Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.


Indholdsfortegnelse

Indledning

Bekendtgørelse om offentlig sygesikring for søfarende m.fl. med kommentarer

§ 1 (Definitioner)

Personkredsen

§ 2 (Personkreds)

§ 3 (Ydelser)

§ 4 (Udenlandske søfarende i Danmark)

Tidsmæssige bestemmelser

§ 5

Rejse- og opholdsudgifter

§ 6

§ 7

Forskellige bestemmelser

§ 8 (Hospitalsindlæggelse)

§ 9 (Dokumentation og god økonomi)

§ 10 (Blanketter m.v.)

§ 11 (Særlig sikring ved arbejdsskade)

§ 12 (Ankeregel)

§ 13 (Ikrafttræden)

Indledning

Denne publikation adskiller sig væsentligt fra de i 1973 og 1977 udsendte vejledninger, idet den er bygget op omkring de enkelte bestemmelser i den nugældende bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

Vejledningen er udformet på den måde, at efter hver enkelt paragraf følger de obligatoriske forskrifter, direktoratet har fastsat, se f.eks. § 3, og først derefter følger eventuelle vejledende fortolkningsbidrag.

De af direktoratet i vejledningen fastsatte obligatoriske forskrifter er årsagen til, at vejledningen har fået et meddelelsesnummer, iøvrigt det første i et nyt nummersystem til afløsning af det hidtil anvendte. Det nye nummersystem for direktoratets meddelelser er opbygget efter nummerisk rækkefølge indenfor kalenderåret.

Meddelelserne 7, 8, 17, 39, 40, 49 og 64 er samtidig bortfaldet.

Direktoratet for søfarende

Offentlig sygesikring for søfarende m.fl.

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

Direktoratet: Direktoratet for søfarende.

Direktøren: Direktøren for direktoratet for søfarende.

Indenrigsfart: fart udelukkende mellem danske havne.

Loven: Bekendtgørelse nr. 94 af 9. marts 1976 af lov om offentlig sygesikring med senere ændringer.

Udlandet: Fremmede stater samt Færøerne og Grønland.

Vejledende bemærkninger til § 1:

Om begrebet »indenrigsfart« se vejledende bemærkninger til § 2, stk. 1, nr. 1.

At Førøerne og Grønland er udland betyder:

  • 1) Flagmæssigt, at søfarende tjenstgørende i skibe med hjemsted på Færøerne eller i Grønland ikke er sikret.
  • 2) Geografisk, at søfarende m.fl., som landsættes på Færøerne eller i Grønland, opholder sig i udlandet. Om betydningen heraf henvises f.eks. til § 2, stk. 1, nr. 3-5.

Personkredsen

§ 2. Ydelser efter denne bekendtgørelse tilkommer personer, der på det tidspunkt, da behovet for ydelsen opstår, hører til en af nedennævnte persongrupper:

  • 1) Søfarende tjenestegørende på dansk skib, medmindre det udelukkende sejler i indenrigsfart.
  • 2) Søfarende, der i udlandet er tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk forhyrings- eller udbetalingskontor, og som inden for de sidste 2 måneder har været forhyret med dansk skib.
  • 3) Andre søfarende, der opholder sig i udlandet, og som inden for de sidste 2 uger har været tjenestegørende på dansk skib, for så vidt de ikke efter tjenestens ophør har taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.
  • 4) Søfarende, hvis tjenesteforhold ikke er knyttet til et bestemt dansk skib (rederiansatte), under tjenstligt ophold i udlandet.
  • 5) Søfarendes ægtefæller og børn under 18 år, der følger med skibet.
  • 6) De under nr. 1), 4) eller 5) nævnte personer under rejse til eller fra skibet. De personer, der nævnes under 5), har dog ikke adgang til ydelser efter denne bekendtgørelse under rejse i Danmark, hvis de omfattes af lovens øvrige bestemmelser.
  • 7) Nordiske statsborgere ombord på et skib, som fører nordisk flag, såfremt personerne er ansat af et dansk rederi, der har lejet skibet hovedsageligt ubemandet, jfr. nordisk konvention om social tryghed, artikel 6, stk. 3.

Stk. 2. Søfarende på dansk skib, der på bare-boat-betingelser overtages til befragtning af udenlandsk rederi, omfattes ikke af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Direktøren kan beslutte, at personer kun har ret til ydelser efter denne bekendtgørelse i det omfang, de ikke har ret til tilsvarende ydelser i udlandet.

Vejledende bemærkninger til § 2:

§ 2 afgrænser den personkreds, der har ret til sygesikringsydelser. Spørgsmålet om, hvor længe de sikrede personer har ret til disse ydelser, er fastlagt især i § 5, men tildels også i §§ 6 og 7.

Det er en generel betingelse efter § 2, at man for at være sikret skal være omfattet af en af de nævnte 7 persongrupper på det tidspunkt, hvor behovet for ydelsen opstår, dvs. på det tidspunkt, da sygdommen bliver behandlingskrævende.

Ad stk. 1, nr. 1.

Begrebet »søfarende« omfatter alle tjenstgørende ombord, når de i kraft af et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det pågældende skib, selvom funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere forstand. Ud over egentlige søfarende omfattes f.eks. fiskere og reparatører.

Elever i skoleskibe, erhvervspraktikanter og blinde passagerer er ikke sikret.

Søfarende tjenstgørende på et i Danmark oplagt skib er ikke sikret.

Dansk skib vil sige et registreret i skibsregistret eller optaget i fartøjsfortegnelsen.

Kravet til skibets fart, hvorefter det ikke udelukkende må sejle i indenrigsfart, vedrører den faktiske fart. Fartskravet er beskedent. Dagpengeudvalget for søfarende fandt en søfarende sikret, hvor skibet indefor det omhandelede kalenderår havde anløbet udenlandsk havn 2 gange, dog uden at have den søfarende om bord og uden, at skibet i hele det forudgående kalenderår havde anløbet udenlandsk havn.

Betingelsen »sejler« er også opfyldt under kortvarigt værftsophold i Danmark.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet.

