Forretningsafdelingen slettes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

  • 1) når selskabet gør anmeldelse om, at det ønsker afdelingen slettet, medmindre Finanstilsynet finder, at afdelingen under hensyntagen til ikraftværende, direkte tegnede forsikringer under afdelingen bør opretholdes;
  • 2) når afdelingen er uden generalagent og denne mangel ikke afhjælpes inden en af Finanstilsynet fastsat frist, medmindre Finanstilsynet finder det nødvendigt at ansætte en generalagent;
  • 3) når afdelingens forretning er afviklet i medfør af § 226.

Stk. 2. Det i henhold til § 216, stk. 4, stillede depot frigives, når en i henhold til § 211 meddelt koncession er tilbagekaldt og selskabet godtgør, at samtlige i § 225 nævnte forpligtelser er opfyldt, eller at det har stillet sådan sikkerhed for opfyldelsen af disse, som Finanstilsynet finder betryggende.

Kapitel 25

Erstatning m.v.

§ 230. Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet aktionærer, medlemmer, garanter, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtrædelse af denne lov eller vedtægterne.

§ 231. Med hensyn til erstatningspligt for vurderingsmænd, revisorer og granskningsmænd finder § 230 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er et eller flere revisionsselskaber valgt til revisorer, er både revisionsselskaberne og de revisorer, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

§ 232. En aktionær i et forsikringsaktieselskab er pligtig at erstatte tab, som han ved forsætligt eller groft uagtsomt at overtræde denne lov eller selskabets vedtægter har tilføjet selskabet, andre aktionærer eller tredjemand. Hvis retten af hensyn til faren for fortsat misbrug og forholdene i øvrigt finder, at der er særlig grund hertil, kan sagsøgte desuden tilpligtes at indløse en skadelidende aktionærs aktier til en pris, som fastsættes under hensyn til forsikringsaktieselskabets økonomiske stilling og til, hvad der efter omstændighederne i øvrigt findes rimeligt.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på garanter i et gensidigt forsikringsselskab.

§ 233. Erstatning efter reglerne i §§ 230-232 kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2. Er flere samtidig erstatningspligtige, hæfter de solidarisk for erstatningen. Den, hvis erstatningsansvar er lempet efter reglerne i stk. 1, er dog kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har en af dem betalt erstatningen, kan han afkræve hver enkelt af de medansvarlige dennes del under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt.

§ 234. Beslutning om, at selskabet skal anlægge søgsmål mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd, revisorer, granskningsmænd, aktionærer eller garanter efter reglerne i §§ 230-232, træffes af generalforsamlingen.

Stk. 2. Søgsmål kan anlægges, selv om generalforsamlingen tidligere har besluttet ansvarsfrihed eller afstået fra at anlægge søgsmål, såfremt der angående denne beslutning eller det forhold, hvorpå søgsmålet bygger, ikke er givet i alt væsentligt rigtige og fuldstændige oplysninger til generalforsamlingen, inden beslutningen blev truffet.

Stk. 3. Har aktionærer, der repræsenterer mindst en tiendedel af aktiekapitalen, modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag, kan der af enhver aktionær anlægges søgsmål med påstand om, at den eller de ansvarlige tilpligtes at betale selskabet erstatning for det tab, det har lidt. Aktionærer, som herefter anlægger sag, er ansvarlige for sagsomkostningerne, dog med ret til at få disse godtgjort af selskabet i det omfang, omkostningerne dækkes af det beløb, der gennem retssagen kommer selskabet til gode.

Stk. 4. I gensidige selskaber finder stk. 3 tilsvarende anvendelse, for så vidt mindst en tiendedel af de stemmeberettigede har modsat sig en beslutning om ansvarsfrihed eller om afkald på retssag.

Stk. 5. Går selskabet konkurs, således at fristdagen indtræder inden 2 år efter afholdelsen af den generalforsamling, som har bevilget ansvarsfrihed eller givet afkald på anlæggelse af søgsmål, kan konkursboet dog anlægge erstatningssag uden hensyn til denne generalforsamlingsbeslutning.

