Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om non-food afgrøder uden kontraktpligt, producenter, for høsten 1999

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne vejledning er udgivet af:

EU-direktoratet, Kampmannsgade 3, 1780 København V, tlf. 33 92 70 00, fax 33 92 69 4892 69 48

 

Indledning

 

EU yder støtte til producenter af visse markafgrøder, den såkaldte hektarstøtteordning. For at opnå støtte skal De udtage en del af Deres støtteberettigede arealer (den almindelige ordning). Der ydes støtte til det udtagne areal efter de gældende regler, som er beskrevet i en generel vejledning om hektarstøtte, der udkommer hvert år.

 

Som en anden mulighed kan De søge støtte til maksimalt 17,6 ha uden krav om jordudtagning (den forenklede ordning).

 

I stedet for at braklægge de udtagne marker, kan De dyrke afgrøder til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder (non-food produkter). Hektarstøtte ydes med samme sats som til braklagte marker.

Som det fremgår af denne vejledning, er der en del betingelser, der skal overholdes. Det er nødvendigt, at De nøje sætter Dem ind i de mange regler, hvis De ønsker at dyrke non-food afgrøder på Deres udtagne marker.

 

Hvis De som producent ikke opfylder alle Deres forpligtelser efter reglerne for non-food produktion på udtagne marker, kan den pågældende mark ikke anerkendes som udtaget. Dette bevirker, at støtten helt eller delvist bortfalder både for udtagne marker og de tilknyttede marker med andre støtteberettigede afgrøder.

 

Erfaringsmæssigt er der desværre en del ansøgere, der lider store tab på grund af manglende overholdelse af det omfattende regelsæt.

 

A1. To ordninger

Der findes et regelsæt for hver af de to afgrødetyper:

flerårige afgrøder uden kontraktpligt og

afgrøder med kontraktpligt.

 

Vejledningsmaterialet er opbygget således, at denne vejledning indeholder en orientering om   reglerne vedrørende flerårige afgrøder uden kontraktpligt.

 

Der er endvidere udgivet to vejledninger vedrørende kontraktpligtige afgrøder. Vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten 1999 indeholder den del af regelsættet, som er rettet mod producenten. Vejledningen Kontraktpligtige non-food afgrøder, Opkøbere og forarbejdere. Vejledning for høsten 1999 , som primært beskriver de regler som opkøber og forarbejdningsvirksomhed skal overholde, og er et supplement til vejledningen for producenter.

 

A2. Reglerne i hovedtræk

Der er ikke sket ændringer i reglerne vedrørende flerårige afgrøder uden kontraktpligt, men de
gældende regler er i flere af afsnittene præciseret.

Blandt andet findes der nu en beskrivelse af de træarter, der kan dyrkes under denne non-food ordning.

 

Reglerne for flerårige non-food afgrøder uden krav om kontrakt består af følgende hovedtræk:

De kan kun dyrke godkendte råvarer.

Råvaren skal anvendes til fremstilling af et godkendt slutprodukt eller anvendes på egen bedrift, dog ikke til foder eller fødevarer.

Ingen del af de dyrkede råvarer må kunne anvendes til fødevarer eller foder.

Ved ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde ansøgningsskemaets specifikation af udtagne arealer.


 

 

B. Dyrkning

 

B1. Godkendte afgrøder

Det er tilladt at dyrke de afgrøder, som er nævnt i bilag A. Teksten i bilag A er en ordret gengivelse af forordningsteksten, som er forklaret nærmere nedenfor.

 

Der må ikke dyrkes nogen form for råvarer, som umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.

 

Arealer, der pr. 15. januar 1999 er tilsået med en afgrøde, kan anvendes til non-food dyrkning, hvis de ompløjes og tilsås/tilplantes med en non-food afgrøde. Dette gælder også arealer med kontrakt om levering af græsfrø. Frøkontrakten skal være annulleret inden den 21. april 1999.

 

Skovtræer

Følgende må dyrkes: Skovtræer med en omdriftstid på højst 10 år. Træerne skal stævnes (dvs. skæres ned til roden) mindst en gang hvert tiende år.

