Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Retningslinier for kontrol med fiskeskibes stabilitet (* 1)

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Retningslinierne er blevet og vil indtil videre fortsat blive anvendt på heldækkede fiskeskibe på 5 brt og derover ved nybygning, indkøb fra udlandet og ombygning, der kan have indflydelse på stabiliteten.

A. SKIBE PÅ 20 BRT OG DEROVER

2. STABILITETSKRITERIUM

2.1. Følgende stabilitetskriterier skal anvendes:

2.1.1. Arealet under stabilitetskurven (GZ-kurven) skal være:

  • a) mindst 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel theta på 30 grader,
  • b) mindst 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel theta på 40 grader eller indstrømningsvinklen theta, hvis denne vinkel er mindre end 40 grader. (theta er den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog og overbygninger, der ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand).
  • c) Endvidere skal arealet under kurven for stabilitetsarmen (GZ-kurven) mellem krængningsvinklerne 30 grader og 40 grader, eller mellem 30 grader og theta, hvis denne er mindre end 40 grader, være mindst 0.03 radianmeter.

2.1.2. Stabilitetsarmen GZ skal være mindst 0,20 ved en krængningsvinkel, der er lig med eller større end 30 grader, men som ikke overstiger 40 grader eller theta, hvis denne vinkel er mindre end 40 grader.

2.1.3. Den maksimale stabilitetsarm skal forekomme ved en krængningsvinkel, der er mindst 25 grader.

2.1.4. Metacenterhøjden GM skal være mindst 0,35 m.

2.1.5. For fiskeskibe under 24 m i længde kan kravet under 2.1.2. reduceres med 2(24 - L)pct.

2.2. Hvor rulledæmpningsanlæg er installeret i skibet, skal det godtgøres, at de ovennævnte kriterier kan overholdes, efter at korrektion for frie overflader i tankene er foretaget.

2.3. For skibe, der skal anvendes i farvande, der ligger nord for 66 grader 30 minutter nordlig bredde, skal det påvises, at skibet skal kunne modstå en overisning af flg. omfang:

  

 På udsatte vejrdæk og trapper m.v.         30 kg/kvm.  

 På skrogets lateralplan over vandlinien    15 kg/kvm.  

For skibe, hvor særlige arrangementer medfører forøget risiko for overisning, kan direktoratet stille krav om forøgelse af ovennævnte belastninger.

2.4. Der skal tages hensyn til ugunstige indvirkninger på stabiliteten for fiskeskibe, de indrettes til formaling af fangsten til pulp.

3. DEFINITIONER

3.1. Definition af basislinie

3.1.1. Stålskibe:

En linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem kølpladens indvendige skæring med centerlinien på middelspantet.

3.1.2. Træskibe:

En linie parallel med skibets konstruktionsvandlinie gennem udvendig spunding på middelspantet.

3.2. Grænsekurve:

Grænsekurve for maksimalt tilladeligt KG afsat over dybgang og deplacement.

4. BESKRIVELSE AF BEREGNINGER

4.1. Hydrostatiske og isocline (MS) data skal beregnes ved hjælp af regneprogram udarbejdet af en af direktoratet anerkendt institution, medmindre andet på forhånd er aftalt med direktoratet.

4.2. Hydrostatiske og isocline (MS) data skal i almindelighed beregnes på grundlag af skibets konstruktionstrim.

4.2.1. Hvis skibes trim under drift vil kunne afvige væsentligt fra konstruktinstrimmet, skal tilsvarende beregninger udføres for de maksimale afvigelser fra konstruktionstrimmet. 4.2.2. Beregningerne skal udføres til overkant af dæksbjælker og yderside af spanter. For træskibe foretages opmålingen til yderside af klædning.

4.2.3. Overbygninger på fribordsdækket kan medregnes, forudsat at alle åbninger er forsynet med forsvarlige vejrtætte lukkemidler.

4.2.4. Dækshuse på fribordsdækket, der har udgang til dækket ovenover, kan medregnes, forudsat at alle åbninger er forsynet med forsvarlige vejrtætte lukkemidler.

4.2.5. Dækshuse, der opfylder pkt. 4.2.4., men uden udgang til dækket ovenover, må ikke medregnes. En åbning i dækket inde i et sådant dækshus skal imidlertid betragtes som lukket, selv om der ikke forefindes lukkemidler. Hvis skibets størrelse ikke tillader indretning af en sådan ekstra udgang fra hus på dækket, kan administrationen tillade, at disse huse medregnes i stabilitetsberegningerne.

4.2.6. Dækshuse på fribordsdækket, der er indrettet med døre, der ikke kan lukkes vejrtæt, medregnes ikke. Åbninger i dækket inde i dækshuset skal imidlertid betragtes som lukkede, hvis de er indrettet med forsvarlige lukkemidler.

