VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 2
Generelle bestemmelser
Kontantpris
§ 2. Ved kontantpris forstås den pris, hvortil
ejendommen kan erhverves kontant uden overtagelse af lån.
Værdiansættelse
§ 3. Ved værdiansættelse af en ejendom med henblik på
køb eller salg skal den erhvervsdrivende angive, hvilken kontantpris
ejendommen skønnes at kunne sælges til inden for en bestemt periode. Den
erhvervsdrivende skal herved tage hensyn til markedsforholdene, ejendommens
beliggenhed og indretning samt bygningernes alder og tilstand.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal rådgive forbrugeren
om behov og mulighed for en byggeteknisk gennemgang af ejendommen.
Kontantprisudbud
§ 4. Ejendommen skal udbydes til kontantprisen.
Ejendommen kan dog udbydes med opfordring til at afgive tilbud, men i så fald
med oplysning om en skønnet kontantpris.
Stk. 2. Salg kan betinges af overtagelse af indestående
lån, men ikke af aftale om finansiering i øvrigt.
Oplysning om pris i annoncer m.v.
§ 5. I annoncer og anden markedsføring skal der gives
oplysning om ejendommens kontantpris, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., eller dens
skønnede kontantpris, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Der skal endvidere gives
oplysning om ejendommens beliggenhed og størrelse.
Ejendomskøb og privatøkonomi
§ 6. Rådgivning om, hvorvidt en forbruger har råd til
køb af en fast ejendom, skal gives på grundlag af den fornødne gennemgang og
vurdering af kendte oplysninger om forbrugerens indtægter og udgifter.
Rådgiveren skal angive, hvilken brutto- og nettoudgift, jf. § 19, der på
grundlag af et detaljeret budget er råd til. Rådgiveren skal endvidere
angive, hvilket kontantprisniveau budgettet giver mulighed for at købe
ejendom inden for, samt hvilke muligheder forbrugeren har for at få et køb
finansieret.
Særlige rådgiverinteresser
§ 7. Har rådgiveren en særlig økonomisk eller
personlig interesse i forbrugerens valg af finansiering, forsikring eller
andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom, skal rådgiveren
gøre forbrugeren bekendt med forholdet.
Stk. 2. Modtager rådgiveren provision eller andet
vederlag som følge af formidling eller fremskaffelse af finansiering,
forsikring eller andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom,
skal rådgiveren gøre forbrugeren bekendt hermed. Rådgiveren skal endvidere
gøre forbrugeren bekendt med adgangen til at få oplyst provisionens størrelse
og på forespørgsel oplyse denne.
Kapitel 3
Ejendomsformidling
Adgangen til erhvervsudøvelse som ejendomsformidler
§ 8. Virksomhed som ejendomsformidler må kun drives
af
- 1) ejendomsmæglere, der er registrerede, jf. § 25,
- 2) advokater med ret til udøvelse af advokatvirksomhed efter
retsplejeloven og
- 3) pengeinstitutter, der er omfattet af lov om banker og sparekasser,
realkreditinstitutter, der er omfattet af realkreditloven eller lov om Dansk
Landbrugs Realkreditfond, og forsikringsselskaber, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
forsikringsselskabers virksomhed som ejendomsformidler skal udøves gennem
særskilte anpartsselskaber eller aktieselskaber med selvstændige
forretningssteder.
Stk. 3. Det er en betingelse for udøvelse af virksomhed
som ejendomsformidler, at der foreligger behørig sikkerhed for opfyldelsen af
ethvert pengekrav, en forbruger måtte få mod vedkommende i anledning af
dennes virksomhed som ejendomsformidler. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
fastsætter regler herom, herunder om sikkerhedens tidsmæssige udstrækning.
Stk. 4. Kun de personer og virksomheder, der er nævnt i
stk. 1, må have ejerinteresser i eller være leverandør af navn og forskrifter
for forretningsgange til ejendomsformidlingsvirksomheder. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om udøvelse af
ejendomsformidlingsvirksomhed i selskabsform.
