Vejledning for bygning af redningsbåde (* 1)
INDHOLDSFORTEGNELSE
Pkt.
Forord
1. Almindelige bestemmelser
2. Generelle konstruktionsforskrifter
3. Konstruktion af redningsbåde af glasfiberarmeret
polyester
4. Prøver
5. Konstruktion af redningsbåde af stål eller letmetal
6. Konstruktion af redningsbåde af træ
7. Arrangement
8. Rogear
9. Fremdrivning
10. Udrustning
11. Fast overdækkede redningsbåde
12. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde
Appendix I Selvopretningsprøve
Appendix II Motorafprøvning
Appendix III Brandprøve
Appendix IV Fartprøve
Appendix V Skilt
Appendix VI Certifikat
FORORD
Nærværende »Vejledning for Bygning af Redningsbåde« er for de
almindelige åbne bådes vedkommende en ordnet samling af eksisterende regler.
De angivne bestemmelser for overdækkede redningsbåde skal indtil videre
betragtes som retningslinier for redere og fabrikanter i de tilfælde, hvor
sådanne både ønskes anvendt. Statens skibstilsyn vil dog benytte disse
bestemmelser som grundlag for en godkendelse af denne type både.
Retningslinierne er et sammendrag af diverse forslag fra Norsk
Skibsteknisk Forskningsinstitut, EFTA og IMCO. Endvidere har man benyttet sig
af egne indhøstede erfaringer med den pågældende type.
Det er hensigten, at disse retningslinier skal revideres i takt med
udviklingen og indhøstede erfaringer, og at endelige bestemmelser først
fremkommer, når IMCO har vedtaget regler for denne type redningsbåd.
BYGNING AF REDNINGSBÅDE
I afdeling C i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965
om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. foreskrives bl.a.,
at alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have en sådan form og
indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og
tilstrækkeligt fribord med ders fulde belastning af personer og inventar,
at alle redningsbåde med deres fulde belastning af personer og inventar
skal kunne bibeholde positiv stabilitet, når de er vandfyldt og i fri
forbindelse med søen, samt
at alle redningsbåde skal have tilstrækkeligt rumindhold, opdrift og
siddeplads til det antal personer, de godkendes til at optage.
I medfør heraf fastsættes følgende regler for bygning af redningsbåde:
1. Almindelige bestemmelser
1.1. Forinden bygningen af en ny type redningsbåd af glasfiberarmeret
polyester påbegyndes her i landet, skal der for direktoratet for statens
skibstilsyns godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i 3 eksemplarer,
der på fyldestgørende måde viser bådens konstruktion, materialedimensioner,
arrangement, volumen, volumen af opdriftsmidler, angivelse af vægte for båd,
motor og udrustning samt oplysning om fabrikat af opdriftsmidler og evt. af
dieselmotor eller håndpropellergear, som begge skal være typegodkendt af
statens skibstilsyn.
1.2. Forinden en serieproduktion af redningsbåden igangsættes, skal
prototypen være godkendt, hvilket indebærer, at den på basis af de godkendte
tegninger under bygningen underkastes en løbende kontrol, herunder en evt.
vejning af det færdigstøbte skrog samt afsluttende syn og prøver af statens
skibstilsyn, som anført i pkt. 4.
Såfremt resultatet af de anførte syn og prøver måtte være
tilfredsstillende, vil redningsbåden blive typegodkendt af statens
skibstilsyn.
1.3. Den efterfølgende produktion af den typegodkendte redningsbåd vil
blive kontrolleret ved en stikprøvevis kontrol af statens skibstilsyn, som
derfor til enhver tid skal have uhindret adgang til værkstedet.
Efter færdiggørelsen af den enkelte båd påmærker fabrikanten selv båden
med fabrikat, dimensioner, byggenummer, byggeår, rumindhold, personantal og
evt. motorens ydelse på et specielt metalskilt, hvis placering på skroget
fastsættes af statens skibstilsyn, og hvis størrelse og udformning skal være
som anvist i Appendix V.
Når bemyndigelse fra statens skibstilsyn foreligger, udsteder fabrikanten
endvidere et certifikat, som anvist i Appendix VI, der skal medfølge båden.
En kopi af certifikatet tilstilles statens skibstilsyn.
1.4. Hvor produktionen foregår i udlandet, skal redningsbåden være
typegodkendt af det pågældende lands skibstilsynsmyndighed eller et anerkendt
klassifikationsselskab, hviket dog ikke fratager fabrikanten pligten til at
indsende tegninger m.v. som angivet under pkt. 1.1.
Syn og prøver af disse både kan efter omstændighederne foretages af
skibstilsynsmyndigheden i fremstillingslandet eller af et anerkendt
klassifikationsselskab, som udsteder certifikat, af hvilket en kopi
tilstilles statens skibstilsyn, endvidere påmærker båden med data som anført
under pkt. 1.3. samt med vedkommende myndigheds resp. selskabs
godkendelsesstempel.
1.5. Typegodkendelsen af en dansk fabrikeret redningsbåd vil være
gældende, så længe hvert eksemplar nøje udføres i overensstemmelse med de
givne betingelser.
En hvilken som helst ændring, herunder installation af en anden type motor
eller slipapparat, skal meddeles statens skibstilsyn, som vil afgøre, om der
skal kræves en ny godkendelse.
Typegodkendelsen vil dog til enhver tid kunne tilbagekaldes, for så vidt
forholdene efter statens skibstilsyns skøn giver anledning dertil.
For redningsbåde, der bygges i udlandet, vil typegodkendelsen aldrig være
gældende ud over opretholdelsen af godkendelsen fra det pågældende lands
skibstilsynsmyndighed eller fra det pågældende klassifikationsselskab.
1.6. Typegodkendelsen af de enkelte redningsbåde vil i lighed med
typegodkendte fabrikater af redningsbådsmotorer, håndpropellergear,
opdriftsmidler m.v. blive offentliggjort i »Skibstilsynets
Meddelelser« og samlet i »Skibstilsynets Godkendelsesbog«, som
sammen med den i det følgende nævnte »Vejledning for bygning af
redningsbåde i træ« forhandles af farvandsdirektoratets Kort- og
bogudsalg, medens den i det følgende nævnte »Vejledning for bygning af
både af glasfiberarmeret polyester« kan rekvireres hos statens
skibstilsyn.
2. Generelle konstruktionsforskrifter
2.1. Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og
sådanne indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i
søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde belastning af personer og
inventar. Alle redningsbåde skal med deres fulde belastning af personer og
inventar kunne bibeholde positiv stabilitet, når de er vandfyldt og i fri
forbindelse med søen.
2.2. Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne
affires med deres fulde belastning af personer og inventar. Alle redningsbåde
skal have en sådan styrke, at de ikke udsættes for blivende formforandring,
hvis de belastes med en overvægt på 25 pct.
2.3. Alle redningsbåde skal have fast klædning og udelukkende indenbords
opdriftsmidler. Statens skibstilsyn kan godkende redningsbåde med et fast ly,
forudsat at dette let kan åbnes såvel indefra som udefra og ikke vanskeliggør
hurtig indskibning og udskibning eller udsætningen og manøvreringen af
redningsbåden, ligesom statens skibstilsyn kan godkende, at motorredningsbåde
forsynes med midler til at forhindre indtrængen af vand forude.
2.4. Alle redningsbåde skal være mindst 7,3 m (24 engelske fod) i længde,
medmindre direktoratet under hensyn til skibets størrelse eller af andre
årsager anser udrustning med sådanne redningsbåde for urimelig eller
uigennemførlig. Intet skib må have redningsbåde på mindre end 4,9 m (16
engelske fod) i længde.
2.5. Enhver redningsbåd, der må optage flere end 60 personer, men ikke
flere end 100 personer, skal enten være en motorredningsbåd eller en
redningsbåd, som er forsynet med et godkendt mekanisk fremdrivningsmiddel. En
redningsbåd, der må optage flere end 100 personer, skal være en
motorredningsbåd.
2.6. Alle redningsbåde skal have et middelspring, svarende til mindst 4
pct. af deres længde. Springet skal tilnærmelsesvis være parabolsk.
2.7. Blokkoefficienten af det i henhold til pkt. 2.9. udregnede rumindhold
skal for alle redningsbåde med undtaglse af klinkbyggede træredningsbåde,
være mindst 0,64, dog at en sådan redningsbåd må have en blokkoefficient
mindre end 0,64, såfremt direktoratet finder, at metacenterhøjde og fribord
er tilfredsstillende, når redningsbåden er maksimalt belastet med personer og
udrustning.
2.8. Ingen redningsbåd må godkendes, dersom bådens vægt med fuld
belastning af personer og inventar overstiger 20.300 kg.
2.9. Rumindholdet af en redningsbåd beregnes efter Simpsons formel eller
efter en hvilken som helst anden metode, der giver et lige så nøjagtigt
resultat. Rumindholdet af en spejlgattet båd skal beregnes, som om båden
havde været spidsgattet.