§ 235. Søgsmål i henhold til § 234, stk. 3 og 4, kan ikke anlægges senere end 6 måneder efter, at den der omhandlede generalforsamlingsbeslutning blev truffet, eller, hvis granskning er iværksat efter reglerne i § 191, efter at granskningen er afsluttet.

Stk. 2. Søgsmål i henhold til § 234, stk. 5, kan ikke anlægges senere end 3 måneder efter, at selskabet er erklæret konkurs.

§ 236. (Ophævet).

Kapitel 26

Tilsyn

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog §§ 21 og 243, stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.

Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med et råd (Forsikringsrådet).

Stk. 3. Industriministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets virksomhed, herunder om dets samvirke med rådet og om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§ 238. Forsikringsrådet består af en formand, der skal have bestået juridisk kandidateksamen, og 7 andre medlemmer, der udnævnes af industriministeren for indtil 4 år ad gangen. 2 af medlemmerne skal repræsentere forsikringstagerne, 2 skal repræsentere forsikringsselskaberne, og 1 medlem skal repræsentere pensionskasserne. Ministeren kan udnævne stedfortrædere for medlemmer til at træde i deres sted, hvis de er forhindret i at deltage i rådets arbejde.

Stk. 2. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af forsikringsselskaber, af andre virksomheder, der er under dets tilsyn, og af organisationer for disse virksomheder.

Stk. 3. Industriministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. § 240, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.

§ 239. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i eller være knyttet til noget forsikringsselskab, til anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse virksomheder.

§ 240. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold.

Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af et forsikringsselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke selskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 6 og 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Stk. 4 finder anvendelse for de pågældende.

Stk. 4. De i Finanstilsynet ansatte er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 264 b, jf. § 10, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet som led i et samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder videregiver oplysninger til disse under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt i det pågældende land. Oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra andre landes tilsynsmyndigheder med angivelse af, at oplysningerne er hemmelige eller fortrolige, eller hvor dette følger af oplysningernes karakter, skal være undergivet bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet, sideløbende med forhandlinger om overdragelse af en forsikringsbestand, med henblik på sikring af genforsikringsafdækning videregiver oplysninger til repræsentanter for selskaber, der er omfattet af en i medfør af § 209 fastsat hæftelsesordning.

§ 241. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til industriministeren om forsikringsselskabernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 242. Til dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringssetskaber, pensionskasser og begravelseskasser pålignes disse hver et beløb, der fastsættes i henhold til reglerne i stk. 2-4, dog mindst 1.000 kr. årligt.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller enhver forretningsafdeling af et udenlandsk forsikringsselskab, der her i landet har været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Tilsvarende gælder for udenlanske forsikringsselskaber, der her i landet er berettigede til at udøve forsikringstjenesteydelsesvirksomhed, og som har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at dække andet end store risici. Finanstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

  • 1) forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
  • 2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
  • 3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
  • 4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, og
  • 5) begravelseskasser, der er undergivet tilsyn i medfør af lov om tilsyn med begravelseskasser og ligbrændingsforeninger,
  • 6) udenlandske forsikringsselskaber, der her i landet er berettiget til at udøve forsikringstjenesteydelsesvirksomhed, og som har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at dække andet end store risici.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-5 sker på grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for her i landet tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for her i landet tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3, 4 og 5 på grundlag af medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med herværende forretningsafdeling og for udenlandske forsikringsselskaber, der her i landet er berettigede til at udøve forsikringstjenesteydelsesvirksomhed, og som har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at dække andet end store risici, anvendes bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag.

Stk. 5. Inden udgangen af september måned giver Finanstilsynet hvert enkelt forsikringsselskab m.v. meddelelse om størrelsen af dets bidrag, hvorefter dette skal indbetales inden kalenderårets udgang. Finanstilsynet har udpantningsret for bidragene.

