Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning for bygning af redningsbåde (* 1)


INDHOLDSFORTEGNELSE

Pkt.

Forord

1. Almindelige bestemmelser

2. Generelle konstruktionsforskrifter

3. Konstruktion af redningsbåde af glasfiberarmeret polyester

4. Prøver

5. Konstruktion af redningsbåde af stål eller letmetal

6. Konstruktion af redningsbåde af træ

7. Arrangement

8. Rogear

9. Fremdrivning

10. Udrustning

11. Fast overdækkede redningsbåde

12. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde

  

 Appendix   I Selvopretningsprøve  

 Appendix  II Motorafprøvning  

 Appendix III Brandprøve  

 Appendix  IV Fartprøve  

 Appendix   V Skilt  

 Appendix  VI Certifikat  

FORORD

Nærværende »Vejledning for Bygning af Redningsbåde« er for de almindelige åbne bådes vedkommende en ordnet samling af eksisterende regler.

De angivne bestemmelser for overdækkede redningsbåde skal indtil videre betragtes som retningslinier for redere og fabrikanter i de tilfælde, hvor sådanne både ønskes anvendt. Statens skibstilsyn vil dog benytte disse bestemmelser som grundlag for en godkendelse af denne type både.

Retningslinierne er et sammendrag af diverse forslag fra Norsk Skibsteknisk Forskningsinstitut, EFTA og IMCO. Endvidere har man benyttet sig af egne indhøstede erfaringer med den pågældende type.

Det er hensigten, at disse retningslinier skal revideres i takt med udviklingen og indhøstede erfaringer, og at endelige bestemmelser først fremkommer, når IMCO har vedtaget regler for denne type redningsbåd.

BYGNING AF REDNINGSBÅDE

I afdeling C i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. foreskrives bl.a.,

at alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have en sådan form og indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med ders fulde belastning af personer og inventar,

at alle redningsbåde med deres fulde belastning af personer og inventar skal kunne bibeholde positiv stabilitet, når de er vandfyldt og i fri forbindelse med søen, samt

at alle redningsbåde skal have tilstrækkeligt rumindhold, opdrift og siddeplads til det antal personer, de godkendes til at optage.

I medfør heraf fastsættes følgende regler for bygning af redningsbåde:

1. Almindelige bestemmelser

1.1. Forinden bygningen af en ny type redningsbåd af glasfiberarmeret polyester påbegyndes her i landet, skal der for direktoratet for statens skibstilsyns godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i 3 eksemplarer, der på fyldestgørende måde viser bådens konstruktion, materialedimensioner, arrangement, volumen, volumen af opdriftsmidler, angivelse af vægte for båd, motor og udrustning samt oplysning om fabrikat af opdriftsmidler og evt. af dieselmotor eller håndpropellergear, som begge skal være typegodkendt af statens skibstilsyn.

1.2. Forinden en serieproduktion af redningsbåden igangsættes, skal prototypen være godkendt, hvilket indebærer, at den på basis af de godkendte tegninger under bygningen underkastes en løbende kontrol, herunder en evt. vejning af det færdigstøbte skrog samt afsluttende syn og prøver af statens skibstilsyn, som anført i pkt. 4.

Såfremt resultatet af de anførte syn og prøver måtte være tilfredsstillende, vil redningsbåden blive typegodkendt af statens skibstilsyn.

1.3. Den efterfølgende produktion af den typegodkendte redningsbåd vil blive kontrolleret ved en stikprøvevis kontrol af statens skibstilsyn, som derfor til enhver tid skal have uhindret adgang til værkstedet.

Efter færdiggørelsen af den enkelte båd påmærker fabrikanten selv båden med fabrikat, dimensioner, byggenummer, byggeår, rumindhold, personantal og evt. motorens ydelse på et specielt metalskilt, hvis placering på skroget fastsættes af statens skibstilsyn, og hvis størrelse og udformning skal være som anvist i Appendix V.

Når bemyndigelse fra statens skibstilsyn foreligger, udsteder fabrikanten endvidere et certifikat, som anvist i Appendix VI, der skal medfølge båden. En kopi af certifikatet tilstilles statens skibstilsyn.

1.4. Hvor produktionen foregår i udlandet, skal redningsbåden være typegodkendt af det pågældende lands skibstilsynsmyndighed eller et anerkendt klassifikationsselskab, hviket dog ikke fratager fabrikanten pligten til at indsende tegninger m.v. som angivet under pkt. 1.1.

Syn og prøver af disse både kan efter omstændighederne foretages af skibstilsynsmyndigheden i fremstillingslandet eller af et anerkendt klassifikationsselskab, som udsteder certifikat, af hvilket en kopi tilstilles statens skibstilsyn, endvidere påmærker båden med data som anført under pkt. 1.3. samt med vedkommende myndigheds resp. selskabs godkendelsesstempel.

1.5. Typegodkendelsen af en dansk fabrikeret redningsbåd vil være gældende, så længe hvert eksemplar nøje udføres i overensstemmelse med de givne betingelser.

En hvilken som helst ændring, herunder installation af en anden type motor eller slipapparat, skal meddeles statens skibstilsyn, som vil afgøre, om der skal kræves en ny godkendelse.

Typegodkendelsen vil dog til enhver tid kunne tilbagekaldes, for så vidt forholdene efter statens skibstilsyns skøn giver anledning dertil.

For redningsbåde, der bygges i udlandet, vil typegodkendelsen aldrig være gældende ud over opretholdelsen af godkendelsen fra det pågældende lands skibstilsynsmyndighed eller fra det pågældende klassifikationsselskab.

1.6. Typegodkendelsen af de enkelte redningsbåde vil i lighed med typegodkendte fabrikater af redningsbådsmotorer, håndpropellergear, opdriftsmidler m.v. blive offentliggjort i »Skibstilsynets Meddelelser« og samlet i »Skibstilsynets Godkendelsesbog«, som sammen med den i det følgende nævnte »Vejledning for bygning af redningsbåde i træ« forhandles af farvandsdirektoratets Kort- og bogudsalg, medens den i det følgende nævnte »Vejledning for bygning af både af glasfiberarmeret polyester« kan rekvireres hos statens skibstilsyn.

2. Generelle konstruktionsforskrifter

2.1. Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne indbyrdes dimensionsforhold, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde belastning af personer og inventar. Alle redningsbåde skal med deres fulde belastning af personer og inventar kunne bibeholde positiv stabilitet, når de er vandfyldt og i fri forbindelse med søen.

2.2. Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne affires med deres fulde belastning af personer og inventar. Alle redningsbåde skal have en sådan styrke, at de ikke udsættes for blivende formforandring, hvis de belastes med en overvægt på 25 pct.

2.3. Alle redningsbåde skal have fast klædning og udelukkende indenbords opdriftsmidler. Statens skibstilsyn kan godkende redningsbåde med et fast ly, forudsat at dette let kan åbnes såvel indefra som udefra og ikke vanskeliggør hurtig indskibning og udskibning eller udsætningen og manøvreringen af redningsbåden, ligesom statens skibstilsyn kan godkende, at motorredningsbåde forsynes med midler til at forhindre indtrængen af vand forude.

2.4. Alle redningsbåde skal være mindst 7,3 m (24 engelske fod) i længde, medmindre direktoratet under hensyn til skibets størrelse eller af andre årsager anser udrustning med sådanne redningsbåde for urimelig eller uigennemførlig. Intet skib må have redningsbåde på mindre end 4,9 m (16 engelske fod) i længde.

2.5. Enhver redningsbåd, der må optage flere end 60 personer, men ikke flere end 100 personer, skal enten være en motorredningsbåd eller en redningsbåd, som er forsynet med et godkendt mekanisk fremdrivningsmiddel. En redningsbåd, der må optage flere end 100 personer, skal være en motorredningsbåd.

2.6. Alle redningsbåde skal have et middelspring, svarende til mindst 4 pct. af deres længde. Springet skal tilnærmelsesvis være parabolsk.

2.7. Blokkoefficienten af det i henhold til pkt. 2.9. udregnede rumindhold skal for alle redningsbåde med undtaglse af klinkbyggede træredningsbåde, være mindst 0,64, dog at en sådan redningsbåd må have en blokkoefficient mindre end 0,64, såfremt direktoratet finder, at metacenterhøjde og fribord er tilfredsstillende, når redningsbåden er maksimalt belastet med personer og udrustning.

2.8. Ingen redningsbåd må godkendes, dersom bådens vægt med fuld belastning af personer og inventar overstiger 20.300 kg.

2.9. Rumindholdet af en redningsbåd beregnes efter Simpsons formel eller efter en hvilken som helst anden metode, der giver et lige så nøjagtigt resultat. Rumindholdet af en spejlgattet båd skal beregnes, som om båden havde været spidsgattet.

Rumindholdet i kbm udfindes efter Simpsons formel således:

  

               L  

 Rumindhold = ---- (4 A + 2 B + 4 C),  

               12  

hvor L angiver bådens længde i m, regnet fra inderkant af bordene eller pladerne i forstævnen til det tilsvarende punkt i agterstævnen. For en spejlgattet båd måles længden til inderkant af spejlet. A, B og C betegner tværsnitsarealet på henholdsvis kvartlængde for, midtskibs og kvartlængde agter, svarende til de tre punkter, der fås ved at dele L i fire lige store dele (arealet svarende til bådens to ender medregnes ikke).