Rumindholdet i kbm udfindes efter Simpsons formel således:
L
Rumindhold = ---- (4 A + 2 B + 4 C),
12
hvor L angiver bådens længde i m, regnet fra inderkant af bordene eller
pladerne i forstævnen til det tilsvarende punkt i agterstævnen. For en
spejlgattet båd måles længden til inderkant af spejlet. A, B og C betegner
tværsnitsarealet på henholdsvis kvartlængde for, midtskibs og kvartlængde
agter, svarende til de tre punkter, der fås ved at dele L i fire lige store
dele (arealet svarende til bådens to ender medregnes ikke).
Arealerne A, B og C i kvm udfindes ved anvendelse af følgende formel på
hvert af de tre tværsnit:
h
Areal = ---- (a + 4b + 2c + 4d + e),
12
hvor h angiver dybden målt i m indvendig på træ- eller pladeklædningen fra
kølen til essingens overkant (i visse tilfælde en mindre dybde som nedenfor i
litra d. bestemt), medens a, b, c, d og e betegner de horisontale bredder i
båden, målt i m i h's endepunkter (bredderne a og e) og i de tre punkter, der
fremkommer ved at h deles i fire lige store dele, og hvoraf c repræsenterer
bredden ved midtpunktet.
2.10. Hvis springet i essingen, målt i to punkter, beliggende på en
fjerdedel af bådens længde, regnet fra endepunkterne, overstiger 1 pct. af
bådens længde, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittene A
eller C, tages som dybden midtskibs forøget med 1 pct. af bådens længde.
2.11. Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 45 pct. af bredden skal den
dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittet B, tages som 45 pct. af
bredden, og dybden, der bruges ved beregningen af tværsnittene A og C,
udledes af dette tal ved at forhøje sidstnævnte tal med en værdi, der svarer
til 1 pct. af bådens længde, dog må den ved beregningen anvendte dybde i
disse to punkter i intet tilfælde overstige den virkelige dybde i disse
punkter.
2.12. Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 1,22 m, skal det til bådens
rumindhold efter denne regel svarende personantal, jfr. pkt. 2.15.,
formindskes i samme forhold, som det, hvori 1,22 m står til den virkelige
dybde, indtil båden med tilfredsstillende resultat er prøvet på vandet med
det først udfundne antal personer om bord, alle iført redningsbælter.
2.13. Medmindre rederen i det enkelte tilfælde udtrykkelig forlanger, at
bådens rumindhold skal bestemmes ved nøjagtig beregning, kan rumindholdet af
en klinkbygget træbåd ansættes lig produktet af længden, bredden og dybden
multipliceret med 0,6, såfremt det er givet, at denne formel ikke giver et
højere rumindhold end det ved ovenfor anførte metode opnåede. De pågældende
dimensioner måles da på følgende måde:
Længden: Udvendig fra spundingslinien i forstævnen til det tilsvarende
punkt i agterstævnen, i spejlgattede både til agterkant af spejlet.
Bredden: Udvendig på klædningen på bådens bredeste sted.
Dybden: Indvendig på klædningen ved kølen til essingens overkant ved
bådens halve længde, dog må den dybde, der benyttes ved beregningen af
rumindholdet, i intet tilfælde overstige 45 pct. af bredden.
2.14. Netto-rumindholdet af en motorredningsbåd eller af en redningsbåd
med andet fremdrivningsmiddel findes ved fra det efter de foran anførte
regler beregnede rumindhold at fradrage et rumindhold svarende til det, der
optages af motoren med tilbehør eller af det andet fremdrivningsmiddels
gearkasse, og såfremt båden er udstyret hermed, af radiotelegrafanlægget og
søgelyset med tilbehør.
2.15. Det antal personer, som en redningsbåd kan godkendes til at optage,
er lig det støste hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet i kbm med:
Såfremt redningsbådens længde er 7,3 m (24 engelske fod) eller derover
0,283 (eller med 10, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod),
Såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod)
0,396 (eller med 14, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod),
Såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod) eller derover,
men under 7,3 m (24 engelske fod)
et tal mellem 0,396 og 0,283 (eller mellem 14 og 10, hvis rumindholdet er
målt i engelske kubikfod), der fås ved interpolation.
2.16. En redningsbåd kan ingensinde godkendes til at optage flere personer
end det antal voksne personer iført redningsbælte, som kan få siddeplads uden
på nogen måde at vanskeliggøre brugen af årerne eller anvendelsen af andre
fremdrivningsmidler. Hvor som følge af redningsbådens særlige
konstruktionsforhold det beregnede personantal er større end det, som statens
skibstilsyn anser for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal dette antal
reduceres, således at der er mindst 46 cm siddeplads til hver person.
Ingen redningsbåd må godkendes til at optage flere end 150 personer.
3. Konstruktion af redningsbåde af glasfiberarmeret
polyester
3.1. Redningsbåde af glasfiberarmeret polyester, herefter benævnt
GRP-redningsbåde skal her i landet bygges på et af statens skibstilsyn
godkendt værksted og skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialer
udføres i overensstemmelse med »Common Requirements for GRP
Lifeboats«, som i uddrag er gengivet i dansk oversættelse i det følgende
samt i henhold til'Vejledning for bygning af både af glasfiberarmeret
polyester', på et af statens skibstilsyn godkendt værksted.
3.2. Styrkekrav
Direktoratets krav til bådens styrke er defineret som angivet i pkt.
3.2.1., men en dimensioneringsmetode med en minimumsklædningstykkelse, som
angivet i pkt. 3.2.2., kan også accepteres.
3.2.1. Styrkeberegning
Bliver båden dimensioneret ud fra styrkeberegninger, skal sådanne
indsendes af bådebyggeren, og beregninger skal fastlægge størrelsen af de
påvirkninger, som vil opstå i lønning og køl, når redningsbåden er fuldt
lastet og frigjort af løftekrogene.
WL
I kalkulationen skal bøjningsmomenter tages som --, hvor W er
6
vægten af den fuldt lastede redningsbåd incl. personer, stores og
udrustning, og L er afstanden mellem løftekrogene. Påvirkningerne skal
normalt ikke overstige 7,72 MN/kvm.
3.2.2. Minimumstykkelse
Bliver båden ikke dimensioneret ifølge pkt. 3.2.1., skal den mindst have
en klædningstykkelse som angivet i efterfølgende tabel, idet laminatets
fladevægt ikke i noget tilfælde må regnes lavere end 425 g/kvm pr. mm:
Bådens længde Klædningstykkelse Tilsvarende glasindhold
under 4,9 m 4,5 mm 1900 g/kvm
4,9 - 5,8 m 5,0 mm 2100 g/kvm
5,8 - 7,0 m 6,0 mm 2550 g/kvm
7,0 - 7,9 m 6,5 mm 2760 g/kvm
7,9 - 0,1 m 8,5 mm 3600 g/kvm
Laminatet i køl og stævne skal mindst have den dobbelte tykkelse af
klædningslaminatet.
Herudover skal der udføres særlige forstærkninger, hvor klædningen skønnes
at blive udsat for særlig store lokale påvirkninger, f.eks. ud for
davidklamperne.
3.3. Opdrift
3.3.1. Opdriftsmaterialer skal være godkendt af statens skibstilsyn og
skal opfylde kravene i »Regler for bygning af glasfiberarmeret
polyester«.
3.3.2. Indvendig opdrift skal anbringes i nødvendigt omfang for at sikre,
at båden med udrustning kan flyde i vandfyldt tilstand. Herudover skal båden
forsynes med opdriftsmiddel svarende til mindst 10 pct. af bådens
brutto-rumindhold.
Ved beregningen kan der tages hensyn til vægtfylden af det anvendte
konstruktionsmateriale og vægtfylden af opdriftsmaterialet.
Direktoratet kan acceptere en beregning af opdriften, forudsat at det
således beregnede volumen er tilstrækkeligt til at sikre nødvendig opdrift
med tillæg af opdrift på mindst 10 pct. af bådens rumindhold.
Ved beregning af den nødvendige opdrift skal der regnes med en
udrustningsvægt på 5 kg for hver person, båden er beregnet til at optage,
medmindre det over for statens skibstilsyn godtgøres, at dette tal er for
højt. I så fald vil man kunne opnå tilladelse til i hvert enkelt tilfælde at
regne med en lavere vægt.
4. Prøver
Den færdige prototype af redningsbåden eller enhver anden redningsbåd af
samme type, som statens skibstilsyn måtte udvælge, skal i overværelse af
statens skibstilsyn underkastes og opfylde de i det efterfølgende nævnte
prøver med tilhørende krav:
1. Styrkeprøve
2. Stabilitetsprøve
3. Ro-, sejl- og manøvreringsprøver
4. Fart- og manøvreringsprøve af motor og
håndpropellede redningsbåde
5. Tæthedsprøve
6. Krogprøve.
4.1. Styrkeprøve
Prototypen i hver størrelse og udførelse skal prøves som følger: Den
ubelastede redningsbåd anbringes på blokke, placeret under løftekrogene eller
ophænges i krogene, og kølen efterses og afmærkes. Båden belastes derefter
med vægte, jævnt fordelt, repræsenterende den fulde belastning, svarende til
75 kg pr. person med tilhørende udrustning, som båden er beregnet til at
optage, og en gradvis overlastning på 25 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct.
af ovennævnte belastning. Vægtene skal placeres således, at de svarer til
lastningen af båden i den arbejdskondition, men de behøver ikke at anbringes
305 mm over sæderne for at svare til tyngdepunktet af en siddende person.