Stk. 6. De af bestemmelserne i § 192 omfattede forsikringsselskaber skal betale et beløb på 50 pct. af det efter reglerne i stk. 1-4 beregnede beløb, dog mindst 400 kr. årligt.

Stk. 7. Forretningsafdelinger for udenlandske selskaber, hvis koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.

Stk. 8. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foranstaltet revision kan pålægges selskabet af Finanstilsynet, der fastsætter revisionshonorarets størrelse.

§ 243. Forsikringsselskaber, forretningsafdelinger for udenlandske selskaber og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for anmeldelse, udskrifter m.v. og for brugen af styrelsens edb-system. Styrelsen kan fastsætte gebyr for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.

§ 244. Alle anmeldelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal ske ved benyttelse af de dertil af styrelsen foreskrevne blanketter.

§ 245. Opfylder en anmeldelse eller den anmeldte ordning ikke lovens forskrifter, eller stemmer den ikke med forsikringsselskabets vedtægter, eller er den beslutning, i henhold til hvilken den anmeldte ordning er truffet, ikke blevet til på den måde, som loven eller vedtægterne foreskriver, skal registrering nægtes.

Stk. 2. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en fejl eller mangel som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes ved beslutning på en generalforsamling eller ved en bestyrelsesvedtagelse, fastsættes der en frist til forholdets berigtigelse. Finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at en anmeldelse ikke opfylder de registreringsmæssige forskrifter, der er fastsat efter § 243, stk. 2, fastsættes en frist for forholdets berigtigelse. Sker berigtigelse ikke inden de fastsatte frister, nægtes registrering.

Stk. 3. Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grundene til denne.

Stk. 4. Mener nogen - bortset fra tilfælde, der omfattes af § 117 - at en stedfunden registrering er ham til skade, hører spørgsmålet om registreringens udslettelse under domstolenes afgørelse. Sag herom skal anlægges mod selskabet senest 6 måneder efter registreringens bekendtgørelse i Statstidende. Retten tilsender Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udskrift af dommen. Om sagens udfald skal der uden betaling optages bemærkning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og ske bekendtgørelse i Statstidende.

§ 246. Modtagelse af fusionsplaner og vurderingsberetninger efter § 16, stk. 2, § 18, stk. 5, § 46, stk. 1, og § 62, stk. 2, skal straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilgængelige. Registreringer skal straks bekendtgøres i Statstidende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Det som er blevet bekendtgjort i Statstidende, anses for at være kommet til tredjemands kundskab, jf. dog § 98, stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på dispositioner, der er foretaget inden den 16. dag efter bekendtgørelsen, dersom tredjemand beviser, at han ikke har haft mulighed for at få kendskab til det bekendtgjorte forhold.

Stk. 3. Så længe bekendtgørelse i Statstidende ikke har fundet sted, kan forhold, der skal anmeldes og bekendtgøres, ikke gøres gældende imod tredjemand, medmindre det bevises, at han har haft kundskab herom. Den omstændighed, at et sådant forhold endnu ikke er bekendtgjort, hindrer ikke tredjemand i at gøre forholdet gældende.

Stk. 4. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indholdet af bekendtgørelsen i Statstidende og indholdet af registeret kan selskabet ikke gøre den bekendtgjorte tekst gældende mod tredjemand. Denne kan derimod gøre den bekendtgjorte tekst gældende over for selskabet, medmindre det bevises, at han kendte registerets indhold.

§ 246 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller nogle registreringer m.v. offentliggøres i en særlig registreringstidende. Styrelsen kan endvidere bestemme, at registrering og offentliggørelse skal ske i styrelsens edb-informationssystem samtidig med eller i stedet for registreringstidende. Oplysninger offentliggjort i edb-informationssystemet og i registreringstidende anses for at være kommet til tredjemands kundskab og har i enhver henseende samme retsvirkning som offentliggørelse i Statstidende.