Arealerne A, B og C i kvm udfindes ved anvendelse af følgende formel på hvert af de tre tværsnit:

  

          h  

 Areal = ---- (a + 4b + 2c + 4d + e),  

          12  

hvor h angiver dybden målt i m indvendig på træ- eller pladeklædningen fra kølen til essingens overkant (i visse tilfælde en mindre dybde som nedenfor i litra d. bestemt), medens a, b, c, d og e betegner de horisontale bredder i båden, målt i m i h's endepunkter (bredderne a og e) og i de tre punkter, der fremkommer ved at h deles i fire lige store dele, og hvoraf c repræsenterer bredden ved midtpunktet.

2.10. Hvis springet i essingen, målt i to punkter, beliggende på en fjerdedel af bådens længde, regnet fra endepunkterne, overstiger 1 pct. af bådens længde, skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittene A eller C, tages som dybden midtskibs forøget med 1 pct. af bådens længde.

2.11. Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 45 pct. af bredden skal den dybde, der anvendes ved beregningen af tværsnittet B, tages som 45 pct. af bredden, og dybden, der bruges ved beregningen af tværsnittene A og C, udledes af dette tal ved at forhøje sidstnævnte tal med en værdi, der svarer til 1 pct. af bådens længde, dog må den ved beregningen anvendte dybde i disse to punkter i intet tilfælde overstige den virkelige dybde i disse punkter.

2.12. Hvis bådens dybde midtskibs overstiger 1,22 m, skal det til bådens rumindhold efter denne regel svarende personantal, jfr. pkt. 2.15., formindskes i samme forhold, som det, hvori 1,22 m står til den virkelige dybde, indtil båden med tilfredsstillende resultat er prøvet på vandet med det først udfundne antal personer om bord, alle iført redningsbælter.

2.13. Medmindre rederen i det enkelte tilfælde udtrykkelig forlanger, at bådens rumindhold skal bestemmes ved nøjagtig beregning, kan rumindholdet af en klinkbygget træbåd ansættes lig produktet af længden, bredden og dybden multipliceret med 0,6, såfremt det er givet, at denne formel ikke giver et højere rumindhold end det ved ovenfor anførte metode opnåede. De pågældende dimensioner måles da på følgende måde:

Længden: Udvendig fra spundingslinien i forstævnen til det tilsvarende punkt i agterstævnen, i spejlgattede både til agterkant af spejlet.

Bredden: Udvendig på klædningen på bådens bredeste sted.

Dybden: Indvendig på klædningen ved kølen til essingens overkant ved bådens halve længde, dog må den dybde, der benyttes ved beregningen af rumindholdet, i intet tilfælde overstige 45 pct. af bredden.

2.14. Netto-rumindholdet af en motorredningsbåd eller af en redningsbåd med andet fremdrivningsmiddel findes ved fra det efter de foran anførte regler beregnede rumindhold at fradrage et rumindhold svarende til det, der optages af motoren med tilbehør eller af det andet fremdrivningsmiddels gearkasse, og såfremt båden er udstyret hermed, af radiotelegrafanlægget og søgelyset med tilbehør.

2.15. Det antal personer, som en redningsbåd kan godkendes til at optage, er lig det støste hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet i kbm med:

Såfremt redningsbådens længde er 7,3 m (24 engelske fod) eller derover

0,283 (eller med 10, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod),

Såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod)

0,396 (eller med 14, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod),

Såfremt redningsbådens længde er 4,9 m (16 engelske fod) eller derover, men under 7,3 m (24 engelske fod)

et tal mellem 0,396 og 0,283 (eller mellem 14 og 10, hvis rumindholdet er målt i engelske kubikfod), der fås ved interpolation.

2.16. En redningsbåd kan ingensinde godkendes til at optage flere personer end det antal voksne personer iført redningsbælte, som kan få siddeplads uden på nogen måde at vanskeliggøre brugen af årerne eller anvendelsen af andre fremdrivningsmidler. Hvor som følge af redningsbådens særlige konstruktionsforhold det beregnede personantal er større end det, som statens skibstilsyn anser for sikkerhedsmæssigt forsvarligt, skal dette antal reduceres, således at der er mindst 46 cm siddeplads til hver person.

Ingen redningsbåd må godkendes til at optage flere end 150 personer.

3. Konstruktion af redningsbåde af glasfiberarmeret polyester

3.1. Redningsbåde af glasfiberarmeret polyester, herefter benævnt GRP-redningsbåde skal her i landet bygges på et af statens skibstilsyn godkendt værksted og skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialer udføres i overensstemmelse med »Common Requirements for GRP Lifeboats«, som i uddrag er gengivet i dansk oversættelse i det følgende samt i henhold til'Vejledning for bygning af både af glasfiberarmeret polyester', på et af statens skibstilsyn godkendt værksted.

3.2. Styrkekrav

Direktoratets krav til bådens styrke er defineret som angivet i pkt. 3.2.1., men en dimensioneringsmetode med en minimumsklædningstykkelse, som angivet i pkt. 3.2.2., kan også accepteres.

3.2.1. Styrkeberegning

Bliver båden dimensioneret ud fra styrkeberegninger, skal sådanne indsendes af bådebyggeren, og beregninger skal fastlægge størrelsen af de påvirkninger, som vil opstå i lønning og køl, når redningsbåden er fuldt lastet og frigjort af løftekrogene.

  

                                                 WL  

 I kalkulationen skal bøjningsmomenter tages som --, hvor W er  

                                                  6  

vægten af den fuldt lastede redningsbåd incl. personer, stores og udrustning, og L er afstanden mellem løftekrogene. Påvirkningerne skal normalt ikke overstige 7,72 MN/kvm.

3.2.2. Minimumstykkelse

Bliver båden ikke dimensioneret ifølge pkt. 3.2.1., skal den mindst have en klædningstykkelse som angivet i efterfølgende tabel, idet laminatets fladevægt ikke i noget tilfælde må regnes lavere end 425 g/kvm pr. mm:

  

 Bådens længde       Klædningstykkelse         Tilsvarende glasindhold  

 under 4,9 m               4,5 mm                 1900 g/kvm  

 4,9 - 5,8 m               5,0 mm                 2100 g/kvm  

 5,8 - 7,0 m               6,0 mm                 2550 g/kvm  

 7,0 - 7,9 m               6,5 mm                 2760 g/kvm  

 7,9 - 0,1 m               8,5 mm                 3600 g/kvm  

Laminatet i køl og stævne skal mindst have den dobbelte tykkelse af klædningslaminatet.

Herudover skal der udføres særlige forstærkninger, hvor klædningen skønnes at blive udsat for særlig store lokale påvirkninger, f.eks. ud for davidklamperne.

3.3. Opdrift

3.3.1. Opdriftsmaterialer skal være godkendt af statens skibstilsyn og skal opfylde kravene i »Regler for bygning af glasfiberarmeret polyester«.

3.3.2. Indvendig opdrift skal anbringes i nødvendigt omfang for at sikre, at båden med udrustning kan flyde i vandfyldt tilstand. Herudover skal båden forsynes med opdriftsmiddel svarende til mindst 10 pct. af bådens brutto-rumindhold.

Ved beregningen kan der tages hensyn til vægtfylden af det anvendte konstruktionsmateriale og vægtfylden af opdriftsmaterialet.

Direktoratet kan acceptere en beregning af opdriften, forudsat at det således beregnede volumen er tilstrækkeligt til at sikre nødvendig opdrift med tillæg af opdrift på mindst 10 pct. af bådens rumindhold.

Ved beregning af den nødvendige opdrift skal der regnes med en udrustningsvægt på 5 kg for hver person, båden er beregnet til at optage, medmindre det over for statens skibstilsyn godtgøres, at dette tal er for højt. I så fald vil man kunne opnå tilladelse til i hvert enkelt tilfælde at regne med en lavere vægt.

4. Prøver

Den færdige prototype af redningsbåden eller enhver anden redningsbåd af samme type, som statens skibstilsyn måtte udvælge, skal i overværelse af statens skibstilsyn underkastes og opfylde de i det efterfølgende nævnte prøver med tilhørende krav:

1. Styrkeprøve

2. Stabilitetsprøve

3. Ro-, sejl- og manøvreringsprøver

4. Fart- og manøvreringsprøve af motor og håndpropellede redningsbåde

5. Tæthedsprøve

6. Krogprøve.

4.1. Styrkeprøve

Prototypen i hver størrelse og udførelse skal prøves som følger: Den ubelastede redningsbåd anbringes på blokke, placeret under løftekrogene eller ophænges i krogene, og kølen efterses og afmærkes. Båden belastes derefter med vægte, jævnt fordelt, repræsenterende den fulde belastning, svarende til 75 kg pr. person med tilhørende udrustning, som båden er beregnet til at optage, og en gradvis overlastning på 25 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. af ovennævnte belastning. Vægtene skal placeres således, at de svarer til lastningen af båden i den arbejdskondition, men de behøver ikke at anbringes 305 mm over sæderne for at svare til tyngdepunktet af en siddende person.