4.2.7. Dækshuse på dæk over fribordsdækket medregnes ikke, men indvendige åbninger kan betragtes som lukkede.

4.2.8. Hvis skibet synker som følge af vandfyldning igennem hvilken som helst af åbningerne, skal GZ-kurven afbrydes ved den tilsvarende krængningsvinkel som tegn på fuldstændigt stabilitetstab.

4.2.9. Små åbninger for wirer, kæder eller grejer, afløbsrør etc., der kommer under vand ved krængningsvinkler over 30 grader, skal betragtes som lukkede, men hvis de kommer under vand ved 30 grader eller derunder, skal de betragtes som åbne, hvis skibstilsynet anser dem som en kilde til betydelig vandfyldning.

4.2.10. trunke og luger kan medregnes, hvis de er forsynet med vandtætte lukkemidler.

4.3. Lastekonditioner.

Der skal foretages beregninger af foreløbige lastekonditioner med tilhørende GZ-kurver svarende til rederens forventede brug af skibet, og som angiver samtlige vægte (let skib, ladning, tankindhold, besætning, stores, fiskeredskaber etc.) med lodret og langskibs tyngdepunkter og momenter, korrektion for frie overflader samt deplacement, GM, KG, dybgange og trim.

4.3.1. Der skal almindeligvis beregnes mindst følgende konditioner:

  • a) Let skib
  • b) Let skib med fiskeredskaber
  • c) Kondition b) med fyldte pauner på dæk
  • d) Kondition b) med 100 pct. bunkers og evt. is, kasser etc.
  • e) Kondition med 10 pct. bunkers og 75 pct. fangst i lastrum samt fyldte pauner på dæk
  • f) Kondition med 10 pct. bunkers og fuld fangst i lastrum
  • g) Kondition f) med evt. dækslast.
  • h) Hvis faren for overisning vil være tilstede, jfr. pkt. 2.4., skal den eller de dårligste konditioner tillige beregnes for overisning.

4.3.2. For skibe med kun 1 gennemgående dæk må ingen af de ovennævnte konditioner udvise et trim forover i forhold til en vandlinie gennem overkant dæk i borde ved o-kryds, der afskærer lige store opdriftsvoluminer foran for og agten for o-kryds mellem denne vandlinie og skrogets springlinie eller dennes naturlige forlængelse til stævnene.

4.3.3. Ved beregning af lastekonditioner skal følgende stuvningsfaktorer benyttes:

  

 Konsumfisk                              0,8 t/kbm.  

 Industrifisk, pulp, RSW etc.            1,0 t/kbm.  

 Rejer                                   0,4 t/kbm.  

4.3.4. For skibe, hvor lastekonditioner specificeret under pkt. 4.3.1. ikke vil svare til den påtænkte drift af skibet, skal dette oplyses ved indsendelse af de foreløbige beregninger som grundlag for direktoratets afgørelse om omfanget af de endelige beregninger.

5. KRÆNGNINGSPRØVE

5.1. For bestemmelse af skibets letvægt og letvægtstyngdepunktets lodrette beliggenhed skal der udføres en krængningsprøve under kontrol af skibstilsynet eller anden institution efter bemyndigelse fra skibstilsynet.

5.2. Data for krængningsprøven skal angives på skibstilsynets standardformular.

I forbindelse med den nævnte formular skal følgende fremhæves:

  • a) Dybgange afløses på amningsmærker og korrigeres for afstand til perpendikulærer.
  • b) Dybgange kan kontrolleres ved måling af fribord for og agter samt ved o-kryds, SB og BB.
  • c) Til måling af krængninger benyttes enten 2 lodliner eller inclinometer (eller tilsvarende instrument) samt en lodline for kontrol (instrumentudtegning vedlægges).
  • d) Lodliner skal have en passende længde, men må ikke være kortere end 2 meter.
  • e) Der foretages mindst 4 krængninger.
  • f) Krængningerne skal have en passende størrelse (0,025 mindre end tg theta mindre end 0,040).
  • g) Hvis skibets trim i forhold til konstruktionsvandlinierne under prøven er større end 1,5 pct. af Lpp, skal deplacement og BM specielt beregnes til den aktuelle vandlinie.
  • h) Der foretages korrektioner for eventuelle frie vædskeoverflader under prøven.
  • i) Der foretages beregning af tyngdepunktets langskibs beliggenhed.

5.3. Ved krængningsprøvens udførelse skal følgende iagttages:

  • a) Alle skibets tanke skal så vidt muligt pejles med stålpejlebånd og være tomme eller fyldte.
  • b) Skibet skal så vidt muligt være færdigt, således at korrektionen for overskydende og manglende vægte bliver så lille som mulig.
  • c) Opgørelse over manglende og overskydende vægte med angivelse af lodret og langskibs tyngdepunkt skal vedlægges krængningsrapporten.