§ 247. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 247 a. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervssankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 27, § 37, stk. 3, jf. § 33, stk. 3, § 38, stk. 7, og § 245, stk. 2, kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervsog Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 248. (Ophævet).

Kapitel 27

Genoprettelsesplaner og andre

foranstaltninger

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

Stk. 2. Såfremt:

  • 1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af den beregnede solvensmargen, eller
  • 2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller
  • 3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktieeller garantikapital, grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller overført overskud, eller
  • 4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestandele,

skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.

Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:

  • 1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,
  • 2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,
  • 3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,
  • 4) det viser sig, at de til dækning af livsforsikringshensættelserne henlagte midler ikke er betryggende, eller
  • 5) selskabets økonomiske stilling er således forringet, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets livsforsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.

Stk. 3. En livsforsikringsbestand skal tages under administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af livsforsikringshensættelserne nødvendige midler.

Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets livsforsikringsbestand tages under administration.

Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når livsforsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab, der driver anden virksomhed end livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

  • 1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,
  • 2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende, eller
  • 3) nogen af de i § 250, nr. 1 eller 5 nævnte omstændigheder foreligger.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3, § 250, stk. 1, og § 251, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

  • 1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner,
  • 2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller
  • 3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov.

Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 15.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter at likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.

Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade samt på anden hensigtsmæssig måde og skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne om inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der dog ikke må være kortere end en måned, at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget samt en henvisning til offentliggørelsen med angivelse af dennes dato.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynets redegørelse.

Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Kapitel 28

Forskellige bestemmelser

§ 255. For så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person, må intet selskab uden den forsikredes samtykke tegne nogen art af livsforsikring, hvorved det ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter.

Stk. 2. Intet selskab må tegne nogen art af livsforsikring, hvorved det forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.

Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i stk. 1-2.

§ 256. (Ophævet).

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.

Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan en almindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.

Kapitel 29

Straffebestemmelser m.v.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsregnskaber til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde. På samme måde straffes stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, og øvrige ansatte, medlemmer af repræsentantskabet, vurderingsmænd, aktuarer, revisorer, granskningsmænd, likvidatorer og generalagenter samt deres suppleanter, dersom de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om. Sædvanlige oplysninger om forsikringstagerens forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 7, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 2. pkt, såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger i øvrigt, herunder oplysninger om rent private forhold, må dog kun videregives med forsikringstagerens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 2. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 2. På samme måde straffes de i stk. 1 nævnte personer, såfremt de giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder, til nogen selskabsmyndighed, til offentligheden eller til forsikringstagere, eller som gør sig skyldige i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for selskabet eller forsikringstagerne.

Stk. 3. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion, aktuar, revisorer eller likvidatorer eller en generalagent i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter denne lov eller de i henhold til denne givne forskrifter, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. Med bøde straffes et forsikringsselskab, der ikke efterkommer et pålæg meddelt i medfør af § 7.

Stk. 5. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 6. Undlader en virksomhed som nævnt i § 240, stk. 2, at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 259. Bestemmelserne i § 258, stk. 1-3 og stk. 5, finder tillige anvendelse på personer, der erhvervsmæssigt medvirker ved optagelse af forsikringer til de i § 220, stk. 2, nævnte udenlandske mæglerfirmaer, som ifølge særlig tilladelse optager forsikringer til udenlandske forsikringsvirksomheder.

§ 260. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 59, stk. 1, § 61, stk. 1, jf. § 23 a, § 25 og § 28 a i lov om aktieselskaber, § 61, stk. 3-6, §§ 65-71, § 87, §§ 89-92 a, § 93, stk. 2, § 95, § 103, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§ 119-120, § 122, stk. 1 og 3, § 124, § 127, § 131, § 142, stk. 1 og 2, § 143, stk. 4, § 168, stk. 5, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 190, stk. 1, § 205, § 212, § 219, stk. 1, § 220, stk. 1, § 222, stk. 1 og 2, og § 255, stk. 1-2, straffes med bøde.