Vægten af de forskellige overlastninger skal placeres svarende hertil, og af den grund er prøvning ved fyldning med vand ikke acceptabel, da denne metode ikke giver den rigtige vægtplacering. Hvis en motor- eller mekanisk propellet redningsbåd gøres klar til prøve, skal de dele af maskineriet, man anser for nødvendig, fjernes før prøve for at forhindre skader på disse og i givet fald erstattes med tilsvarende vægte.

Målinger ved fuld last, 25 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. overvægt skal udføres som følger:

a. Nedbøjning af køl midtskibs

b. Forandringer i længde, målt mellem top af stævn og agterstævn

c. Forandringer i bredde over essingen midtskibs og på 1/4 længde

d. Forandringer i dybden, målt fra essing til køl. Kølens nedbøjning og forandringer i bredden ved

  

                           1  

 a og c må ikke overstige --- del af redningsbådens længde, når båden  

                          400  

er 25 pct. overlastet, og resultatet af 100 pct. overlastning skal være proportionalt med de ved 25 pct. overlastning opnåede resultater.

F.eks.: Er en nedbøjning af køl eller essing ved 25 pct. overlastning målt til 16 mm, må nedbøjningen af køl og essing ved 100 pct. overlastning ikke overstige

  

       16 x 200  

       -------- = ca. 25 mm  

          125  

Enhver permanent formforandring, som måtte være opstået efter disse prøver, skal undersøges. Opmåling af sådanne skal tages efter passende tid, tilstrækkelig til at tillade glasfiberkonstruktionen at gå tilbage til den originale form, d.v.s. ca. 18 timer.

4.2. Stabilitet og fribord

Der skal udføres en krængningsprøve med redningsbåden lastet med vægte, der svarer til det fulde antal siddende personer og udrustning.

Tyngdepunktet af personerne skal beregnes 305 mm over de sæder, de optager. Minimum standard-metacenterhøjde, som accepteres for redningsbåde på ikke under 7,31 m (24 engelske fod) i længde i denne kondition, er som følger: GM(m) = 0,05 Bexp2 - 0,05 B + 0,2

hvor B = bredden af redningsbåden i m, eller

  

                       Bexp2  B  

     GM (engelske fod) = -- - -- + 0,65  

                         65   20  

hvor B = bredden af redningsbåden i engelske fod.

GM for redningsbåde lig eller større end 4,9 m (16 engelske fod) og mindre end 7,31 m (24 engelske fod) skal være til statens skibstilsyns tilfredshed.

Minimum fribord i lastet kondition må ikke være mindre end 6 pct. af længden og ikke mindre end 0,44 x D, hvor D er bådens dybde.

Det skal ved en prøve konstateres, at båden belastet som oven for angivet har positiv stabilitet, når den er vandfyldt og i fri forbindelse med søen.

4.3. Manøvrerings- og siddepladsprøve af ro-redningsbåde

Der skal afholdes manøvreringsprøver under roning samt under sejl, hvorunder båden skal belastes med fuld udrustning og med det antal personer, alle iført godkendte redningsbælter, som båden skal godkendes til.

4.4. Fart- og manøvreringsprøve af motor- og håndpropellerfremdrevne redningsbåde

Fart- og manøvreringsprøver skal udføres til skibstilsynets tilfredshed, jfr. Appendix IV.

4.5. Tæthedsprøve

Redningsbåden skal være fuldstændig vandtæt efter at have ligget i vandet med fuld belastning i mindst 2 timer.

Herudover skal alle luftkasser, der ikke er fyldt helt op med et godkendt opdriftsmiddel, tryprøves med et tryk på mindst 0,50 m vandsøjle over overkant af den pågældende luftkasse, forinden disse males eller på anden måde konserveres. Sådanne luftkasser skal være forsynet med let tilgængelige dræn.

4.6. Krogprøve

Der skal udføres en krogprøve for at sikre, at krogene resp. slipapparaterne og disse befæstigelse i køl og evt. stævne har den fornødne styrke. Båden ophænges i krogene resp. slipapparaterne og belastes med en 100 pct. overlastning som angivet i pkt. 4.1. Der må under og/eller efter prøven ikke være opstået deformationer, revner eller lignende i krogarrangementet og befæstigelse samt i køl og evt. stævne.

5. Konstruktion af redningsbåde af stål eller letmetal

5.1. Redningsbåde af stål eller letmetal skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialer bygges i overensstemmelse med efterfølgende bestemmelser.

5.2. Som en vejledning for bygning af redningsbåde af stål eller letmetal kan efterfølgende tabel benyttes ved fastsættelse af bådens hoveddimensioner:

  

        Dimensioner i meter            Spring          Tofter  

 længde (l)   bredde (b)   dybde (d)   i meter   dybde i m  alm.  lave  

   4,90         1,77          0,71       0,20       0,230    4  

   5,20         1,84          0,74       0,21       0,230    4  

   5,50         1,90          0,77       0,22       0,230    4  

   5,80         1,98          0,79       0,23       0,230    5  

   6,10         2,06          0,83       0,24       0,230    5  

   6,40         2,14          0,86       0,26       0,230    5  

   6,70         2,22          0,89       0,27       0,230    5  

   7,00         2,30          0,92       0,28       0,255    5      3  

   7,30         2,38          0,95       0,29       0,255    5      3  

   7,60         2,45          0,99       0,30       0,255    6      4  

   7,90         2,52          1,05       0,32       0,255    6      4  

   8,20         2,60          1,09       0,33       0,255    6      4  

   8,50         2,68          1,12       0,34       0,255    6      4  

   8,80         2,75          1,15       0,35       0,280    7      5  

   9,10         2,82          1,18       0,36       0,280    7      5  

hvor længden l måles mellem forstævnens og agterstævnens udvendige spundingslinier, i spejlgattede både dog til spejlets agterkant. Bredden b måles udvendig på klædningen på bådens bredeste sted. Dybden d måles fra klædningens inderside ved kølen til overkant af essingen på bådens halve længde. Springet måles som den lodrette afstand mellem essingens overkant på halv længde og forbindelseslinien mellem essingens overkant ved stævnene.

Toftedybden måles som afstanden fra tofternes overkant til essingens overkant på det pågældende sted.

5.3. Materialer

Stål skal, hvis det ikke er rustfrit, være galvaniseret eller metalliseret på tilfredsstillende måde. Hvis galvaniseringen eller metalliseringen beskadiges under bygningen, skal de beskadigede steder behandles ved sprøjtemetallisering eller på anden måde gøres modstandsdygtig mod korrosion.

Letmetal skal være af en af statens skibstilsyn godkendt legering. Beslag, bolte, skruer og spændeskiver af stål skal - såfremt de ikke er af rustfrit stål - være galvaniserede.

Alt træ skal være af bedste kvalitet.

5.4. Svejsning og nitning

Samling af bådens enkelte dele kan ske enten ved elektrisk svejsning og/eller ved nitning.

Svejsningen skal udføres af kompetente svejsere i overensstemmelse med de i Dansk Standard for smeltesvejsning fastsatte regler (DS 316).

Svejsninger må ikke afslibes.

Ved nittede både skal nagler, der forbinder yderklædningens plader indbyrdes, have en diameter på 2 x pladetykkelsen, og nagler, der forbinder yderklædningens plader til køl og stævne, en diameter, der afhænger af pladernes tykkelse som følger:

For pladetykkelser indtil 2,5 mm - naglediameter 6 mm

For pladetykkelser på 2,5 mm og derover - naglediameter 8 mm.

I både af letmetal må nagler i køl og stævne dog ikke være mindre i diameter end 1/3 af den samlede tykkelse af plader og køl, henholdsvis stævn.

Nådder og stød i yderklædningen samt køl og stævnes forbindelse til denne skal have dobbelt nitning (zig-zag eller kædenitning).

Afstanden fra naglemidte til pladekant skal være mindst 1 1/2 X naglediameteren.

Afstanden mellem naglerækkerne i kædenittede forbindelser skal være 3 x naglediameteren.

Afstanden mellem nagler gennem spanter og yderklædning og gennem spanter og bundstokke må ikke være mere end 8 x naglediameteren. Afstanden mellem nagler og yderklædning og essingprofil kan være indtil 10 x naglediameteren.

5.5. Køl og stævne

Køl og stævne udføres som skinner med dimensioner, der afhænger af bådens længde og materialets art som følger:

  

                Længde            Stål               Letmetal  

               4,9 - 6,4 m      100 x 10 mm         125 x 12 mm  

               6,4 - 7,9 m      125 x 12 mm         150 x 14 mm  

               7,9 - 8,8 m      150 x 12 mm         180 x 14 mm  

               8,8 - 9,1 m      150 x 14 mm         200 x 16 mm  

eller af andre profiler af tilsvarende styrke, dog må profilets tykkelse normalt ikke være mindre end de førnævnte tykkelser. Samlingen af køl og stævne kan foretages ved sammensvejsning efter forudgående skærpning eller ved sammennitning med laske. Kølen må ikke bestå af mere end to længder.

