Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1966 om opholdsrum i fiskefartøjer (* 1)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i 1966 vedtagne konvention nr. 126 om opholdsrum i fiskerfartøjer.

Konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

nr. 126 om opholdsrum i fiskerfartøjer

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 1. juni 1966 er trådt sammen til sin 50. samling, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til opholdsrum ombord i fiskerfartøjer, der er optaget som 6. punkt på mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 21. juni 1966 følgende konvention, der betegnes konvention af 1966 om mandskabets opholdsrum (fiskere):

AFSNIT 1

Almindelige bestemmeler

Artikel 1

1. Denne konvention finder anvendelse på alle søgående, mekanisk fremdrevne skibe og fartøjer af enhver art, hvadenten de er i offentlig eller privat eje, som driver saltvandsfiskeri i et område, for hvilket nærværende konvention er gældende.

2. Det skal fastsættes i de enkelte landes lovgivning eller administrative forskrifter, under hvilke betingelser skibe og fartøjer skal anses for søgående i nærværende konventions forstand.

3. Denne konvention finder ikke anvendelse på skibe og fartøjer på under 75 tons; konventionen finder dog anvendelse på skibe og fartøjer på mellem 25 og 75 tons, såfremt vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer,hvor sådanne findes, bestemmer, at dette er rimeligt og praktisk gennemførligt.

4. Vedkommende myndighed kan efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, anvende fartøjets længde i stedet for dets tonnage som kriterium, i hvilket tilfælde konventionen ikke finder anvendelse på skibe og fartøjer på mindre end 24,4 meters længde. Konventionen finder dog anvendelse på skibe og fartøjer på mellem 13,7 og 24,4 meters længde, såfremt vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, bestemmer, at dette er rimeligt og praktisk gennemførligt.

5. Denne konvention finder ikke anvendelse på

  • a) skibe og fartøjer, der normalt anvendes til lystfiskeri;
  • b) skibe og fartøjer, der hovedsagelig fremdrives ved sejl, men har hjælpemotor;
  • c) skibe og fartøjer, der anvendes til hvalfangst eller lignende;
  • d) fiskeriundersøgelses- og fiskeribeskyttelsesskibe.

6. Følgende af denne konventions bestemmeler finder ikke anvendelse på fartøjer, som normalt er borte fra deres hjemsted i et tidsrum af mindre end 36 timer, og hvor mandskabet ikke har fast bopæl i fartøjet, når det er i havn:

  • a) Artikel 9, stk. 4;
  • b) artikel 10;
  • c) artikel 11;
  • d) artikel 12;
  • e) artikel 13, stk. 1;
  • f) artikel 14;
  • g) artikel 16;

I sådanne fartøjer skal der dog findes tilstrækkelige sanitære installationer og muligheder for indtagelse og tilberedning af måltider samt hvilerum.

7. Bestemmelserne i afsnit III kan fraviges, såfremt vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, finder det godtgjort, at de påtænkte ændringer frembyder tilsvarende fordele, således at de almindelige vilkår ikke er mindre gunstige end dem, der ville følge af en fuldstændig gennemførelse af konventionens bestemmeler. Nærmere oplysninger om sådanne ændringer skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, som skal underrette Den internationale Arbejdsorganisations medlemsstater herom.

