Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skibsregistrering

Herved bekendtgøres lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 186 af 23. marts 1992.


Afsnit I

Registrering af større skibe

A. Registrering af skibe

og skibe under bygning

Anmeldelse til registrering

§ 1. Danske skibe, jf. sølovens § 1, som er færdigbyggede og har en bruttotonnage på 20 og derover, skal af ejeren anmeldes til registrering. For skibe, der ikke anses som danske, jf. sølovens § 1, men som tilhører personer, selskaber eller lignende, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan industriministeren fastsætte regler om betingelserne for registrering, herunder krav om, at disse skibe administreres, kontrolleres eller dirigeres fra Danmark.

Stk. 2. Industriministeren kan i særlige tilfælde tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i sølovens § 1 eller de i medfør af stk. 1 i nærværende lov fastsatte betingelser ikke er opfyldt.

Stk. 3. Skibe optaget i medfør af stk. 1, 2. pkt., er i lighed med danske skibe, jf. sølovens § 1, berettiget til at føre dansk flag og undergivet dansk ret.

§ 2. Krigsskibe kan ikke registreres. Det samme gælder skibe, der er optaget i udenlandske skibsregistre.

Stk. 2. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe ved anvendelsen af denne lovs regler.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses som skibe, men er undtaget fra anmeldelsespligten i medfør af § 1, for så vidt de ikke er forsynet med maskineri til fremdrivning.

§ 3. Anmeldelse til registrering af de i § 1, stk. 1, 1. pkt., nævnte skibe skal ske senest 30 dage efter, at skibet er færdigbygget eller - hvis skibet er erhvervet færdigbygget - senest 30 dage efter erhvervelsen.

Stk. 2. Skibsregistrator kan forlænge denne frist.

§ 4. Skibe, som er under bygning her i riget, kan på begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning ifølge erklæring fra Søfartsstyrelsen eller et toldkammer er så vidt fremskreden, at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis dets tonnage ifølge erklæring fra en af de nævnte myndigheder skønnes at ville blive mindst 20 tons brutto.

Stk. 2. Begæres bygherren registreret som ejer, skal anmeldelsen være ledsaget af værftets skriftlige samtykke hertil. Til registrering af værftet som ejer kræves bygherrens skriftlige samtykke.

§ 5. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om skibet og dets ejer.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det skal, bortset fra anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at betingelserne efter § 1 er opfyldt.

Stk. 3. Skibets byggeår og byggested, art og type skal angives. Ved begæring om endelig registrering skal tillige dets navn og hjemsted i en dansk havn anføres.

Stk. 4. Et skibs navn kan kun registreres, hvis det tydeligt adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.

Stk. 5. Skibsregistrator skal nægte registrering af skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet særpræget navngivningssystem.

Stk. 6. Anmeldelse af navn kan finde sted, når der foretages registrering af skib under bygning efter § 4, eller såfremt betingelserne for foretagelse af sådan registrering er opfyldt.

§ 6. Hvis skibet ejes af et selskab, en stiftelse eller en forening, skal i anmeldelsen særligt anføres, hvem der kan sælge eller pantsætte skibet. Hvis der er valgt direktion eller korresponderende reder, skal dette anmeldes. En direktion betragtes som korresponderende reder, og en særlig korresponderende reder kan da ikke anmeldes. Ejes skibet af et partrederi, skal der vælges en bestyrende reder, der opfylder betingelserne i sølovens § 1, stk. 2, jf. dog denne lovs § 1, stk. 1, 2. pkt., og anmeldelse foretages herom.

Stk. 2. Ejes skibet af et aktieselskab, skal det godtgøres, at selskabet er optaget som dansk i Aktieselskabs-registeret, jf. dog denne lovs § 1, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Hvis der på grund af ejerens bopæl i udlandet eller af andre lignende grunde kan forventes at opstå vanskeligheder for registreringsmyndighederne ved at opnå forbindelse med rederiet, kan Skibsregistret forlange, at der opgives en her i landet bosat fuldmægtig, der er bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne og er ansvarlig for, at de rederiet i medfør af denne lov påhvilende pligter efterkommes.