5.6. Bundstokke

Afstanden mellem bundstokke må ikke overstige 610 mm. Bundstokkene skal have en højde midtskibs på mindst 150 mm. Tykkelsen af bundstokkene skal, når de udføres af stål være mindst 2 mm, og når de udføres af letmetal af mindst samme tykkelse som klædningen.

Bundstokkenes overkant skal have en 40 mm bred flange eller tilsvarende forstærkning.

Er bundstokkene udskåret for kølen, skal forbindelse sikres ved svejsning eller på anden måde.

Er båden udført svejst og bundstokkene svejst til luftkassernes sider, skal bundstokkene være forsynet med en 75 mm høj fordobling af samme tykkelse som disse ført 100 mm uden og inden for luftkasseskoddet.

Bundstokkene forbindes til yderklædning ved svejsning eller nitning. Alle bundstokke skal forsynes med rigelige drænhuller.

5.7. Indskud

I svejste både af en længde på over 7,3 m skal der i passende afstand fra kølen i hver side anbringes langskibs indskud mellem bundstokkene af samme tykkelse og højde som disse og i følgende omfang:

  

                              Både med løse      Både med indb.  

                Længde          luftkasser         luftkasser  

              7,3 - 8,2 m       1 indskud        intet indskud  

              8,2 - 9,1 m       2 indskud        1 indskud  

5.8. Spanter

Spanter i både med løse luftkasser skal udføres af vinkelprofiler i ikke over 610 mm indbyrdes afstand og med dimensioner, der afhænger af bådens længde som følger:

  

      Længde              Stål                 Letmetal  

    4,0 - 7,3 m      25 x 40 x 2,5 mm      30 x 60 x 2,5 mm  

    7,3 - 9,1 m      30 x 60 x 3,0 mm      30 x 60 x 3,0 mm  

Andre profiler af tilsvarende styrke vil kunne anvendes.

I svejste både med indbyggede luftkasser kan spanter udelades.

5.9. Yderklædning

Yderklædningens tykkelse skal - afhængig af bådens længde - være som følger:

  

           Længde             Stål           Letmetal  

        4,9 - 7,3 m         1,75 mm           2,50 mm  

        7,3 - 9,1 m         2,00 mm           3,00 mm  

5.10. Essingen

Essingen kan udførs af vinkelprofiler eller af træ (ask eller lignende) med nedenstående dimensioner, afhængig af bådens længde:

  

    Længde              Stål            Letmetal            Træ  

   4,9 - 6,4 m      30 x 50 x 4 mm    40 x 65 x 6,0 mm   60 x 65 mm  

   6,4 - 7,9 m      30 x 60 x 5 mm    40 x 75 x 6,5 mm   60 x 70 mm  

   7,9 - 9,1 m      50 x 75 x 5 mm    50 x 75 x 7,5 mm   65 x 70 mm  

Andre profiler af tilsvarende styrke vil kunne anvendes.

Essing udført af træ skal fastholdes til yderklædningen med galvaniserede bræddebolte i ikke over 200 mm indbyrdes afstand. Essingen må ikke bestå af mere end to længder på hver side af båden og må ikke laskes eller skarres inden for bådens halve længde over midten. Essingen skal afstives enten af spanter eller - såfremt spanter ikke anvendes - af knæ, hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 610 mm, og som nittes eller svejses til yderklædningen og til oversiden af de indbyggede luftkasser ud for skodderne.

5.11. Tofter, tofteknæ og sidebænke

Tofterne skal være udført af træ og fastgøres med 2 bolte i hver side alt af dimensioner, der afhænger af bådens længde som følger:

  

           Længde            Tofter         Bolte  

         4,9 - 5,5 m       200 x 32 mm      10 mm  

         5,5 - 6,1 m       200 x 35 mm      10 mm  

         6,1 - 7,6 m       225 x 38 mm      13 mm  

         7,6 - 9,1 m       225 x 40 mm      13 mm  

Mastetoftens tykkelse forøges med 25 pct., og hvis den er udskåret for masten, skal der kompenseres for udskæringen. Tofterne skal fastgøres med solide knæ eller vinkler af samme materiale som båden.

Fastgørelsen af mastetoften skal være særlig solid.

I både med indbyggede luftkasser kan tofterne være anbragt mellem luftkassesiderne, men skal i så fald være fæstnet solidt med lugs på disse.

Såfremt afstanden mellem tofternes understøtninger overstiger 1500 mm, skal de enten understøttes på midten eller tykkelsen forøges.

Sidebænkene udføres af træ og føres hen over tofterne. I både med løse luftkasser skal sidebænkenes tykkelse være mindst 25 mm, og i både med indbyggede luftkasser skal tykkelsen være mindst 19 mm. Sidebænkene skal sammenholdes med galvaniserede søm eller skruer, være solidt fastholdt til tofterne og samlet ved enderne. Kobbersøm må ikke anvendes. Hvor der er anbragt lave tofter, og disse skal tjene som spændholter, skal de være solidt fastgjort i passende højde over bundgarneringen.

5.12. Bundgarnering

På overkanten af bundstokkene anbringes en langsløbende bundgarnering (dørk) af brædder 100 x 19 mm med passende indbyrdes afstand for vandløb.

Bundgarneringen samles i flager med en maksimal størrelse af ca. 1000 x 2000 mm.

Flagerne skal være let optagelige, dog sikret mod at flyde op. Samlingen af garneringen må kun ske ved galvaniserede søm eller skruer. Intet endetræ må ligge an mod bådens materiale.

Over bundpropper, lænsebrønde evt. skal anbringes passende lemme.

5.13. Luftkasser

Redningsbåden skal være forsynet med luftkasser således anbragt, at bådens stabilitet er sikret, selv om båden er vandfyldt. Løse luftkasser skal være af kobber, gulmetal, søvandsbestandig aluminium eller andet lige så varigt materiale. Pladetykkelsen skal mindst være 0,6 mm, aluminium dog 1,0 mm. Indbyggede luftkasser skal være af samme materiale og have samme pladetykkelse som klædningen. Er luftkasserne udført af andet materiale end båden, må det sikres, at der ikke kan opstå galvanisk virkning, der kan forårsage korrosion.

Længden af løse luftkasser må for hver luftkasse ikke overstige 1200 mm, og deres samlede rumfang skal være mindst 10 pct. af bådens rumindhold, forøget medmindst så mange liter, som bådens metalvægt incl. eventuelt fremdrivningsmiddel samt udstyr, herunder radioanlæg, udgør i kg.

Har båden indbyggede luftkasser, skal disse strække sig over mindst 3/4 af bådens længde, længden af hver luftkasse må ikke overstige 610 mm, og det samlede rumindhold af luftkasserne skal være mindst 12,5 pct. af bådens rumindhold, forøget med mindst så mange liter, som bådens metalvægt incl. eventuelt fremdrivningsmiddel samt udstyr, herunder radioanlæg, udgør i kg, idet der i begge tilfælde kan tages hensyn til opdriften af den del af båden, der ligger under essingen midtskibs.

Ved beregning af den nødvendige opdrift skal der regnes med en udrustningsvægt på 5 kg for hver person, båden er beregnet til at optage, medmindre det over for skibstilsynet godtgøres, at dette tal er for højt. I så fald vil man kunne opnå tilladelse til i hvert enkelt tilfælde at regne med en lavere vægt.

Oversiden af indbyggede kasser skal have et passende fald for at sikre, at vandet kan løbe af.

På løse og indbyggede luftkasser skal anbringes fornødne studse for dræning samt for tætheds- og trykprøver.

Luftkasserne skal trykprøves med et tryk på mindst 0,50 m vandsøjle over overkant af den pågældende luftkasse.

For at sikre, at luftkasserne til stadighed er tætte, skal der foretages en trykprøve, som angivet oven for med et inteval på højst 1 år.

Luftkasser må ikke anvendes til andet formål, såsom til proviant, vand eller lignende.

Den fri side af løse luftkasser skal være beskyttet af garnering.

Luftkasserne kan erstattes af godkendte opdriftsmidler, som skal være forsvarligt sikrede mod mekanisk overlast.

5.14. Maling

Alle anlægsflader skal inden samlingen males.

Den færdige båd skal males såvel udvendig som indvendig, og behandlingen skal udføres særlig omhyggeligt, hvor træ ligger an mod stål eller letmetal.

Både af stål skal behandles udvendig 3 gange og indvendig 2 gange med blymønje eller lignende.

I både af letmetal skal første behandling foretages med zinkkromat og anvendelse af farve indeholdende bly eller kobber er ikke tilladt.

5.15. Prøver

Redningsbåde af stål eller letmetal skal i overværelse af skibstilsynet, resp. det pågældende lands skibstilsynsmyndighed, eller af et anerkendt klassifikationsselskab underkastes de under pkt. 4 nævnte prøver, idet der under styrke- og krogprøven dog kun skal belastes med 25 pct. overvægt.