Vægten af de forskellige overlastninger skal placeres svarende hertil, og
af den grund er prøvning ved fyldning med vand ikke acceptabel, da denne
metode ikke giver den rigtige vægtplacering. Hvis en motor- eller mekanisk
propellet redningsbåd gøres klar til prøve, skal de dele af maskineriet, man
anser for nødvendig, fjernes før prøve for at forhindre skader på disse og i
givet fald erstattes med tilsvarende vægte.
Målinger ved fuld last, 25 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. overvægt
skal udføres som følger:
a. Nedbøjning af køl midtskibs
b. Forandringer i længde, målt mellem top af stævn og agterstævn
c. Forandringer i bredde over essingen midtskibs og på 1/4 længde
d. Forandringer i dybden, målt fra essing til køl. Kølens nedbøjning og
forandringer i bredden ved
1
a og c må ikke overstige --- del af redningsbådens længde, når båden
400
er 25 pct. overlastet, og resultatet af 100 pct. overlastning skal være
proportionalt med de ved 25 pct. overlastning opnåede resultater.
F.eks.: Er en nedbøjning af køl eller essing ved 25 pct. overlastning målt
til 16 mm, må nedbøjningen af køl og essing ved 100 pct. overlastning ikke
overstige
16 x 200
-------- = ca. 25 mm
125
Enhver permanent formforandring, som måtte være opstået efter disse
prøver, skal undersøges. Opmåling af sådanne skal tages efter passende tid,
tilstrækkelig til at tillade glasfiberkonstruktionen at gå tilbage til den
originale form, d.v.s. ca. 18 timer.
4.2. Stabilitet og fribord
Der skal udføres en krængningsprøve med redningsbåden lastet med vægte,
der svarer til det fulde antal siddende personer og udrustning.
Tyngdepunktet af personerne skal beregnes 305 mm over de sæder, de
optager. Minimum standard-metacenterhøjde, som accepteres for redningsbåde på
ikke under 7,31 m (24 engelske fod) i længde i denne kondition, er som
følger: GM(m) = 0,05 Bexp2 - 0,05 B + 0,2
hvor B = bredden af redningsbåden i m, eller
Bexp2 B
GM (engelske fod) = -- - -- + 0,65
65 20
hvor B = bredden af redningsbåden i engelske fod.
GM for redningsbåde lig eller større end 4,9 m (16 engelske fod) og mindre
end 7,31 m (24 engelske fod) skal være til statens skibstilsyns tilfredshed.
Minimum fribord i lastet kondition må ikke være mindre end 6 pct. af
længden og ikke mindre end 0,44 x D, hvor D er bådens dybde.
Det skal ved en prøve konstateres, at båden belastet som oven for angivet
har positiv stabilitet, når den er vandfyldt og i fri forbindelse med søen.
4.3. Manøvrerings- og siddepladsprøve af ro-redningsbåde
Der skal afholdes manøvreringsprøver under roning samt under sejl,
hvorunder båden skal belastes med fuld udrustning og med det antal personer,
alle iført godkendte redningsbælter, som båden skal godkendes til.
4.4. Fart- og manøvreringsprøve af motor- og håndpropellerfremdrevne
redningsbåde
Fart- og manøvreringsprøver skal udføres til skibstilsynets tilfredshed,
jfr. Appendix IV.
4.5. Tæthedsprøve
Redningsbåden skal være fuldstændig vandtæt efter at have ligget i vandet
med fuld belastning i mindst 2 timer.
Herudover skal alle luftkasser, der ikke er fyldt helt op med et godkendt
opdriftsmiddel, tryprøves med et tryk på mindst 0,50 m vandsøjle over
overkant af den pågældende luftkasse, forinden disse males eller på anden
måde konserveres. Sådanne luftkasser skal være forsynet med let tilgængelige
dræn.
4.6. Krogprøve
Der skal udføres en krogprøve for at sikre, at krogene resp.
slipapparaterne og disse befæstigelse i køl og evt. stævne har den fornødne
styrke. Båden ophænges i krogene resp. slipapparaterne og belastes med en 100
pct. overlastning som angivet i pkt. 4.1. Der må under og/eller efter prøven
ikke være opstået deformationer, revner eller lignende i krogarrangementet og
befæstigelse samt i køl og evt. stævne.
5. Konstruktion af redningsbåde af stål eller letmetal
5.1. Redningsbåde af stål eller letmetal skal med hensyn til konstruktion,
styrke og materialer bygges i overensstemmelse med efterfølgende
bestemmelser.
5.2. Som en vejledning for bygning af redningsbåde af stål eller letmetal
kan efterfølgende tabel benyttes ved fastsættelse af bådens hoveddimensioner:
Dimensioner i meter Spring Tofter
længde (l) bredde (b) dybde (d) i meter dybde i m alm. lave
4,90 1,77 0,71 0,20 0,230 4
5,20 1,84 0,74 0,21 0,230 4
5,50 1,90 0,77 0,22 0,230 4
5,80 1,98 0,79 0,23 0,230 5
6,10 2,06 0,83 0,24 0,230 5
6,40 2,14 0,86 0,26 0,230 5
6,70 2,22 0,89 0,27 0,230 5
7,00 2,30 0,92 0,28 0,255 5 3
7,30 2,38 0,95 0,29 0,255 5 3
7,60 2,45 0,99 0,30 0,255 6 4
7,90 2,52 1,05 0,32 0,255 6 4
8,20 2,60 1,09 0,33 0,255 6 4
8,50 2,68 1,12 0,34 0,255 6 4
8,80 2,75 1,15 0,35 0,280 7 5
9,10 2,82 1,18 0,36 0,280 7 5
hvor længden l måles mellem forstævnens og agterstævnens udvendige
spundingslinier, i spejlgattede både dog til spejlets agterkant. Bredden b
måles udvendig på klædningen på bådens bredeste sted. Dybden d måles fra
klædningens inderside ved kølen til overkant af essingen på bådens halve
længde. Springet måles som den lodrette afstand mellem essingens overkant på
halv længde og forbindelseslinien mellem essingens overkant ved stævnene.
Toftedybden måles som afstanden fra tofternes overkant til essingens
overkant på det pågældende sted.
5.3. Materialer
Stål skal, hvis det ikke er rustfrit, være galvaniseret eller metalliseret
på tilfredsstillende måde. Hvis galvaniseringen eller metalliseringen
beskadiges under bygningen, skal de beskadigede steder behandles ved
sprøjtemetallisering eller på anden måde gøres modstandsdygtig mod korrosion.
Letmetal skal være af en af statens skibstilsyn godkendt legering. Beslag,
bolte, skruer og spændeskiver af stål skal - såfremt de ikke er af rustfrit
stål - være galvaniserede.
Alt træ skal være af bedste kvalitet.
5.4. Svejsning og nitning
Samling af bådens enkelte dele kan ske enten ved elektrisk svejsning
og/eller ved nitning.
Svejsningen skal udføres af kompetente svejsere i overensstemmelse med de
i Dansk Standard for smeltesvejsning fastsatte regler (DS 316).
Svejsninger må ikke afslibes.
Ved nittede både skal nagler, der forbinder yderklædningens plader
indbyrdes, have en diameter på 2 x pladetykkelsen, og nagler, der forbinder
yderklædningens plader til køl og stævne, en diameter, der afhænger af
pladernes tykkelse som følger:
For pladetykkelser indtil 2,5 mm - naglediameter 6 mm
For pladetykkelser på 2,5 mm og derover - naglediameter 8 mm.
I både af letmetal må nagler i køl og stævne dog ikke være mindre i
diameter end 1/3 af den samlede tykkelse af plader og køl, henholdsvis stævn.
Nådder og stød i yderklædningen samt køl og stævnes forbindelse til denne
skal have dobbelt nitning (zig-zag eller kædenitning).
Afstanden fra naglemidte til pladekant skal være mindst 1 1/2 X
naglediameteren.
Afstanden mellem naglerækkerne i kædenittede forbindelser skal være 3 x
naglediameteren.
Afstanden mellem nagler gennem spanter og yderklædning og gennem spanter
og bundstokke må ikke være mere end 8 x naglediameteren. Afstanden mellem
nagler og yderklædning og essingprofil kan være indtil 10 x naglediameteren.
5.5. Køl og stævne
Køl og stævne udføres som skinner med dimensioner, der afhænger af bådens
længde og materialets art som følger:
Længde Stål Letmetal
4,9 - 6,4 m 100 x 10 mm 125 x 12 mm
6,4 - 7,9 m 125 x 12 mm 150 x 14 mm
7,9 - 8,8 m 150 x 12 mm 180 x 14 mm
8,8 - 9,1 m 150 x 14 mm 200 x 16 mm
eller af andre profiler af tilsvarende styrke, dog må profilets tykkelse
normalt ikke være mindre end de førnævnte tykkelser. Samlingen af køl og
stævne kan foretages ved sammensvejsning efter forudgående skærpning eller
ved sammennitning med laske. Kølen må ikke bestå af mere end to længder.