§ 7. Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres det optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., skal der tillige tilvejebringes attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke er optaget i vedkommende udenlandske skibsregister eller skibsbygningsregister, eller at det vil blive udslettet af registret den dag, det godtgøres at være optaget i et andet lands skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde foretage registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den udenlandske registreringsmyndighed. Registreringen kan dog kun ske såfremt det land, fra hvilket skibet erhverves, eller i hvis skibs- eller skibsbygningsregister det har været indført, hverken har tiltrådt den internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib eller den internationale konvention af 1967 om registrering af rettigheder i skibe under bygning.

Stk. 3. Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres det optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., skal panterettigheder, der er anført i den i stk. 1 omhandlede udslettelsesattest, eller, hvis eksistens godtgøres af panthaveren, og som opfylder betingelserne i sølovens § 259, overføres til skibsregistret samtidig med skibets registrering efter nærmere af industriministeren fastsatte regler.

Registreringens foretagelse

§ 8. Registreringen sker ved indførelse i et for hele landet fælles skibsregister. Skibsregistrator skal opfylde betingelserne for at være dommer ved underret. Anmeldelse kan ske direkte til Skibsregistret eller gennem de toldkamre, der godkendes som distriktskontorer, jf. § 56, stk. 2.

§ 9. Begæringen om registrering indføres samme dag, som den anmeldes til Skibsregistret eller modtages fra et distriktskontor uden for København, i en dagbog med en kort angivelse af, hvad anmeldelsen vedrører. Efter indførelsen i dagbogen forsynes anmeldelsen med påtegning om, hvornår indførelsen har fundet sted.

§ 10. Efter indførelsen i dagbogen undersøges, hvorvidt skibet kan registreres, og om der er tilvejebragt de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.

Stk. 2. Hvis skibet efter de foreliggende oplysninger ikke kan registreres, afvises begæringen herom. Hvis der ikke er tilvejebragt de fornødne oplysninger, kan Skibsregistret forlange berigtigelse foretaget med frist som fastsat i § 3.

§ 11. I skibsregistret har hvert skib sit blad, skibsbladet. På skibsbladet anføres skibets type, kendingsbogstaver, mål og drivkraft samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.

§ 12. I en særlig mappe (skibsmappen) henlægges en genpart eller en fotokopi af det registrerede dokument, forsynet med samme påtegning, som er meddelt dokumentet.

§ 13. I tilslutning til skibsregistret føres et rederiregister, hvori opføres de rederier, hvis skibe er indført i skibsregistret, med oplysning om, hvilke skibe hvert rederi ejer. For hvert skib henvises til skibsbladet.

§ 14. Over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til fiskeri eller til optagelse af sten og fyld, føres tillige særlige registre.

§ 15. De i skibsregistret optagne rederier, der ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre anmeldelse herom til skibsregistrator som fører et særligt register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag.

Stk. 2. Samtlige de i registret indførte mærker og flag skal tydeligt adskille sig fra hverandre.

Stk. 3. Ved optagelsen i registret opnås eneret til benyttelse af de anmeldte mærker og flag.

§ 16. Det vigtigste indhold af registreringerne kundgøres i Statstidende.

Nationalitetsbeviser

§ 17. Et skib, der er registreret eller i medfør af § 1, jf. § 2, skal registreres, må ikke gå i fart uden at være forsynet med nationalitetsbevis.

§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i skibsregistret, udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde angivelse af skibets kendingsmål, brutto- og nettoregistertonnage samt angive dets type, navn, hjemsted, kendingsbogstaver, drivkraft, ejer og fører. Udlevering kan ikke ske, før skibets kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet på skibet.

Stk. 2. Nationalitetsbeviset i forbindelse med indhugningen afgiver bevis for skibets identitet.

§ 19. Når et skib er optaget i registret for fiskerfartøjer eller for stenfiskerifartøjer, forsynes nationalitetsbeviset med påtegning herom (fiskericertifikat - stenfiskericertifikat). Nationalitetsbeviset skal angive skibets havnekendingsnummer eller stenfiskerinummer. Udlevering af beviset kan ikke finde sted, før havnekendingsnummeret eller stenfiskerinummeret er påmalet skibet.