6. Konstruktion af redningsbåde af træ

6.1. Redningsbåde af træ skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialer bygges i overensstemmelse med den af handelsministeriet i 1939 udsendte »Vejledning vedrørende bygning af standard-redningsbåde«.

7. Arrangement

7.1. Ror

Alle både skal være forsynet med ror og rorpind. Roret skal have et passende areal med den nederste bredde varierende fra 0,3 m for en 4,9 m båd til 0,5 m for en 9,1 m båd.

Roret skal være således udført, at det kan påsættes under alle forhold og på en sådan måde, at det er sikret mod at frigøre sig. Udføres rorbeslag med løkker, skal der være mindst to sådanne, og den nederste rortap skal være forlænget op over lastevandlinien. For motorbåde og andre mekanisk fremdrevne både skal roret være forsynet med passende rorstop.

Det kan tillades, at der monteres ratstyring eller en anden form for mekanisk styring. Dette arrangement skal være således konstrueret, at der opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 3 omdrejninger af rattet.

Anvendes ratstyring eller lignende, skal der forefindes nødstyring med en rorpind, monteret direkte på rorstammen.

Enhver rorpind skal på en forsvarlig måde anbringes og sikres direkte på roret eller rorstammen og skal samtidig være forsynet med en passende strop, der fastgøres til båden.

Såfremt rorpinden ikke er af træ, skal rorpindens håndtag være beskyttet, så den uden risiko kan betjenes i frostvejr.

7.2. Beslag m.v.

Redningsbåden skal være forsynet med alle fornødne beslag for mast, sejl, ror, årer, styreåre, slæbetrosse, fangline, drivanker, bøjler til overdække m.v. samt beslag til antennemast, jfr. pkt. 7.12.4.

7.3. Fundamenter

I både med mekanisk fremdrivning må det sikres, at fremdrivningsmidlet er solidt fastgjort til fundamentet, samt at dette er ført rigeligt foran og agtenfor motoren med fornødne indskud og med forbindelse til evt. bundstokke.

Det må endvidere påses, at skrueakslen er passende understøttet, og at den er ført gennem et vandtæt stævnrør indrettet for smøring.

7.4. Håndlister (slingrekøle)

I kimmningen skal der i bådens halve længde på hver side anbringes en solid håndliste af en diamter på mindst 25 mm og i en afstand fra klædningen på mindst 50 mm.

Håndlisterne skal fastgøres til klædningen ud for bundstokkene, hvis sådanne forefindes, og beslagene må udføres således, at klædningen ikke beskadiges, hvis beslagene afrives.

7.5, Håndperter

Udover de i pkt. 7.4. nævnte håndlister skal der tillige være anbragt håndperter eller gribeliner af manilla, hamp eller lign. ca. 12 mm i diameter rundt kølen fra essing til essing. Disses antal skal som regel være mindst 3, og linerne skal med passende mellemrum forsynes med knobe. Enderne kan fastgøres til tofterne, ringbolt e.a. passende sted tæt ved essing og klædning.

7.6. Redningsliner

Redningsliner skal være anbragt rundt om båden, så tæt under essingen som muligt, solidt fastgjort i en indbyrdes afstand på ikke over 610 mm, og skal være af hamp, manila eller lignende. Stålwire må ikke anvendes på både af letmetal.

Løkkerne skal række til ca. 75 mm over lastet vandlinie.

Hvor wire anvendes, skal denne være af rustfrit stål og beklædt, og hver løkke skal forsynes med håndgreb.

7.7. Lænsehuller

I hver ende af båden skal der i yderklædningen være anbragt et lænsehul, hvortil der er fri vandtilstrømning fra hele båden. Lænsehullerne skal være forsynet med bøsninger og tilhørende lænsepropper.

Automatiske lænseanordninger er tilladt, men systemet skal være godkendt af statens skibstilsyn.

7.8. Hejsekroge

Hejsekrogene skal være af stål, solidt fastgjort i lodret stilling til køl og/eller stævne og være fastholdt eller støttet så nær ved selve krogen som muligt.

Såfremt slipapparater anvendes, skal de være af godkendt konstruktion, jfr. »Skibstilsynets Godkendelsesbog«.

7.9. Håndpumpe

Redningsbåden skal være forsynet med mindst en fast anbragt, godkendt håndpumpe, som på en tydelig og varig måde er påmærket firmamærke.

Pumpen skal kunne yde mindst 32 liter pr. minut med højst 60 dobbeltslag.

Suge- og afgangsledning skal være af passende materiale og forsvarligt anbragt. Sugeenden skal være forsynet med sugekurv, hvor det findes påkrævet.

Håndtag skal være af træ e.a. egnet materiale, således at pumpen kan betjenes i frostvejr uden risiko for, at huden på hænderne tager skade.

Pumpen skal afprøves, når eftersyn foretages, til sikring af, at den er klar til brug.

7.10. Beholdere m.v.

7.10.1. Enhver redningsbåd skal være forsynet med en eller flere vandtætte beholdere af en sådan størrelse og konstruktion, at den foreskrevne proviant kan opbevares heri på betryggende måde. Beholderne kan udføres som en integreret del af bådens konstruktion eller som løse tanke, der skal være forsvarligt fastgjort til båden.

Udføres beholderne af stål, skal de være galvaniserede eller af rustfrit materiale. Lukkemidler skal være udført således, at de kan åbnes uden brug af værktøj. Skruedæksler må ikke anvendes.

7.10.2. Til opbevaring af den foreskrevne vandbeholdning skal enhver redningsbåd være forsynet med en eller flere vandtætte beholdere, der skal være forsvarligt udført.

Vandbeholderne kan udføres som en integreret del af bådens konstruktion eller som løse tanke, der skal være forsvarligt fastgjort til båden. Sidstnævnte kan være almindelige vandankre eller tanke af galvaniseret jern, letmetal e.a. egnet godkendt materiale, herunder plast. Når beholdere og tilbehør er af metal, skal de være af samme materiale, og i letmetalbåde af samme materiale som båden.

Såfremt der anvendes plastbeholdere, skal disse være af en forsvarlig konstruktion og mørkfarvet for at hindre enhver gennemtrængning af lys.

Foruden spunshul skal beholderen være forsynet med et passende stort dæksel for rensning indvendig samt en skrueprop i bunden for aftapning.

Det anførte dæksel og skrueprop kan udelades i plastbeholdere. Hver beholder skal mærkes med det antal liter, som den rummer.

7.10.3. Aflukke for småinventar

For opbevaring af småinventar skal der være et aflukke af en passende størrelse, som skal være forsynet med en hængslet eller på anden måde sikret lem samt løse bundbrædder. Aflukket kan erstattes af tanke eller beholdere, anbragt under tofterne eller et andet egnet sted.

7.11. Refleks

Redningsbåden skal på klædningen umiddelbart under essing samt på toppen af denne være forsynet med refleksbånd på mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm. Båndene på siderne må ikke kunne dækkes af et eventuelt overdække.

7.12. Arrangement for radioudstyr

7.12.1. Alle redningsbåde skal på en hensigtsmæssig måde være indrettet til at medføre et transportabelt radioapparat. Betjening af apparatet skal kunne foregå på en sikker og forsvarlig måde og uhindret af bådens faste og løse inventar samt af de ombordværende.

7.12.2. Radiokahyt

Såfremt redningsbåden forsynes med kahyt til radioanlæg skal denne være tilstrækkelig stor til at rumme såvel anlægget med tilbehør som den person, der betjener det. Kahytten skal fastgøres forsvarligt til båden, og skodder og tag skal have den fornødne styrke, således at man kan færdes på taget, uden at det forårsager væsntlige nedbøjninger.

Bådens installationer skal være således, at brugen af sender og modtager ikke forstyrres af motoren, når denne er i gang, uanset om et batteri er under opladning eller ej. Batteriet til radioanlægget må ikke anvendes som energikilde til noget startsystem for bådmotoren.

Alle gennemføringer, bl.a. for antenne og evt. hejsekrog, skal udføres vandtæt og for hejsekrogen skal der udføres forstærkninger i taget for at undgå deformationer ved skævt træk i løftekrogen.

Kahytten skal have sådan udformning,at diverse beslag, som f.eks. til fangline, kan benyttes uhindret.

7.12.3. Jordforbindelse

Ved ikke-metalliske både skal der til et radioanlæg jfr. pkt. 7.12.2. findes en jordforbindelse, bestående af en jordplade på mindst 0,6 m, forsvarligt fastgjort til båden under vandlinien og med indvendig tilslutningsmulighed.

7.12.4. Antenne

I redninsbåde skal forefindes midler til at oprigge en antenne i ca. 6 m højde over vandlinien.

8. Rogear (håndpropellergear)

8.1. Såfremt redningsbåden er udstyret med et rogear, skal dette være af en af statens skibstilsyn godkendt type.

Med fuld last af personer og udrustning skal redningsbåden kunne gøre fart fremover i smult vand på mindst 3,5 knob over en distance på 1/4 sømil.

8.2. Rogearet skal være tilstrækkelig kraftig til at kunne fremdrive redningsbåden såvel lastet som delvis lastet.

Med fuld last af personer og udrustning skal redningsbåden kunne gøre en fart fremover i smult vande på mindst 3,5 knob over en distance på 1/4 sømil.