5.6. Bundstokke
Afstanden mellem bundstokke må ikke overstige 610 mm. Bundstokkene skal
have en højde midtskibs på mindst 150 mm. Tykkelsen af bundstokkene skal, når
de udføres af stål være mindst 2 mm, og når de udføres af letmetal af mindst
samme tykkelse som klædningen.
Bundstokkenes overkant skal have en 40 mm bred flange eller tilsvarende
forstærkning.
Er bundstokkene udskåret for kølen, skal forbindelse sikres ved svejsning
eller på anden måde.
Er båden udført svejst og bundstokkene svejst til luftkassernes sider,
skal bundstokkene være forsynet med en 75 mm høj fordobling af samme tykkelse
som disse ført 100 mm uden og inden for luftkasseskoddet.
Bundstokkene forbindes til yderklædning ved svejsning eller nitning. Alle
bundstokke skal forsynes med rigelige drænhuller.
5.7. Indskud
I svejste både af en længde på over 7,3 m skal der i passende afstand fra
kølen i hver side anbringes langskibs indskud mellem bundstokkene af samme
tykkelse og højde som disse og i følgende omfang:
Både med løse Både med indb.
Længde luftkasser luftkasser
7,3 - 8,2 m 1 indskud intet indskud
8,2 - 9,1 m 2 indskud 1 indskud
5.8. Spanter
Spanter i både med løse luftkasser skal udføres af vinkelprofiler i ikke
over 610 mm indbyrdes afstand og med dimensioner, der afhænger af bådens
længde som følger:
Længde Stål Letmetal
4,0 - 7,3 m 25 x 40 x 2,5 mm 30 x 60 x 2,5 mm
7,3 - 9,1 m 30 x 60 x 3,0 mm 30 x 60 x 3,0 mm
Andre profiler af tilsvarende styrke vil kunne anvendes.
I svejste både med indbyggede luftkasser kan spanter udelades.
5.9. Yderklædning
Yderklædningens tykkelse skal - afhængig af bådens længde - være som
følger:
Længde Stål Letmetal
4,9 - 7,3 m 1,75 mm 2,50 mm
7,3 - 9,1 m 2,00 mm 3,00 mm
5.10. Essingen
Essingen kan udførs af vinkelprofiler eller af træ (ask eller lignende)
med nedenstående dimensioner, afhængig af bådens længde:
Længde Stål Letmetal Træ
4,9 - 6,4 m 30 x 50 x 4 mm 40 x 65 x 6,0 mm 60 x 65 mm
6,4 - 7,9 m 30 x 60 x 5 mm 40 x 75 x 6,5 mm 60 x 70 mm
7,9 - 9,1 m 50 x 75 x 5 mm 50 x 75 x 7,5 mm 65 x 70 mm
Andre profiler af tilsvarende styrke vil kunne anvendes.
Essing udført af træ skal fastholdes til yderklædningen med galvaniserede
bræddebolte i ikke over 200 mm indbyrdes afstand. Essingen må ikke bestå af
mere end to længder på hver side af båden og må ikke laskes eller skarres
inden for bådens halve længde over midten. Essingen skal afstives enten af
spanter eller - såfremt spanter ikke anvendes - af knæ, hvis indbyrdes
afstand ikke må overstige 610 mm, og som nittes eller svejses til
yderklædningen og til oversiden af de indbyggede luftkasser ud for skodderne.
5.11. Tofter, tofteknæ og sidebænke
Tofterne skal være udført af træ og fastgøres med 2 bolte i hver side alt
af dimensioner, der afhænger af bådens længde som følger:
Længde Tofter Bolte
4,9 - 5,5 m 200 x 32 mm 10 mm
5,5 - 6,1 m 200 x 35 mm 10 mm
6,1 - 7,6 m 225 x 38 mm 13 mm
7,6 - 9,1 m 225 x 40 mm 13 mm
Mastetoftens tykkelse forøges med 25 pct., og hvis den er udskåret for
masten, skal der kompenseres for udskæringen. Tofterne skal fastgøres med
solide knæ eller vinkler af samme materiale som båden.
Fastgørelsen af mastetoften skal være særlig solid.
I både med indbyggede luftkasser kan tofterne være anbragt mellem
luftkassesiderne, men skal i så fald være fæstnet solidt med lugs på disse.
Såfremt afstanden mellem tofternes understøtninger overstiger 1500 mm,
skal de enten understøttes på midten eller tykkelsen forøges.
Sidebænkene udføres af træ og føres hen over tofterne. I både med løse
luftkasser skal sidebænkenes tykkelse være mindst 25 mm, og i både med
indbyggede luftkasser skal tykkelsen være mindst 19 mm. Sidebænkene skal
sammenholdes med galvaniserede søm eller skruer, være solidt fastholdt til
tofterne og samlet ved enderne. Kobbersøm må ikke anvendes. Hvor der er
anbragt lave tofter, og disse skal tjene som spændholter, skal de være solidt
fastgjort i passende højde over bundgarneringen.
5.12. Bundgarnering
På overkanten af bundstokkene anbringes en langsløbende bundgarnering
(dørk) af brædder 100 x 19 mm med passende indbyrdes afstand for vandløb.
Bundgarneringen samles i flager med en maksimal størrelse af ca. 1000 x
2000 mm.
Flagerne skal være let optagelige, dog sikret mod at flyde op. Samlingen
af garneringen må kun ske ved galvaniserede søm eller skruer. Intet endetræ
må ligge an mod bådens materiale.
Over bundpropper, lænsebrønde evt. skal anbringes passende lemme.
5.13. Luftkasser
Redningsbåden skal være forsynet med luftkasser således anbragt, at bådens
stabilitet er sikret, selv om båden er vandfyldt. Løse luftkasser skal være
af kobber, gulmetal, søvandsbestandig aluminium eller andet lige så varigt
materiale. Pladetykkelsen skal mindst være 0,6 mm, aluminium dog 1,0 mm.
Indbyggede luftkasser skal være af samme materiale og have samme
pladetykkelse som klædningen. Er luftkasserne udført af andet materiale end
båden, må det sikres, at der ikke kan opstå galvanisk virkning, der kan
forårsage korrosion.
Længden af løse luftkasser må for hver luftkasse ikke overstige 1200 mm,
og deres samlede rumfang skal være mindst 10 pct. af bådens rumindhold,
forøget medmindst så mange liter, som bådens metalvægt incl. eventuelt
fremdrivningsmiddel samt udstyr, herunder radioanlæg, udgør i kg.
Har båden indbyggede luftkasser, skal disse strække sig over mindst 3/4 af
bådens længde, længden af hver luftkasse må ikke overstige 610 mm, og det
samlede rumindhold af luftkasserne skal være mindst 12,5 pct. af bådens
rumindhold, forøget med mindst så mange liter, som bådens metalvægt incl.
eventuelt fremdrivningsmiddel samt udstyr, herunder radioanlæg, udgør i kg,
idet der i begge tilfælde kan tages hensyn til opdriften af den del af båden,
der ligger under essingen midtskibs.
Ved beregning af den nødvendige opdrift skal der regnes med en
udrustningsvægt på 5 kg for hver person, båden er beregnet til at optage,
medmindre det over for skibstilsynet godtgøres, at dette tal er for højt. I
så fald vil man kunne opnå tilladelse til i hvert enkelt tilfælde at regne
med en lavere vægt.
Oversiden af indbyggede kasser skal have et passende fald for at sikre, at
vandet kan løbe af.
På løse og indbyggede luftkasser skal anbringes fornødne studse for
dræning samt for tætheds- og trykprøver.
Luftkasserne skal trykprøves med et tryk på mindst 0,50 m vandsøjle over
overkant af den pågældende luftkasse.
For at sikre, at luftkasserne til stadighed er tætte, skal der foretages
en trykprøve, som angivet oven for med et inteval på højst 1 år.
Luftkasser må ikke anvendes til andet formål, såsom til proviant, vand
eller lignende.
Den fri side af løse luftkasser skal være beskyttet af garnering.
Luftkasserne kan erstattes af godkendte opdriftsmidler, som skal være
forsvarligt sikrede mod mekanisk overlast.
5.14. Maling
Alle anlægsflader skal inden samlingen males.
Den færdige båd skal males såvel udvendig som indvendig, og behandlingen
skal udføres særlig omhyggeligt, hvor træ ligger an mod stål eller letmetal.
Både af stål skal behandles udvendig 3 gange og indvendig 2 gange med
blymønje eller lignende.
I både af letmetal skal første behandling foretages med zinkkromat og
anvendelse af farve indeholdende bly eller kobber er ikke tilladt.
5.15. Prøver
Redningsbåde af stål eller letmetal skal i overværelse af skibstilsynet,
resp. det pågældende lands skibstilsynsmyndighed, eller af et anerkendt
klassifikationsselskab underkastes de under pkt. 4 nævnte prøver, idet der
under styrke- og krogprøven dog kun skal belastes med 25 pct. overvægt.
6. Konstruktion af redningsbåde af træ
6.1. Redningsbåde af træ skal med hensyn til konstruktion, styrke og
materialer bygges i overensstemmelse med den af handelsministeriet i 1939
udsendte »Vejledning vedrørende bygning af standard-redningsbåde«.