Til stk. 1, nr. 2.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • 1) Den søfarende skal i udlandet være tilmeldt som hyresøgende ved godkendt dansk udbetalingskontor. Han behøver dog ikke at være aktuelt hyresøgende, idet han godt kan afvikle ferie. Tilmelding kan kun ske ved Sømændenes Forbunds og Dansk Metalarbejderforbunds (Metal Søfarts) afdelingskontorer i Antwerpen, Bangkok, Kobe, Manila og Rotterdam og kun for søfarende indenfor disse forbundsområder. For at være tilmeldt som hyresøgende skal den søfarende
  • a) lovligt være medlem af en af de 2 berørte arbejdsløshedskasser samt
  • b) være tilmeldt dansk folkeregister eller være nordisk statsborger med folkeregisteradresse i et andet nordisk land eller være EF-borger med bopæl i EF-land.
  • 2) Den søfarende skal inden for de sidste 2 måneder have været forhyret på dansk skib. Fristen regnes i hele måneder. Hvis sømanden afmønstres 27/3, er sidste sikringsdag den 27/5. Der stilles kun krav om forhyring på dansk skib, men intet krav til fartsområde.
  • 3) Behovet for sygesikringsydelsen skal være opstået på et tidspunkt, hvor den pågældende person er omfattet af personkredsen, ligesom lidelsen efter § 5, stk. 1, litra a, i, skal være opstået dvs. foreligge i behandlingskrævende form, mens den pågældende var omfattet af § 2. Dette kan have afgørende betydning i specielle situationer med samspil mellem nr. 2 og 3, se nedenfor ad nr. 3.

Til stk. 1, nr. 3.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • 1) Den søfarende skal opholde sig i udlandet, herunder Grønland og Færøerne.

Søfarende, der holder ferie i Europa m.m. og som har bopæl i Danmark, er dækket af sygesikringsloven rejsesygeforsikring i Europæiske A/S, Vesterbrogade 84, 1620 København V. Rejsesygeforsikringen går forud for den offentlige sygesikring for søfarende.

  • 2) Sikrede skal indenfor de sidste 2 uger have været tjenestegørende på dansk skib. Fristen regnes i hele uger fra dagen efter afmønstring. Eks.: Afmønstret 8/5, sidste sikringsdag 22/5.
  • 3) Sikrede må ikke efter skibstjenestens ophør have taget anden erhvervsmæssig beskæftigelse.

Søfarende, der pådrager sig sygdom/skade i en periode, som ikke falder inden for de i § 2 anførte perioder, kan ikke efterfølgende blive omfattet ved f.eks. at tilmelde sig som hyresøgende. En matros afmønstrer 19/3, er til læge 7-8/4 og tilmelder sig som hyresøgende 11/4. Da behovet for lægehjælp opstod mere end 2 uger efter afmønstringen, var matrosen ikke sikret af sygesikringsreglerne.

Til stk. 1, nr. 4.

Gruppen omfatter bl.a. søfarende, som er tilsynsførende under værftsophold i udlandet.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet.

Til stk. 1, nr. 5.

Der skal foreligge et egentligt ægteskab. En samlever er således ikke sikret. For at blive anset som medsejlende ægtefælle kræves, at vedkommende enten sejler med eller skal sejle med skibet. Ophold om bord er ikke i sig selv tilstrækkeligt.

Ifølge stk. 1, nr. 6 gælder sikringen også under rejse til eller fra skibet, dog ikke sygdom under rejse i Danmark, hvis den pågældende er omfattet af sygesikringsloven.

Medsejlende ægteføæller og børn under 18 år med bopæl i Danmark er i øvrigt inden for det område, som dækkes af rejsesygeforsikringen i Europæiske A/S, stillet på samme måde som ferierende søfarende, se ovenfor ad nr. 3.

Til stk. 1, nr. 7.

Et skib anses for udlejet »hovedsageligt ubemandet«, når skattelovgivningen i det land, hvor det rederi, som har lejet skibet, hører til, sidestiller fartøjet med fartøjer under dette lands flag.

§ 3. Den i § 2 nævnte personkreds har adgang til følgende ydelser, jfr. dog § 5:

  • 1) lægehjælp
  • a) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - i udlandet.
  • b) Vederlagsfri lægehjælp - herunder eventuelt speciallægehjælp - under fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til vederlagsfri lægehjælp efter lovens øvrige bestemmelser, refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
  • 2) Sygehusbehandling og fødselshjælp
  • a) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - i udlandet.
  • b) Vederlagsfri behandling - ved indlæggelse eller ambulant - under fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, den pågældende ikke har adgang til vederlagsfri behandling efter dansk sygehuslovgivning eller administrative bestemmelser, som er udfærdiget i henhold til denne lovgivning, dækkes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
  • 3) Tandbehandling

Tilskud på 50 pct. af udgifter til tandbehandling i udlandet, hvis der er tale om den art af behandlinger, der omfattes af de administrative bestemmelser, som er fastsat efter lovens § 8, stk. 1.

  • 4) Medicin
  • a) Dækning af udgift, som i udlandet er afholdt til medicin i tilslutnimng til læge-, sygehus- eller tandbehandling. Forbrug fra skibets medicinkiste dækkes ikke.
  • b) Dækning af udgift til lægeordineret medicin under fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 7, refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
  • 5) Briller

Tilskud til anskaffelse eller fornyelse i udlandet af briller, som omfattes af lovens § 10. Tilskud ydes med samme beløb, som til enhver tid er fastsat af sikringsstyrelsen. Tilskuddet kan ikke overstige den faktiske udgift.

  • 6) Fysiurgisk behandling
  • a) Vederlagsfri fysiurgisk behandling i udlandet, for så vidt behandlingen har fundet sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling.
  • b) Vederlagsfri fysiurgisk behandling under fortsat sygdom i Danmark. I det omfang, udgiften ikke dækkes gennem tilskud efter lovens § 9 eller sygehuslovgivningen, refunderes udgiften af direktoratet efter lovens § 14.
  • 7) Kiropraktisk behandling

Tilskud til kiropraktisk behandling hos kiropraktor i udlandet i samme omfang som til enhver tid er fastsat efter lovens § 9.