Rogearet skal kunne betjenes af uøvede personer, ligesom det skal kunne betjenes, selv om redningsbåden er bordfyldt.

8.3. Der skal forefindes midler, hvormed rorsmanden når som helst kan få redningsbåden til at bakke, når rogearet er i funktion.

9. Fremdrivning

9.1. Almindelige bestemmelser

9.1.1. Motorer til anvendelse i motorredningsbåde skal være af en af statens skibstilsyn godkendt type.

9.1.2. Motorredningsbåde skal kunnde bakke, og motoren skal have en tilstrækkelig ydelse til at give båden en fart fremover i smult vande med fuld last af personer og udrustning på mindst 4 resp. 6 knob, idet båden samtidig skal have tilstrækkelig brændstof til 24 timers uafbrudt drift ved den ovennævnte fart, jfr. »Handelsministeriets bekendtgørelse af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr«.

9.2. Typegodkendelse af motorer

For at kunne opnå godkendelse skal følgende krav være opfyldt:

9.2.1. Motoren skal være med kompressionstænding og skal hurtigt kunne bringes i startklar stand og let kunne starte under alle forhold.

9.2.2. Start skal kunne foretages med almindeligt håndsving, og motoren skal kunne startes af ukyndig person efter kort instruktion.

9.2.3. Udover hvad der er krævet i pkt. 9.2.2. kan det tillades, at motoren startes ved hjælp af en elektrisk selvstarter.

Akkumulatorbatteriet for denne selvstarter kan desuden anvendes til en evt. belysning.

Et evt. radioanlæg og søgelys i redningsbåden kræver separat energikilde, der skal kunne genoplades af en af motoren drevet dynamo.

9.2.4. Motoren skal være således konstrueret, at den ikke kan starte med en uønsket omløbsretning.

9.2.5. Motoren skal være forberedt for montering af dynamo til genopladning af batteri til radioanlæg og til andre formål.

9.2.6. Såfremt der forefindes akkumulatorbatterier, skal disse være af en type, hvor elektrolytten ikke kan trænge ud i tilfælde af krængning resp. kæntring.

9.2.7. Såfremt akkumulatorbatterierne kan oplades fra skibets hovedenergikilde, må ladearrangementet ikke kunne påvirke eller sinke redningsbådens klargøring og udsætning.

9.2.8. Endvidere skal følgende prøver afholdes med tilfredsstillende resultat:

I. Motoren skal prøvekøres på speciel prøveplan. Under prøven skal motoren give 10 grader slagside til stb og bb samt 10 grader forligt og 20 grader agterligt trim.

II. Koldstartforsøg skal afholdes ved -5 grader C.

III. Motoren skal prøvekøres i vand til krumtapakslens centerlinie, og der skal samtidig rettes en kraftig vandstråle mod motorens enkelte dele. Efter prøven skal motoren åbnes for at kontrollere, hvorvidt der skulle være trængt vand ind til motorens indre dele.

9.2.10. Ved ansøgning om typegodkendelse må tekniske data samt tegning og bskrivelse indsendes til direktoratet for statens skibstilsyn.

9.3. Motorinstallation

Ved installation skal følgende regler iagttages:

9.3.1. Motoren skal være fast indbygget og beskyttet af en motorkasse, der skal være modstandsdygtig over for brand.

9.3.2. Indsugningsrør skal være drybvandsbeskyttede og skal være ført vandtæt op i en højde af mindst 10 cm over essingen midtskibs. Er indsugningsåbningen anbragt under motorkassens top, skal motorkassen være forsynet med lufthuller umiddelbart under toppen for at sikre en tilstrækkelig lufttilførsel til motoren.

9.3.3. Udstødningsrør skal være ført udenbords således, at udstødsgas ikke kan medføre gener for de ombordværende.

Udstødsrøret skal enten være ført 50 cm op over essingen eller være ført ud gennem skroget så højt over vandlinien som muligt. Såfremt røret føres ud gennem skroget, skal røret være forsynet med kontraventil placeret umiddelbart ved skroggennemføringen.

9.3.4. Aksler og andre arbejdende dele skal være forsvarligt skærmet.

9.3.5. Alle for berøring udsatte varme dele af motoren skal være skærmet eller isoleret.

9.3.6. Træværk i motorens nærhed skal være forsvarligt beskyttet mod antændelse fra motorens varme dele.

9.3.7. Det anvendte isolationsmateriale skal være olieresistent og ubrændbart.

9.3.8. Forinden båden afleveres af fabrikanten, skal motor og motorinstallation være afprøvet for at sikre, at der ikke kan forekomme røgudvikling fra isolationsmaterialer, maling m.v.

10. Udrustning

10.1. Redningsbåden skal udrustet i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser herom, afhængig af i hvilket skib og fartsområde den skal anvendes, jfr. bl.a. publikationen »Redningsbådes Udrustning«.

11. Fast overdækkede redningsbåde

Fast overdækkede redningsbåde bør ud over, at de skal opfylde foranstående regler for bygning af åbne redningsbåde, opfylde efterfølgende retningslinier:

11.1. Konstruktion

11.1.1. Overdækningen skal dimensioneres efter samme retningslinier, som skroget og med en minimums tykkelse i henhold til tabellen i pkt. 3.2.2. Herudover skal der udføres særlige forstærkninger, hvor overdækningen udsættes for store lokale belastninger, f.eks. i centerlinien og omkring lugeåbningerne.

11.1.2. Overdækningen skal samtidig have den fornødne styrke til at bære vægten af den fuldt lastede båd, kæntret 180 grader, uden at få varige deformationer eller lækager.

11.1.3. Overdækningen skal ligeledes kunne modstå en punktbelastning, hidrørende fra en person på 75 kg, der fra en højde af 2 m springer ned et hvilket som helst sted på overdækningen.

11.2. Stabilitet

11.2.1. Den overdækkede redningsbåd skal opfylde de samme krav til stabilitet og fribord, som angivet under pkt. 4.2. for åbne redningsbåde.

11.2.2. Den overdækkede redningsbåd skal herudover såvel med som uden ombordværende være selvoprettende.

11.2.3. For at sikre at båden er selvoprettende, skal en prototype underkastes en prøve, udført som angivet i Appendix I.

11.3. Ovenbords arrangement

11.3.1. Overdækningen skal kunne lukkes fuldstændig vandtæt og skal have en afrundet og tilbagetrukket form for at forhindre havarier under bådens udsætning.

11.3.2. Overdækningen med dens dæk og åbninger skal være således konstrueret, at indskibning både fra udskibningsdækket og fra søen gøres lettest muligt samt skal tillade, at en person løftes op fra båden af en helikopter.

11.3.3. Dækket skal have en skridsikker overflade.

11.3.4. På toppen af overdækningen skal der langskibs anbrings mindst et rækværk med en højde på ca. 600 mm, der skal strække sig så langt for- og agterefter som praktisk muligt.

11.3.5. Omkring indskibsningslugerne skal der anbringes rækværk eller gribelister af en passende højde og udstrækning til sikring af ind- og udskibningen.

11.3.6. Alle luger skal kunne lukkes vandtæt.

11.3.7. Det skal være muligt at fastholde alle luger i åben stilling. Lugernes bespændinger skal forsynes med håndtag på begge sider,så det er muligt at betjene lugerne fra redningsbådens såvel ind- som udvendige side.

11.3.8. Overdækningen skal være forsynet med mindst 4 indskibningsluger hver med en fri åbning på mindst 900 x 600 mm.

En kombination af dæks- og sideluger kan tillades. Luger i sider skal være tophængslede, og hængslerne skal udføres af et ikke-korroderende materiale og være af den selvsmørende type.

Skydeluger kan eventuelt tillades, men skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

11.3.9. På overdækningen skal agter anbringes et styretårn forsynet med vinduer eller koøjer, der tillader frit udsyn i alle retninger fra styrepladsen.

Styretårnet skal i toppen have en luge med en fri åbning på mindst 600 x 600 mm.

11.3.10. Overdækningen skal agter forsynes med en luge, hvorfra det er muligt at anhugge den agterste løftekrog, medmindre disse funktioner kan udføres fra lugen i styretårnet.

11.3.11. Overdækningen skal forude forsynes med en luge med en fri åbning på mindst 500 x 500 mm, hvorfra det er muligt at frigøre resp. anhugge den forreste løftekrog.

11.3.12. Redningsbåden, herunder overdækningen, skal udvendig have en lys orange farve.

11.3.13. Redningsbåden skal på toppen af overdækningen være forsynet med vinkelrette kors, bestående af 2 stk. refleksbånd af mindst 5 x 30 cm med en indbyrdes afstand af højst 50 cm. De under pkt. 7.11. på toppen af essingen krævede refleksbånd kan udelades.

11.3.14. Fremdrivningsskruen skal være skærmet for at undgå, at personer i vandet kan blive skadet.

11.4. Indenbords arrangement

11.4.1. Den indvendige del af skroget, såsom bænke, tofter og forrådstanke for udrustning og proviant, bør være af glasfiberarmeret polyester.

