Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Strasbourg-overenskomst af 24. marts 1971 vedrørende international patentklassifikation. (* 1)


Ved kgl. resolution af 19. oktober 1972 har Danmark ratificeret en den 24. marts 1971 vedtaget Strasbourg-overenskomst vedrørende international patentklassifikation.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Strasbourg-overenskomst vedrørende international

patentklassifikation af 24. marts 1971

De kontraherende parter, som er af den opfattelse, at en universel vedtagelse af et ensartet klassifikationssystem for patenter, opfindercertifikater, brugsmønstre og brugsmønstercertifikater er af almen interesse og vil kunne tilvejebringe et nærmere internationalt samarbejde inden for industriel ejendomsret og bidrage til en harmonisering af den nationale lovgivning på dette område.

som erkender betydningen af den europæiske konvention af 19. december 1954 om international klassifikation af patenter på opfindelser, i henhold til hvilken Europarådet oprettede den internationale klassifikation af patenter på opfindelser, er

under hensyn til denne klassifikations universielle værdi og dens betydning for alle de lande, der deltager i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret,

under hensyn til denne klassifikations betydning for udviklingslandene, som den giver lettere adgang til den i omfang stadig voksende moderne teknik,

under hensyn til artikel 19 i Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, revideret i Bruxelles den 14. december 1900, i Washington den 2. juni 1911, i Haag den 6. november 1925, i London den 2. juni 1934, i Lissabon den 31. oktober 1958 og i Stockholm den 14. juli 1967,

blevet enige om følgende:

Artikel 1

Oprettelse af en særlig union;

vedtagelse af en international klassifikation

De lande, for hvilke denne overenskomst gælder, udgør en særlig union og anvender en fælles klassifikation for patenter på opfindelser, opfindercertifikater, brugsmønstre og brugsmønstercertifikater, som skal have navn af »den internationale patentklassifikation« (i det følgende benævnt »klassifikationen«).

Artikel 2

Definition af klassifikationen

  • 1) a) Klassifikationen omfatter:
  • i) den tekst, som blev udarbejdet i medfør af bestemmelserne i den europæiske konvention af 19. december 1954 om international klassifikation af patenter på opfindelser (i det følgende benævnt »den europæiske konvention«), og som trådte i kraft og blev offentliggjort af Europarådets generalsekretær den 1. september 1968;
  • ii) de ændringer, som er trådt i kraft i medfør af artikel 2, 2), i den europæiske konvention inden denne overenskomsts ikrafttræden;
  • iii) de ændringer, som derefter foretages i overensstemmelse med artikel 5, og som træder i kraft i medfør af bestemmelserne i artikel 6.
  • b) Vejledningen og de bemærkninger, der omfattes af klassifikationens tekst, er en integrerende del af klassifikationen.
  • 2) a) Den i stk. 1) a), i), omhandlede tekst findes i to autentiske eksemplarer, hvert på engelsk og fransk, som på det tidspunkt, da denne overenskomst åbnes for undertegnelse, er deponeret hos henholdsvis Europarådets generalsekretær og generaldirektøren for Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret (i det følgende benævnt henholdsvis »generaldirektøren« og »organisationen«), der oprettedes ved konventionen af 14. juli 1967.
  • b) De i stk. 1) a), ii), omhandlede ændringer skal i form af to autentiske eksemplarer, hvert på engelsk og fransk, deponeres hos henholdsvis Europarådets generalsekretær og generaldirektøren.
  • c) De i stk. 1) a), iii), omhandlede ændringer skal deponeres hos generaldirektøren i form af eet autentisk eksemplar, affattet på engelsk og fransk.

Artikel 3

Klassifikationens sprog

  • 1) Klassifikationen skal udarbejdes på såvel engelsk som fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed.
  • 2) Organisationens internationale bureau (i det følgende benævnt »det internationale bureau«) skal i samråd med de interesserede regeringer og enten på grundlag af oversættelser forelagt af de pågældende regeringer eller på anden måde, som ikke har nogen økonomisk indvirkning på unionens budget eller på organisationen, udarbejde officielle tekster til klassifikationen på japansk, portugisisk, russisk, spansk, tysk og sådanne andre sprog, som den i artikel 7 omhandlede forsamling måtte bestemme.