 

Der må primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra stødet. Skovtræer, der ikke kan skyde fra stødet (som f.eks. gran og bøg), må ikke plantes i renbestand, og deres samlede antal må højst udgøre 25% af træerne i en blandet beplantning.

 

Følgende træer anses for at kunne skyde fra stødet: ahorn, ask, avnbøg, birk, el, elm, kornel, løn, navr, pil, poppel, røn, tjørn og hæg. Andre træer må samlet højst udgøre 25% af træerne i en blandet beplantning. Eksempelvis er det tilladt at plante 25% grantræer og 75% pil.

 

Det er tilladt at dyrke de nævnte skovtræer som læhegn og som vildtbeplantning. Også her gælder, at træerne skal skæres tilbage mindst en gang hvert tiende år (dyrkning som stævningsskov). Arealer med skovtræer (dyrket som non-food) kan tages ud af non-food ordningen efter f.eks. 9 år hvorved stævning kan undlades.

 

 

Træer og buske

Følgende må dyrkes: Træer og buske, der producerer plantedele, der kan anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler o.lign. Træer og buske, der producerer plantedele, og som kan anvendes til foder eller konsum kan ikke bruges under denne ordning.

 

Der må kun dyrkes træer og buske, der producerer plantedele, som kan anvendes til de nævnte formål. Der er imidlertid intet krav om, at råvaren skal anvendes til disse formål, når blot råvaren anvendes af ansøgeren på egen bedrift, f.eks. til læplantning (jf. ovenfor) eller til energiformål.

 

Følgende træer og buske anses for at kunne opfylde betingelserne: blærespirea, grøn el, fjeldribs, gedeblad, liguster, lind, benved, gyvel, hunderose, klitrose, virginiarose, æblerose, blågrøn rose, sargents æble, slåen, syren, snebær og tørst.

 

Andre plantearter vil kunne godkendes, hvis der fremlægges dokumentation for, at de kan anvendes til ovennævnte formål.

 

Stauder

Der må dyrkes følgende stauder:

Stauder, navnlig stauder, der producerer materiale, som kan anvendes til kurvemagerarbejde og andre flette-arbejder (herunder børstenbinder-arbejder).

Stauder, der producerer plantedele og som hovedsageligt anvendes til fremstilling af parfumer, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler, afsvampningsmidler o.lign.

Stauder, der producerer plantedele, der kan anvendes til foder eller konsum, kan imidlertid ikke anvendes under denne ordning.

 

Der kan i princippet anvendes alle stauder, der ikke kan anven des til foder eller fødevarer.

 

B2. Slutprodukt

Hvis De sælger eller forærer råvarer bort, skal råvaren anvendes til en godkendt slutanvendelse - bilag B.

 

Hvis De selv ønsker at anvende råvaren, er eneste begrænsning, at råvaren ikke må anvendes til fremstilling af noget produkt, der kan anvendes til foder eller fødevarer.

 

Vegetabilsk opformering, herunder stiklingeproduktion, er et godkendt slutprodukt, hvis det anvendes på egen bedrift. Derimod må sådanne produkter ikke sælges eller på anden måde forlade bedriften.

 

Bemærk, at juletræer, pyntegrønt og lign. ikke er godkendte slutanvendelser under denne ordning.

 

Yderligere oplysninger om godkendte råvarer og godkendte slutanvendelser kan fås ved he nvendelse til EU-direktoratet.

 

B3. Markstørrelse

En non-food mark skal være mindst 0,3 ha. Mindre marker kan dog anvendes, hvis de er varigt afgrænsede med f.eks. veje, mure, hegn, skel o.l. som forhindrer sammenlægning med andre marker. En non-food mark skal endvidere være mindst 20 meter bred i over halvdelen af sin længde.

 

Et non-food areal med afgrøder uden kontraktpligt kan udgøre en mindre del af en større udtaget sammenhængende mark, hvor den resterende del er braklagt. I det tilfælde behøver non-food arealet ikke at overholde ovennævnte mindste mål. F.eks. kan 0,1 ha af et udtaget areal på 1,2 ha tilplantes med non-food skovtræer.