Artikel 2

I denne konvention

  • a) betyder udtrykket »fiskerfartøj« eller »fartøj« et skib eller fartøj, der er omfattet af nærværende konvention;
  • b) betyder udtrykket »tons« bruttoregistertons;
  • c) betyder udtrykket »længde«, længden målt fra den forreste del af forstavnen i linje med bakdækket til den bageste del af agterstavnen eller til den forreste del af rorstammen, hvor der ikke er nogen agterstavn;
  • d) betyder udtrykket »skibsofficer« enhver person med undtagelse af skipperen, som efter det enkelte lands lovgivning eller administrative bestemmelser har rang som officer, eller - i mangel af sådanne love eller administrative bestemmeler - efter kollektiv overenskomst eller sædvane;
  • e) betyder udtrykket »menig« ethvert medlem af besætningen med undtagelse af officerer;
  • f) omfatter udtrykket »mandskabets opholdsrum« de til brug for mandskabet indrettede soverum, spiserum og sanitære installationer;
  • g) betyder udtrykket »foreskrevet« foreskrevet ved de enkelte landes lovgivning eller administrative bestemmelser eller af vedkommende myndighed;
  • h) betyder udtrykket »godkendt« godkendt af vedkommende myndighed;
  • i) betyder udtrykket »indregistreret påny« indregistreret påny i anledning af samtidig ændring af indregistreringsstedet og af fartøjets ejendomsforhold.

Artikel 3

1. Enhver medlemsstat, for hvilken denne konvention er gældende, forpligter sig til at opretholde lovgivning eller administrative bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende konventions afsnit II, III og IV.

2. De pågældende love eller administrative forskrifter skal

  • a) forpligte vedkommende myndighed til at bekendtgøre de heri indeholdte bestemmelser for de pågældende personer;
  • b) fastsætte, hvilke personer der har ansvaret for deres gennemførelse;
  • c) indeholde bestemmelser om opretholdelse af en tilsynsordning, der er egnet til at sikre deres effektive overholdelse;
  • d) foreskrive passende straffesanktioner for overtrædelse af bestemmelserne;
  • e) forpligte vedkommende myndighed til periodisk at forhandle med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejdsorganisationer, hvor sådanne findes, med hensyn til bestemmelsernes udformning og til i videst muligt omfang at samarbejde md disse organisationer ved bestemmelsernes gennemførelse.

AFSNIT II

Planlægning af og kontrol med mandskabets opholdsrum

Artikel 4

Før bygningen af et fiskerfartøj påbegyndes, og før mandskabets opholdsrum i et bestående fartøj ændres eller ombygges i væsentligt omfang, skal detaljerede planer for og oplysninger om disse opholdsrum forelægges vedkommende myndighed til godkendelse.

Artikel 5

1. Vedkommende myndighed skal inspicere ethvert fiskerfartøj og sikre sig, at mandskabets opholdsrum opfylder de lovgivningsmæssige og administrative krav ved følgende lejligheder:

  • a) når fiskerfartøjet indregistreres første gang eller ved senere indregistreringer;
  • b) når mandskabets opholdsrum er blevet væsentligt ændret eller ombygget; eller
  • c) når en anerkendt organisation af fiskere, der repræsenterer hele eller en del af mandskabet eller et nærmere bestemt antal eller en nærmere bestemt del af besætningsmedlemmerne har indgivet klage til vedkommende myndighed på den foreskrevne måde og i tide til at undgå forsinkelse af fartøjet om, at mandskabets opholdsrum ikke opfylder konventionens krav.

2. Vedkommende myndighed kan foretage periodiske inspektioner efter skøn.

AFSNIT III

Krav vedrørende manskabets opholdsrum

Artikel 6

1. Beliggenheden, opførelsen og indretningen af mandskabets opholdsrum samt adgangen til dem i forhold til andre rum skal frembyde tilstrækkelig sikkerhed, beskyttelse mod vejr og sø samt isolation mod varme og kulde, utilbørlig støj eller spildprodukter fra andre rum.

2. De forskellige dele af mandskabets opholdsrum skal i nødvendigt omfang være forsynet med nødudgange.

3. Der skal så vidt muligt drages omsorg for at undgå direkte tilgang til soverum fra lastrum for fisk eller fiskemel, fra maskinrum, fra kabys, lanternerum og malerskabe eller fra maskin-, dæks- og andre lasterum, tørrerum, fælles vaskesteder eller toiletter. Den del af skottet, der adskiller sådanne rum fra soverum og udvendige skotter, skal være forsvarligt opført af stål eller andet godkendt materiale og skal være vand- og gastætte.