§ 20. Når et skib er erhvervet fra udlandet og overtages i udenlandsk havn, kan der af dansk udenrigsrepræsentation udfærdiges et midlertidigt nationalitetsbevis, der giver skibet ret til at sejle under dansk flag, indtil det ankommer til dansk havn, dog længst for et nærmere fastsat tidsrum.

§ 21. Skibsregistret kan i særlige tilfælde, når et skib er anmeldt til registrering, udstede et midlertidigt nationalitetsbevis gældende for en enkelt rejse ad gangen.

Stk. 2. For registrerede skibe kan Skibsregistret endvidere udstede midlertidige nationalitetsbeviser for en enkelt rejse ad gangen eller for indenrigsfart i et nærmere fastsat, kortere tidsrum.

Stk. 3. Skibsregistret kan bemyndige toldkamrene til at udstede midlertidige nationalitetsbeviser for prøveture og for registrerede skibe for enkelte rejser i indenrigsfart.

§ 22. Nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og på forlangende forevises myndighederne.

Stk. 2. Skibsregistret kan inddrage midlertidige nationalitetsbeviser i tilfælde af misbrug.

Ændringer i det registrerede

§ 23. Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt til Skibsregistret i medfør af §§ 4-6, skal anmeldes inden 30 dage efter, at ændringen er indtrådt. Skibsregistret kan forlænge denne frist.

Stk. 2. Anmeldelse skal ske til Skibsregistret eller til et distriktskontor.

Stk. 3. Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved ændringer i adkomstforholdene påhviler pligten både overdrageren og erhververen.

Stk. 4. Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til skibet, anses i forhold til det offentlige som ejer.

Stk. 5. Overtagelse til privat skifte anses som en ændring i adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i uskiftet bo, for så vidt angår skibe, som den afdøde ægtefælle var registreret ejer af.

Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling og offentligt skifte anses ikke som en ændring i adkomstforholdene, men det påhviler skifteretten (executor testamenti) uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.

§ 24. Nyt navn og hjemsted må ikke angives på skibet, forinden ændringen er registreret og berigtigelse er sket i nationalitetsbeviset.

Stk. 2. Ved navneændringer sender Skibsregistret meddelelse herom til indehavere af panterettigheder.

§ 25. Sker der ændring i de forhold, hvorom oplysninger er givet i nationalitetsbeviset, skal der foretages en berigtigelse af beviset efter nærmere af Industriministeriet fastsatte regler.

Udslettelse af skibsregistret

§ 26. Et skib udslettes af Skibsregistret, såfremt ejeren efter søloven ikke længere kan anses for dansk eller opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastansatte betingelser eller skibet overdrages eller overgår til nogen, som efter søloven ikke kan anses for dansk, eller som ikke opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser, jf. dog § 29, stk. 3.

Stk. 2. Endvidere udslettes skibe, der ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et godkendt klassifikationsselskab eller ved en anden fremgangsmåde, der kan ligestilles hermed, erklæres for uistandsættelige, jf. dog § 29, stk. 3.

Stk. 3. Et skib, der sælges ved tvangsauktion i udlandet til nogen, der ifølge søloven ikke kan anses som dansk ejer eller opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser, udslettes kun af skibsregistret, såfremt skibet på salgstidspunktet befinder sig i den stat, hvor tvangsauktionen finder sted, og under forudsætning af, at salget er sket i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og den internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib.

Stk. 4. Endvidere udslettes et skib, der er optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., på ejerens skriftlige begæring, jf. dog § 29, stk. 3.

Stk. 5. Et skib, der er optaget i skibsbygningsregistret, udslettes, når skibet afleveres af værftet, jf. dog § 29, stk. 3. Endvidere udslettes skibet af skibsbygningsregistret, såfremt det går tabt, mens det er under bygning, jf. stk. 2.

§ 27. Det påhviler ejeren af skibet at gøre anmeldelse til Skibsregistret om ethvert forhold, som medfører udslettelse af skibet, umiddelbart efter at han er blevet bekendt med forholdet. Er et skib forsvundet, skal anmeldelse om udslettelse indsendes, når det tidspunkt er kommet, da forsikringssummen i medfør af forsikringsaftalelovens § 71 kan udbetales.