 

På sådanne småarealer med non-food skovtræer stilles der ikke egentlige krav til plantetæthed og planteafstand, men arealerne (klyngerne/grupperne) skal være veldefinerede og velafgrænsede.

 

Hvis et areal (med non-food afgrøder uden kontraktpligt) tages ud af non-food produktion kan slåning / høst undlades. Plantemateriale fremvokset i udtagningsperioden må imidlertid ikke anvendes til foder eller fødevarer.

 

Ved anmeldelse i ansøgningen om hektarstøtte (se kapitel E) skal sådanne blandede udtagne marker opdeles i en braklagt mark og en non-food mark, også selvom non-food arealet består af flere klynger.


 

C. Ændringer

 

Fra non-food dyrkning til brak lægning

Hvis De ikke kan producere den påtænkte råvare, og dermed ændrer fra non-food produktion til braklægning, skal EU-direktoratet straks underrettes. Det areal, hvorpå De ikke længere dyrker non-food afgrøder, skal braklægges på en sådan måde, at intet plantemateriale fra det pågældende areal vil blive anvendt til nogen form for foder eller fødevare. Derefter skal reglerne for braklægning overholdes.

 

Fra braklægning til non-food dyrkning

Hvis en udtaget mark, der i ét høstår har været braklagt, ønskes etableret med en non-food afgrøde det efterfølgende høstår, kan mekanisk jordbehandling først ske fra den 20. oktober. I så tilfælde skal non-food afgrøden etableres senest den 15. maj i det efterfølgende år.

 

Hvis der skal etableres non-food afgrøde i løbet af eftersommeren og efteråret, kan mekanisk jordbehandling, tilsåning og gødskning dog ske fra den 15. juli.

 

Plantebeskyttelsesmidler, herunder ukrudtsmidler kan fra den1. september anvendes på udtagne marker, hvis der i det efterfølgende høstår dyrkes en non-food afgrøde.




D. Særlige ordninger

 


20 årig udtagning af agerjord

Arealer, der er udtaget 20-årigt med støtte fra Strukturdirektoratet, kan ikke anvendes til dyrkning af non-food afgrøder under hektarstøtteordningen.

 

Skovrejsning på landbrugsarealer

Arealer, der er tilplantet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, og som er anvendt til opfyldelse af udtagningspligten under hektarstøtteordningen, betragtes ikke som non-food afgrøde under denne ordning.

 

SFL-områder

Ved overførsel af udtagningspligt til et særligt modtageområde inden for SFL-områder (Særlig Følsomme Landbrugsområder), må de udtagne arealer ikke anvendes til dyrkning af non-food afgrøder.

 

Maksimalt non-food areal

De udtagne arealer med non-food afgrøder kan aldrig overstige 21,6% (af det areal, der søges støtte til på bedriften) med mindre,

der er modtaget udtagningspligt under reglerne for overførsel af udtagningspligten på grund af harmoniproblemer eller inden for 20 km, eller

arealet er tilmeldt ordningen ”60-måneders videreført”.

 

I tilfælde, hvor amtet tillader en højere udtagning end 21,6% inden for SFL-områder, skal den del af de udtagne arealer, der overstiger 21,6% således braklægges, og kan derfor ikke dyrkes med non-food afgrøder.

 

Femårig garantibetaling

 

Arealer, der er tilmeldt ordningerne med ”femårig garantibetaling” kan dyrkes med non-food afgrøder.

 

Andre tilskudsordninger

Der kan ikke ydes tilskud til læplantning (i henhold til Fødevareministeriets kollektive eller individuelle læplantningsordninger) på arealer, der modtager hektarstøtte.

 

Der kan derimod søges om tilskud til vildtbeplantning til arealer som beplantes med non-food træer efter denne vejledning. Vildtbeplantningstilskud søges hos Statsskovdistriktet. Det er imidlertid en forudsætning, at ansøgeren underskriver en erklæring over for Skov- og Naturstyrelsen om, at beplantningen er etableret med henblik på at opnå en varig beplantning.