  • 8) Begravelseshjælp
  • a) Dækning af rimelige udgifter ved en sømmelig begravelse.
  • b) Fremsætter de nærmeste pårørende ønske om, at liget eller asken sendes til Danmark, dækkes - ud over de sædvanlige ved dødsfald nødvendige udgifter - udgiften i forbindelse med hjemførelsen.

I begravelseshjælpen fragår beløb, der eventuelt kommer til udbetaling efter lovens § 16.

I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:

Til litra b i numrene 1, 2, 4 og 6.

Visse betingelser for ret til ydelser i Danmark

efter de særlige sygesikringsregler for søfarende

da der har vist sig visse afgrænsningsmæssige problemer mellem de almindelige sygesikringsregler og de særlige regler for søfarende, henleder man opmærksomheden på, at alle personer med bopæl i Danmark, d.v.s. tilmeldt dansk folkeregister, principielt er omfattet af de almindelige regler i land. De for søfarende fastsatte særlige regler er et supplement til de almindelige regler.

A. Søfarende med bopæl i Danmark

Søfarende, der er tilmeldt folkeregistret, har et sygesikringsbevis, som ved lægebesøg her i landet skal medbringes til forevisning for den praktiserende læge.

For søfarende, der er gruppe 1-sikrede, ydes gratis lægebehandling enten af den pågældende sygesikringslæge eller efter de særlige passantregler af anden alment praktiserende læge. Direktoratet betaler ikke lægebehandling m.v., som er gratis efter de almindelige sygesikringsregler.

gruppe 2-sikrede søfarende må som andre gruppe 2-sikrede personer selv betale en del af lægebehandlingsudgifterne. Bliver en søfarende syg under tjenesten, eller er han syg ved skibstjenestens ophør, skal rederiet efter reglen i sømandslovens § 30 betale den søfarendes andel af udgiften til lægehjælp.

For at rederiet kan få refunderet udgifter til lægehjælp ydet ved søfarende med bopæl i Danmark, skal følgende betingelser være opfyldt:

  • 1) Den søfarende skal være tjenstgørende i et skib, som ikke udelukkende sejler i indenrigsfart,
  • 2) der skal være tale om »fortsat sygdom i Danmark«, hvorved forstås, at sygdommen skal være opstået i udlandet eller senest før skibet efter anløb af dansk havn er færdigfortøjet og landgangen er sat, og
  • 3) de tidsmæssige bestemmelser i § 5 skal være opfyldt.

Omfattet af de for søfarende gældende særlige DAGPENGEREGLER er søfarende med bopæl i Danmark, der bliver fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, mens de er tjenstgørende om bord i et skib, der ikke udelukkende sejler i indenrigsfart, under dettes ophold i dansk havn. Sådanne søfarende har derimod som nævnt ikke ret til ydelser efter sygesikringsreglerne for søfarende. Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor direktoratet yder dagpenge eller dagpengerefusion, men derimod - alene som følge af at der ikke er tale om »fortsat sygdom i Danmark« - ikke sygesikringsydelser herunder kostpenge eller kostpengerefusion.

B. Søfarende, der ikke har bopæl i Danmark

Søfarende med bopæl uden for Danmark (herunder Færøerne og Grønland), der bliver syge i Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets ophold i dansk havn, er sikret sygesikringsydelser efter sygesikringsreglerne for søfarende, hvorfor anmodning om refusion for afholdte sygesikringsudgifter skal rettes til direktoratet. Det bemærkes dog, at der ikke tilkommer denne gruppe af søfarende ret til befordring til og fra læge/sygehus i Danmark eller kostpenge og logi. Disse søfarende har heller ikke ret til fri rejse til hjemstedet, når sygeafmønstring finder sted i Danmark.

Til nr. 3.

Refusion af udgifter til visse tandbehandlinger i udlandet.

De tandbehandlinger i udlandet, hvortil der kan ydes tilskud fra direktoratet på 50 procent af de afholdte udgifter, er følgende:

1. Klinisk undersøgelse af tand-, mund- og kæbesygdomme.

2. tandrensning.

3. Tandfyldning med anvendelse af amalgam, silikophosphatcement eller silikatcement.

4. Rodbehandling og rodfyldning.

5. Tandudtrækning og operativ fjernelse af tænder, rodspidser og mindre cyster under lokalbedøvelse.

6. Røntgenoptagelse.

Det er en forudsætning for direktoratets refusion af afholdte tandbehandlingsudgifter, at der til direktoratet indsendes originale, kvitterede tandlægeregninger for foretagne behandlinger, samt at disse regninger, udover oplysning om navn på den person, der er behandlet, indeholder en nøje og tydelig specifikation af, hvornår behandlingerne er foretaget, hvilke former for tandbehandling, der har fundet sted, og prisen for hver enkelt behandling, således at direktoratet umiddelbart kan tage stilling til, om betingelserne for at yde refusion er til stede. Er disse betingelser ikke opfyldt, kan refusion ikke ydes.

Til nr. 7.

Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet

Tilskud til kiropraktisk behandling i udlandet kan ydes for indtil 5 behandlinger og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder. Tilskuddet er på indtil 30,- kr. pr. behandling og 90,- kr. for røntgenundersøgelse.

Vejledende bemærkninger til § 3:

Til nr. 1.

Lægehjælp er som anført i bestemmelsen gratis såvel i udlandet som i Danmark.

Om søfarendes lægehjælp gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614 af 29. november 1973 om ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven.

Ad. a. Udgiften til almindelige helbredsundersøgelser og til vaccination refunderes ikke.

Udgiften til undersøgelse i udlandet hos læge med henblik på anskaffelse af briller refunderes, men ikke udgiften til undersøgelse hos optiker.

Udgiften i udlandet til lægekonsultation om prævention og til forebyggende undersøgelser i forbindelse hermed refunderes.

Ad. b. Direktoratet betaler ikke for lægebehandling m.v. i Danmark, som er gratis efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.

Til nr. 2.

Sygehusbehandlimng og fødselshjælp er som anført i bestemmelsen gratis såvel i udlandet som i Danmark.

Om søfarendes sygehusbehandling gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Ad. a. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal efter § 8 straks indberettes til direktoratet.