4. Sove- og spiserummenes udvendige skotter skal være tilstrækkeligt isoleret. Alle maskincasings og alle skotter, der afgrænser kabysser og andre rum, hvor der udvikles varme, skal være tilstrækkeligt isoleret, når der er risiko for, at en sådan varme kan være til gene i tilstødende rum eller gange. Der skal ligeledes drages omsorg for at tilvejebringe beskyttelse mod varmepåvirkninger fra damp- og/eller varmtvandsrør.

5. Indvendige skotter skal være af godkendt materiale, der er modstandsdygtigt mod angreb af skadedyr.

6. Sove-, spise- og hvilerum samt gange inden for mandskabets opholdsrum skal være tilstrækkeligt isoleret for at undgå nedslag af vanddamp eller overophedning.

7. De større damp- og udblæsningsrør til spil og lignende hjælpeapparater må, såfremt det er teknisk muligt, ikke passere gennem mandskabets opholdsrum eller gennem gange, der fører til mandskabets opholdsrum; hvis dette ikke er muligt skal sådanne rør være tilstrækkeligt isoleret eller indesluttet.

8. Indvendig træbeklædning eller anden beklædning skal være af et materiale, hvis overflade er let at holde ren. Der må ikke anvendes pløjede brædder eller nogen anden form for konstruktion, der kan angribes af skadedyr.

9. Vedkommende myndighed skal træffe bestemmelse om, i hvilket omfang der skal træffes brandforebyggende eller brandhæmmende foranstaltninger ved indretningen af opholdsrummene.

10. Vægge og lofter i sove- og spiserum skal være lette at holde rene, og hvis de er malet, skal farven vær lys; hvidtekalk må ikke anvendes.

11. De indvendige vægge skal fornyes og restaureres i fornødent omfang.

12. Brodækkene i alle mandskabets opholdsrum skal være af godkendt materiale og konstruktion og skal have en overflade, der er uimodtagelig for fugt og let at holde ren.

13. De åbne dæk over mandskabets opholdsrum skal være beklædt med træ eller lignende isoleringsmateriale.

14. Hvor gulvbelægningen er af komposit materiale, skal sammenføjningen med væggene være afrundet for at undgå sprækker.

15. Der skal tilvejebringes afløb i tilstrækkeligt omfang.

16. Der skal i videst muligt omfang træffes foranstaltninger til, at fluer og andre insekter ikke kan trænge ind i mandskabets opholdsrum.

Artikel 7

1. Sove- og spiserum skal være tilstrækkeligt ventileret.

2. Ventilationssystemet skal kunne reguleres, således at luften til stadighed er tilfredsstillende og luftcirkulationen tilstrækkelig under alle vejrmæssige og klimatiske forhold.

3. Skibe, der går i regelmæssig fart i troperne og andre områder med lignende klimatiske forhold, skal i det omfang, forholdene måtte kræve det, være udstyret både med mekaniske ventilationsapparater og elektriske ventilatorer; dog behøver der kun anvendes et af disse midler i områder, hvor dette sikrer tilstrækkelig ventilation.

4. Skibe, der går i anden fart, skal enten være udstyret med mekaniske ventilationsmidler eller med elektriske ventilatorer. Vedkommende myndighed kan undtage skibe, der normalt driver fiskeri i de kolde have på den nordlige eller sydlige halvkugle, fra dette krav.

5. Den nødvendige drivkraft til de i stk. 3 og 4 omhandlede ventilationsmidler skal, om muligt, forefindes i hele den tid, mandskabet opholder sig eller arbejder ombord, og forholdene kræver det.

Artikel 8

1. Der skal sørges for tilstrækkelig opvarmning af mandskabets opholdsrum i det omfang, de klimatiske forhold gør dette påkrævet.

2. Opvarmningsapparatet skal om muligt være i gang i hele den tid, mandskabet opholder sig eller arbejder ombord, og forholdene kræver det.