 

Det er ligeledes en forudsætning, at der ved valg af plantearter tages hensyn til begge regelsæt. Jf. Skov- og Naturstyrelsens vejledning Skovrejsning. Vejledning af 1. februar 1998 samt Skovrejsning. Tilskud til skov. Skov-info nr. 17 som kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen.

 

Skovrejsningsområder

Amtet har udpeget områder, hvor skovrejsning er henholdsvis ønsket, neutralt eller uønsket. Vildtbeplantning, læhegn og supplerende løvbeplantning vil normalt ikke blive betragtet som skov pga. artsammensætningen og det beskedne omfang.

 

Som hovedregel betegnes skov som et areal bevokset træer, som danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne sluttet skov af højstammede træer. Omfanget af arealet skal være større end ½ ha og mere end 20 m bred.

 

Hvis et areal i områder hvor skovrejsning er uønsket, alligevel ønskes tilplantet med skov, skal der først ansøges om tilladelse til skovrejsning hos amtet.



 

E. Henvendelse til EU-direktoratet

 


Ansøgning om hektarstøtte

I den årlige ansøgning om hektarstøtte skal De udfylde ansøgningsskemaets specifikation af udtagne arealer. På denne specifikation skal De oplyse, hvilket år De næste gang forventer at høste afgrøden og anføre forventet interval mellem hver høst .

 

Hvis der i dyrkningsperioden opstår forhold, som ændrer de hidtil afgivne oplysninger, skal De straks meddele dette til EU-direktoratet.

 

Ansøgningsnummer og stregkoder

EU-direktoratet har sammen med det seneste fortrykte ansøgningsskema medsendt et ark med stregkodemærkater med angivelse af ansøgningsnummer og en stregkode. Alle ansøgere, der tidligere har søgt om hektarstøtte, skal derfor anvende stregkodemærkat ved alle skriftlige henvendelser til EU-direktoratet, også på non-food kontrakten og ved brug af øvrige non-food blanketter.

 

Hvis De ikke tidligere har søgt om hektarstøtte, og derfor ikke er i besiddelse af et sæt mærkater, skal De ved alle henvendelser til EU-direktoratet oplyse Deres navn, adresse samt person- og SE-nummer.

 

Ansøgningsnummeret er det nummer, som ansøgningen om hektarstøtte er registreret under i EU-direktoratet.

 

Kvittering for indsendelse

 

Ved indsendelse af materiale pr. telefax skal De umiddelbart herefter indsende originaldokumentet. Materialet vil i så fald blive regnet for modtaget den dag, telefaxen er indgået. En telefaxkvittering anerkendes som bevis for, at materialet er fremsendt rettidigt pr. telefax. Ved indsendelse af originalen bør De få en “ indleveringsattest for almindeligt brev “ på posthuset, og beholde en kopi af det indsendte.


 

 

 

EU-direktoratet, den 1. juli 1998


Bilag A

Råvarer, der kan dyrkes på udtagne landbrugsarealer, når de er bestemt til fremstilling af de produkter, der er nævnt i bilag B, eller til direkte anvendelse af ansøger

 

___________________________________________________________________________

 

KN-kode   Kortfattet varebeskrivelse

___________________________________________________________________________

 

ex 0602 90 41   Hurtigvoksende skovtræer med en omdriftstid på højst ti år.

 

ex 0602 9049   Træer og buske, der producerer vegetabilsk materiale henhørende under KN-kode 1211 og kapitel 14 i den Kombinerede Nomenklatur, bortset fra træer og buske, som kan anvendes til konsum og/eller foderbrug.

 

ex 0602 9051   Stauder (f.eks Miscanthus sinensis ), dog ikke stauder, som kan anvendes til konsum og/eller foderbrug, navnlig stauder, der producerer vegetabilsk materiale, som er omfattet af KN-kode 1211, dog ikke lavendel, lavendin og salvie og af kapitel 14 i den Kombinerede Nomenklatur.