Stk. 5. Ejendomsformidlingsvirksomhed kan drives fra et
eller flere forretningssteder. Hvert forretningssteds formidlingsvirksomhed
skal være ledet af en ejendomsmægler eller en advokat. Har en
ejendomsformidlingsvirksomhed flere forretningssteder, skal hvert
forretningssted være ledet af en ejendomsmægler eller en advokat, som skal
have denne opgave som hovedbeskæftigelse, og som ikke samtidig må lede et
andet forretningssted.
Stk. 6. Et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, et konkursbo eller en værge for en umyndiggjort kan uanset stk. 1 og 4
fortsætte driften af, have ejerinteresser i eller være leverandør af navn og
forskrifter for forretningsgange til en ejendomsformidlingsvirksomhed med
henblik på afvikling eller afhændelse. Adgangen hertil gælder dog kun indtil
1 år efter dødsfaldet, konkursdekretets afsigelse eller umyndiggørelsen.
Opdraget
§ 9. En erhvervsdrivende, som påtager sig hverv som
formidler ved køb og salg af fast ejendom, skal med omsorg for begge parters
interesser virke for, at der bliver handlet, og at handelen bliver gennemført
inden for en periode, til en pris og på vilkår, som er nærmere aftalt med
opdragsgiver.
Formidlingsaftalen
§ 10. Aftale om formidlingsopdrag skal være
skriftlig. Aftalen skal bl.a. indeholde vilkår om opdragets varighed og
vederlæggelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
aftalens indhold. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herved fravige § 11,
stk. 3, for så vidt angår betaling til tredjemand for afgivelse af erklæring
om forhold, som indgår i beslutningsgrundlaget for en handel.
Stk. 2. Formidleren kan ikke gøre krav på vederlag på
andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med stk. 1.
Vederlag
§ 11. Formidleren kan i aftalen kun betinge sig
vederlag, hvis
- 1) der indgås en købsaftale inden formidlingsaftalens ophør eller
- 2) der efter formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag
af formidlerens indsats og uden en anden formidlers medvirken, dog kun
såfremt det må antages, at indgåelsen af købsaftalen er blevet udskudt for at
holde formidleren ude.
Stk. 2. Går formidlerens opdrag ud på salg, bortfalder
vederlagskravet, hvis handelen ikke bliver gennemført på grund af den anviste
købers forhold. Går opdraget ud på køb, bortfalder vederlagskravet, hvis
handelen ikke bliver gennemført på grund af den anviste sælgers forhold.
Stk. 3. Foranstaltninger, som indgår i
formidlingsopdraget, kan kun kræves betalt som en del af det aftalte
vederlag.
Stk. 4. Det kan aftales, at vederlaget omfatter nærmere
angivne nettoudgifter, som formidleren afholder til betaling for opgaver, der
efter aftalen skal udføres af tredjemand.
Opdragets varighed
§ 12. Opdragstiden må ikke være længere end 6
måneder. Aftalen kan forlænges med højst 3 måneder ad gangen.
Stk. 2. Aftalen kan siges op uden varsel.
Stk. 3. Siges aftalen op af forbrugeren, har
formidleren kun krav på et rimeligt vederlag for det udførte arbejde, hvis
det er aftalt. Vederlaget kan ved et salgsopdrag kun under særlige
omstændigheder overstige 1/4 af det vederlag, der ville være udløst, hvis der
var handlet til den kontantpris, hvortil ejendommen var udbudt. Har
formidleren tilsidesat sine pligter, har formidleren ikke krav på vederlag.
Oplysningspligt
§ 13. Formidleren skal rådgive sin opdragsgiver og
give begge parter de oplysninger, som er af betydning for handelen og dennes
gennemførelse. Formidleren skal
- 1) rådgive begge parter om behov og mulighed for en byggeteknisk
gennemgang af ejendommen og
- 2) gøre begge parter bekendt med rapporten fra en byggeteknisk gennemgang
af ejendommen, hvis en sådan foreligger.