Stk. 2. Samtidig med anmeldelsen, der skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder, afleveres skibets nationalitetsbevis til Skibsregistret, eller skriftlig redegørelse afgives om årsagen til, at dette ikke kan ske.

§ 28. Ved udslettelsen fortabes retten til at lade skibet sejle under dansk flag og retten til skibets navn.

Stk. 2. Retten til skibets navn kan dog på ejerens begæring forbeholdes for et tidsrum af 3 år regnet fra udslettelsen.

Stk. 3. Skibsregistrator kan udsætte udslettelsen, såfremt nationalitetsforholdet kan forventes berigtiget, eller der er rimelig udsigt til, at skibet kan komme til veje eller blive bjærget eller istandsat inden udløbet af en af ham fastsat frist.

§ 29. Udslettelse af skibsregistret må ikke finde sted, forinden der af Skibsregistret er sendt meddelelse herom til indehavere af anmeldte rettigheder og der er forløbet en frist på 30 dage fra meddelelsens afsendelse, medmindre de anmeldte rettighedshavere giver skriftligt samtykke til udslettelsen, eller det godtgøres, at rettighederne er bortfaldet.

Stk. 2. Udslettelse kan dog ikke finde sted, hvis det oplyses, at en anmeldt rettighedshaver har foretaget retslige skridt til gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre retsforfølgningen ikke fremmes uden ufornødent ophold eller ved endelig afgørelse nægtes fremme.

Stk. 3. Udslettelse kan heller ikke finde sted, hvis der er registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. I stedet anføres der på skibsbladet en bemærkning om det forhold, der skulle give anledning til udslettelse, og der kan herefter ikke registreres rettigheder i skibet. Retten til at lade skibet sejle under dansk flag og retten til skibets navn fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal afleveres til Skibsregistret i overensstemmelse med § 27, stk. 2.

Stk. 4. Anmeldes et skib til udslettelse af skibsregistret for at blive overført til udenlandsk register, og er betingelserne for udslettelse af skibet til stede, udsteder Skibsregistret på begæring en erklæring om, at skibet er udslettet eller vil blive udslettet af skibsregistret samme dag, det godtgøres at være optaget i det udenlandske register, dog senest 30 dage fra erklæringens udstedelse. Er sådan erklæring udstedt, kan rettigheder ikke længere anmeldes til registrering.

Stk. 5. Henstår der ved skibets udslettelse rettigheder på skibets blad i skibsregistret, skal attest om skibets udslettelse give oplysning om disse rettigheders indhold.

§ 30. Et skib udslettes ikke af skibsregistret, selv om det ved ommåling ansættes til en mindre bruttotonnage end 20.

B. Rettighedsregistrering

§ 31. Rettigheder over de i skibsregistret indførte skibe skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibet og mod retsforfølgning.

Stk. 2. Den ret, der skal fortrænge en uregistreret ret, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god tro.

Stk. 3. Hvis indehaveren af en registreret ret over et skib er eller bliver umyndiggjort, skal dette registreres, for at umyndiggørelsen kan gøres gældende over for aftaler vedrørende skibet, som i god tro indgås med den umyndige. Tilsvarende regel gælder om lavværgemål.

§ 32. For at et dokument skal kunne registreres, må det efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ejendomsret, en panteret, en brugsret eller en ret, der begrænser ejerens adgang til at råde i en eller flere nærmere angivne retninger.

Stk. 2. Når et pantebrev, som er omsætningspapir, er registreret, behøver overdragelse af pantebrevet ingen registrering.

§ 33. Søpanterettigheder og tilbageholdelsesrettigheder kan ikke registreres og har uden registrering den i søloven angivne retsstilling.

§ 34. Til registrering af arrest, udlæg, dom eller anden offentlig retshandling, der angår et skib, kræves, at anmelderen fremlægger erklæring fra den myndighed, som har foretaget handlingen, eller en udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå den, der ifølge registret er beføjet til at råde over skibet.

§ 35. Indholdet af et dokument, som begæres registreret, skal være endeligt fastsat. I skadesløsbreve er det dog tilstrækkeligt at angive et størstebeløb for gælden.