11.4.2. Den indvendige del af skrog og overbygning samt fast monteret udstyr m.v. bør så vidt muligt være fri for skarpe kanter og fremspring.

11.4.3. Overdækningens indvendige side og herpå monterede installationer og udstyr skal have en lys farve.

11.4.4. Den frie højde i bådens centerlinie mellem dørken og dæksbjælker eller fast monterede installationer og udstyr i overdækningen må ikke være mindre end 1800 mm.

11.4.5. Den frie siddehøjde mellem bænke, resp. tofter, og overdækningen må ikke være mindre end 900 mm.

11.4.6. Båden skal indvendig forsynes med en passende permanent installeret kunstig belysning, som forsynes med strøm fra et fast installeret akkumulatorbatteri.

11.4.7. Styrepladsen skal være placeret i forbindelse med styretårnet og være sådan arrangeret, at det derfra med føreren siddende i sin stol er muligt at manøvrere båden på betryggende måde.

11.4.8. Styrepladsen skal være forsynet med standplads i 2 højder for at gøre det muligt for føreren fra den øverste af disse at kunne stå med hoved og en del af overkroppen ud af lugen i toppen af styretårnet.

11.4.9. Bådens styrekompas skal være permanent monteret ved styrepladsen, hvorfra det uden besvær skal kunne aflæses. Kompasrosen skal kunne belyses.

11.4.10. Bådens rat, resp. rorpind, samt motorens betjenings- og kontrolorganer skal placeres således ved styrepladsen, at disse let og uhindret kan betjenes af rorsmanden.

11.4.11. Under den i pkt. 11.3.11. nævnte luge skal der forefindes en standplads, der gør det muligt at kunne stå med hoved og en del af overkroppen ud af lugen og kaste og bjærge drivanker, montere antenne og lignende.

11.4.12. I forbindelse med bådens transportable radioanlæg skal der forefindes fornødne beslag og etableres gennemføringer i overdækningen for montering af antenne.

11.4.13. Antennen skal kunne stuves under bådens overdækning og være let at samle.

11.5. Ventilation

11.5.1. Der skal forefindes ventilationsarrangement indrettet således, at der under alle vejrforhold, når luger og evt. vinduer er lukkede, vil være tilstrækkelig frisk luft til det antal personer, som båden er godkendt til, samt til forbrændingsluft og evt. køleluft for motoren ved fuld ydelse.

11.5.2. Ventilationsåbningerne skal lukke automatisk i tilfælde af kæntring.

11.6. Fremdrivning

11.6.1. Motorer til anvendelse i fast overdækkede redningsbåde skal være af en af statens skibstilsyn godkendt type som angivet i pkt. 9 og skal herudover opfylde efterfølgende krav samt afprøves med tilfredsstillende resultat i henhold til Appendix II.

11.6.2. Medmindre motoren standser automatisk i tilfælde af kæntring skal brændstof- og udstødssystemet være indrettet således, at motoren fortsætter sin funktion under kæntringen, til båden igen ligger på ret køl.

11.6.3. Krumtap- og gearkassehuse skal være olietætte, og motoren skal desuden være forsynet med et arrangement, der hindrer tab af smøreolie gennem krumtaphusets ånderør i tilfælde af kæntring.

11.6.4. Såfremt motoren er vandkølet, skal den i tomgang være i stand til at køre uden kølevand i mindst 5 min., uden at motoren bliver udsat for overophedning eller lider anden skade.

11.6.5. Kølevandspumper skal være selvansugende.

Systemer for indirekte køling skal være forsynet med et passende antifrost udstyr.

11.6.6. Der skal forefindes et arrangement til hindring af vandindtrængning i udstødsrøret samt til hindring af luftdannelse i brændstofsystemet.

11.6.7. Brændstoftankens udluftningsarrangement skal hindre, at der slipper olie ud i tilfælde af kæntring.

11.6.8. Det skal være muligt fra styrepladsen at fjernstarte motoren samt kontrollere dens ydelse og omløbsretning. Samme sted skal der forefindes en trykt vejledning for betjening af motoren.

11.6.9. Batterikassen skal være passende ventileret, være udført af glasfiberarmeret polyester og være anbragt så højt som muligt i båden.

Tilgangsluften kan tages fra bådens indre, og luftrøret skal indvendig i kassen føres ud i nærheden af dennes bund. Udluftningsrøret skal så vidt muligt førs lodret ud til det fri og skal være forsynet med en kontraventil umiddelbart over gennemføringen.

11.7. Udrustning

Redningsbåden skal udrustes som almindelige motorredningsbåde og skal herudover opfylde følgende:

11.7.1. De på redningsbåden påmonterede meder bør kunne frigøres inde fra båden.

11.7.2. Redningsbåden skal være forsynet med slipapparater af godkendt type, og disse skal kunne udløses samtidigt inde fra båden. Anbringelsen af udløserhåndtaget skal være tydeligt markeret og være let tilgængeligt fra styrepladsen. Krogene skal endvidere kunne frigøres enkeltvis, og de skal være let tilgængelige igennem luger for og agter, jfr. pkt. 11.3.10 og pkt. 11.3.11.

Krogene må ikke kunne udløses af udløsermekanismen, når båden hænger med sin vægt i krogene.

Alle redningsbåde i samme skib skal være forsynet med samme type slipapparater.

Slipapparater skal have en sikkerhedsfaktor på 6.

11.7.3. Redningsbåden skal være forsynet med en effektiv radarreflektor, anbragt på et egnet sted.

11.7.4. Redningsbåden skal være forsynet med et blinklys, med en effektiv synsvidde af mindst 2 sømil. Blinklyset skal afgive mindst 25 blink pr. minut og skal være anbragt, hvor det bedst kan ses. Blinklyset skal være forsynet med særskilt afbryder og skal have energi til mindst 72 timers uafbrudt drift.

Blinklyset skal kunne fungere i temperaturområdet fra -20 grader C til +60 grader C.

11.7.5. Redningsbåden skal være forsynet med mindst to komplette drivankre af godkendt type.

11.7.6. Der skal forefindes sikkerhedsseler eller tilsvarende til hver siddeplads på tofter og bænke, herunder også til siddepladsen hos føreren.

Selerne skal være konstrueret således, at de kan fastholde en person, når båden er kæntret.

Selerne, tilhørende siddepladser på tofterne, skal kunne anvendes fra begge sider.

Selerne skal let kunne opgås.

12. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde

Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde bør ud over at opfylde foranstående retningslinier for bygning af fast overdækkede redningsbåde opfylde efterfølgende retningslinier:

12.1. Almindelige bestemmelser

12.1.1. Brandbeskyttede redningsbåde skal være i stand til sikkert at bringe hele besætningen gennem et flammehav på vandets overflade i en periode på mindst 5 minutter med den angivne fart og med båden under fuld kontrol.

12.1.2. Forinden typegodkendelsen af den brandbeskyttede redningsbåd kan finde sted, skal en prototype i overværelse af direktoratet underkastes en brandprøve, som angivet i Appendix III, såfremt direktoratet måtte anse det for påkrævet.

12.1.3. Prototypen skal desuden i overværelse af direktoratet underkastes en fartprøve som angivet i Appendix IV.

12.1.4. Brandbeskyttede redningsbåde, der bygges i udlandet, og som ønskes anvendt i danske skibe, skal være typegodkendt af direktoratet og det pågældende lands myndighed, hvis certifikat på båden skal godtgøre, at den opfylder de heri angivne krav.

Direktoratet vil dog lade en eller flere af de importerede både underkaste de nævnte prøver, såfremt direktoratet måtte anse det for påkrævet.

12.1.5. Brandbeskyttede redningsbåde skal kunne affires inde fra båden.

12.2. Arrangement

12.2.1. Gennemføringen i forbindelse med udløserarrangementet til fanglinen skal udføres luft- og vandtæt.

12.2.2. Gennemføringer i forbindelse med kontrolwiren til affiringsarrangementet skal udføres luft- og vandtæt.

12.2.3. Gennemføringen i forbindelse med udløserarrangementet til mederne skal udføres luft- og vandtæt.

12.3. Sprinkler - resp. overrislingssystem

12.3.1. Der skal forefindes et fast anbragt sprinklersystem, som skal kunne funktionere effektivt i mindst 10 minutter og skal dække alle områder af overbygningen samt den af skroget, som er over vandlinien.

12.3.2. Sprinklerpumpen skal være selvansugende og skal drives af enten fremdrivningsmotoren eller af en separat luftmotor med luft fra et i båden anbragt tilstrækkeligt stort antal luftbeholdere.

12.3.3. Indsugningen til sprinklersystemet skal anbringes dybest muligt, evt. i køl.

12.3.4. Rørene skal enten være udført af rustbestandigt materiale eller være varmt galvaniserede ind- og udvendig.

12.3.5. Der skal være mulighed for at gennemskylle rørsysemet med ferskvand, systemet skal være forsynet med automatisk virkende dræn, således at der ikke kan forekomme ansamlinger af vand i systemet, når sprinklersystemet ikke er i drift.