Undersøgelsespligt
§ 14. Formidleren skal i fornødent omfang foretage
undersøgelser samt indhente og kontrollere oplysninger med henblik på, at
udkast til købsaftale indeholder en betryggende regulering af forholdet
mellem parterne, således at handelens efterfølgende berigtigelse er af
ekspeditionsmæssig karakter.
Partsrepræsentation
§ 15. Ingen må være formidler for begge parter i
samme handel.
Stk. 2. Såfremt en part ikke bistås af egen rådgiver,
skal formidleren for den anden part rådgive den pågældende om behov og
mulighed for at søge sådan bistand.
Forbrugerorienteret rådgivning
§ 16. Formidlerens rådgivning skal opfylde de krav,
der stilles til en sagkyndig ejendomsformidling, som alene er bestemt af
parternes interesser og forhold.
Stk. 2. Har formidleren en særlig økonomisk eller
personlig interesse i, om en handel indgås, eller i parternes valg af
finansiering, forsikring eller andre ydelser i tilknytning til omsætning af
fast ejendom, skal formidleren gøre begge parter bekendt hermed. Formidleren
skal give opdragsgiver oplysning herom i formidlingsaftalen. Formidleren skal
give den anden part skriftlig oplysning herom samtidig med, at denne part
forelægges de vilkår eller forhold, som formidleren har en særlig interesse
i.
Stk. 3. Oplysningspligten efter § 7, stk. 2, om
provision gælder i forhold til begge parter og skal opfyldes som angivet i
stk. 2.
Salgsopdrag
§ 17. Den kontantpris, hvortil ejendommen skal
udbydes, aftales på grundlag af formidlerens værdiansættelse.
Stk. 2. I øvrigt skal formidleren
- 1) udarbejde forslag til finansiering, jf. § 18,
- 2) beregne brutto- og nettoudgift, jf. § 19,
- 3) beregne salgsprovenu, jf. § 20,
- 4) udarbejde en salgsopstilling indeholdende de for en købsbeslutning
nødvendige oplysninger med ejendommens nøgletal,
- 5) udarbejde udkast til købsaftale og
- 6) yde sælger fornøden bistand i forbindelse med handelens efterfølgende
berigtigelse.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om opdragets indhold og udførelse.
Finansieringstilbud
§ 18. Ejendommen skal udbydes med oplysning om
indestående lån, der kan overtages, og med forslag til finansiering.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Selv om en købsaftale indeholder vilkår om
overtagelse af indestående lån eller finansiering i øvrigt, er køber i
forhold til sælger og formidler berettiget til at finansiere købet på anden
måde, såfremt dette kan ske uden tab eller væsentlig ulempe for sælger. Dette
gælder, uanset om formidleren har en selvstændig interesse i, at
finansieringen tilrettelægges som aftalt.
Ejerudgift og anvendelsesudgift
§ 19. Ejendommen skal udbydes med oplysning om den
årlige brutto- og nettoudgift, der er forbundet med at eje og anvende
ejendommen. Bruttoudgiften udgør summen af ejerudgift, jf. stk. 2, og
anvendelsesudgift, jf. stk. 3. Nettoudgiften beregnes ved i bruttoudgiften at
indregne eventuelle skattebesparelser eller skatteudgifter, der er en følge
af at eje ejendommen og den foreslåede finansiering. Ved køb skal køber gøres
bekendt med de nævnte udgifter beregnet på grundlag af købsaftalens vilkår.
Stk. 2. Ved den årlige ejerudgift forstås de samlede
årlige udgifter forbundet med at eje ejendommen beregnet på grundlag af den
foreslåede eller aftalte finansiering og foreliggende oplysninger om
ejendomsskat, forsikring m.v.