Overførelse fra et sygehus til et andet må kun ske efter tilladelse fra direktoratet.

Hvis en søfarende, der ikke er bosat i Danmark, efter indlæggelse på hospital i udlandet ønskes overført til hospital i Danmark, skal direktoratets godkendelse indhentes forinden; denne vil kun rent undtagelsesvis blive givet, se side 25.

Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger m.v. i udlandet henvises til § 5, stk. 1, litra a, i, hvorefter behandlingerne betales i op til 18 uger.

Ad. b. Søfarende, som kommer syge hjem fra udlandet, indlægges om nødvendigt på sygehus i hjemamtet.

Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger i Danmark henvises til § 5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med hjemsted her i landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 3.

Behandling af visse mundsygdomme som f.eks. gingivitis foretages såvel af læge som tandlæge. Udgifter til sådan behandling er fuldt refusionsberrettiget uanset, om det er en læge eller en tandlæge, der har udført behandlingen.

Udgift til tandbehandling af den art, som er angivet ovenfor side 13, refunderes med 50 procent uanset om det er en læge eller en tandlæge, der har udført behandlingen.

Hvis en søfarende får beskadiget sine tænder ved en arbejdsskade, er der mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund, Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter skaden.

Til nr. 4.

Om søfarendes ret til medicin gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Forbrug fra eller supplement af skibets medicinkiste betales ikke.

Ad. a. Medicin, som er indkøbt i tilslutning til læge-, sygehus- eller tandbehandling i udlandet, refunderes. Det kræves ikke, at medicinen er lægeordineret.

Om den tidsmæssige begrænsning for medicin henvises til § 5, stk. 1, litra a, ii, hvorefter medicinudgifterne betales i op til 18 uger.

Ad. b. Medicinen skal være lægeordineret.

Om den tidsmæssige begrænsning for medicin i Danmark henvises til § 5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifter for søfarende med hjemsted her i landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 5.

Efter sygesikringslovens § 10 ydes der i dag kun tilskud til briller til unge under 16 år, jfr. bekendtgørelse nr. 543 af 8. december 1980. Da søfarende skal være mindst 16 år, jfr. sømandslovens § 4, har bestemmelsen derfor kun praktisk betydning for søfarendes børn under 16 år, der følger med skibet.

Hvis en søfarendes briller er blevet beskadiget ved en arbejdsskade, er der mulighed for, at vedkommende ulykkesforsikringsforbund, Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart eller Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, erstatter brillerne.

Til nr. 6.

Fysiurgisk behandling er gratis indenfor de afstukne rammer såvel i udlandet som i Danmark.

Om søfarendes ret til fysiurgisk behandling gælder i øvrigt sømandslovens §§ 27, 28, 30 og 31, jfr. §§ 3-6 og § 20 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Ad. a. Betingelsen, for at fysiurgisk behandling i udlandet er gratis, er, at behandlingen finder sted i tilknytning til læge- eller sygehusbehandling. Der kræves ikke henvisning fra læge, eller at der skal være tale om autoriseret fysioterapeut.

Om den tidsmæssige begrænsning for fortsatte behandlinger henvises til § 5, stk. 1, litra a, ii, hvorefter behandlingerne betales i op til 18 uger.

Ad. b. Under fortsat sygdom i Danmark er fysiurgisk behandling også gratis. Direktoratet betaler dog kun, hvis udgiften ikke dækkes helt eller delvis gennem tilskud efter sygesikringsloven eller sygehuslovgivningen.

Om den tidsmæssige begrænsning for behandlinger i Danmark henvises til §, 5, stk. 1, litra b, hvorefter udgifterne for søfarende med hjemsted her i landet længst dækkes i 2 uger (sømandslovens § 30, stk. 2).

Til nr. 7.

Om den tidsmæssige dækning under fortsatte behandlinger i udlandet hevises til § 5, stk. 1, litra a, iii.

Til nr. 8.

Om søfarendes død gælder i øvrigt sømandslovens §§ 32-34, jfr. §§ 13-19 og § 22 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Se også lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding; lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, jfr. bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 (§ 5, stk. 3 om førerens anmeldelsespligt).

Begravelseshjælpen efter sygesikringsbekendtgørelsen omfatter a) rimelige udgifter til en sømmelig begravelse og b) i visse tilfælde udgifterne ved hjemførelsen til Danmark af liget eller asken. I begge tilfælde skal der i de refussionsberettigede udgifter ske fradrag med det beløb, som udbetales i begravelseshjælp efter sygesikringsloven. Afdødes private forsikringer berører ikke direktoratets refusion af begravelsesudgifter.

Ad. a. Nødvendige og rimelige udgifter til en begravelse efter sæd og skik der, hvor begravelsen finder sted, kan refunderes.

Udgifter ved anløb af udenlandsk havn for landsætning af afdød er refusionsberettiget i lighed med nødhavneanløb for landsætning af syg søfarende, se nedenfor ad § 6, stk. 1.

Ved begravelsesudgifter i udlandet kan direktoratet fastsætte et maksimumsbeløb.

Ad. b. Hvis de nærmeste pårørende ønsker, at liget eller asken sendes til Danmark, betaler direktoratet udgiften ved hjemførelsen.

De nærmeste pårørende er ægtefælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre.

Aske efter danske søfarende hjemtages gratis med dansk skib, se sølovens § 70.

Der skal være tale om hjemførelse til Danmark, d.v.s. afdøde skal have hjemsted i Danmark (ikke Færøerne og Grønland).

Ved dødsfald om bord i dansk havn eller ved dødsfald efter landsætning i Danmark har direktoratet ikke hjemmel til at betale udgifter til transport af kiste eller aske i Danmark. Hvis den søfarende dør, mens skibet er på vej til dansk havn, har direktoratet derimod hjemmel til at betale transportudgifterne.

Hvor der ikke er hjemmel til at betale udgifter ved hjemsendelse af liget eller aske, betales der heller ikke udgifter ved forsendelse af personlige effekter.

Om de tidsmæssige betingelser henvises til § 5, stk. 1, litra a, iv og § 5, stk. 1, litra b, sidste pkt.