Artikel 4

Klassifikationens anvendelse

  • 1) Klassifikationen har alene administrativ karakter.
  • 2) Hvert land i den særlige union har ret til at anvende klassifikationen enten som hovedsystem eller som hjælpesystem.
  • 3) De kompetente myndigheder i den særlige unions lande skal forsyne
  • i) de af dem udstedte patenter, opfindercertifikater, brugsmønstre og brugsmønstercertifikater samt ansøgninger derom, hvad enten disse offentliggøres eller blot gøres almindeligt tilgængelige, samt
  • ii) Meddelelser, der fremkommer i officielle tidsskrifter, vedrørende offentliggørelse eller almindelig tilgængelighed af de i afsnit i) omhandlede dokumenter

med de fuldstændige klassifikationsbetegnelser, som skal anvendes for den opfindelse, der er omhandlet i det i afsnit i) nævnte dokument.

  • 4) Ved underskrivelsen af denne overenskomst eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument:
  • i) kan ethvert land erklære, at det ikke forpligter sig til at forsyne de i stk. 3) omhandlede ansøgninger, som blot gøres almindeligt tilgængelige, samt meddelelser derom med betegnelserne for klassifikationens grupper eller undergrupper, ligesom
  • ii) ethvert land, som ikke foretager hverken øjeblikkelig eller udskudt nyhedsundersøgelse, og i hvilket proceduren vedrørende udstedelse af patenter eller andre former for beskyttelse ikke omfatter en undersøgelse af teknikkens stade, kan erklære, at det ikke forpligter sig til at forsyne de i stk. 3) omhandlede dokumenter og meddelelser med betegnelserne for klassifikationens grupper og undergrupper. Såfremt disse betingelser kun gælder for så vidt angår visse former for beskyttelse eller visse tekniske områder, kan det pågældende land kun tage nævnte forbehold i den udstrækning, hvori betingelserne finder anvendelse.
  • 5) Klassifikationsbetegnelserne, der skal følge efter ordene »international patentklassifikation« eller en forkortelse heraf, som skal fastsættes af den i artikel 5 omhandlede ekspertkomitee, skal trykkes med fede typer eller på en sådan måde, at de er tydelige at se, foroven på hvert af de i stk. 3) i) omhandlede dokumenter, som skal forsynes dermed.
  • 6) Såfremt et af den særlige unions lande betror patentudstedelsen til en mellemstatlig myndighed, skal det træffe alle mulige foranstaltninger for at sikre, at den pågældende myndighed anvender klassifikationen i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 5

Ekspertkomiteen

  • 1) Der skal nedsættes en ekspertkomitee, hvori hvert af den særlige unions lande skal være repræsenteret.
  • 2) a) Generaldirektøren skal opfordre mellemstatlige organisationer, der er eksperter på patentområdet, og hvoraf mindst eet af medlemslandene er deltager i denne overenskomst, til at lade sig repræsentere ved observatører på ekspertkomiteens møder.
  • b) Generaldirektøren kan - og skal, såfremt ekspertkomiteen anmoder om det - opfordre repræsentanter for andre mellemstatlige og internationale ikke-statlige organisationer til at deltage i drøftelser, der har interesse for dem.
  • 3) Ekspertkomiteen skal:
  • i) foretage ændringer i klassifikationen;
  • ii) fremsende anbefalinger til den særlige unions lande med henblik på at lette brugen af klassifikationen og fremme dens ensartede anvendelse;
  • iii) være behjælpelig med at fremme det internationale samarbejde vedrørende omklassifikation af de dokumenter, der anvendes ved undersøgelsen af opfindelser, især under hensyntagen til udviklingslandenes behov;
  • iv) træffe alle andre foranstaltninger, som uden at have økonomiske indvirkninger på den særlige unions budget eller på organisationen bidrager til at lette udviklingslandenes anvendelse af klassifikationen;
  • v) have ret til at nedsætte underkomiteer og arbejdsgrupper.
  • 4) Ekspertkomiteen fastsætter selv sin forretningsorden. Denne skal gøre det muligt for de i stk. 2) a) omhandlede mellemstatlige organisationer, som kan udføre et væsentligt arbejde med hensyn til klassifikationens udbygning, at deltage i underkomiteernes og arbejdsgruppernes møder.
  • 5) Forslag til ændringer i klassifikationen kan fremsættes af den kompetente myndighed i ethvert af den særlige unions lande, af det internationale bureau, af enhver mellemstatlig organisation, som i medfør af stk. 2) a) er repræsenteret i ekspertkomiteen, samt af enhver anden organisation, som specielt opfordres af ekspertkomiteen til at fremsætte sådanne forslag. Forslagene skal fremsendes til det internationale bureau, som skal forelægge dem for ekspertkomiteens medlemmer og for observatørerne senest to måneder før det møde i ekspertkomiteen, hvor nævnte forslag skal drøftes.
  • 6) a) Hvert land, som er medlem af ekspertkomiteen, har een stemme.
  • b) Ekspertkomiteens beslutninger kræver et simpelt flertal af de repræsenterede og stemmeafgivende lande.
  • c) Enhver beslutning, som af en femtedel af de repræsenterede og stemmeafgivende lande anses for at give anledning til en ændring af klassifikationens grundstruktur eller at medføre et væsentligt omklassifikationsarbejde, kræver et flertal på tre fjerdedele af de repræsenterede og stemmeafgivende lande.
  • d) Undladelser af et stemme betragtes ikke som stemmer.