7. Arrangement
7.1. Ror
Alle både skal være forsynet med ror og rorpind. Roret skal have et
passende areal med den nederste bredde varierende fra 0,3 m for en 4,9 m båd
til 0,5 m for en 9,1 m båd.
Roret skal være således udført, at det kan påsættes under alle forhold og
på en sådan måde, at det er sikret mod at frigøre sig. Udføres rorbeslag med
løkker, skal der være mindst to sådanne, og den nederste rortap skal være
forlænget op over lastevandlinien. For motorbåde og andre mekanisk fremdrevne
både skal roret være forsynet med passende rorstop.
Det kan tillades, at der monteres ratstyring eller en anden form for
mekanisk styring. Dette arrangement skal være således konstrueret, at der
opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 3 omdrejninger
af rattet.
Anvendes ratstyring eller lignende, skal der forefindes nødstyring med en
rorpind, monteret direkte på rorstammen.
Enhver rorpind skal på en forsvarlig måde anbringes og sikres direkte på
roret eller rorstammen og skal samtidig være forsynet med en passende strop,
der fastgøres til båden.
Såfremt rorpinden ikke er af træ, skal rorpindens håndtag være beskyttet,
så den uden risiko kan betjenes i frostvejr.
7.2. Beslag m.v.
Redningsbåden skal være forsynet med alle fornødne beslag for mast, sejl,
ror, årer, styreåre, slæbetrosse, fangline, drivanker, bøjler til overdække
m.v. samt beslag til antennemast, jfr. pkt. 7.12.4.
7.3. Fundamenter
I både med mekanisk fremdrivning må det sikres, at fremdrivningsmidlet er
solidt fastgjort til fundamentet, samt at dette er ført rigeligt foran og
agtenfor motoren med fornødne indskud og med forbindelse til evt. bundstokke.
Det må endvidere påses, at skrueakslen er passende understøttet, og at den
er ført gennem et vandtæt stævnrør indrettet for smøring.
7.4. Håndlister (slingrekøle)
I kimmningen skal der i bådens halve længde på hver side anbringes en
solid håndliste af en diamter på mindst 25 mm og i en afstand fra klædningen
på mindst 50 mm.
Håndlisterne skal fastgøres til klædningen ud for bundstokkene, hvis
sådanne forefindes, og beslagene må udføres således, at klædningen ikke
beskadiges, hvis beslagene afrives.
7.5, Håndperter
Udover de i pkt. 7.4. nævnte håndlister skal der tillige være anbragt
håndperter eller gribeliner af manilla, hamp eller lign. ca. 12 mm i diameter
rundt kølen fra essing til essing. Disses antal skal som regel være mindst 3,
og linerne skal med passende mellemrum forsynes med knobe. Enderne kan
fastgøres til tofterne, ringbolt e.a. passende sted tæt ved essing og
klædning.
7.6. Redningsliner
Redningsliner skal være anbragt rundt om båden, så tæt under essingen som
muligt, solidt fastgjort i en indbyrdes afstand på ikke over 610 mm, og skal
være af hamp, manila eller lignende. Stålwire må ikke anvendes på både af
letmetal.
Løkkerne skal række til ca. 75 mm over lastet vandlinie.
Hvor wire anvendes, skal denne være af rustfrit stål og beklædt, og hver
løkke skal forsynes med håndgreb.
7.7. Lænsehuller
I hver ende af båden skal der i yderklædningen være anbragt et lænsehul,
hvortil der er fri vandtilstrømning fra hele båden. Lænsehullerne skal være
forsynet med bøsninger og tilhørende lænsepropper.
Automatiske lænseanordninger er tilladt, men systemet skal være godkendt
af statens skibstilsyn.
7.8. Hejsekroge
Hejsekrogene skal være af stål, solidt fastgjort i lodret stilling til køl
og/eller stævne og være fastholdt eller støttet så nær ved selve krogen som
muligt.
Såfremt slipapparater anvendes, skal de være af godkendt konstruktion,
jfr. »Skibstilsynets Godkendelsesbog«.
7.9. Håndpumpe
Redningsbåden skal være forsynet med mindst en fast anbragt, godkendt
håndpumpe, som på en tydelig og varig måde er påmærket firmamærke.
Pumpen skal kunne yde mindst 32 liter pr. minut med højst 60 dobbeltslag.
Suge- og afgangsledning skal være af passende materiale og forsvarligt
anbragt. Sugeenden skal være forsynet med sugekurv, hvor det findes påkrævet.
Håndtag skal være af træ e.a. egnet materiale, således at pumpen kan
betjenes i frostvejr uden risiko for, at huden på hænderne tager skade.
Pumpen skal afprøves, når eftersyn foretages, til sikring af, at den er
klar til brug.
7.10. Beholdere m.v.
7.10.1. Enhver redningsbåd skal være forsynet med en eller flere vandtætte
beholdere af en sådan størrelse og konstruktion, at den foreskrevne proviant
kan opbevares heri på betryggende måde. Beholderne kan udføres som en
integreret del af bådens konstruktion eller som løse tanke, der skal være
forsvarligt fastgjort til båden.
Udføres beholderne af stål, skal de være galvaniserede eller af rustfrit
materiale. Lukkemidler skal være udført således, at de kan åbnes uden brug af
værktøj. Skruedæksler må ikke anvendes.
7.10.2. Til opbevaring af den foreskrevne vandbeholdning skal enhver
redningsbåd være forsynet med en eller flere vandtætte beholdere, der skal
være forsvarligt udført.
Vandbeholderne kan udføres som en integreret del af bådens konstruktion
eller som løse tanke, der skal være forsvarligt fastgjort til båden.
Sidstnævnte kan være almindelige vandankre eller tanke af galvaniseret jern,
letmetal e.a. egnet godkendt materiale, herunder plast. Når beholdere og
tilbehør er af metal, skal de være af samme materiale, og i letmetalbåde af
samme materiale som båden.
Såfremt der anvendes plastbeholdere, skal disse være af en forsvarlig
konstruktion og mørkfarvet for at hindre enhver gennemtrængning af lys.
Foruden spunshul skal beholderen være forsynet med et passende stort
dæksel for rensning indvendig samt en skrueprop i bunden for aftapning.
Det anførte dæksel og skrueprop kan udelades i plastbeholdere. Hver
beholder skal mærkes med det antal liter, som den rummer.
7.10.3. Aflukke for småinventar
For opbevaring af småinventar skal der være et aflukke af en passende
størrelse, som skal være forsynet med en hængslet eller på anden måde sikret
lem samt løse bundbrædder. Aflukket kan erstattes af tanke eller beholdere,
anbragt under tofterne eller et andet egnet sted.
7.11. Refleks
Redningsbåden skal på klædningen umiddelbart under essing samt på toppen
af denne være forsynet med refleksbånd på mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes
afstand af højst 50 cm. Båndene på siderne må ikke kunne dækkes af et
eventuelt overdække.
7.12. Arrangement for radioudstyr
7.12.1. Alle redningsbåde skal på en hensigtsmæssig måde være indrettet
til at medføre et transportabelt radioapparat. Betjening af apparatet skal
kunne foregå på en sikker og forsvarlig måde og uhindret af bådens faste og
løse inventar samt af de ombordværende.
7.12.2. Radiokahyt
Såfremt redningsbåden forsynes med kahyt til radioanlæg skal denne være
tilstrækkelig stor til at rumme såvel anlægget med tilbehør som den person,
der betjener det. Kahytten skal fastgøres forsvarligt til båden, og skodder
og tag skal have den fornødne styrke, således at man kan færdes på taget,
uden at det forårsager væsntlige nedbøjninger.
Bådens installationer skal være således, at brugen af sender og modtager
ikke forstyrres af motoren, når denne er i gang, uanset om et batteri er
under opladning eller ej. Batteriet til radioanlægget må ikke anvendes som
energikilde til noget startsystem for bådmotoren.
Alle gennemføringer, bl.a. for antenne og evt. hejsekrog, skal udføres
vandtæt og for hejsekrogen skal der udføres forstærkninger i taget for at
undgå deformationer ved skævt træk i løftekrogen.
Kahytten skal have sådan udformning,at diverse beslag, som f.eks. til
fangline, kan benyttes uhindret.
7.12.3. Jordforbindelse
Ved ikke-metalliske både skal der til et radioanlæg jfr. pkt. 7.12.2.
findes en jordforbindelse, bestående af en jordplade på mindst 0,6 m,
forsvarligt fastgjort til båden under vandlinien og med indvendig
tilslutningsmulighed.
7.12.4. Antenne
I redninsbåde skal forefindes midler til at oprigge en antenne i ca. 6 m
højde over vandlinien.
8. Rogear (håndpropellergear)
8.1. Såfremt redningsbåden er udstyret med et rogear, skal dette være af
en af statens skibstilsyn godkendt type.
Med fuld last af personer og udrustning skal redningsbåden kunne gøre fart
fremover i smult vand på mindst 3,5 knob over en distance på 1/4 sømil.
8.2. Rogearet skal være tilstrækkelig kraftig til at kunne fremdrive
redningsbåden såvel lastet som delvis lastet.
Med fuld last af personer og udrustning skal redningsbåden kunne gøre en
fart fremover i smult vande på mindst 3,5 knob over en distance på 1/4 sømil.