Stk. 2. Ethvert privat dokument vedrørende et registreret skib skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge registret - eller ved pantebreve ifølge transport - er beføjet til at råde over retten, eller som udstedt med hans samtykke.

§ 36. Industriministeriet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal stilles til beviset for udstederens identitet og myndighed, for ægtheden af dokumenter og forelagte bevisligheder, om dokumenternes indretning og om, i hvilken udstrækning der skal medfølge genparter eller fotokopier af dokumenter, som anmeldes eller forevises ved registreringen.

§ 37. Registreringen foretages i overensstemmelse med de i §§ 8-12 og 16 omhandlede regler, jf. dog de følgende bestemmelser.

Stk. 2. Såfremt dokumentet ikke opfylder de i §§ 32-36 fastsatte betingelser for registrering, skal det afvises.

Stk. 3. Hvis der foreligger en mangel, som skønnes at kunne afhjælpes, kan Skibsregistret dog fastsætte en frist for tilvejebringelse af de fornødne bevisligheder for, at registrering kan foretages, således at afvisning først finder sted, når bevislighederne ikke foreligger inden udløbet af denne frist.

Stk. 4. Ved registreringen indføres en kortfattet angivelse af dokumentets indhold på skibsbladet, der inddeles i 3 afdelinger for 1) adkomster, 2) panterettigheder og 3) brugsrettigheder og andre rettigheder.

Stk. 5. Har et dokument ikke angivet den berettigedes prioritetsstiling eller angivet denne på en mod registret stridende måde, eller er der mindre uoverensstemmelser mellem dokumentets indhold og de forelagte bevisligheder, meddeles der dokumentet anmærkning herom, og anmærkningens indhold indføres i registret.

§ 38. Udslettelse af registrerede rettigheder kan foretages, såfremt der foreligger skriftligt samtykke fra den, der i registret står indført som berettiget eller bevis for, at retten er bortfaldet ifølge sit indhold eller ved dom eller anden retsafgørelse.

Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve, som er omsætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand, bevis for mortifikation eller ophør ifølge retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator udslettes mod kvittering af den ifølge skibsregistret berettigede.

§ 39. Udslettelse i medfør af § 38 sker ved, at indførelsen i registret overstreges, dog således at det oprindelige indhold stadig er læseligt. Genparterne af de registrerede dokumenter udtages af skibsmappen.

§ 40. Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til Skibsregistret, hvad enten denne anmeldelse sker direkte eller gennem et distriktskontor uden for København.

Stk. 2. Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes påny, såfremt anmelderen ikke inden en af Skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.

Stk. 3. Rettigheder, der overføres fra udenlandsk register i medfør af reglen i § 7, stk. 3, bevarer den retsstilling, som de havde før overførslen.

§ 41. Når et dokument er indført i skibsregistret, kan ingen indsigelse fremsættes mod dets gyldighed over for godtroende erhverver ifølge registreret aftale. Det samme gælder over for en erhverver ifølge transport af et pantebrev, som er omsætningspapir.

Stk. 2. Dog bevares over for en sådan godtroende erhverver den indsigelse, at dokumentet er falsk eller forfalsket,eller at dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen af dokumentet var umyndig ved udstedelsen.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse med hensyn til rettigheder, der er overført fra udenlandske registre i medfør af reglen i § 7, stk. 3.

§ 42. Skibsregistret udsteder på begæring bekræftet genpart af skibsbladet. Denne genpart omfatter kun de ved udstedelsen anmeldte rettigheder, som ikke er udslettet.

Afsnit II

Registrering af mindre skibe m.m.

A. Registrering i fartøjsfortegnelsen

§ 43. Skibe, hvis bruttotonnage er mindre end 20, og skibe, som i medfør af § 2, stk. 3, er undtaget fra anmeldelsespligten til Skibsregistret, skal anmeldes til fartøjsfortegnelsen. Anmeldelsespligten er betinget af, at skibet er færdigbygget og i dansk eje, jf. sølovens § 1. Herudover kan tillige på ejerens begæring optages færdigbyggede skibe, der opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser.

Stk. 2. Lystfartøjer kan ikke optages i fartøjsfortegnelsen. Industriministeriet kan endvidere bestemme, at grupper af mindre skibe ikke kan optages i denne fortegnelse.