Artikel 6

Meddelelse om, ikrafttræden og bekendtgørelse af ændringer og andre beslutninger

  • 1) Enhver af ekspertkomiteens beslutninger om vedtagelsen af ændringer i klassifikationen samt ekspertkomiteens anbefalinger skal af det internationale bureau meddeles de kompetente myndigheder i den særlige unions lande. Ændringerne træder i kraft seks måneder efter tidspunktet for meddelelsens afsendelse.
  • 2) Det internationale bureau skal indarbejde de ikrafttrådte ændringer i klassifikationen. Bekendtgørelse af ændringer skal finde sted i sådanne tidsskrifter, som den i artikel 7 omhandlede forsamling bestemmer.

Artikel 7

Den særlige unions forsamling

  • 1) a) Den særlige union skal have en forsamling bestående af unionslandene.
  • b) Hvert af den særlige unions landes regering repræsenteres af een delegeret, som kan bistås af suppleanter, rådgivere og eksperter.
  • c) Enhver af de i artikel 5, 2) a), omhandlede mellemstatlige organisationer kan lade sig repræsentere ved en observatør på forsamlingens møder og, såfremt dette besluttes af forsamlingen, på møderne i de komiteer eller arbejdsgrupper, som forsamlingen måtte have nedsat.
  • d) Hver delegations udgifter afholdes af den regering, som har udpeget den.
  • 2) a) Under forbehold af bestemmelserne i artikel 5 skal forsamlingen:
  • i) behandle alle spørgsmål vedrørende den særlige unions opretholdelse og udvikling samt gennemførelsen af denne overenskomst;
  • ii) give det internationale bureau direktiver vedrørende forberedelsen af revisionskonferencer;
  • iii) gennemgå og godkende generaldirektørens rapporter og virksomhed vedrørende den særlige union og give ham alle nødvendige direktiver angående forhold inden for den særlige unions kompetence;
  • iv) fastlægge den særlige unions program og vedtage dens treårige budget samt godkende dens afsluttende regnskab;
  • v) vedtage den særlige unions finansielle regulativer;
  • vi) træffe afgørelser vedrørende udarbejdelse af officielle tekster til klassefikationen på andre sprog end engelsk, fransk og de i artikel 3, 2), nævnte sprog;
  • vii) nedsætte sådanne komiteer og arbejdsgrupper, som den anser for hensigtsmæssige til opnåelse af den særlige unions formål;
  • viii) under iagttagelse af stk. 1) c) fastsætte, hvilke lande uden for den særlige union og hvilke mellemstatlige og internationale ikke-statlige organisationer der skal have adgang som observatører til dens møder samt til møder i de af den nedsatte komiteer eller arbejdsgrupper;
  • ix) træffe enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning til fremme af unionens formål;
  • x) udføre sådanne andre opgaver, som måtte henhøre under denne overenskomst.
  • b) Med hensyn til spørgsmål, som også har interesse for andre unioner, der administreres af organisationen, træffer forsamlingen sine beslutninger efter at have indhentet udtalelse fra organisationens koordinationskomitee.
  • 3) a) Hvert land, som er medlem af forsamlingen, har een stemme.
  • b) Forsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af dens medlemslande er til stede.
  • c) Selv når forsamlingen ikke er beslutningsdygtig, kan den træffe beslutninger, men bortset fra beslutninger vedrørende dens egen forretningsgang træder sådanne beslutninger dog kun i kraft, såfremt følgende betingelser er opfyldt. Det internationale bureau skal sende meddelelse om sådanne beslutninger til de af forsamlingens medlemslande, som ikke var repræsenteret, og skal opfordre dem til inden for et tidsrum af tre måneder fra meddelelsens dato skriftligt at afgive deres stemme eller meddele, at de undlader at stemme. Hvis antallet af lande, der således har afgivet deres stemme eller har meddelt, at de undlader at stemme, svarer til det antal, som manglede for at selve mødet kunne være beslutningsdygtigt, træder sådanne beslutninger i kraft; dog under forudsætning af, at der stadig er det fornødne flertal for beslutningerne.
  • d) Under forbehold af bestemmelserne i artikel 11, 2), kræver forsamlingens beslutninger et flertal på to tredjedele af de afgivne stemmer.
  • e) Undladelser af at stemme betragtes ikke som stemmer.
  • f) En delegeret kan kun repræsentere eet land og kan kun stemme i dettes navn.
  • 4) a) Forsamlingen afholder ordinært møde een gang hvert tredje kalenderår efter indkaldelse fra generaldirektøren og, såfremt der ikke foreligger særlige omstændigheder, i samme periode og på samme sted som organisationens generalforsamling.
  • b) Forsamlingen afholder ekstraordinært møde efter indkaldelse fra generaldirektøren på begæring af en fjerdedel af forsamlingens medlemslande.
  • c) Generaldirektøren udarbejder dagsordenen for hvert møde.
  • 5) Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 8