5.4. Hvis vejrforholdene skønnes at være for dårlige, eller hvis korrektioner for manglende og overskydende vægte skønnes for store, kan skibstilsynet eller den af direktoratet bemyndigede institution udsætte krængningsprøven indtil et tidspunkt, hvor det skønnes, at tilstrækkeligt nøjagtige data kan aflæses.

5.5. Skibstilsynet kan forlange en ny krængningsprøve afholdt, hvis der ved gennemgang af krængningsprøverapporten konstateres unøjagtigheder, som kan have væsentlig indflydelse på beregningen af skibets stabilitetsforhold.

5.6. Den i bilag 1 viste formular kan rekvireres i direktoratet.

6. VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER

6.1. Om bord på ethvert skib, som er omfattet af nærværende regler, skal der til brug for skibets fører være en vejledning vedrørende skibets stabilitetsforhold med oplysning om basisliniens beliggenhed og vejledning om grænsekurvens betydning.

6.1.1. Denne vejledning skal indeholde alt materiale, som er nødvendigt for at sætte skibets fører i stand til at vurdere skibets stabilitetsforhold under forskellige driftsforhold og tillige give oplysning om, at sejlads i konditioner, hvor KG ligger over grænsekurven, vil medføre, at skibets stabilitet er utilstrækkelig.

Stabilitetsoplysningerne i vejledningen skal omfatte følgende:

- Kapacitetsplan med angivelse af voluminer og tyngdepunkter for lastrum og tanke

- Grænsekurver for maksimalt tilladeligt KG afsat over dybgang og deplacement

- Endelige lastekonditioner med tilhørende GZ-kurver

- Oplysninger om forsvarlig brug af rulledæmpningsanlæg, såfremt et sådant er installeret i skibet.

6.1.2. Det skal endvidere fremgå af vejledningen,

at overholdelse af de godkendte konditioner ikke sikrer ubetinget mod kæntring eller fritager skibsføreren for hans ansvar, og at skibsføreren derfor stadig skal udøve sund dømmekraft og godt sømandsskab under hensyntagen ti vejrforhold og farvand, og træffe sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til sejladsen, som de tilstedeværende omstændigheder tilsiger,

at der skal drages omsorg for, at skibets fangst stuves forsvarligt, og at fangsten om nødvendigt begrænses og/eller ballast indtages,

at der drages omsorg for, at fangstredskaber og større udrustningsgenstande er forsvarligt stuvet, således at risikoen for forskydning under sejlads begrænses mest muligt.

6.1.3. Endelig skal skibets fører, såfremt skibet underkastes en ombygning, som vil få indflydelse på stabilitetsforholdene, gøres opmærksom på, at nye, korrigerede stabilitetsoplysninger skal udarbejdes.

7. MATERIALE DER SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE

7.1. Der skal på tidligst mulige tidspunkt inden køllægningen indsendes 3 eksemplarer af nedenstående tegninger og beregninger til direktoratet:

7.1.1. Generalarrangement med angivelse af kapaciteter og tyngdepunkter for lastrum og tanke (evt. kapacitetsplan)

7.1.2. Beskrivelse af overbygninger trunke og luger, der er indbefattet ved beregning af isocline (MS)kurver

7.1.3. Linietegning

7.1.4. Følgende data for skibet opsat i kurveblade eller tabelform:

  

 Beskrivelse                                          Betegnelse  

 Depl. i kbm. og t (vf. 1,025)                      nabla og delta  

 Opdriftscentrets beliggenhed over BL                     KB  

 Metacentrets lodrette afstand fra opdriftscentret        BM  

 Metacentrets lodrette afstand fra BL                     KM  

 Opdriftscentrets langskibs beliggenhed                   LCB  

 Vandlinietyngdepunktets langskibs beliggenhed            LCF  

 Trimmoment                                               MTC (tm/cm)  

 Nedtrykningsvægten                                       TPC (t/cm)  

 Middelspantkoefficient                                       (CM)  

 Blokkoefficient                                              (CB)  

 Isocline data. Beregnet for krængningsvinklerne)  

 10 grader 20 grader 25 grader 30 grader        )  

 40 grader 50 grader og 60 grader og for mindst )         MS  

 6 deplacementer dækkende området fra let skib  )  

 til fuldt lastet skib                          )  

7.1.5. Beregningerne skal være ledsaget af en kopi af den pågældende institutions kontrol af indlæste data, evt. i form af et spanterids udtegnet ved hjælp af elektronregnemaskine.

7.1.6. En målsat skitse visende afstand fra den definerede basislinie til underkant køl (pladekøl, skinnekøl, stråkøl) samt med angivelse af konstruktionstrimmet (styrlastighed).