§ 4. Bliver en person, der ikke har bopæl her i landet, men som under ophold i udlandet ville være omfattet af § 2, syg i Danmark under rejse til eller fra skibet eller under skibets ophold i dansk havn, finder de i § 3 fastsatte regler tilsvarende anvendelse.

Vejledende bemærkninger til § 4:

Bestemmelsens formål er at give de udenlandske søfarende sikring også i Danmark, og den er en blanding af personkreds (§ 2) og tidsmæssig afgrænsning (§ 5).

En søfarende med bopæl i udlandet, der bliver syg under ophold i dansk havn og som derefter fratræder skibstjenesten samme sted, har ret til de i § 3 nævnte ydelser, dog længst i 12 uger regnet fra afmønstringen, jfr. §§ 4 og 5, stk. 1, b. Den søfarende er derimod ikke berettiget til ydelser efter §§ 6 (befordring og kostpenge) og 7 (hjemrejse), idet bekendtgørelsens § 4 kun henviser til reglerne i § 3.

Tidsmæssige bestemmelser

§ 5. For varigheden af ydelserne efter § 3 gælder følgende begrænsninger:

  • a)i) Læge- og sygehusbehandling i udlandet i anledning af en lidelse, der er opstået, medens den pågældende var omfattet af § 2, dækkes længst i 18 uger regnet fra 1. sygedag.
  • ii) I tidsrummet under i) dækkes også udgifter til medicin og fysiurgisk behandling i tilslutning til læge- eller sygehusbehandling i udlandet.
  • iii) Er en tandbehandling eller kiropraktisk behandling påbegyndt i udlandet, medens en person var omfattet af § 2, ydes der tilskud til fortsat behandling inden for det under i) nævnte tidsrum.
  • iv) Begravelseshjælp efter § 3, nr. 8, ydes, når dødsfaldet indtræder i udlandet inden for det tidsrum, der er nævnt under i), for så vidt dødsfaldet er forårsaget af en sygdom, der var opstået, medens afdøde var omfattet af § 2.
  • b) Vederlagsfri læge- og sygehusbehandling, medicin og fysiurgisk behandling under fortsat sygdom i Danmark ydes i det tidsrum, i hvilket den pågældende har ret til pleje efter sømandsloven. Inden for samme tidsrum ydes der begravelseshjælp.

Stk. 2. Direktøren kan under særlige omstændigheder forlænge de i stk. 1 nævnte tidsfrister.

Vejledende bemærkninger til § 5:

Til stk. 1, litra a, i og ii.

Læge- og sygehusbehandling i udlandet samt i tilslutning hertil udgifter til medicin og fysiurgisk behandling dækkes i op til 18 uger regnet fra 1. hele sygedag. 18-ugers perioden regnes fra dagen efter afmønstringen. Hvis fuld uarbejdsdygtighed p.g.a. sygdom foreligger forinden afmønstring, regnes fristen fra første hele uarbejdsdygtighedsdag.

Søfarende har ret til nødvendig læge- og hospitalshjælp som følge af graviditet samt fødselshjælp i indtil 18 uger efter afmønstringen.

Til stk. 1, litra b.

Ved »fortsat sygdom i Danmark« forstås, at sygdommen skal være opstået i udlandet, eller senest før skibet efter anløb af dansk havn er færdigfortøjet, og landgangen er sat.

Gratisydelserne her i landet, læge- og sygehusbehandling, medicin og fysiurgisk behandling samt den i sidste punktum nævnte begravelseshjælp ydes i det tidsrum, den sikrede har ret til pleje efter sømandsloven, hvilket for herboende søfarende vil sige længst i 2 uger efter ankomsten til Danmark. Sømandslovens § 30, stk. 2 har følgende ordlyd:

»Er sømanden syg eller skadet ved tjenestens ophør, har han med de i stk. 4-6 anførte undtagelser ret til pleje for rederens regning i indtil 12 uger, dog ikke ud over 2 uger efter, at han er ankommet til det land, hvor han har bopæl. Tiden regnes fra fratrædelsesdagen eller, hvis han ikke afmønstres, fra den dag, da skibet afsejler.«

Ved dødsfald i Danmark efter fratræden i dansk havn ydes ingen begravelseshjælp efter de særlige sygesikringsregler for søfarende, medmindre den søfarende dør som følge af en »fortsat sygdom«, han var lidende af ved fratrædelsen.

Rejse- og opholdsudgifter

§ 6. I forbindelse med læge- og sygehusbehandling og fødselshjælp, der - inden for de i § 5 nævnte frister - dækkes efter § 3, ydes der dækning af udgift til nødvendig befordring til og fra læge, sygehus og jordemoder og af udgift til nødvendig befordring af læge eller jordemoder til og fra patienten. I Danmark ydes befordringsudgifter af den i 1. punktum nævnte art dog kun, for så vidt sådanne udgifter ikke dækkes efter andre lovbestemmelser eller administrative bestemmelser.

Stk. 2. Under sygeperioder - bortset fra sygehus- eller klinikophold - ydes en af direktøren fastsat rimelig godtgørelse til kost og logi indtil 18 uger regnet fra 1. sygedag. Godtgørelse for kost og logi i Danmark kan dog højst ydes i 6 uger. Direktøren kan fastsætte nærmere regler herom og kan under ganske særlige omstændigheder forlænge de nævnte frister.

I medfør af bestmmelsen i stk. 2 fastsætter direktoratet følgende:

Godtgørelse til kost

I. Kostgodtgørelsens størrelse (kostpenge)

Kostpenge ydes:

1. Under pleje i Danmark med et reguleret beløb, som fra 1. september 1982 er 65,94 kr. pr. dag. Kostpenge ydes ikke under hospitalsophold eller lignende ophold, hvori indgår kostforplejning.

2. Under pleje i udlandet normalt med et beløb svarende til modværdien af det under 1. nævnte kostpengebeløb. Kostpenge ydes heller ikke i udlandet under hospitalsophold. For søfarende forhyret på Hong-Kong-betingelser gælder en særlig kostpengesats. Hvor forholdene taler herfor, kan direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsætte et lavere kostpengebeløb.

