Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning om retningslinier for afprøvning af redningsmidler ved 1. hovedsyn på passagerskibe samt lastskibe over 500 brt. (* 1)


For skibe omfattet af skibstilsynets meddelelse B og bygget på eller efter den 1. juli 1986, skal afprøvning af redningsmidler ved 1. hovedsyn foretages som foreskrevet i Skibstilsynets »Vejledning for afprøvning af redningsudstyr« samt som anført i Meddelelser B.

For skibe, der ikke er omfattet af meddelelse B eller er bygget før tiden 1. juli 1986, skal afprøvning af davidarrangement og redningsbåd ved 1. hovedsyn foretages som følger:

Davidarrangement med redningsbåden skal i overværelse af Søfartsstyrelsen afprøves med nedennævnte belastninger således:

1. Definitioner

a. Ve: Vægten af redningsbåden fuldt udrustet, idet vægten af udrustning sættes til 10 kg. pr. person.

b. Vm: Vægten af redningsbåden fuldt udrustet plus 2 mand, idet vægten af 1 person sættes til 75 kg.

c. Vf: Vægten af redningsbåden plus 1,25 x (vægten af det antal personer og udrustning, som redningsbåden er godkendt til).

2. Affiringsprøver

a. Redningsbåden skal klargøres, svinges ud og affires til kanten af båddæk eller indskibningsdæk ved en vægt svarende til Vm. For Gravitationsdaviders vedkommende skal denne prøve udføres uden hjælp af mekanisk kraft, Prøven må højst vare 5 min.

b. Redningsbåden skal derefter bringes ind til indskibningsdækket. Hvor gravitationsdavider anvendes, skal »tricing pendant« benyttes. Derefter sættes »bowsing gear«, og evt. »tricing pendant« udløses. I denne stilling belastes redningsbåden som Vf. Der skal anvendes faste vægte jævnt fordelt i hele båden. »Bowsing gear« affires og hugges ud. Redningsbåden affires derefter med frit løb, indtil båden er ca. 0,5 m over vandoverfladen, hvor den stoppes ved hjælp af håndbremsen. Båden affires og udhugges. Resterende længde bådsløbere på spiltromlen opmåles for beregning af, at båden yderligere teoretisk kan affires, til bådens essing er i højde med underkanten af skibets køl. Eventuelle sliphager afprøves. Bremsebånd, som er udsat for vejrliget, skal være i stand til i våd tilstand at opbremse båden. Dette afprøves ved at fugte bremsebåndet.

3. Ophivningsprøver

a. Redningsbåden belastes herefter som Vm, hugges an og hives med håndkraft ca. 2 m over vandoverfladen. Såfremt båden kan ophives ved hjælp af motor, afprøves dette herefter fra denne position til indskibningsdækket med fuld hastighed.

b. Redningsbåden belastes herefter som Ve og hives yderligere op til dens plads. Herunder afprøves den automatiske stopanordning.

4. Affiringshastighed for redningsbåde.

a. Affiringshastigheden for redningsbåde i almindelighed skal være som anført i nedenstående skema +/- 10%.

H er udskibningsdækkets afstand fra vandlinien i skibets letteste søgående balastkondition i meter.

  

 H (m)           Hastighed (m/s)  

 under 5           0,45  

  5-10             0,55  

 10-15             0,65  

 15-20             0,75  

 20-25             0,85  

 25-30             0,95  

 over 30           1,0  

I tilfælde, hvor ovennævnte hastighed ikke kan opfyldes, skal henvendelse rettes til Søfartsstyrelsen, der under rimelig hensyntagen til alle foreliggende omstændigheder kan tillade afvigelser.

5. Daviders funktion ved 15 grader modsat slagside.

a. Der skal foretages fornøden undersøgelse til konstatering af, at taljeløberblokken slipper hornene på daviderne ved 15 slagside til modsat side.

Søfartsstyrelsen, den 1. september 1988

Redaktionel note
  • (* 1) Bkg. i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen, nr. 5, 1988.