Rogearet skal kunne betjenes af uøvede personer, ligesom det skal kunne
betjenes, selv om redningsbåden er bordfyldt.
8.3. Der skal forefindes midler, hvormed rorsmanden når som helst kan få
redningsbåden til at bakke, når rogearet er i funktion.
9. Fremdrivning
9.1. Almindelige bestemmelser
9.1.1. Motorer til anvendelse i motorredningsbåde skal være af en af
statens skibstilsyn godkendt type.
9.1.2. Motorredningsbåde skal kunnde bakke, og motoren skal have en
tilstrækkelig ydelse til at give båden en fart fremover i smult vande med
fuld last af personer og udrustning på mindst 4 resp. 6 knob, idet båden
samtidig skal have tilstrækkelig brændstof til 24 timers uafbrudt drift ved
den ovennævnte fart, jfr. »Handelsministeriets bekendtgørelse af 21. maj
1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr«.
9.2. Typegodkendelse af motorer
For at kunne opnå godkendelse skal følgende krav være opfyldt:
9.2.1. Motoren skal være med kompressionstænding og skal hurtigt kunne
bringes i startklar stand og let kunne starte under alle forhold.
9.2.2. Start skal kunne foretages med almindeligt håndsving, og motoren
skal kunne startes af ukyndig person efter kort instruktion.
9.2.3. Udover hvad der er krævet i pkt. 9.2.2. kan det tillades, at
motoren startes ved hjælp af en elektrisk selvstarter.
Akkumulatorbatteriet for denne selvstarter kan desuden anvendes til en
evt. belysning.
Et evt. radioanlæg og søgelys i redningsbåden kræver separat energikilde,
der skal kunne genoplades af en af motoren drevet dynamo.
9.2.4. Motoren skal være således konstrueret, at den ikke kan starte med
en uønsket omløbsretning.
9.2.5. Motoren skal være forberedt for montering af dynamo til
genopladning af batteri til radioanlæg og til andre formål.
9.2.6. Såfremt der forefindes akkumulatorbatterier, skal disse være af en
type, hvor elektrolytten ikke kan trænge ud i tilfælde af krængning resp.
kæntring.
9.2.7. Såfremt akkumulatorbatterierne kan oplades fra skibets
hovedenergikilde, må ladearrangementet ikke kunne påvirke eller sinke
redningsbådens klargøring og udsætning.
9.2.8. Endvidere skal følgende prøver afholdes med tilfredsstillende
resultat:
I. Motoren skal prøvekøres på speciel prøveplan. Under prøven skal motoren
give 10 grader slagside til stb og bb samt 10 grader forligt og 20 grader
agterligt trim.
II. Koldstartforsøg skal afholdes ved -5 grader C.
III. Motoren skal prøvekøres i vand til krumtapakslens centerlinie, og der
skal samtidig rettes en kraftig vandstråle mod motorens enkelte dele. Efter
prøven skal motoren åbnes for at kontrollere, hvorvidt der skulle være trængt
vand ind til motorens indre dele.
9.2.10. Ved ansøgning om typegodkendelse må tekniske data samt tegning og
bskrivelse indsendes til direktoratet for statens skibstilsyn.
9.3. Motorinstallation
Ved installation skal følgende regler iagttages:
9.3.1. Motoren skal være fast indbygget og beskyttet af en motorkasse, der
skal være modstandsdygtig over for brand.
9.3.2. Indsugningsrør skal være drybvandsbeskyttede og skal være ført
vandtæt op i en højde af mindst 10 cm over essingen midtskibs. Er
indsugningsåbningen anbragt under motorkassens top, skal motorkassen være
forsynet med lufthuller umiddelbart under toppen for at sikre en
tilstrækkelig lufttilførsel til motoren.
9.3.3. Udstødningsrør skal være ført udenbords således, at udstødsgas ikke
kan medføre gener for de ombordværende.
Udstødsrøret skal enten være ført 50 cm op over essingen eller være ført
ud gennem skroget så højt over vandlinien som muligt. Såfremt røret føres ud
gennem skroget, skal røret være forsynet med kontraventil placeret
umiddelbart ved skroggennemføringen.
9.3.4. Aksler og andre arbejdende dele skal være forsvarligt skærmet.
9.3.5. Alle for berøring udsatte varme dele af motoren skal være skærmet
eller isoleret.
9.3.6. Træværk i motorens nærhed skal være forsvarligt beskyttet mod
antændelse fra motorens varme dele.
9.3.7. Det anvendte isolationsmateriale skal være olieresistent og
ubrændbart.
9.3.8. Forinden båden afleveres af fabrikanten, skal motor og
motorinstallation være afprøvet for at sikre, at der ikke kan forekomme
røgudvikling fra isolationsmaterialer, maling m.v.
10. Udrustning
10.1. Redningsbåden skal udrustet i henhold til de til enhver tid gældende
bestemmelser herom, afhængig af i hvilket skib og fartsområde den skal
anvendes, jfr. bl.a. publikationen »Redningsbådes Udrustning«.
11. Fast overdækkede redningsbåde
Fast overdækkede redningsbåde bør ud over, at de skal opfylde foranstående
regler for bygning af åbne redningsbåde, opfylde efterfølgende
retningslinier:
11.1. Konstruktion
11.1.1. Overdækningen skal dimensioneres efter samme retningslinier, som
skroget og med en minimums tykkelse i henhold til tabellen i pkt. 3.2.2.
Herudover skal der udføres særlige forstærkninger, hvor overdækningen
udsættes for store lokale belastninger, f.eks. i centerlinien og omkring
lugeåbningerne.
11.1.2. Overdækningen skal samtidig have den fornødne styrke til at bære
vægten af den fuldt lastede båd, kæntret 180 grader, uden at få varige
deformationer eller lækager.
11.1.3. Overdækningen skal ligeledes kunne modstå en punktbelastning,
hidrørende fra en person på 75 kg, der fra en højde af 2 m springer ned et
hvilket som helst sted på overdækningen.
11.2. Stabilitet
11.2.1. Den overdækkede redningsbåd skal opfylde de samme krav til
stabilitet og fribord, som angivet under pkt. 4.2. for åbne redningsbåde.
11.2.2. Den overdækkede redningsbåd skal herudover såvel med som uden
ombordværende være selvoprettende.
11.2.3. For at sikre at båden er selvoprettende, skal en prototype
underkastes en prøve, udført som angivet i Appendix I.
11.3. Ovenbords arrangement
11.3.1. Overdækningen skal kunne lukkes fuldstændig vandtæt og skal have
en afrundet og tilbagetrukket form for at forhindre havarier under bådens
udsætning.
11.3.2. Overdækningen med dens dæk og åbninger skal være således
konstrueret, at indskibning både fra udskibningsdækket og fra søen gøres
lettest muligt samt skal tillade, at en person løftes op fra båden af en
helikopter.
11.3.3. Dækket skal have en skridsikker overflade.
11.3.4. På toppen af overdækningen skal der langskibs anbrings mindst et
rækværk med en højde på ca. 600 mm, der skal strække sig så langt for- og
agterefter som praktisk muligt.
11.3.5. Omkring indskibsningslugerne skal der anbringes rækværk eller
gribelister af en passende højde og udstrækning til sikring af ind- og
udskibningen.
11.3.6. Alle luger skal kunne lukkes vandtæt.
11.3.7. Det skal være muligt at fastholde alle luger i åben stilling.
Lugernes bespændinger skal forsynes med håndtag på begge sider,så det er
muligt at betjene lugerne fra redningsbådens såvel ind- som udvendige side.
11.3.8. Overdækningen skal være forsynet med mindst 4 indskibningsluger
hver med en fri åbning på mindst 900 x 600 mm.
En kombination af dæks- og sideluger kan tillades. Luger i sider skal være
tophængslede, og hængslerne skal udføres af et ikke-korroderende materiale og
være af den selvsmørende type.
Skydeluger kan eventuelt tillades, men skal vurderes i hvert enkelt
tilfælde.
11.3.9. På overdækningen skal agter anbringes et styretårn forsynet med
vinduer eller koøjer, der tillader frit udsyn i alle retninger fra
styrepladsen.
Styretårnet skal i toppen have en luge med en fri åbning på mindst 600 x
600 mm.
11.3.10. Overdækningen skal agter forsynes med en luge, hvorfra det er
muligt at anhugge den agterste løftekrog, medmindre disse funktioner kan
udføres fra lugen i styretårnet.
11.3.11. Overdækningen skal forude forsynes med en luge med en fri åbning
på mindst 500 x 500 mm, hvorfra det er muligt at frigøre resp. anhugge den
forreste løftekrog.
11.3.12. Redningsbåden, herunder overdækningen, skal udvendig have en lys
orange farve.
11.3.13. Redningsbåden skal på toppen af overdækningen være forsynet med
vinkelrette kors, bestående af 2 stk. refleksbånd af mindst 5 x 30 cm med en
indbyrdes afstand af højst 50 cm. De under pkt. 7.11. på toppen af essingen
krævede refleksbånd kan udelades.
11.3.14. Fremdrivningsskruen skal være skærmet for at undgå, at personer i
vandet kan blive skadet.