Stk. 2. Et selskabs opretholdelse af dispositioner truffet i strid med §§ 142, stk. 1 og 2, og § 181, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af industriministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 261. Er overtrædelse som nævnt i § 258 og § 260, stk. 1 og 2, begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Kapitel 30

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 1981.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, lov nr. 171 af 16. maj 1962 om nedsættelse af en forsikringskommission og § 17 i lov nr. 217 af 24. maj 1978 om statsanstalten for livsforsikring.

Stk. 3. Industriministeriets bekendtgørelser nr. 480, 481 og 482 af 22. september 1975 forbliver i kraft, indtil de afløses af forskrifter udstedt efter denne lov.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte bekendtgørelser straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 263. Er ændringer i vedtægterne for forsikringsselskaber eller pensionskasser nødvendige i henhold til denne lov, skal sådanne ændringer gennemføres inden 2 år efter lovens ikrafttræden, medmindre Finanstilsynet tillader en forlængelse af fristen. Det samme gælder for pensionskasser, som hidtil ikke har været under tilsyn, men som omfattes af denne lov.

Stk. 2. Vedtægtsændringer, som Finanstilsynet finder nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, jf. stk. 1, og som ikke på selskabets generalforsamling har opnået det til deres gennemførelse vedtægtsmæssigt fornødne stemmetal, skal anses som gyldigt vedtagne af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om selskabets opløsning.

Stk. 3. Kan vedtægtsændringer som nævnt i stk. 2 ikke gennemføres, finder §§ 250 og 251 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 96, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer deres gyldighed.

§ 264. Forsikringsselskaber, der ikke er registreret, men anmeldt før lovens ikrafttræden, skal inden registreringen bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens krav, jf. dog §§ 266 og 267.

§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er undergivet tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i § 200, stk. 3.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk. 3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.

Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.

Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. I finder reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde.

Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.

Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.

Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlige tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.

Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.

§ 269. Har et datterselskab af et forsikringsaktieselskab før lovens vedtagelse erhvervet aktier i moderselskabet, skal aktierne, i det omfang Finanstilsynet ikke i henhold til § 66, stk. 2, giver tilladelse til at besidde aktieposten, afvikles i overensstemmelse med bestemmelserne i § 69, dog at fristen regnes fra lovens vedtagelse.

§ 270. Den i medfør af § 21, stk. 1, nr. 7, jf. § 83, stk. 6, fastsatte valgperiode for bestyrelsesmedlemmer kommer første gang til anvendelse, når valg - herunder genvalg - af bestyrelsesmedlemmer finder sted efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Valg i henhold til § 83, stk. 2, 3. pkt., afholdes første gang i forbindelse med udløbet af de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. dog stk. 1.

Stk. 3. I koncerner, hvor der i moderselskabet er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, afholdes valg af koncernrepræsentanter i henhold til § 83, stk. 3, første gang i forbindelse med udløbet af de af moderselskabets medarbejdere valgte bestyrelsesmedlemmers og suppleanters valgperiode, jf. stk. 1.

Stk. 4. Uanset § 42 kan de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser om fortegningsret bevare deres gyldighed indtil 1. oktober 1982.

Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan uanset denne bestemmelse fortsætte hermed.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

§§ 271-274 (Ophævet).

§ 275. (Udeladt; bestemmelsen vedrører ændring af lov om tilsyn med pensionskasser).

§ 276. Loven gælder ikke for Grønland eller for stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 284 af 9. juni 1982, der blandt andet ændrede §§ 144 og 260, indeholdt følgende overgangsbestemmelse:

§ 3

Lån eller sikkerhedsstillelse, der er ydet efter § 144 i den hidtidige lov om forsikringsvirksomhed, omfattes ikke af § 260, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 30, stk. 2. Dispositioner skal afvikles som oprindeligt aftalt, dog senest inden 1. januar 1993.

Industriministeriet, den 31. oktober 1990

Anne Birgitte Lundholt

Susanne Kortsen

Officielle noter

Ingen