Stk. 3. Fartøjsfortegnelsen føres af Skibsregistret.

Stk. 4. Når et skib er endeligt indført i fartøjsfortegnelsen, udstedes et nationalitetsbevis.

Stk. 5. Bestemmelserne i afsnit I med undtagelse af § 4, § 5, stk. 4-6, § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, §§ 8-13, §§ 15-16, § 28, stk. 2, og §§ 29-42 finder med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Industriministeriet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 43 a. Skibsregistrator træffer efter aftale med Direktoratet for toldvæsenet bestemmelse om, hvornår de enkelte fartøjsfortegnelser flyttes fra distriktstoldkamrene til Skibsregistret.

B. Registrering i skibsregistret

§ 44. De i § 43 omhandlede skibe, herunder lystfartøjer, kan på ejerens begæring optages i skibsregistret, hvis de er målt til eller ved optagelsen i skibsbygningsregistret skønnes at ville blive målt til en bruttotonnage på 5 eller derover.

Stk. 2. Om registreringen og dennes retsvirkninger gælder de i afsnit I fastsatte regler, med undtagelse af § 5, stk. 4.

§ 45. Hvis skibet tidligere har været indført i fartøjsfortegnelsen, slettes det heri, og optagelsen i skibsregistret noteres i fartøjsfortegnelsen. Endvidere udstedes nyt nationalitetsbevis for skibet.

Stk. 2. Optagelse i skibsregistret udelukker, at skibet senere kan overføres til fartøjsfortegnelsen.

Stk. 3. Samme regler finder anvendelse, når et skib som følge af ommåling overføres til skibsregistret.

§ 46. De før optagelsen i skibsregistret stiftede rettigheder bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Sådanne rettigheder kan optages i skibsregistret, såfremt de stadig må antages at have betydning. Ved Skibsregistrets foranstaltning søges de vedrørende skibet forinden denne lovs ikrafttræden tinglyste rettigheder overført til skibsregistret.

Stk. 2. Hvis skibet ikke registreres som nybygget, skal der ved registreringen gives anmærkning om, at der muligt, før optagelsen i skibsregistret, kan være stiftet rettigheder, som ikke er registreret.

§ 47. Tinglysning efter reglerne i tinglysningslovens 7. kap. af rettigheder over skibe, som efter bestemmelsen i § 44 kan optages i Skibsregistret, kan ikke finde sted efter denne lovs ikrafttræden.

Afsnit III

Almindelige bestemmelser

A. Pant m.v.

§ 48. En registreret ret over et skib omfatter, når intet andet er aftalt, tillige maskiner, kedler, motorer, radioudstyr, ekkolod, fiskeredskaber, instrumenter og andet tilbehør, der er anskaffet på ejerens bekostning og bestemt til anbringelse i skibet, selv om det midlertidigt er adskilt fra skibet.

Stk. 2. Endvidere omfatter en registreret ret over et skib, som er optaget i skibsbygningsregistret, de til skibet anskaffede materialer, der er individualiseret inden for værftets område og påmærket som vedrørende skibet. Bygges dele af skibet på anden virksomhed i Danmark, og er delene individualiseret i den pågældende virksomhed og påmærket som vedrørende skibet, kan det aftales, at delene er omfattet af den registrerede ret. Aftalen har kun virkning, hvis den er godkendt af værftet, virksomheden og bygherren.

Stk. 3. Særlige rettigheder kan ikke stiftes eller forbeholdes over et skibs bestanddele eller det nævnte tilbehør, bortset fra fiskeredskaber.

§ 49. Ophører en registreret panteret i et skib, være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet, har ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre, ret til at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med en ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne ret. Udslettes panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring noteres i skibsregistret, at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er notering ikke foretaget, rykker de efterstående berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads de øvrige i skibet berettigede. Det samme gælder, såfremt skibet på anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.

Stk. 2. (Ophævet).

Stk. 3. Tilsvarende regler gælder en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.

Stk. 4. Det skal dog gyldigt kunne vedtages i et efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den bedst berettigede.