11.4. Indenbords arrangement
11.4.1. Den indvendige del af skroget, såsom bænke, tofter og forrådstanke
for udrustning og proviant, bør være af glasfiberarmeret polyester.
11.4.2. Den indvendige del af skrog og overbygning samt fast monteret
udstyr m.v. bør så vidt muligt være fri for skarpe kanter og fremspring.
11.4.3. Overdækningens indvendige side og herpå monterede installationer
og udstyr skal have en lys farve.
11.4.4. Den frie højde i bådens centerlinie mellem dørken og dæksbjælker
eller fast monterede installationer og udstyr i overdækningen må ikke være
mindre end 1800 mm.
11.4.5. Den frie siddehøjde mellem bænke, resp. tofter, og overdækningen
må ikke være mindre end 900 mm.
11.4.6. Båden skal indvendig forsynes med en passende permanent
installeret kunstig belysning, som forsynes med strøm fra et fast installeret
akkumulatorbatteri.
11.4.7. Styrepladsen skal være placeret i forbindelse med styretårnet og
være sådan arrangeret, at det derfra med føreren siddende i sin stol er
muligt at manøvrere båden på betryggende måde.
11.4.8. Styrepladsen skal være forsynet med standplads i 2 højder for at
gøre det muligt for føreren fra den øverste af disse at kunne stå med hoved
og en del af overkroppen ud af lugen i toppen af styretårnet.
11.4.9. Bådens styrekompas skal være permanent monteret ved styrepladsen,
hvorfra det uden besvær skal kunne aflæses. Kompasrosen skal kunne belyses.
11.4.10. Bådens rat, resp. rorpind, samt motorens betjenings- og
kontrolorganer skal placeres således ved styrepladsen, at disse let og
uhindret kan betjenes af rorsmanden.
11.4.11. Under den i pkt. 11.3.11. nævnte luge skal der forefindes en
standplads, der gør det muligt at kunne stå med hoved og en del af
overkroppen ud af lugen og kaste og bjærge drivanker, montere antenne og
lignende.
11.4.12. I forbindelse med bådens transportable radioanlæg skal der
forefindes fornødne beslag og etableres gennemføringer i overdækningen for
montering af antenne.
11.4.13. Antennen skal kunne stuves under bådens overdækning og være let
at samle.
11.5. Ventilation
11.5.1. Der skal forefindes ventilationsarrangement indrettet således, at
der under alle vejrforhold, når luger og evt. vinduer er lukkede, vil være
tilstrækkelig frisk luft til det antal personer, som båden er godkendt til,
samt til forbrændingsluft og evt. køleluft for motoren ved fuld ydelse.
11.5.2. Ventilationsåbningerne skal lukke automatisk i tilfælde af
kæntring.
11.6. Fremdrivning
11.6.1. Motorer til anvendelse i fast overdækkede redningsbåde skal være
af en af statens skibstilsyn godkendt type som angivet i pkt. 9 og skal
herudover opfylde efterfølgende krav samt afprøves med tilfredsstillende
resultat i henhold til Appendix II.
11.6.2. Medmindre motoren standser automatisk i tilfælde af kæntring skal
brændstof- og udstødssystemet være indrettet således, at motoren fortsætter
sin funktion under kæntringen, til båden igen ligger på ret køl.
11.6.3. Krumtap- og gearkassehuse skal være olietætte, og motoren skal
desuden være forsynet med et arrangement, der hindrer tab af smøreolie gennem
krumtaphusets ånderør i tilfælde af kæntring.
11.6.4. Såfremt motoren er vandkølet, skal den i tomgang være i stand til
at køre uden kølevand i mindst 5 min., uden at motoren bliver udsat for
overophedning eller lider anden skade.
11.6.5. Kølevandspumper skal være selvansugende.
Systemer for indirekte køling skal være forsynet med et passende antifrost
udstyr.
11.6.6. Der skal forefindes et arrangement til hindring af
vandindtrængning i udstødsrøret samt til hindring af luftdannelse i
brændstofsystemet.
11.6.7. Brændstoftankens udluftningsarrangement skal hindre, at der
slipper olie ud i tilfælde af kæntring.
11.6.8. Det skal være muligt fra styrepladsen at fjernstarte motoren samt
kontrollere dens ydelse og omløbsretning. Samme sted skal der forefindes en
trykt vejledning for betjening af motoren.
11.6.9. Batterikassen skal være passende ventileret, være udført af
glasfiberarmeret polyester og være anbragt så højt som muligt i båden.
Tilgangsluften kan tages fra bådens indre, og luftrøret skal indvendig i
kassen føres ud i nærheden af dennes bund. Udluftningsrøret skal så vidt
muligt førs lodret ud til det fri og skal være forsynet med en kontraventil
umiddelbart over gennemføringen.
11.7. Udrustning
Redningsbåden skal udrustes som almindelige motorredningsbåde og skal
herudover opfylde følgende:
11.7.1. De på redningsbåden påmonterede meder bør kunne frigøres inde fra
båden.
11.7.2. Redningsbåden skal være forsynet med slipapparater af godkendt
type, og disse skal kunne udløses samtidigt inde fra båden. Anbringelsen af
udløserhåndtaget skal være tydeligt markeret og være let tilgængeligt fra
styrepladsen. Krogene skal endvidere kunne frigøres enkeltvis, og de skal
være let tilgængelige igennem luger for og agter, jfr. pkt. 11.3.10 og pkt.
11.3.11.
Krogene må ikke kunne udløses af udløsermekanismen, når båden hænger med
sin vægt i krogene.
Alle redningsbåde i samme skib skal være forsynet med samme type
slipapparater.
Slipapparater skal have en sikkerhedsfaktor på 6.
11.7.3. Redningsbåden skal være forsynet med en effektiv radarreflektor,
anbragt på et egnet sted.
11.7.4. Redningsbåden skal være forsynet med et blinklys, med en effektiv
synsvidde af mindst 2 sømil. Blinklyset skal afgive mindst 25 blink pr. minut
og skal være anbragt, hvor det bedst kan ses. Blinklyset skal være forsynet
med særskilt afbryder og skal have energi til mindst 72 timers uafbrudt
drift.
Blinklyset skal kunne fungere i temperaturområdet fra -20 grader C til +60
grader C.
11.7.5. Redningsbåden skal være forsynet med mindst to komplette drivankre
af godkendt type.
11.7.6. Der skal forefindes sikkerhedsseler eller tilsvarende til hver
siddeplads på tofter og bænke, herunder også til siddepladsen hos føreren.
Selerne skal være konstrueret således, at de kan fastholde en person, når
båden er kæntret.
Selerne, tilhørende siddepladser på tofterne, skal kunne anvendes fra
begge sider.
Selerne skal let kunne opgås.
12. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde
Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde bør ud over at opfylde
foranstående retningslinier for bygning af fast overdækkede redningsbåde
opfylde efterfølgende retningslinier:
12.1. Almindelige bestemmelser
12.1.1. Brandbeskyttede redningsbåde skal være i stand til sikkert at
bringe hele besætningen gennem et flammehav på vandets overflade i en periode
på mindst 5 minutter med den angivne fart og med båden under fuld kontrol.
12.1.2. Forinden typegodkendelsen af den brandbeskyttede redningsbåd kan
finde sted, skal en prototype i overværelse af direktoratet underkastes en
brandprøve, som angivet i Appendix III, såfremt direktoratet måtte anse det
for påkrævet.
12.1.3. Prototypen skal desuden i overværelse af direktoratet underkastes
en fartprøve som angivet i Appendix IV.
12.1.4. Brandbeskyttede redningsbåde, der bygges i udlandet, og som ønskes
anvendt i danske skibe, skal være typegodkendt af direktoratet og det
pågældende lands myndighed, hvis certifikat på båden skal godtgøre, at den
opfylder de heri angivne krav.
Direktoratet vil dog lade en eller flere af de importerede både underkaste
de nævnte prøver, såfremt direktoratet måtte anse det for påkrævet.
12.1.5. Brandbeskyttede redningsbåde skal kunne affires inde fra båden.
12.2. Arrangement
12.2.1. Gennemføringen i forbindelse med udløserarrangementet til
fanglinen skal udføres luft- og vandtæt.
12.2.2. Gennemføringer i forbindelse med kontrolwiren til
affiringsarrangementet skal udføres luft- og vandtæt.
12.2.3. Gennemføringen i forbindelse med udløserarrangementet til mederne
skal udføres luft- og vandtæt.
12.3. Sprinkler - resp. overrislingssystem
12.3.1. Der skal forefindes et fast anbragt sprinklersystem, som skal
kunne funktionere effektivt i mindst 10 minutter og skal dække alle områder
af overbygningen samt den af skroget, som er over vandlinien.
12.3.2. Sprinklerpumpen skal være selvansugende og skal drives af enten
fremdrivningsmotoren eller af en separat luftmotor med luft fra et i båden
anbragt tilstrækkeligt stort antal luftbeholdere.
12.3.3. Indsugningen til sprinklersystemet skal anbringes dybest muligt,
evt. i køl.
12.3.4. Rørene skal enten være udført af rustbestandigt materiale eller
være varmt galvaniserede ind- og udvendig.
