Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning vedrørende erklæringer i forbindelse med etablering m.v. i andre EU-lande og i de EFTA-lande, der har ratificeret EØS-aftalen


Ifølge EF-traktaten, Anden del, Afsnit III, kapitel 1-3, særligt

artiklerne 49, 52, 57, 58, 59, 60 og 66 er etablering og udveksling

af tjenesteydelser liberaliseret mellem medlemslandene i Den

Europæiske Union.

Som følge af EØS-aftalens ikrafttræden finder de nævnte bestemmelser tillige anvendelse mellem medlemslandene i Den Europæiske Union og de EFTA-lande, der har ratificeret EØS-aftalen samt mellem disse EFTA-lande indbyrdes.

Danske statsborgere, selskaber m.v., har herefter ret til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i de øvrige EU-lande og de nævnte EFTA-lande på samme betingelser som disse landes egne statsborgere.

Dette giver danske statsborgere mulighed for som selvstændige eller lønmodtagere også at udøve lovregulerede erhverv på baggrund af visse danske uddannelser i de omhandlede lande. Der kan i den forbindelse være behov for at kunne dokumentere erhvervserfaring af en nærmere angivet varighed.

I nogle af landene stiller man krav til sine statsborgere for at udøve visse former for erhvervsvirksomhed. Kravene kan være besiddelse af særlige kvalifikationer eller færdigheder, fremlæggelse af en vandelsattest, dokumentation for ikke at være - eller tidligere have været - under konkurs , eller dokumentation for fysisk eller psykisk sundhed. Når et værtsland stiller sådanne krav til sine statsborgere, kan værtslandet principielt stille samme krav til statsborgere fra de andre lande.

Det er imidlertid ikke i alle lande, at man udsteder attester, der dokumenterer sådanne krav.

Det fremgår derfor af de enkelte direktiver og aftaler, hvad værtslandet i så fald skal acceptere som bevis. I henhold hertil skal de øvrige medlemslande og de EFTA-lande, der har ratificeret EØS-aftalen af danske statsborgere eller af personer, der senest har haft ophold i Danmark, acceptere følgende som bevis:

A. Som bevis for særlige kvalifikationer, færdigheder og erhvervserfaring:

En attest, udstedt af en af følgende kompetente danske myndigheder eller organisationer, hvorefter ansøgeren har udøvet det pågældende erhverv her i landet i visse nærmere fastsatte mindsteperioder:

1. Inden for engroshandel og formidlervirksomhed hermed:

Det Danske Handelskammer, Børsen, 1217 København K.

2. Inden for industri og formidlervirksomhed hermed:

Dansk Industri, Certifikatkontoret, Vesterbrogade 1 A, 1787 København V.

3. Inden for håndværksvirksomhed:

Håndværksrådet, Amaliegade 31, 1256 København K.

Entreprenørforeningen, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K.

Byggeriets Arbejdsgivere, Kejsergade 2, 1155 København K.

El-installatørernes Landsforening, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup.

Dansk VVS-installatør Forening, Højnæsvej 75, 2610 Rødovre.

4. Inden for ingeniør- og entreprenørvirksomhed:

Dansk Ingeniørforening, Vester Farimagsgade 29, 1780 København V.

Ingeniørsammenslutningen, Ved Stranden 18, 1061 København K.

Entreprenørforeningen, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K.

Byggeriets Arbejdsgivere, Kejsergade 2, 1155 København K.

El-installatørernes Landsforening, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup.

Dansk VVS-installatør Forening, Højnæsvej 75, 2610 Rødovre.

5. Inden for detailhandel:

Dansk Handel & Service, Fredericiasgade 16, 1014 København K.

6. Inden for erhvervs- og ledelsesrådgivning:

FDC-Danske Civiløkonomer, Industriens Hus, Vesterbrogade 1, Postboks 348, 1503 København V.

7. Inden for restaurations- og hotelvirksomhed m.v.:

Det Danske Handelskammer, Børsen, 1217 København K.

Hotel-, Restaurant- og Fritidserhvervenes Arbejdsgiverforening, Vodroffsvej 46, 1900 Frederiksberg C.

8. Inden for anden virksomhed:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V eller en af styrelsen udpeget myndighed eller organisation.

For udstedelsen af attestationer kan opkræves et gebyr, der ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ved henvendelse til de respektive myndigheder eller organisationer skal ansøgeren medbringe bevisligheder, der er nødvendige for attestationen.

B. Som vandelsattest:

En straffeattest, udstedt i henhold til § 32, i Justitsministeriets forskrifter af 13. december 1991 for Det Centrale Kriminalregister.

Ansøgning om udstedelse af straffeattest kan indgives til enhver politikreds. Anmodningen bør så vidt muligt fremsættes under den pågældendes personlige fremmøde på politikontoret. Ansøgerens identitet skal godtgøres f.eks. gennem forevisning af pas eller kørekort. Endvidere bør fødsels- eller dåbsattest medbringes.

C. Som bevis for, at der ikke foreligger eller aldrig har foreligget konkurs:

En højtidelig forsikring herom, afgivet for notaren (den lokale retskreds).

Forsikringen kan f.eks. afgives i den form, der er angivet i bilaget. Den pågældendes identitet skal godtgøres f.eks. gennem forevisning af pas eller kørekort. For notarens medvirken betales en afgift i henhold til retsafgiftslovens regler.

D. Som dokumentation for fysisk og psykisk sundhed:

En attest udstedt af en praktiserende læge, hvis underskrift er legaliseret af Sundhedsstyrelsen, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K.

De dokumenter, der er nævnt under B, C og D, må ved fremlæggelsen ikke være ældre end tre måneder, og samtlige dokumenter skal på forlangende foreligge i oversættelse til landets sprog foretaget af en translatør, hvis underskrift på dokumenterne er legaliseret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Industriministeriets vejledning nr. 65 af 19. maj 1992 vedrørende erklæringer i forbindelse med etablering m.v. i andre EF-lande bortfalder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 18. marts 1994

Ole Bløndal

/ Niels Anker Ring

Bilag

Undertegnede

boende

erklærer herved under strafansvar efter straffelovens § 163, jf. § 162, at jeg ikke er eller har været under konkurs.

,den19 .

Undertegnede notar i retskreds

bekræfter herved, at

hvis identitet er blevet mig godtgjort, over for mig har afgivet foranstående erklæring.

,den19 .

Straffelovens § 162:

»Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller hæfte eller med fængsel indtil 4 måneder.«

Straffelovens § 163:

»Med samme straf som i § 162 anført straffes den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, afgiver urigtig skriftlig erklæring eller skriftlig bevidner noget, hvorom han ingen kundskab har.«

Officielle noter

Ingen