3. Under pleje om bord i skibet ydes kostpenge med et beløb svarende til den skattemæssige værdi af fri kost, når

a. den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom,

b. plejen om bord har en varighed på mindst 4 dage,

c. uarbejdsdygtigheden om bord dokumenteres, f.eks. ved lægeerklæring eller udskrift herom fra skibsdagbogen.

II. Refusion af kostpenge

Ved anmodning om refusion af kostpenge anvendes den på side 22 gengivne anmodningsblanket dfs. 61-170 om sygedagpenge til søfarende. I blanketten udfyldes alle 3 punkter bortset fra de linier, der alene vedrører dagpenge.

Ved den sikredes underskrift i punkt 3 opnår rederiet at have den fornødne dokumentation overfor direktoratet for udbetaling af kostpenge til den søfarende.

Hvis rederiet ikke kan fremskaffe den søfarendes underskrift på anmodningsblanketten, eller denne vil være uforholdsmæssig vanskelig at fremskaffe, kan en løs kvittering eller en kvittering på hyreregnskabsblanket fra den søfarende for beløbets modtagelse tilligemed lægelig dokumentation for sygeperioden eventuelt anvendes som erstatning for den søfarendes udfyldelse og underskrift i punkt 3.

Ved anmodning om refusion af kostpenge må det altid oplyses, hvorvidt den søfarende i den relevante periode har været indlagt på hospital, idet der under hospitalsophold ikke ydes kostpenge fra direktoratet. Endvidere må ved hjemsendelse af syg søfarende fra udlandet oplyses ankomstdatoen til Danmark.

Vejledende bemærkninger til § 6:

Til stk. 1.

Nødvendig transport i udlandet til og fra læge og sygehus betales. Transporten kan ske med offentlige transportmidler, ambulance, busser, tog, fly, taxa, skib eller andet.

Ved anløb af nødhavn eller red for landsætning af syg søfarende betaler direktoratet efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde nødvendige direkte og positive udgifter såsom havne- og bropenge, bådpenge, lods- og agentgifter og lignende. Derimod betales skibets egne deviationsudgifter som fx. tidstab, hyre, overtid, olie- og storesforbrug ikke. For at der er tale om nødhavneanløb, må sygdommen være årsag til havnens anløb, og der må ikke i forbindelse med havneanløbet samtidig foretages normale driftsdispositioner såsom lastning, losning, indtagelse af bunkersolie og lignende.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Udover nødvendig transport til læge og sygehus dækkes også lægens transport til den syge søfarende. Derimod dækkes ikke transportudgifter som alene har relation til tandbehandling (§ 3, nr. 3), medicin (§ 3, nr. 4), briller (§ 3, nr. 5), fysiurgisk behandling (§ 3, nr. 6) eller kiropraktisk behandling (§ 3, nr. 7).

I Danmark betales transportudgifter kun af direktoratet, hvis udgifterne ikke dækkes efter andre af det offentlige fastsatte regler. Hertil kommer, at offentlige transportmidler skal benyttes. Udgift til taxakørsel i Danmark er ikke refusionsberettiget medmindre det godtgøres, at denne transportform har været nødvendig på grund af den søfarendes helbredstilstand, eller hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter offentlige transportmidlers ophør.

Refusion af udgifter ved brug af privatbil forudsætter direktoratets forudgående godkendelse. Hvor kørsel i privatbil erstatter nødvendig ambulance- eller taxakørsel, kan der ydes en kilometergodtgørelse svarende til den af staten anvendte almindelige sats på for tiden 1,05 kr. pr. km.

Til stk. 2.

Når den søfarende er fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, betales en rimelig godtgørelse til ekstraudgifter til kost og logi. Kosten gives som regel i form af kostpenge.

Om søfarendes ret til kost og logi - kur og pleje - gælder i øvrigt sømandslovens § 30, jfr. §§ 3-6 i bekendtgørelse nr. 614/1973.

Personer omfattet af sømandslovens § 2 har ret til kostpenge.

Fiskere har under ophold i udlandet ret til underhold, kost og logi. Fiskere såvel som andre, der er omfattet af dagpengeLOVENS almindelige regler, er ikke berettiget til kostpenge under fortsat sygdom i Danmark.

Logi betales kun, når den søfarende af behandlings- eller hjemrejsemæssige årsager opholder sig udenfor sit hjemsted.

Direktoratet refunderer hoteludgift med et beløb svarende til, hvad det koster at bo på sømandshjem eller -hotel, hvis et sådant findes af en rimelig standard på stedet. Hvis et sådant ikke findes, betales rimelige udgifter til hotelværelse.

Kost og logi ydes i op til 18 uger fra 1. hele sygedag. I Danmark ydes kostpenge dog længst i 6 uger. Den samlede kostpengeperiode kan ikke overstige 18 uger.

§ 7. Afmønstres en person, der omfattes af § 2, nr. 1) og nr. 7), i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst, afholder direktoratet inden for den i § 5 anførte frist udgiften til fri rejse til hjemstedet samt kost og logi, for så vidt hjemrejsen finder sted under sygdommen eller umiddelbart efter raskmelding. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, kan direktoratet dog i stedet vælge at betale fri rejse til forhyringsstedet samt kost og logi i forbindelse hermed.

Stk. 2. Direktøren kan i særlige tilfælde tillade, at de i stk. 1 nævnte rejser foretages efter udløbet af den i § 5 nævnte frist.

Stk. 3. For personer, der omfattes af § 2, nr. 4), og 5), finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For personer, der omfattes af § 2, nr. 2), og 3), kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er det under en syg eller tilskadekommen persons rejse efter foranstående bestemmelse nødvendigt, at den pågældende ledsages af en egnet person, afholder direktoratet udgifterne til ledsager(e), for så vidt direktoratet kan godkende tilrettelæggelsen af rejsen.

Stk. 6. Direktøren kan fastsætte nærmere regler om de rejser, som dækkes af direktoratet, herunder at direktoratets forhåndsgodkendelse skal indhentes, inden rejse foretages.

