Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning vedrørende udførelse og afprøvning af automatisk virkende brandalarm- og brandvisningsanlæg (* 1)


Hvor der i passagerskibets aptering installeres et automatisk virkende brandalarm- og brandvisningsanlæg, jfr. bestemmelserne i § 110 i handelsministeriets bekendtgørelse nr 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v., skal det være udført til direktoratets tilfredshed og i overensstemmelse med følgende forskrifter:

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1. Branddetektorer og centralskabe skal være af typegodkendt konstruktion, jfr. det af direktoratet specificerede prøvningsprogram i »Skibstilsynets Meddelelser« nr. 263.

1.2. Anlægget skal være en selvstændig enhed, og det må kun have forbindelse med sådanne andre anlæg eller systemer i skibet, som har brandvisning eller brandsikring som eneste formål.

1.3. Det skal være således udført, at alarmering og lokalisering af en opstået brand bliver så effektiv som mulig, og det skal til enhver tid, når skibet er i service, og så vidt muligt også under oplægning og dokophold træde i funktion uden nogen form for manuel indgriben.

1.4. Branddetektorer skal være anbragt i alle til brug for og betjening af passagerer og besætning bestemte lukkede rum, bortset fra rum, der efter direktoratets skøn ikke frembyder væsentlig brandfare.

1.5. Branddetektorerne skal være inddelt i grupper som under 3 omhandlet, og hver gruppe skal være forsynet med midler, der ved et eller flere centralskabe automatisk giver såvel optisk som akustisk alarm, når en branddetektor træder funktion.

1.6. Alarmsystemet skal træde i funktion ved enhver i anlæggets elektriske kredsløb opstået fejl, der helt eller delvis kan sætte anlægget ud af funktion.

1.7. Alle ledninger til og imellem branddetektorer, repeateranordninger og eventuelle i detektorgrupperne indskudte brandalarmtryk, som i henhold til § 113, a, i ovennævnte bekendtgørelse kræves anbragt i passager- og mandskabsaptering, skal være hvilestrømskontrollerede.

1.8. Enhver omstilling eller frakobling skal markeres i centralskabet ved optisk signal.

1.9. Anlægsbeskrivelse indeholdende bl.a. fyldestgørende betjenings-, vedligeholdelses- og funktionsvejledning skal leveres med anlægget og medgives det pågældende skib i et fornødent antal eksemplarer.

2. BRANDDETEKTORER

2.1. Branddetektorer skal være af godkendt konstruktion og funktionsprincip. De skal træde i funktion under påvirkning af umormal høj temperatur, unormal stor røgkoncentration eller andre ydre omstændigheder, som kan indikere, at en brand er opstået.

2.2. De skal være af en pålidelig og holdbar konstruktion, og de anvendte materialer skal være bestandige over for de korrosionspåvirkninger, som kan forventes på det pågældende sted i skibet. Deres følsomme dele skal være beskyttet mod mekanisk overlast.

2.3. Termodetektorer må ikke træde i funktion ved lavere temperatur end 57 grader C og skal være trådt i funktion ved en temperatur på 74 grader C, når temperaturstigningen er 1 grad C eller derunder pr. minut. Direktoratet kan dog tillade, at der i tørrerum og lignende varme rum anvendes detektorer, der er indstillet til at fungere ved højere temperaturer, men ikke til mere end 30 grader C over den højeste under loftet i sådanne rum forventede temperatur.

2.4. Den enkelte detektor skal være forsynet med, eller der skal i dens umiddelbare nærhed være en markeringsmekanisme, der tydeligt angiver, når detektoren er trådt i funktion. En fejl på markeringsmekanismen må ikke kunne hindre detektoren i at træde i funktion.

2.4.1. I termokontaktgrupper kan ovennævnte markeringsmekanisme udelades, når ledningerne til og imellem termokontakterne er udført som dobbeltsløjfesystem, hvor sluttet kontakt imellem de to ledere i sløjfen giver alarm.

3. GRUPPEINDDELING OG ANBRINGELSE AF BRANDDETEKTORER

3.1. Samtlige branddetektorer skal være arrangeret i grupper, der normalt ikke må indeholde flere end 25 detektorer.

3.2. En detektorgruppe må ikke uden direktoratets tilladelse være delt af et vandtæt skod eller af et hovedzoneskod og må ejheller dække rum i såvel styrbord som bagbord side af skibet, ligesom den normalt ikke må omfatte detektorer i mere end et dæk.

3.3. Antallet af de i det enkelte rum nødvendige detektorer bestemmes af rummets størrelse og indretning, dog skal der i almindelige opholds- og tjenesterum være anbragt mindst en detektor for hver 20 kvm dørkareal eller del deraf. I saloner og lignende større rum skal detektorerne være arrangeret i et regelmæssigt mønster, således at ingen detektor er mere end 7 m fra andre detektorer eller mere end 3,5 m fra et skod.

3.4. Detektorerne skal være anbragt så højt i rummet som muligt og vel klar af dæksbjælker eller lignende konstruktioner, der vil kunne virke hindrende for de varme gasarter eller røg i at nå detektorens følsomme dele. Såfremt der findes ventilationsåbninger, som kan bevirke kraftig udsugning, skal der være anbragt detektorer i passende nærhed af disse.