Det internationale bureau

  • 1) a) De administrative opgaver vedrørende den særlige union udføres af det internationale bureau.
  • b) Det internationale bureau skal navnlig forberede møderne og stille et sekretariat til rådighed for forsamlingen, ekspertkomiteen og alle øvrige komiteer eller arbejdsgrupper, som forsamlingen eller ekspertkomiteen måtte have nedsat.
  • c) Generaldirektøren er den øverste embedsmand i den særlige union og repræsenterer denne.
  • 2) Generaldirektøren og enhver medarbejder, som er udpeget af ham, deltager uden stemmeret i alle møder i forsamlingen, ekspertkomiteen og de øvrige komiteer eller arbejdsgrupper, som forsamlingen eller ekspertkomiteen måtte have nedsat. Generaldirektøren eller en af ham udpeget medarbejder er i embeds medfør disse organers sekretær.
  • 3) a) I overensstemmelse med forsamlingens direktiver skal det internationale bureau forberede revisionskonferencer.
  • b) Det internationale bureau kan rådføre sig med mellemstatslige og internationale ikke-statlige organisationer vedrørende forberedelser til revisionskonferencer.
  • c) Generaldirektøren og af ham udpegede personer deltager uden stemmeret i drøftelserne på revisionskonferencer.
  • 4) Det internationale bureau skal varetage enhver anden opgave, som måtte blive det tildelt.