§ 49 a. Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol og restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan det uanset § 49, stk. 4, 1. pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som indekspanteretten afdrages eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.

Stk. 2. § 49, stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 49 b. Besættes en ledig plads i prioritetsordenen med et indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede berettigede i skibet på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan dog forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser på indekspanteretten.

Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående berettigede, der efter § 49, stk. 4, eller § 49 a har oprykningsret efter en tidligere foranstående panteret, rykker efter registreringen af indekspantebrevet op, i det omfang de efter indholdet af den tidligere panteret havde ret hertil. Den del af indekspanteretten, som herefter fortrænges fra den foranstående panterets plads, får samme prioritet som overskydende dele af panteretten efter stk. 1.

Stk. 3. Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet besat med et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion ikke opnår fuld dækning ved det afgivne bud, forlange skibet opråbt på ny på vilkår, at indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne rummes på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud for de nævnte berettigede, og som har opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt den fastsatte indeksregulering ikke kan medføre, at panteretten overstiger den ledige plads.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, som har samtykket i besættelsen af den ledige plads med indekspantebrevet.

§ 50. En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret. Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.

Stk. 2. En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter ham eller sideordnet med ham berettigede i skibet træffe aftale med skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville overstige 6 pct.

Stk. 3. Andre ændringer i en panterets vilkår eller virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat retning er ugyldige.

B. Præklusion m.v.

§ 51. Såfremt det gøres gældende, at en ret over et skib, som er indført i eller anmeldt til Skibsregistret, er stiftet, forandret eller bragt til ophør, og denne påstand vel kan sandsynliggøres, men dog ikke bevises, kan Skibsregistret, eventuelt mod sikkerhedsstillelse, indkalde de personer, som måtte have interesse i at modsætte sig registreringen eller udslettelsen.

Stk. 2. Indkaldelsen sker een gang i Statstidende i et nummer, der udkommer den første hverdag i en måned. Varslet er mindst 4 uger fra kundgørelsen. Der sendes så vidt muligt særskilt meddelelse i anbefalet brev til dem, der ifølge foreliggende oplysninger måtte have interesse heri. Efter Skibsregistrets bestemmelse kan der endvidere foretages indkaldelse af de interesserede i et udbredt dagblad eller på anden hensigtsmæssig måde. Omkostningerne ved indkaldelsen afholdes af den, der har fremsat begæringen.

Stk. 3. Fremkommer der ingen indsigelse mod påstanden, afgør Skibsregistret sagen i overensstemmelse med påstanden.

§ 52. Hvis der i løbet af 10 år ikke er modtaget efterretninger om et skib, som er indført i skibsregistret eller fartøjsfortegnelsen, og det må antages, at det ikke længere eksisterer, kan skibsregistrator bestemme, at skibet udslettes af registret (fartøjsfortegnelsen), for skibsregistrets vedkommende dog først efter indkaldelse i overensstemmelse med de i § 51 fastsatte regler.

C. Retsmidler

§ 53. Skibsregistrets afgørelser i henhold til denne lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Justitsministeriet kan, når omstændighederne taler derfor, senere, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at Skibsregistrets afgørelser indbringes for landsretten inden 14 dage efter tilladelsens meddelelse. Hvis fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndige dommere, der udtages blandt de af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4, beskikkede dommere. De om kæremål i borgerlige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.

Stk. 2. Justitsministeriet kan tillade, at landsrettens afgørelse påkæres til Højesteret under samme betingelse, som gælder for landsrettens afgørelse i anledning af kære over for underrets afgørelser.

Stk. 3. Skibsregistrator kan omgøre en af ham truffet bestemmelse, såfremt der fremkommer nye oplysninger, eller den oprindelige bestemmelse gik ud på, at en begæring ikke kunne tages til følge. Hermed får afgørelsen ikke tilbagevirkende kraft fra den oprindelige anmeldelse.

§ 54. Hvis et dokument er blevet urigtigt gengivet i skibsregistret eller skibsmappen eller ikke er blevet indført i registret, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede krav på rettelse og erstatning af statskassen for det lidte tab.