I medfør af bestemmelsen i stk. 6 fastsætter direktoratet følgende:

Refusion af rejseudgifter og om indhentelse af direktoratets

forhåndsgodkendelse af visse rejser

I. Tog- og skibsrejser

Udgiften til togrejse refunderes med prisen på 2. klasse.

II. Flyrejser

Udgiften ved flyrejse refunderes med beløb svarende til prisen for en Government Request-rejse, hvor sådant arrangement er muligt, eller svarende til udgiften på turistklasse med IATA-rabat. Hvor særlige hjemrejsearrangementer er nødvendige af sygdomsmæssige årsager som f.eks. båretransport eller ambulancefly, skal direktoratets forhåndsgodkendelse indhentes.

III. Hjemsendelse med ledsager

Ved hjemsendelse af en syg søfarende med ledsager(e) skal rejsearrangementet på forhånd godkendes af direktoratet.

Udgifterne ved ledsagerens flyrejse refunderes, jfr. afsnit II ovenfor. Under ledsagerens nødvendige ophold udenfor hjemstedet betaler direktoratet rimelige og dokumenterede udgifter til hotel og forplejning.

IV. Andre sygetransporter

Hvor lægelige hensyn nødvendiggør særlige arrangementer under en sygetransport, eller hvor der er tale om et særligt bekosteligt arrangement, skal direktoratets forhåndsgodkendelse indhentes. Det samme gælder, hvis en søfarende, der ikke er bosat i Danmark, ønskes overført til hospital i Danmark.

V. Undladelse af indhentelse af forhåndsgodkendelse

Hvor direktoratets forhåndsgodkendelse efter afsnit II, III og IV ikke, som krævet, er indhentet, kan direktoratet helt eller delvis afvise at yde refusion af afholdte udgifter.

Vejledende bemærkninger til § 7:

Om søfarendes ret til fri rejse ved sygdom gælder i øvrigt sømandslovens § 30, jfr. §§ 7-12 og § 21 i bekendtgørelse nr. 614/1973. Andre hjemrejseregler findes i sømandslovens § 16.

Til stk. 1.

»Afmønstres .... i udlandet som følge af sygdom eller tilskadekomst ....« forudsætter, at personen på afmønstringstidspunktet var skønnet uarbejdsdygtig af længere varighed på grund af sygdom. Denne betingelse svarer i øvrigt til bestemmelsen i sømandslovens § 16, stk. 1, nr. 1, efter hvilken en skibsfører kan afskedige en søfarende, der som følge af sygdom eller legemsskade for længere tid er uskikket til at udføre sit arbejde.

Ved indlæggelse på hospital på tidspunktet for skibets afsejling, anses betingelsen også for opfyldt.

Rejsen betales kun, når den er foranlediget af sygdommen. Hvis den syge alligevel skulle være rejst hjem f.eks. fordi tjenesteperioden var udløbet, betales rejseudgiften ikke. Refusion kan dog ydes for eventuelle af sygdommen forårsagede merudgifter ved hjemrejsen.

Rejseretten dækker kun rejse til hjemsted eller forhyringssted eller, hvis sædvanlig god økonomi efter § 9 tilsiger det, i stedet eventuelt rejse tilbage til skibet for fortsat tjeneste. Andre rejser betales ikke.

Rejsen skal foretages på billigst forsvarlige måde.

I Danmark er taxakørsel ikke refusionsberettiget, medmindre det godtgøres, at denne transportmåde har været nødvendig p.g.a. den søfarendes helbredsstilstand, eller hjemkomsten til Danmark har fundet sted efter offentlige transportmidlers ophør.

Hjælpemidler, som f.eks. midlertidige krykker til brug under hjemrejse, anses for en del af rejseudgiften.

Ved sygerejser kan rimelige udgifter til transport af personlige effekter udover den i fly tilladte fribagage refunderes, men der skal iagttages sædvanlig god økonomi ved forsendelse af overvægtsbagage.

Ved hjemsted forstås den søfarendes folkeregisteradresse eller eventuelt der, hvor ægtefællen og hjemmeboende børn bor, eller i visse tilfælde, der hvor vedkommende plejer at opholde sig under tjenestefrihed.

Forhyringsstedet er det sted, hvor sømanden opholdt sig, da den endelige aftale om den konkrete skibstjeneste blev indgået. Forhyringsstedet er altså ikke nødvendigvis sammenfaldende med tiltrædelsesstedet.

Til stk. 5.

Ved flyhjemsendelse af syg søfarende med ledsager skal rabatterede billetter benyttes såvel for den søfarendes hjemrejse som for ledsagerens ud- og hjemrejse i det omfang, det er muligt.

Normalt udsendes ledsageren fra Danmark.

Forskellige bestemmelser

§ 8. Indlæggelse på sygehus i udlandet skal af skibsføreren eller rederiet straks indberettes til direktoratet, hvis forholdet omfattes af denne bekendtgørelse. For de af § 2, nr. 2), og 3), omfattede personer påhviler indberetningspligten den pågældende selv. Direktøren kan bestemme, at en på sygehus i udlandet indlagt person skal overføres til et andet sygehus eller hjemsendes til fortsat behandling i Danmark, eller at der iværksættes andre foranstaltninger.

Stk. 2. Direktøren kan fastsætte bestemmelser om, at også andre tilfælde, der omfattes af denne bekendtgørelse, skal indberettes til direktoratet.

Stk. 3. Undlades en foreskreven indberetning, kan direktøren bestemme, at udgifterne ikke eller kun delvis refunderes.

Vejledende bemærkninger til § 8:

Ved hospitalsindlæggelse i et andet EF-land skal EF-reglerne anvendes i videst muligt omfang, d.v.s. EF-blanketter skal fremskaffes for EF-borgere med bopæl i et EF-land i det omfang disse er nødvendige.

Hvor EF-reglerne skal anvendes, bør rederiet varsko agenten om, at der ikke må garanteres for eller betales til hospital. Den søfarendes hjemkommune anmodes om at sende vedkommende EF-blanketter til agenten eller pågældende danske repræsentation. Direktoratet vil efter anmodning være rederierne behjælpelige i sådanne sager.