Artikel 9

Finanser

  • 1) a) Den særlige union skal have et budget.
  • b) Den særlige unions budget omfatter dens egne indtægter og udgifter, dens bidrag til unionernes fælles udgiftsbudget samt eventuelt det beløb, der stilles til rådighed for budgettet for organisationens konference.
  • c) Udgifter, der ikke udelukkende kan tilskrives den særlige union, men tillige een eller flere andre unioner under organisationens administration, betragtes som unionernes fælles udgifter. Den særlige unions andel i sådanne fælles udgifter afhænger af den interesse, som den har deri.
  • 2) Den særlige unions budget fastsættes under behørig hensyntagen til behovet for koordination med budgetterne for de andre unioner under organisationens administration.
  • 3) Den særlige unions budget finansieres af følgende midler:
  • i) bidrag fra den særlige unions lande;
  • ii) gebyrer og afgifter, som skal erlægges for det internationale bureaus tjenester i forbindelse med den særlige union;
  • iii) salg af eller royalties for det internationale bureaus publikationer vedrørende den særlige union;
  • iv) gaver, testamentariske ydelser og anden økonomisk støtte;
  • v) leje-, rente- og forskellige andre indtægter.
  • 4) a) Hvert af den særlige unions lande skal med henblik på fastsættelse af dets bidrag i henhold til stk. 3) i) tilhøre samme klasse, som det tilhører inden for Pariser-unionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, og skal betale sit årlige bidrag på grundlag af samme antal enheder som det for den pågældende klasse i nævnte union fastsatte.
  • b) Hvert af den særlige unions landes årlige bidrag skal udgøre et beløb, der står i samme forhold til det samlede beløb, hvormed alle lande bidrager til den særlige unions budget, som forholdet mellem dets enheder og det samlede antal enheder for alle de bidragende lande.
  • c) Bidragene forfalder den første januar hvert år.
  • d) Et land, som er i restance med betalingen af sine bidrag, må ikke udøve sin stemmeret i noget af den særlige unions organer, såfremt restancebeløbet er lig med eller overstiger de bidragsbeløb, som det skulle betale for de to forudgående hele år. Imidlertid kan ethvert af den særlige unions organer tillade det pågældende land fortsat at udøve sin stemmeret i dette organ, såfremt og så længe det godtgøres, at betalingsforsinkelsen skyldes usædvanlige og uundgåelige omstændigheder.
  • e) Såfremt budgettet ikke vedtages, før en ny regnskabsperiode begynder, skal det i overensstemmelse med de finansielle regulativer ligge på samme niveau som budgettet for det forudgående år.
  • 5) Størrelsen af de gebyrer og afgifter, som skal erlægges for det internationale bureaus tjenester i forbindelse med den særlige union, fastsættes af generaldirektøren og meddeles forsamlingen af denne.
  • 6) a) Den særlige union skal have en driftskapital, som tilvejebringes ved en engangsbetaling fra hvert af den særlige unions lande. Såfremt driftskapitalen bliver utilstrækkelig, skal forsamlingen træffe beslutning om at forhøje den.
  • b) Størrelsen af hvert lands første betaling til nævnte driftskapital eller af dets andel i forhøjelser deraf skal udgøre en forholdsmæssig del af det pågældende lands bidrag for det år, da driftskapitalen tilvejebringes eller beslutningen om forhøjelse træffes.
  • c) Betalingsandelen og betalingsvilkårene fastsættes af forsamlingen efter generaldirektørens forslag, og efter at forsamlingen har indhentet udtalelse fra organisationens koordinationskomitee.
  • 7) a) I den overenskomst om hovedsædet, som afsluttes med det land, på hvis territorium organisationen har sit hovedsæde, skal det bestemmes, at det pågældende land skal yde forskud, når som helst driftskapitalen er utilstrækkelig. Størrelsen af sådanne forskud og de betingelser, på hvilke de ydes, skal i hvert enkelt tilfælde gøres til genstand for separate aftaler mellem det pågældende land og organisationen.
  • b) Det under pkt. a) nævnte land og organisationen skal hver for sig have ret til ved skriftlig meddelelse at opsige forpligtelsen til at yde forskud. Opsigelsen træder i kraft tre år efter udløbet af det år, i hvilket meddelelsen derom blev givet.
  • 8) I henhold til de finansielle regulativer skal regnskaberne revideres af et eller flere af den særlige unions lande eller af udenforstående revisorer. De udpeges med deres samtykke af forsamlingen.

Artikel 10

Revision af overenskomsten

  • 1) Denne overenskomst kan fra tid til anden underkastes revision på en speciel konference af den særlige unions lande.
  • 2) Indkaldelse til en revisionskonference skal besluttes af forsamlingen.
  • 3) Artiklerne 7, 8, 9 og 11 kan ændres enten på en revisionskonference eller i henhold til bestemmelserne i artikel 11.