___________________________________________________________________________

 

Samt arterne (KN-kode 0602 9059):

Euphobia lathyris

Sylibum marianum

Isatis tinctoria

 


Bilag B

Tilladte non-food slutprodukter, der er fremstillet af råvarer, og som er anført
i bilag A

 

Alle produkter i den Kombineret Nomenklatur:

a)   med undtagelse af

-   produkter, der henhører under kapitel 1 til 24 i Den Kombinerede Nomenklatur, bortset fra :

-   produkter, der henhører under kapitel 15, og til anden anvendelse end konsum eller foder,

-   KN-kode 2207 20 00 til direkte anvendelse i motorbrændstof eller til forarbejdning til anvendelse i motorbrændstof,

-   emballeringsmateriale henhørende under KN-kode ex 1904 10 og 1905 90 90 på betingelse af, at der foreligger bevis for at produkterne er blevet anvendt til non-food formål efter artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1586/97,

-   mycelium under KN-kode 0602 9110,

-   schellak og lign. vegetabilske carbohydratgummier, naturharpikser, gummiharpikser og balsamer henhørende under KN-kode 1301,

-   safter og ekstrakter af opium henhørende under KN-kode 1302 11 00,

-   safter og ekstrakter af pyrethrum eller af planterødder indeholdende rotenon henhørende under KN-kode 1302 14 00,

-   andre planteslimer og gelatineringsmidler henhørende under KN-kode 1302 39 00.

 

b) medens følgende er omfattet:

-   alle produkter, der er anført i bilag A, og forarbejdede produkter afledt heraf til energiformål,

-   alle produkter, der er nævnt i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 forudsat at de ikke er fremstillet af korn eller kartofler, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og/eller ikke indeholder produkter, der er afledt af korn eller kartofler, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer,

-   alle produkter, der er nævnt i Rådets forordning (EØF) nr. 1010/86, forudsat at de ikke er fremstillet af sukkerroer, der er dyrket på udtagne landbrugsarealer, og ikke indeholder produkter, der er afledt af sukkerroer, som er blevet dyrket på udtagne landbrugsarealer.

 

Slutproduktet skal have en sådan form, at det ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer.

 

Bemærkninger til ovenstående

Kapitel 1 til 24 i Den Kombinerede Nomenklatur (også kaldet den Fælles Toldtarif) omhandler uforarbejdede og let forarbejdede organiske produkter og produkter af organisk oprindelse.

 

Kapitel 15 omhandler olie og fedtstoffer samt produkter afledt heraf.

KN-kode 22 07 20 00 er denatureret ethanol.

 

KN-kode 1904 10 er "Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter". KN-kode 1905 omhandler bagværk og lignende af mel eller stivelse.

 

Kommissionens forordning (EØF) nr. 1722/93 omhandler markedsordningen for stivelse. Rådets forordning (EØF) nr. 1010/68 omhandler markedsordningen for sukker.


Bilag C

Retsregler

 

Forordninger

 

Grundforordning

Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 med senere ændringer.

 

Non-food forordning

Kommissionens forordning (EF) nr. 1586/97 af 29. juli 1997.

 

Kontrolforordning

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992.

 

bl.a. ændret ved

Kommissionens forordning (EF) nr. 229/95 af 3. februar 1995.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1648/95 af 6. juli 1995.

 

Lov

Lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for Landbrugsvarer m.v.

 

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 746 af 22. september 1997 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

 

Bekendtgørelse nr. 688 af 27. september 1997 om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder.

 

Bekendtgørelse nr. 652 af 14. august 1997 om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen).

 

Vejledninger

 

Hektarstøtteordningen

Hektarstøtte, Anmeldelse af foderarealer, Vejledning for høsten 1999.

 

Non-food produktion

Regelsættet vedr. dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer er beskrevet i følgende vejledninger:

Kontraktpligtige non-food afgrøder. Producenter. Vejledning for høsten 1999.

Kontraktpligtige non-food afgrøder. Opkøbere og forarbejdere. Vejledning for høsten 1999.

Flerårige non-food afgrøder uden kontraktpligt. Vejledning for høsten 1999.

 

Disse vejledninger afløser de tilsvarende vejledninger for høsten 1998.