7.1.7. Grænsekurve for maksimalt tilladeligt KG afsat over dybgang og deplacement.

7.1.8. Foreløbige lastekonditioner.

7.2. Efter krængningsprøven skal følgende materiale indsendes:

7.2.1. Krængningsprøverapport.

7.2.2. Endelige lastekonditioner, som er korrigeret efter krængningsprøvens resultater, og plottet i diagram for grænsekurve.

7.2.3. Vejledning til skibets fører.

8. INDKØBTE SKIBE

8.1. Reglen om indsendelse af foreløbige stabilitetsoplysninger finder ikke anvendelse på indkøbte skibe.

8.2. Direktoratet kan i det enkelte tilfælde afgøre, om de fremsendte oplysninger om skibets stabilitetsforhold, herunder resultaterne fra krængningsprøven, kan anvendes som grundlag for direktoratets godkendelse og ved udarbejdelse af det materiale, der skal forefindes om bord til brug for skibets fører.

9. DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE AF STABILITETEN

9.1. Det under pkt. 7 omhandlede materiale skal af statens skibstilsyn underkastes kontrol, der sikrer, at de opgivne data m.v. svarer til det foreliggende skib, og at beregninger m.v. er udført i overensstemmelse med de foran givne regler.

9.2. Viser skibstilsynets kontrol af det indsendte materiale, at tyngdepunktet KG i de foreløbige lastekonditioner ligger under grænsekurven, gives der foreløbig godkendelse af skibets stabilitet. Er dette ikke tilfældet, nægtes godkendelse.

9.3. Viser krængningsprøven og de som følge heraf foretagne korrektioner, at tyngdepunktet KG i de endelige lastekonditioner ligger under grænsekurven, godkendes skibet i stabilitetsmæssig henseende. Er dette ikke tilfældet, nægtes godkendelse, og fartshjemmel vil ikke blive udstedt.

B. SKIBE UNDER 20 BRT MEN PÅ 5 BRT OG DEROVER

10. RULNINGSPRØVE

10.1. For skibe på 5 brt og derover, men under 20 brt, kan fartøjets stabilitetsgrundlag bestemmes ved måling af rulningsperioden med det færdigt udrustede skib incl. permanent monterede fiskeredskaber.

10.1.1. Undersøgelsen er baseret på følgende formel:

  

            f x B  

 Tr = -----------------  

      kvadratroden af GM  

hvor f er en faktor, der afhænger af skibstypen, (for fiskeskibe varierer f normalt mellem 0,71 og 0,75)

B er fartøjets bredde i m, og

Tr er rulningsperioden målt i sek.

10.1.2. Fartøjets stabilitet vil være tilfredsstillende, såfremt den målte rulningsperiode i sek. er mindre end eller lig med fartøjets bredde i m.

10.1.3. Såfremt kravet under 10.1.2. ikke er opfyldt, skal fornøden fast ballast ilægges.

10.1.4. Rulningsperioden skal bestemmes med fartøjet flydende frit, så vidt muligt kun med en enkelt fortøjning, samt under rolige vejrforhold, såleds at forsøget kan foregå uden ydre påvirkninger.

10.1.5. Skibstilsynet kan til enhver tid, såfremt det skønnes påkrævet, forlange en fuldstændig beregning af skibets stabilitetsforhold.

C. OMBYGNING AF EKSISTERENDE FISKESKIBE

11. STABILITETSUNDERSØGELSE

11.1. For alle eksisterende skibe, hvor en planlagt nybygning må forventes at ville medføre ændringer i skibets letvægt samt dets tyngdepunktsplacering eller ændringer i skibets stabilitetsforhold i øvrigt, kan skibstilsynet stille krav om en fuldstændig stabilitetsundersøgelse.

11.2. Rulningsprøven kan tillades anvendt, såfremt det anses for urimeligt under hensyn til skibets alder samt tidligere og fremtidige beskæftigelse at stille krav om en fuldstændig stabilitetsundersøgelse.

11.2.1. I sådanne tilfælde skal der, forinden en ombygning påbegyndes, foretages en rulningsprøve samt en opmåling af dybgange for og agter.

11.2.2. Efter at ombygningen er tilendebragt, gentages rulningsprøven og dybgangskontrollen, for derved at konstatere eventuelle ændringer i skibets stabilitetsforhold samt dets letvægt.

11.2.3. Såfremt rulningsprøven efter ombygningen viser, at kravene under 10.1.2. ikke er opfyldt, skal fornøden fast balast ilægges.

11.2.4. Såfremt kontrol af dybgangene viser, at skibets letvægt er væsentligt forøget, kan skibstilsynet kræve,at lastrummenes kapacitet reduceres tilsvarende.

Redaktionel note
  • (* 1) Bkg. i Skibstilsynets Meddelelser nr. 334, 19781107