12.3.6. Sprinklersystemet skal være let at betjene, og det skal være indrettet således, at periodiske afprøvninger kan foretages, når båden er i vandet. Sprinklerpumpen må ikke kunne beskadiges, når båden anvendes uden, at sprinklersysemet er i funktion.

12.3.7. Et overrislingssystem med tilsvarende egenskaber som anført ovenfor kan tillades.

12.4. Luftforsyningsanlæg

12.4.1. Der skal installeres et luftforsyningsanlæg med en så stor kapacitet, at forsyningen af frisk luft er tilstrækkelig i mindst 10 minutter til bådens maksimale personantal og til motoren gående med fuld ydelse samt til den evt. luftmotor for sprinklerpumpen.

12.4.2. Anlægget skal være forsynet med reduktionsventil samt høj- og lavtryksmanometre, og doseringen af frisk luft skal være tilstrækkelig til at opretholde et overtryk på maksimalt 0,2 kg/kvcm i båden.

12.4.3. I bådens overdækning skal der installeres mindst 2 sikkerhedsventiler, som skal åbne ved et indvendigt overtryk på maksimalt 0,2 kg/kvcm.

12.4.4. Trykluftbeholderne skal være godkendt af en offentlig myndighed resp. institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab, og beholderne skal være påstemplet vægt samt måned og år for seneste trykprøvning.

12.4.5. Luftbeholderne skal være forsvarligt anbragt i båden, og der skal være en rimelig adgang til udskiftning af beholderne.

12.5. Udrustning

Redningsbåden skal udrustes som fast overdækkede redninsbåde og skal herudover opfylde følgende:

12.5.1. De på redninsbåden påmonterede meder skal kunne frigøres inde fra båden.

12.5.2. Den til redningsbåden hørende fangline, der anvendes ved udsætningen, skal kunne udløses inde fra båden.

Appendix I

Selvopretnings-prøve

Denne prøve skal udføres for at fastslå den fuldt lastede såvel som den tomme båds selvoprettende egenskaber.

1. Båden skal være fuldt lastet med vægte, der repræsenterer den samlede udrustning og det fulde antal personer, som båden har certifikat til.

2. Vægtene skal så vidt muligt anbringes jævnt fordelt i båden, svarende til personernes og udrustningens normale placering og skal sikres med sikkerhedsbælter.

3. En line skal fastgøres i båden på en sådan måde, at det bliver muligt at lade båden rotere 180 grader om sin egen langskibs akse.

4. Man skal lade båden rotere ved hjælp af linen. For at sikre, at der ikke forekommer en stilling, hvor båden har for ringe stabilitet, skal rotationen foretages successivt til 180 grader, og båden skal på et hvilket som helst stadium kunne vende tilbage til ret køl, når linen slippes.

5. Rotationen skal fortsætte ud over 180 grader, hvorfra båden skal være selvoprettende, idet den fuldender en 360 grader rotation.

6. Den tomme båd skal ligeledes underkastes en selvopretnings-prøve som angivet i pkt. 3., 4. og 5.

Appendix II

Motor-afprøvning

Motoren skal underkastes efterfølgende prøver for at fastslå, om den kan fungere under og efter en kæntring.

Motoren og dens brændstoftank anbringes på en drejelig ramme, der skal kunne dreje om en akse, svarende til redningsbådens længdeakse.

Medmindre motoren og motorinstallationen er konstrueret til at standse i tilfælde af kæntring, hvilket i så tilfælde skal efterprøves, skal motoren og tilhørende installationer udsætte for følgende prøver ved fuld ydelse: 1. Start motoren og kør i 5 min. 2. Stop motoren og drej den 360 grader med uret. 3. Start motoren og kør i 10 min. 4. Stop motoren og drej den 360 grader mod uret. 5. Start motoren, kør i 10 min. og stop. 6. Lad motoren køle af. 7. Start motoren og kør i 5 min. 8. Drej motoren med uret 180 grader, stop drejningen her i 10 sekunder, drej så videre 180 grader med uret og stands drejningen. 9. Lad motoren køre i endnu 10 min.

10. Gentag pkt. 7 og 8, idet der nu drejes mod uret.

11. Gentag pkt. 9.

12. Start motoren og drej den med uret 180 grader, hvorefter motoren stoppes. Drej endnu 180 grader med uret og stands drejningen.

13. Start motoren igen og kør 10 min.

14. Gentag pkt. 12, idet der nu drejes mod uret.

15. Gentag pkt. 13.

16. Adskil motoren for eftersyn.

Appendix III

Brandprøve

1. Brandprøven skal udføres for at sikre, at båden er modstandsdygtig over for flammer og varme, og at den kan yde hele besætningen den fornødne beskyttelse, medens båden er omgivet af flammer i en periode på mindst 5 minutter.

2. Båden skal fortøjes i et prøvebassin, hvori der pumpes en tilstrækkelig mængde olie ud på vandet til at vedligeholde en brand, hvis flammer helt skal omslutte båden i det angivne tidsrum.

3. Båden skal være fortøjet med maskinen kørende for fuld kraft, og sprinklerne sat igang fra prøvens begyndelse, skruen behøver ikke at rotere.

4. Temperaturen skal måles på forskellige steder på bådens indvendige overflade samt på steder, hvor besætningen i givet fald måtte være placeret. Apparaturet skal måle de maximale temperaturer, der opnås under prøven.

5. Der skal løbende tages prøver af luften inde i båden, og prøverne skal analyseres for tilstedeværelse af giftige eller skadelige gasarter eller stoffer.

6. Trykket inde i båden skal løbende måles for at sikre, at der konstant er overtryk.

7. Prøverapporten skal indeholde oplysninger om aflæsninger over temperatur, tryk og giftige eller skadelige gasarter eller stoffer.

8. På basis af bådens fysiske tilstand efter prøven vil godkendelsen blive gjort betinget af en rapport fra en uvildig og kompetent myndighed eller instans, der skal påvise, at der er tålelige opholdsbetingelser inde i båden inden for det fastsatte tidsrum.

Appendix IV

Fartprøve

1. Motorredningsbåde skal med fuld last af personer, alle iført godkendte redningsbælter, og udrustning kunne holde en fart på mindst 4 resp. 6 knob, afhængig af den skibstype og tonnage, hvortil de skal anvendes.

2. Fast overdækkede brandbeskyttede redningsbåde skal kunne holde en fart på mindst 6 knob.

3. Fartprøven skal afholdes i forbindelse med typegodkendelsen.

4. Fartprøven afholdes på en afmålt distance, som man forinden har kontrolleret og sikret sig nøjagtig kendskab til. Det anbefales at benytte sig af mærker i land, idet bøjer, vager o.l. ikke altid kan påregnes at ligge nøjagtig på plads.

5. Under fartprøven skal alle aggregater, der kan tilkobles hovedmotoren være tilkoblet denne. Alle håndperter, gribeliner, der under kølen går fra essing til essing, skal være påsat. I åbne redningsbåde skal alle meder (skates), der er af en type, som ikke let og ubesværet kan frigørs, når båden er på vandet, være monteret.

6. Fartprøven afholdes ved sejlads mindst 1 gang frem og 1 gang tilbage over den afmålte distance.

7. Bådens fart (v = knob) bestemmes ved følgende formel:

  

         t1 + t2  

 v = S x ------- x 0,97  

         t1 x t2  

i formlen er t1 og t2 tiden i sekunder, som det tager at udsejle distancen i meter henholdsvis med og mod strøm/sø.

Appendix V

Skiltet udføres i metal med indgraveret eller indhugget tekst, med en størrelse på 7 x 10 cm, og en udformning som angivet herunder.

»DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Appendix VI

FABRIKANTENS NAVN

med eller uden bomærke

TYPECERTIFIKAT FOR REDNINGSBÅD

Hermed bekræftes, at nedennævnte GRP-redningsbåd er typegodkendt af

STATENS SKIBSTILSYN

i henhold til gældende »Vejledning for bygning af Redningsbåde« og i

  

    henhold til        til  

Direktoratets skrivelse af ..............................................

Typebetegnelse ..........................................................

Byggenummer ................... Byggeår .................................

  

 Hoveddimensioner: Længde overalt .......................m  

                   Største bredde .......................m  

                   Dybde midtskibs ......................m  

Rumindhold ...................kvm

Godkendt til max. ...........pers

Motor: Fabrikat og type .................................

Motoreffekt ................hk/kW

Slipapparat: Fabrikat og type............................

Det attesteres,

at ovennævnte redningsbåd indgår i en serie, der er bygget efter samme tegninger og specifikationer og i samme udførelse og kvalitet som den prototype, der er blevet godkendt og afprøvet i overensstemmelse med statens skibstilsyns »Vejledning for bygning af Redningsbåde«, som var gældende på godkendelsesdatoen.

Udfærdiget efter bemyndigelse fra Statens Skibstilsyn ------------------------------- den ------------------

  

                                   -----------------------------------  

                                            (underskrift og stempel)  

Udfyldes med blokbogstaver eller maskinskrift.

Redaktionel note
  • (* 1) Bkg. i Skibstilsynets Meddelelser nr. 324, 19771230