Artikel 11

Ændring af visse bestemmelser i overenskomsten

  • 1) Forslag til ændring af artiklerne 7, 8 og 9 samt af nærværende artikel kan fremsættes af ethvert af den særlige unions lande eller af generaldirektøren. Generaldirektøren skal give den særlige unions lande meddelelse om sådanne forslag mindst seks måneder før deres behandling i forsamlingen.
  • 2) Ændringer af de i stk. 1) nævnte artikler skal vedtages af forsamlingen. Vedtagelse kræver tre fjerdedele af de afgivne stemmer, idet dog enhver ændring af artikel 7 og af nærværende stykke kræver fire femtedele af de afgivne stemmer.
  • 3) a) Enhver ændring af de i stk. 1) nævnte artikler træder i kraft en måned efter, at generaldirektøren fra tre fjerdedele af de lande, som på det tidspunkt, da ændringen blev vedtaget, var medlemmer af den særlige union, har modtaget skriftlig meddelelse om godkendelse foretaget af de pågældende lande i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige praksis.
  • b) Enhver således godkendt ændring af de nævnte artikler er bindende for alle lande, som på det tidspunkt, da ændringen træder i kraft, er medlemmer af den særlige union, idet dog enhver ændring, som forøger den særlige unions landes finansielle forpligtelser, kun er bindende for de lande, som har givet meddelelse om deres godkendelse af en sådan ændring.
  • c) Enhver ændring, som er godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. a), er bindende for alle lande, der bliver medlemmer af den særlige union efter den dato, på hvilken ændringen træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. a).

Artikel 12

Deltagelse i overenskomsten

  • 1) Ethvert land, som er deltager i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, kan blive deltager i denne overenskomst ved:
  • i) undertegnelse efterfulgt af deponering af et ratifikationsinstrument eller
  • ii) deponering af et tiltrædelsesinstrument.
  • 2) Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren.
  • 3) Bestemmelserne i artikel 24 i Stockholm-akten vedrørende Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret gælder for denne overenskomst.
  • 4) Stk. 3) skal på ingen måde anses for at indebære, at et af den særlige unions lande anerkender eller stiltiende accepterer de faktiske forhold vedrørende et territorium, for hvilket denne overenskomst er bragt i anvendelse af et andet land i medfør af nævnte stykke.

Artikel 13

Overenskomstens ikrafttræden

  • 1) a) Denne overenskomst træder i kraft et år efter, at ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter er blevet deponeret af:
  • i) to tredjedele af de lande, der på den dato, da denne overenskomst åbnes for undertegnelse, er deltagere i den europæiske konvention, og
  • ii) tre lande, som er deltagere i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, og som ikke tidligere har været deltagere i den europæiske konvention, og hvoraf mindst eet er et land, hvor der ifølge den nyeste årsstatistik offentliggjort af det internationale bureau på tidspunktet for deponeringen af dets ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er indleveret over 40.000 ansøgninger om patent eller opfindercertifikat.
  • b) Med hensyn til andre lande end de, for hvilke denne overenskomst er trådt i kraft i medfør af pkt. a), træder den i kraft et år efter den dato, på hvilken generaldirektøren har givet meddelelse om det pågældende lands ratifikation eller tiltrædelse, medmindre der er angivet en senere dato i ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet. I sidstnævnte tilfælde træder denne overenskomst i kraft for det pågældende land på den således angivne dato.
  • c) Lande, der er deltagere i den europæiske konvention, og som ratificerer eller tiltræder denne overenskomst, er forpligtet til at opsige nævnte konvention senest med virkning fra den dato, på hvilken denne overenskomst træder i kraft for de pågældende lande.
  • 2) Ratifikation eller tiltrædelse medfører automatisk godkendelse af alle klausuler i og adgang til alle fordele ved denne overenskomst.

Artikel 14

Overenskomstens varighed

Denne overenskomst skal have samme varighed som Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret.

Artikel 15

Opsigelse

  • 1) Ethvert af den særlige unions lande kan opsige denne overenskomst ved meddelelse til generaldirektøren.
  • 2) Opsigelsen træder i kraft et år efter den dato, på hvilken generaldirektøren har modtaget meddelelsen.
  • 3) Retten til opsigelse ifølge denne artikel kan ikke udøves af noget land, før der er forløbet fem år fra den dato, på hvilken det pågældende land optages som medlem af den særlige union.