Stk. 2. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale erhvervet ret over skibet i tillid til skibsregistrets eller skibsmappens indhold, bliver det ved dom at afgøre, om selve retten skal tilkendes den forurettede eller den godtroende erhverver, således at der ydes den anden part erstatning. Sagen anlægges ved Østre Landsret og rettes mod Skibsregistret på det offentliges vegne.

§ 55. Ud over de i § 54 omhandlede tilfælde ydes der af statskassen erstatning for tab, der er lidt som følge af, at en ret er fortrængt i medfør af § 41, stk. 2, § 51 eller § 52.

Stk. 2. Herudover yder statskassen erstatning for tab, der skyldes forsømmelse, udvist af nogen, der medvirker ved skibsregistreringen.

D. Lovens gennemførelse

§ 56. Industriministeriet fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder regler om registrenes indretning og førelse, om udfærdigelse af nationalitetsbeviser og om mærkning af skibe.

Stk. 2. Industriministeriet træffer efter forhandling med Finansministeriet bestemmelse om inddelingen i distrikter og godkendelse af toldkamre som distriktskontorer samt toldvæsenets medvirken i øvrigt ved registreringsforretningernes gennemførelse.

Stk. 3. Grønland udgør et særligt distrikt, sideordnet med de øvrige distrikter.

§ 56 a. Henlægger industriministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 57. Overtrædelser af denne lovs afsnit I A og II eller de i medfør af loven udstedte forskrifter straffes med bøde, såfremt de ikke i medfør af anden bestemmelse kan straffes med strengere straf.

Stk. 2. Hvis nogen modvilligt undlader at opfylde de ham påhvilende pligter til registreringens gennemførelse, kan der under politisagen fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen, som tvangsmiddel til gennemtvingelse af pligten.

Stk. 3. Retten til at have eller få udfærdiget nationalitetsbevis eller de i § 19 omhandlede påtegninger på nationalitetsbeviset kan inddrages for et af retten fastsat tidsrum efter de i borgerlig straffelov §§ 78 og 79, som ændret ved lov nr. 286 af 18. juni 1951, fastsatte regler (for Grønlands vedkommende § 110 i kriminallov nr. 55 af 5. marts 1954).

Stk. 4. Hvis et skib sejler under dansk flag uden at være berettiget hertil, kan den eller de skyldige personer straffes efter reglerne i stk. 1.

§ 58. Denne lov gælder ikke for skibe, der er hjemmehørende på Færøerne.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for skibe hjemmehørende i Grønland.

Stk. 3. Særlige regler om registrering af skibe, hjemmehørende eller under bygning i Grønland, herunder om førelsen af fartøjsfortegnelser og adgang til at registrere skibe under den i § 44, stk. 1, fastsatte tonnagegrænse, kan fastsættes af Industriministeriet efter forhandling med Statsministeriet.

§ 59. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1958.

For Grønlands vedkommende fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved kongelig anordning.

Samtidig ophæves lov om skibes registrering af 1. april 1892 med ændringer af 4. maj 1927, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 4. maj 1927, med undtagelse af de i §§ 1 og 2 indeholdte regler om flagføring, lov nr. 68 af 27. marts 1929 om ændringer i nævnte lov, lov nr. 358 af 26. august 1941 om tillæg til nævnte lov samt lov nr. 121 af 28. marts 1951 og lov nr. 363 af 22. december 1954 om ændringer i nævnte lov. Lov nr. 205 af 18. maj 1960 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Denne lov træder i kraft den 1. juli 1960.

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne. For Grønlands vedkommende fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved kgl. anordning.

Rettigheder, der er erhvervet ved retforfølgning og registreret før lovens ikrafttræden, berøres ikke af bestemmelsen i § 1, nr. 2. Lov nr. 261 af 22. maj 1986 inderholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (* 1). Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov nr. 186 af 23. marts 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft efter industriministerens nærmere bestemmelse (* 2).

Industriministeriet, den 10. september 1993

Jan Trøjborg

/ Ole Brocks

Officielle noter

(* 1) Bekendtgjort i Lovtidende den 28. maj 1986.

(* 2) Lov nr. 186 af 23. marts 1992 trådte i kraft 1. august 1993, jf. bekendtgørelse nr. 544 af 1. juli 1993.