Hvis et rederi undlader straks at indberette en hospitalsindlæggelse, og dette medfører, at EF-systemet ikke bringes i anvendelse, må rederiet bære de som følge heraf opståede udgifter.

§ 9. Det er en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, og at der er iagttaget sædvanlig god økonomi ved iværksættelse af foranstaltninger efter denne bekendtgørelse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Vejledende bemærkninger til § 9:

Om direktoratets krav til fornøden dokumentation henvises til det nedenfor til § 10 anførte om refusion af sygeudgifter m.v.

Direktoratet har i en rækkke tilfælde helt eller delvis afvist at refundere udgifter under henvisning til, at der ikke var iagttaget god økonomi.

Udgifter afholdt i en fremmed valuta omregnes altid direkte til danske kroner. mellemregning via anden fremmed f.eks. USdollar accepteres ikke.

§ 10. Direktøren kan foreskrive anvendelsen af særlige blanketter til brug ved refusionsbegæringer, indberetninger m.v.

Stk. 2. Direktøren kan fastsætte nærmere regler for indsendelse af refusionsbegæringer.

I medfør af bestemmelsen fastsætter direktoratet følgende:

Om brugen af Medical Report og om kravene til dokumentation

af sygeudgifter m.v.

I. Brugen af Medical Report, Dfs. 18-160

Ved søfarende m.fl.s henvisning til læge, hospital m.v. anvendes det på foregående side gengivne formularsæt, Medical Report, Dfs. 18-160, som i een arbejdsgang udfyldes i 6 eksemplarer ved gennemskrivning. For at formularen skal virke efter hensigten, bør den i videst mulig udstrækning udfyldes på skrivemaskine, eller hvor denne mulighed ikke foreligger, ved brug af kuglepen (blokbogstaver). Blanketten udfyldes efter de på denne givne anvisninger, det vil sige første del udfyldes af skibet, anden del af lægen og den sidste del af rederi, konsulat etc. De enkelte eksemplarer indsendes eller fordeles som anført i blankettens venstre margin til skibet, direktoratet for søfarende, rederiet, dansk konsulat, lægen.

Ved overgivelse i udlandet af en syg sømand til dansk repræsentations forsorg efter sømandslovens § 27, stk. 7, anvendes rubrik 36 i Medical Reportens eksemplar til konsulatet.

II. Refusion af sygeudgifter m.v.

Ved anmodning om refusion fra direktoratet af sygeudgifter m.m. anvendes den på næste side gengivne følgeskrivelsesformular, Dfs. 12-160, der ved gennemskrivning i een arbejdsgang udfyldes i 4 eksemplarer, hvoraf det sidste rosa eksemplar er rederiets kopi, mens de første 3 eksemplarer indsendes til direktoratet sammen med de originale regningsbilag, der ønskes refunderet. Ved refusionen tilbagesender direktoratet det første hvide eksemplar til rederiet forsynet med eventuelle bemærkninger.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Ifølge § 9 er det en forudsætning for at opnå refusion, at der foreligger fornøden dokumentation for afholdte udgifter, d.v.s. betaling af sygeudgifter har fundet sted.

Refusion vil herefter normalt kun kunne finde sted, når der til direktoratet indsendes ORIGINALE, DATEREDE OG KVITTEREDE REGNINGER, der indeholder oplysning om sikredes navn og eventuelt skibets navn samt oplysning om, hvilken behandling, medicin, transport m.m., der er ydet for regningsbeløbet. Regningerne bør, når disse ikke er på dansk, være affattet på et af hovedsprogene.

Er betaling af refusionsberettigede regninger sket ved check, girering eller lignende, kan det være vanskeligt for et rederi at præstere den ovenfor nævnte dokumentation. Hvor kvitteringskravet ikke kan opfyldes, vil direktoratet kunne godtage som tilstrækkelig dokumentation, at den originale regning eller en samlet specificeret opgørelse over de medsendte originale regninger forsynes med en påtegning om betalingsmåde, dato for betalingen samt underskrift af en i rederiet ansvarlig person.

Om refusion af kostpenge henvises til § 6.

Hvis det ikke af et regningsbilag tydeligt fremgår, hvilken person der har modtaget lægehjælp m.m., datoen for den refusionsberettigede ydelse, samt hvori denne har bestået, kan refusion ikke ydes.

Opmærksomheden henledes på, at deviationsudgifter (tidstab, forbrug af bunkers, stores m.v.) som følge af landsætning af syg sømand ikke refunderes. Det samme gælder udgifter til telefonsamtaler, telegrammer, telex, porto o.lign. Udlægskommission refunderes kun i det omfang rederiets agent har beregnet sig dette.

III. Nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed

Konventionens bestemmelser skal anvendes. Heraf følger at en på et dansk skib tjenstgørende søfarende under skibets anløb af finsk, islandsk, norsk eller svensk havn har ret til sygehjælp fra opholdslandet efter dette lands regler. Konventionen gælder kun for søfarende med bopæl udenfor Norden, hvis de er nordiske statsborgere.

Har et rederi eller en søfarende fejlagtigt alligevel betalt sygehjælpsudgifter i et af de andre nordiske lande, kræves udgifterne refunderet hos vedkommende lokale myndigheder. Direktoratet er i sådanne tilfælde indstillet på efter anmodning at være behjælpelig med at opnå størst mulig refusion fra de andre nordiske lande.

§ 11. Foreligger en arbejdsskade der falder ind under arbejdsskadeforsikringsloven, påhviler det vedkommende forsikringsselskab at afholde udgiften til sygebehandling m.m. efter arbejdsskadeforsikringslovens § 25 efter udløbet af den i § 5 nævnte periode.

§ 12. Tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt en person eller en udgift omfattes af denne bekendtgørelse, afgøres af direktøren. Afgørelsen kan inden 4 uger indbringes for den sociale ankestyre lse.

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 625 af 22. december 1972.

Stk. 3. § 12 har virkning for afgørelser, der træffes af direktøren efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Vejledende bemærkninger til § 13:

Bekendtgørelsen trådte ikraft den 15. januar 1983.

Redaktionel note
  • Bkg. i Direktoratet for søfarendes meddelelse nr. 1, 19840301