Stk. 3. Ved den årlige anvendelsesudgift forstås et
skøn over de årlige udgifter til energi, vand og andre forbrugsafhængige
forhold samt løbende vedligeholdelse.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om, hvorledes udgifterne i stk. 1-3 skal beregnes og oplyses.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at det er tilstrækkeligt at
oplyse, at udgiften til forbrugsafhængige forhold og løbende vedligeholdelse
ikke indgår i anvendelsesudgiften, og at denne ikke indgår i brutto- og
nettoudgiften.
Salgsprovenu
§ 20. Ved salgsprovenu forstås det beløb, sælger vil
få til fri rådighed efter ejendommens salg og handelens berigtigelse. Ved
udbud skal der foretages en særskilt beregning af salgsprovenu alt efter, om
ejendommen sælges til kontantprisen eller med overtagelse af lån. Ved salg
skal beregningen ske på grundlag af købsaftalens vilkår.
Formidlerens fuldmagt
§ 21. Formidleren kan ikke forpligte opdragsgiveren
over for tredjemand uden særskilt fuldmagt.
Frit formidlervalg
§ 22. Aftale om andet end ejendomsformidling mellem
en erhvervsdrivende og en forbruger må ikke indeholde vilkår om, at et
ejendomsformidlingsopdrag skal gives til en bestemt ejendomsformidler eller
et medlem af en formidlerkæde. Er et sådant vilkår aftalt, er aftalen i sin
helhed ikke bindende for forbrugeren, mens den bortset fra vilkåret er
bindende for den erhvervsdrivende.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for en aftale om en
gældsordning vedrørende pantesikret gæld i ejendommen, hvis
- 1) der som led i gældsordningen indrømmes debitor en ikke uvæsentlig
lempelse af betalingsvilkårene,
- 2) det er et led i gældsordningen, at ejendommen skal sælges, og
- 3) kreditor har en væsentlig interesse i salgsresultatet.
Forbud mod sammenkædning af ydelser
§ 23. Bortset fra krav om byggeteknisk gennemgang må
ejendomsformidling ikke betinges af, at parterne aftager ydelser, som ikke er
nødvendige for formidlingshvervets korrekte udførelse.
Stk. 2. Tilsidesættes forbudet i stk. 1, har
formidleren ikke krav på vederlag.
Erstatningsansvar
§ 24. Lider forbrugeren tab som følge af, at
formidleren tilsidesætter sine pligter efter loven eller aftalen, har
forbrugeren ret til erstatning efter dansk rets almindelige regler. Har
forbrugeren fulgt et råd fra en formidler, som har en særlig interesse heri,
jf. § 16, stk. 2 og 3, påhviler det dog formidleren at godtgøre, at
formidleren har opfyldt sine pligter efter loven og aftalen.
Stk. 2. Er der til skade for forbrugeren foretaget en
forkert beregning af provenu ved salg, jf. § 20, 3. pkt., og er forbrugeren i
god tro, har forbrugeren krav på godtgørelse af forskellen mellem den
forkerte og en korrekt beregning. Er der til skade for forbrugeren foretaget
en forkert beregning af ejerudgift ved køb, jf. § 19, stk. 1, 4. pkt., og er
forbrugeren i god tro, har forbrugeren krav på rimelig godtgørelse af
forskellen mellem den forkerte og en korrekt beregning. Har forbrugeren i god
tro handlet i tillid til rigtigheden af en værdiansættelse, og afviger denne
væsentligt fra en korrekt værdiansættelse, har forbrugeren krav på rimelig
godtgørelse af forskellen.
Ejendomsmæglere
§ 25. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et
register over ejendomsmæglere. Personer, der er optaget i dette register, må
benytte betegnelsen ejendomsmægler. Ingen andre må benytte denne betegnelse
eller betegnelser, der kan forveksles hermed.