Artikel 16

Undertegnelse, sprog, meddelelser, deponeringer

  • 1) a) Denne overenskomst skal underskrives i eet originaleksemplar på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed.
  • b) Denne overenskomst skal stå åben for undertegnelse i Strasbourg indtil den 30. september 1971.
  • c) Originaleksemplaret af denne overenskomst skal, når den ikke længere er åben for undertegnelse, deponeres hos generaldirektøren.
  • 2) Generaldirektøren skal efter samråd med de interesserede regeringer udarbejde officielle tekster på japansk, portugisisk, russisk, spansk, tysk og sådanne andre sprog, som forsamlingen måtte bestemme.
  • 3) a) Generaldirektøren skal fremsende to af ham bekræftede kopier af denne overenskomsts underskrevne tekst til regeringerne i de lande, som har underskrevet den, og til regeringen i ethvert andet land, som fremsætter begæring herom. Han skal ligeledes fremsende en af ham bekræftet kopi til Europarådets generalsekretær.
  • b) Generaldirektøren skal fremsende to af ham bekræftede kopier af enhver ændring af denne overenskomst til regeringerne i alle den særlige unions lande samt til regeringen i ethvert andet land, som fremsætter begæring herom. Han skal ligeledes fremsende en af ham bekræftet kopi til Europarådets generalsekretær.
  • c) Generaldirektøren skal på begæring tilstille regeringen i ethvert land, som har underskrevet eller som tiltræder denne overenskomst, en af ham bekræftet kopi af klassifikationen på engelsk eller fransk.
  • 4) Generaldirektøren skal lade denne overenskomst registrere i De forenede Nationers sekretariat.
  • 5) Generaldirektøren skal give regeringerne i alle de lande, der er deltagere i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, samt Europarådets generalsekretariat meddelelse om:
  • i) undertegnelser;
  • ii) deponeringer af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter;
  • iii) datoen for denne overenskomsts ikrafttræden;
  • iv) forbehold vedrørende klassifikationens anvendelse;
  • v) godkendelser af ændringer af denne overenskomst;
  • vi) de datoer, på hvilke sådanne ændringer træder i kraft;
  • vii) modtagne opsigelser.

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

  • 1) I de to år, der følger efter denne overenskomsts ikrafttræden, kan de lande, som er deltagere i den europæiske konvention, og som endnu ikke er medlemmer af den særlige union, om ønsket nyde de samme rettigheder i ekspertkomiteen, som hvis de var medlemmer af den særlige union.
  • 2) I de tre år, der følger efter udløbet af den i stk. 1) omhandlede periode, kan de i nævnte stykke angivne lande lade sig repræsentere ved observatører på ekspertkomiteens møder og, såfremt nævnte komitee beslutter det, på møderne i enhver af de af den nedsatte underkomiteer eller arbejdsgrupper. I samme periode kan de fremsætte forslag til ændringer af klassifikationen i overensstemmelse med artikel 5, 5), og skal gøres bekendt med ekspertkomiteens beslutninger og anbefalinger i overensstemmelse med Artikel 6, 1).
  • 3) I de fem år, der følger efter denne overenskomsts ikrafttræden, kan de lande, som er deltagere i den europæiske konvention, og som endnu ikke er medlemmer af den særlige union, lade sig repræsentere ved observatører på forsamlingens møder og, såfremt forsamlingen beslutter det, på møderne i enhver af de af den nedsatte komiteer eller arbejdsgrupper.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i Strasbourg den 24. marts 1971.

  • (Underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos generaldirektøren for Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret den 9. januar 1973.

I medfør af artikel 13, stk. 1 a, træder overenskomsten i kraft den 7. oktober 1975

for:

Amerikas forenede Stater

Brasilien

Danmark

Frankrig

Irland

Israel

Nederlandene

Norge

Schweiz

Storbritannien

Sverige

Forbundsrepublikken Tyskland

Østrig.

For følgende lande træder den i medfør af artikel 13, stk. 1 b, i

kraft på de vedføjede datoer:

 

 Ægypten ...............  17. oktober 1975  

 Australien ............  12. november 1975  

 Spanien ...............  29. november 1975.  

Australien, Frankrig, Irland, Norge, Spanien og Storbritannien har taget forbehold i henhold til overenskomstens artikel 4, stk. 4.

Udenrigsministeriet, den 11. april 1975.

Ivar Nørgaard.

Redaktionel note
  • BEK nr 140 af 04/12/1997
  • BEK nr 139 af 10/10/1996
  • BEK nr 120 af 05/10/1995
  • BEK nr 98 af 14/10/1993
  • BEK nr. 31 af 02/04/1992
  • BEK nr. 97 af 16/08/1979
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse:
  • U BEK nr 139 af 10/10/1996
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse: BEK nr. 97 af 16/08/1979 BEK nr. 31 af 02/04/1992 BEK nr 98 af 14/10/1993 BEK nr 120 af 05/10/1995