12.3.5. Der skal være mulighed for at gennemskylle rørsysemet med
ferskvand, systemet skal være forsynet med automatisk virkende dræn, således
at der ikke kan forekomme ansamlinger af vand i systemet, når
sprinklersystemet ikke er i drift.
12.3.6. Sprinklersystemet skal være let at betjene, og det skal være
indrettet således, at periodiske afprøvninger kan foretages, når båden er i
vandet. Sprinklerpumpen må ikke kunne beskadiges, når båden anvendes uden, at
sprinklersysemet er i funktion.
12.3.7. Et overrislingssystem med tilsvarende egenskaber som anført
ovenfor kan tillades.
12.4. Luftforsyningsanlæg
12.4.1. Der skal installeres et luftforsyningsanlæg med en så stor
kapacitet, at forsyningen af frisk luft er tilstrækkelig i mindst 10 minutter
til bådens maksimale personantal og til motoren gående med fuld ydelse samt
til den evt. luftmotor for sprinklerpumpen.
12.4.2. Anlægget skal være forsynet med reduktionsventil samt høj- og
lavtryksmanometre, og doseringen af frisk luft skal være tilstrækkelig til at
opretholde et overtryk på maksimalt 0,2 kg/kvcm i båden.
12.4.3. I bådens overdækning skal der installeres mindst 2
sikkerhedsventiler, som skal åbne ved et indvendigt overtryk på maksimalt 0,2
kg/kvcm.
12.4.4. Trykluftbeholderne skal være godkendt af en offentlig myndighed
resp. institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab, og beholderne
skal være påstemplet vægt samt måned og år for seneste trykprøvning.
12.4.5. Luftbeholderne skal være forsvarligt anbragt i båden, og der skal
være en rimelig adgang til udskiftning af beholderne.
12.5. Udrustning
Redningsbåden skal udrustes som fast overdækkede redninsbåde og skal
herudover opfylde følgende:
12.5.1. De på redninsbåden påmonterede meder skal kunne frigøres inde fra
båden.
12.5.2. Den til redningsbåden hørende fangline, der anvendes ved
udsætningen, skal kunne udløses inde fra båden.
Appendix I
Selvopretnings-prøve
Denne prøve skal udføres for at fastslå den fuldt lastede såvel som den
tomme båds selvoprettende egenskaber.
1. Båden skal være fuldt lastet med vægte, der
repræsenterer den samlede udrustning og det fulde antal personer, som båden
har certifikat til.
2. Vægtene skal så vidt muligt anbringes jævnt fordelt
i båden, svarende til personernes og udrustningens normale placering og skal
sikres med sikkerhedsbælter.
3. En line skal fastgøres i båden på en sådan måde, at
det bliver muligt at lade båden rotere 180 grader om sin egen langskibs akse.
4. Man skal lade båden rotere ved hjælp af linen. For
at sikre, at der ikke forekommer en stilling, hvor båden har for ringe
stabilitet, skal rotationen foretages successivt til 180 grader, og båden
skal på et hvilket som helst stadium kunne vende tilbage til ret køl, når
linen slippes.
5. Rotationen skal fortsætte ud over 180 grader,
hvorfra båden skal være selvoprettende, idet den fuldender en 360 grader
rotation.
6. Den tomme båd skal ligeledes underkastes en
selvopretnings-prøve som angivet i pkt. 3., 4. og 5.
Appendix II
Motor-afprøvning
Motoren skal underkastes efterfølgende prøver for at fastslå, om den kan
fungere under og efter en kæntring.
Motoren og dens brændstoftank anbringes på en drejelig ramme, der skal
kunne dreje om en akse, svarende til redningsbådens længdeakse.
Medmindre motoren og motorinstallationen er konstrueret til at standse i
tilfælde af kæntring, hvilket i så tilfælde skal efterprøves, skal motoren og
tilhørende installationer udsætte for følgende prøver ved fuld ydelse: 1.
Start motoren og kør i 5 min. 2. Stop motoren og drej den 360 grader med
uret. 3. Start motoren og kør i 10 min. 4. Stop motoren og drej den 360
grader mod uret. 5. Start motoren, kør i 10 min. og stop. 6. Lad motoren køle
af. 7. Start motoren og kør i 5 min. 8. Drej motoren med uret 180 grader,
stop drejningen her i 10 sekunder, drej så videre 180 grader med uret og
stands drejningen. 9. Lad motoren køre i endnu 10 min.
10. Gentag pkt. 7 og 8, idet der nu drejes mod uret.
11. Gentag pkt. 9.
12. Start motoren og drej den med uret 180 grader,
hvorefter motoren stoppes. Drej endnu 180 grader med uret og stands
drejningen.
13. Start motoren igen og kør 10 min.
14. Gentag pkt. 12, idet der nu drejes mod uret.
15. Gentag pkt. 13.
16. Adskil motoren for eftersyn.
Appendix III
Brandprøve
1. Brandprøven skal udføres for at sikre, at båden er
modstandsdygtig over for flammer og varme, og at den kan yde hele besætningen
den fornødne beskyttelse, medens båden er omgivet af flammer i en periode på
mindst 5 minutter.
2. Båden skal fortøjes i et prøvebassin, hvori der
pumpes en tilstrækkelig mængde olie ud på vandet til at vedligeholde en
brand, hvis flammer helt skal omslutte båden i det angivne tidsrum.
3. Båden skal være fortøjet med maskinen kørende for
fuld kraft, og sprinklerne sat igang fra prøvens begyndelse, skruen behøver
ikke at rotere.
4. Temperaturen skal måles på forskellige steder på
bådens indvendige overflade samt på steder, hvor besætningen i givet fald
måtte være placeret. Apparaturet skal måle de maximale temperaturer, der
opnås under prøven.
5. Der skal løbende tages prøver af luften inde i
båden, og prøverne skal analyseres for tilstedeværelse af giftige eller
skadelige gasarter eller stoffer.
6. Trykket inde i båden skal løbende måles for at
sikre, at der konstant er overtryk.
7. Prøverapporten skal indeholde oplysninger om
aflæsninger over temperatur, tryk og giftige eller skadelige gasarter eller
stoffer.
8. På basis af bådens fysiske tilstand efter prøven
vil godkendelsen blive gjort betinget af en rapport fra en uvildig og
kompetent myndighed eller instans, der skal påvise, at der er tålelige
opholdsbetingelser inde i båden inden for det fastsatte tidsrum.
Appendix IV
Fartprøve
1. Motorredningsbåde skal med fuld last af personer,
alle iført godkendte redningsbælter, og udrustning kunne holde en fart på
mindst 4 resp. 6 knob, afhængig af den skibstype og tonnage, hvortil de skal
anvendes.
2. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde skal
kunne holde en fart på mindst 6 knob.
3. Fartprøven skal afholdes i forbindelse med
typegodkendelsen.
4. Fartprøven afholdes på en afmålt distance, som man
forinden har kontrolleret og sikret sig nøjagtig kendskab til. Det anbefales
at benytte sig af mærker i land, idet bøjer, vager o.l. ikke altid kan
påregnes at ligge nøjagtig på plads.
5. Under fartprøven skal alle aggregater, der kan
tilkobles hovedmotoren være tilkoblet denne. Alle håndperter, gribeliner, der
under kølen går fra essing til essing, skal være påsat. I åbne redningsbåde
skal alle meder (skates), der er af en type, som ikke let og ubesværet kan
frigørs, når båden er på vandet, være monteret.
6. Fartprøven afholdes ved sejlads mindst 1 gang frem
og 1 gang tilbage over den afmålte distance.
7. Bådens fart (v = knob) bestemmes ved følgende
formel:
t1 + t2
v = S x ------- x 0,97
t1 x t2
i formlen er t1 og t2 tiden i sekunder, som det tager at udsejle distancen
i meter henholdsvis med og mod strøm/sø.
Appendix V
Skiltet udføres i metal med indgraveret eller indhugget tekst, med en
størrelse på 7 x 10 cm, og en udformning som angivet herunder.
»
Appendix VI
FABRIKANTENS NAVN
med eller uden bomærke
TYPECERTIFIKAT FOR REDNINGSBÅD
Hermed bekræftes, at nedennævnte GRP-redningsbåd er typegodkendt af
STATENS SKIBSTILSYN
i henhold til gældende »Vejledning for bygning af Redningsbåde«
og i
henhold til til
Direktoratets skrivelse af ..............................................
Typebetegnelse ..........................................................
Byggenummer ................... Byggeår .................................
Hoveddimensioner: Længde overalt .......................m
Største bredde .......................m
Dybde midtskibs ......................m
Rumindhold ...................kvm
Godkendt til max. ...........pers
Motor: Fabrikat og type .................................
Motoreffekt ................hk/kW
Slipapparat: Fabrikat og type............................
Det attesteres,
at ovennævnte redningsbåd indgår i en serie, der er bygget efter samme
tegninger og specifikationer og i samme udførelse og kvalitet som den
prototype, der er blevet godkendt og afprøvet i overensstemmelse med statens
skibstilsyns »Vejledning for bygning af Redningsbåde«, som var
gældende på godkendelsesdatoen.
Udfærdiget efter bemyndigelse fra Statens Skibstilsyn
------------------------------- den ------------------
-----------------------------------
(underskrift og stempel)
Udfyldes med blokbogstaver eller maskinskrift.