Stk. 2. Ret til at blive optaget i registret har enhver
person, som
- 1) har bopæl her i landet,
- 2) er myndig og ikke under lavværgemål,
- 3) ikke er i betalingsstandsning,
- 4) ikke er under konkurs,
- 5) ikke driver et erhverv eller indtager en stilling, som efter regler
fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er uforenelig med virksomhed som
ejendomsformidler,
- 6) opfylder de nærmere krav til teoretisk indsigt vedrørende
ejendomsformidling, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter,
- 7) opfylder de nærmere krav til praktisk kunnen vedrørende
ejendomsformidling, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter,
- 8) er dækket af sikkerhed efter § 8, stk. 3,
- 9) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil drive virksomhed som ejendomsformidler på forsvarlig
måde,
- 10) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover og
- 11) betaler et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsat gebyr for
registrering.
Stk. 3. En registrering slettes,
- 1) når vedkommende dør,
- 2) hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1, 2, 4, 5 eller 8, ikke længere er
opfyldt,
- 3) hvis vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen
forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som ejendomsformidler og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen finder, at de udviste forhold giver grund til at antage, at
vedkommende ikke fremtidig vil udøve sådan virksomhed på forsvarlig måde,
eller
- 4) hvis vedkommende har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Stk. 4. Sletning af registrering i henhold til stk. 3,
nr. 3, kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 5. En afgørelse om sletning af registrering i
henhold til stk. 3, nr. 3 eller 4, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
indbringer i givet fald sagen for domstolene. Sagen anlægges mod den
pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg
vedrørende stk. 3, nr. 3, har opsættende virkning. Anmodning om sagsanlæg
vedrørende stk. 3, nr. 4, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved
kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang
til at udøve virksomhed som ejendomsmægler. Ankes en dom vedrørende stk. 3,
nr. 4, hvorved en sletning af registrering som ejendomsmægler ikke findes
lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er
indbragt, bestemme, at virksomhed som ejendomsmægler ikke må udøves under
ankesagens behandling.
Stk. 6. Ophører grunden til, at en registrering som
ejendomsmægler er slettet, skal den pågældende på ny optages i registret
efter anmodning og uden betaling af gebyr.
Ejendomsmægleres ejendomsformidlingsvirksomhed
§ 26. En ejendomsmægler har ret til at betegne sig
som uafhængig ejendomsmægler, hvis den pågældende
- 1) ikke har forpligtet sig til at virke for afsætningen af finansielle
eller andre produkter med tilknytning til omsætning af fast ejendom,
- 2) ved formidling af produkter som nævnt i nr. 1 fører enhver provision
eller anden fortjeneste, som modtages fra udbyderen, videre til forbrugeren
og
- 3) i det hele driver virksomhed som ejendomsformidler på en sådan måde,
at der ikke kan rejses tvivl om vedkommendes uafhængighed.
Stk. 2. Ingen andre må benytte denne betegnelse eller
betegnelser, der kan forveksles hermed.
Stk. 3. En ejendomsmægler, som har forpligtet sig til
at virke for afsætningen af finansielle eller andre produkter med tilknytning
til omsætning af fast ejendom, skal drive sin virksomhed under anvendelse af
et navn, hvortil er føjet agent for eller tilsvarende med tilføjelse af
navnet på vedkommende samarbejdspartner eller -partnere.
Advokaters ejendomsformidlingsvirksomhed
§ 27. Bestemmelsen i § 26, stk. 3, gælder også for
advokater.