4. LEDNINGSNET

4.1. Hele anlægget skal med undtagelse af den forbindelse til skibsskroget, der er nødvendig for konstatering af afledningsfejl, være isoleret fra dette.

4.2. Alle kabler skal være stærkstrømskabler eller kabler, der er konstrueret til formålet, og som tilfredsstiller direktoratets eller et anerkendt klassifikationsselskabs fordringer. De skal, hvor nødvendigt, være beskyttet mod mekanisk overlast.

5. CENTRALSKABE

5.1. Centralskabe skal være af godkendt konstruktion og skal være opstillet på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet.

5.1.1. Såfremt kommandobroen eller hovedbrandkontrolrummet er ubemandet under skibets ophold i havn, skal centralskabet være forsynet med en repeateranordning, der er placeret på et sted, hvor et ansvarligt besætningsmedlem gør tjeneste.

5.2. Et centralskab skal indeholde:

5.2.1. De nødvendige relæer for automatisk videreførsel af de fra detektorerne indkomne brandmeldinger til lokale akustiske alarmgivere i brandkontrolrummet, i maskinrummet samt på kommandobroen.

5.2.2. Alarmgiver, der markerer, at brand er opstået.

5.2.3 Indikatorer, der markerer inden for hvilken gruppe, branden er opstået.

5.2.4. Udstyr til måling af driftsspænding og konstatering af afledning.

5.3. De under 5.2.1. omhandlede lokale alarmgivere skal fødes fra centralskabets driftsernergikilde (nødlysnettet), og der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at der gennem en spændingsovervåger automatisk gives akustisk signal, dersom akkumulatorbatterispændingen svigter, jfr. 5.6. og 6.1.

5.4. Ethvert indgået signal for brandmelding og/eller fejlmelding skal låses i centralskabet som optisk og akustisk alarm, idet dog den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet.

5.5. Uafhængig af stedfunden brandmelding og/eller fejlmelding fra en gruppe skal meldinger fra andre grupper kunne indgå i centralskabet med såvel optisk som akustisk alarm.

5.6 Enhver melding om for lav spænding på centralskabets energikilde og fejl på ledningsnet skal automatisk indgå i centralskabet og give såvel optisk som akustisk alarm. Den akustiske alarm må kunne afstilles manuelt ved centralskabet.

5.7. Centralskabets strømkredse skal være opbygget så enkelt som muligt.

6. ENERGIFORSYNING

6.1. Anlægget skal kunne strømforsynes fra to af hinanden uafhængige energikilder, hvoraf den ene skal være et for anlægget separat akkumulatorbatteri, medens den anden kan være skibets nødlysnet, og strømtilførslen skal ske gennem adskilte fødekabler udelukkende bestemt til formålet.

6.2. Kapaciteten af anlæggets akkumulatorbatteri skal være tilstrækkelig til drift af anlægget i mindst 36 timer uden genopladning eller for stort spændingsfald.

6.3. Fødekablerne skal føres uden om kabysser, maskinrum og andre rum, hvori særlig brandrisiko er til stede, herfra dog undtaget nødvendige forbindelser til de vedkommende strømtavler eller for brandvisning fra sådanne rum.

6.4. I batteriledningerne skal der i batteriets nærhed være indskudt forsvarlige sikringer, dog ikke større end at batteri og ledninger effektivt beskyttes mod kortslutning, og i centralskabet skal der yderligere findes hensigtsmæssigt dimensionerede sikringer i tilledningerne fra energikilderne.

7. MULIGHEDER FOR PRØVNING

7.1. I eller i umiddelbar nærhed af centralskabet skal der findes midler til prøvning af:

7.1.1. Selve centralskabets korrekte funktioner for melding af brand eller fejl.

7.1.2. De enkelte detektorgruppers kredsløb, under hvis prøvning de lokale akustiske alarmgivere skal kunne frakobles.

7.1.3. Afledning på anlægget.

8. OPSLAG, RESERVEDELE M:V.

8.1. Der skal ved centralskabet findes:

8.1.1. En tydelig orienteringsplan, udført af holdbart materiale visende gruppeinddelingen.

8.1.2. Et komplet strømskema.

8.1.3. En beskrivelse af anlægget med forskrifter for dets vedligeholdelse.

8.1.4. En vejledning for prøvning af de under 7 omhandlede funktioner.

8.1.5. Et passende antal reservedele, såsom relæer, sikringer, signallamper og i øvrigt som anbefalet af fabrikanten.

8.2. Der skal i hovedbrandkontrolrummet eller på kommandobroen være opmagasineret et passende antal branddetektorer, dog mindst en for hver 25 detektorer.

9. GODKENDELSE AF INSTALLATIONEN

9.1. Bestemmelserne vedrørende typegodkendelser, jfr. 1.1, skal være opfyldt.

9.2. Forinden installationsarbejdet påbegyndes, skal direktoratets godkendelse af generalplanen over installationen foreligge.

9.3. Af generalplanen skal fremgå:

9.3.1. Detektorernes type og placering i de enkelte rum.

9.3.2. Brandalarmtrykkenes placering.

9.3.3. Gruppeinddelingen.

9.3.4. Centralskabets type og placering.

9.3.5. De lokale alarmklokkers placering.

9.3.6. Eventuelle repeateranordningers placering.

Redaktionel note
  • (* 1) Bkg. i Skibstilsynets Meddelelser nr. 266, 19720719