Pengeinstitutters, realkreditinstitutters og forsikringsselskabers
ejendomsformidlingsvirksomhed
§ 28. Optræder et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et forsikringsselskab som ejer af, med væsentlige
ejerinteresser i eller som leverandør af navn og forskrifter for
forretningsgange til en eller flere ejendomsformidlingsvirksomheder, skal
forbindelsen til vedkommende pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab umiddelbart fremgå af ejendomsformidlingsvirksomhedens
navn eller en tilføjelse hertil på en måde, som skal godkendes af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Kapitel 6
Straffebestemmelser
§ 32. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 2,
§§ 4, 5, 7, 8 og 10, § 12, stk. 1 og 2, § 13, 2. pkt., § 15, § 16, stk. 2 og
3, § 18, stk. 1, § 19, § 22, stk. 1, 1. pkt., § 23, § 25, stk. 1, 3. pkt., §
26, stk. 2 og 3, §§ 27 og 28 straffes med bøde, medmindre strengere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i medfør af § 1, stk. 7, § 8, stk. 3 og 4, § 10, stk. 1, §
17, stk. 3, § 18, stk. 1, § 19, stk. 4, og § 25, stk. 2, nr. 5, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en
forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges
den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten,
en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Ændring af næringsloven
§ 33. I næringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af
25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 6, ophæves.
2. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Enhver, der driver næring som nævnt i §
1, stk. 1, nr. 4 og 5, skal have næringsbrev, jf. dog § 5, stk. 2, 2. pkt.,
og § 22, stk. 4.«
3. I § 2, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 4-6«
til: »§ 1, stk. 1, nr. 4 og 5«.
4. § 2, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Næringsbrev til den i § 1, stk. 1, nr. 5,
nævnte næring kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig
straffelovs § 78, stk. 2.«
5. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
» Auktionsholdere og vekselerere«.
6. § 23 ophæves.
7. § 24 affattes således:
»§ 24. Næringsbrev som auktionsholder eller
vekselerer udstedes af politimesteren på det sted, hvor eller hvorfra
næringsvirksomheden agtes drevet, i København af magistraten. Næringsbrev
giver ret til at drive næring i og fra politikredsen.«
8. I § 27, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-6«
til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-5«, og »§ 23, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5,» udgår.
Ændring af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og
detektivvirksomhed m.v.
§ 34. I lov om ydelse af juridisk bistand samt om
inkasso- og detektivvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 28.
juni 1986, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes:
» § 2 a. Ejendomsformidlere samt disses
medarbejdere bortset fra advokater må ikke udfærdige de til tinglysning
bestemte dokumenter om overdragelse af fast ejendom.«
2. I § 5 indsættes efter 1. pkt. som nyt 2. pkt.:
»Overtrædelse af bestemmelsen i § 2 a straffes dog alene med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
3. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. § 2 a og § 5, 2. pkt., ophæves den 1.
januar 1997.«
Ophævelse af ejendomsmæglerloven
§ 35. Lov om ejendomsmæglere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 182 af 25. marts 1988, ophæves.
Ikrafttræden
§ 36. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. Dog
træder § 8, stk. 3, 2. pkt., § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2-6, §§ 30,
31, 32, stk. 2, og § 37 i kraft den 1. august 1993.
Overgangsregler
§ 37. Enhver, der den 1. august 1993 har beskikkelse
som ejendomsmægler eller næringsbrev som ejendomshandler i medfør af den
hidtil gældende lovgivning, vil kunne blive optaget i
Ejendomsmæglerregisteret uden at skulle opfylde betingelserne i § 25, stk. 2,
nr. 6, 7, 10 og 11, hvis ansøgning herom indgives til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen senest den 1. november 1993. For ejendomshandlere gælder
dog, at de i en sammenhængende periode på mindst et år inden for de sidste
fem år forud for den 1. august 1993 som hovederhverv skal have drevet
selvstændig virksomhed som ejendomshandler.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan under ganske
særlige omstændigheder optage personer i Ejendomsmæglerregisteret, uanset at
disse ikke opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Er ansøgning efter stk. 1 indgivet rettidigt,
men ikke færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, kan vedkommende, indtil
sagen er færdigbehandlet, uanset § 8, stk. 1, nr. 1, fortsat drive virksomhed
som ejendomsformidler på grundlag af beskikkelse som ejendomsmægler eller
næringsbrev som ejendomshandler i medfør af den hidtil gældende lovgivning.
Færøerne og Grønland
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som
landsdelens særlige forhold tilsiger.