3. Opvarmning ved åben ild er forbudt.

4. Opvarmningssystemet skal kunne opretholde en tilfredsstillende temperatur i mandskabets opholdsrum under de normale vejrmæssige og klimatiske forhold, som fartøjet må antages at komme ud for under ekspeditionen; de nærmere bestemmelser herom skal fastsættes af vedkommende myndighed.

5. Radiatorer og andre varmeapparater skal være således anbragt og, om nødvendigt, afskærmet og forsynet med sikkerhedsanordninger, at risikoen for brand, fare eller gene for beboerne bortelimineres.

Artikel 9

1. Alle rum der er forbeholdt mandskabet, skal være tilstrækkeligt belyst, Den naturlige belysning i opholdsrummene skal mindst være af en sådan styrke, at en person med normalt syn på en klar dag kan læse en almindelig avis hvorsomhelst i opholdsrummene. Såfremt det ikke er muligt at skaffe tilgang af tilstrækkeligt dagslys, skal der tilvejebringes kunstig belysning af samme styrke.

2. Der skal så vidt muligt installeres elektrisk lys i mandskabets opholdsrum. Såfremt der ikke er to selvstændige elektricitetskilder til belysning, skal der tilvejebringes ekstra belysning ved dertil egnede lamper eller belysningsapparater til brug i nødstilfælde.

3. Det elektriske lys, skal være således anbragt, at rummets indehavere får størst mulig gavn af det.

4. Der skal installeres læselamper ved de enkelte køjer foruden den normale belysning i kahytten.

5. Desuden skal der til stadighed være en blålig belysning i soverummet om natten.

Artikel 10

1. Soverummene skal anbringes midtskibs eller agter; vedkommende myndighed kan i særlige tilfælde tillade, at soverummene anbringes i den forreste del af skibet, men i intet tilfælde foran for kollisionsskottet, såfremt fartøjets størrelse, art eller påtænkte drift gør enhver anden anbringelse urimelig eller umulig.

2. Gulvarealet pro persona i soverummene, ud over det areal, der optages af køjer og skabe, skal mindst være

  

 a) i skibe mellem 25 og 50 tons .......................... 0,5  m2  

 b) i skibe mellem 50 og 100 tons ......................... 0,75 -  

 c) i skibe mellem 100 og 250 tons ........ ............... 0,9  -  

 d) i skibe på 250 tons eller derover ..................... 1,0  -  

 3. Såfremt vedkommende myndighed i medfør af artikel 1, stk. 4,  

    bestemmer, at fartøjets længde skal anvendes som målestok i  

    nærværende konvention, skal gulvarealet pro persona i soverummene,  

    ud over det af køjer og skabe optagne areal, være mindst  

 a) i skibe, hvis længde er mellem 13,7 og 19,8 ........... 0,5  m2  

 b) i skibe, hvis længde er mellem 19,8 og 26,8 m ......... 0,75  -  

 c) i skibe, hvis længde er mellem 26,8 og 35,1 m ......... 0,9   -  

 d) i skibe, hvis længde er 35,1 m eller derover .......... 1,0   -  

4. Den fri højde i mandskabets soverum skal om muligt være mindst 1,90 m.

5. Der skal være så mange soverum, at der kan være et eller flere særskilte rum for hver mandskabsgruppe; vedkommende myndighed kan dog slække på dette krav, hvor det drejer sig om mindre fartøjer.

6. Antallet af personer i hvert soverum må ikke overstige

  • a) for skibsofficerer: 1 person pr. rum, om muligt, eller højst 2;
  • b) for menige: 2 eller 3 personer pr. rum, om muligt, ellers højst følgende antal.: i) i skibe på 250 tons og derover: 4 personer; ii) i skibe på under 250 tons: 6 personer.

7. Såfremt vedkommende myndighed i medfør af artikel 1, stk. 4, bestemmer, at fartøjets længde skal anvendes som målestok i nærværende konvention må antallet af menige i hvert soverum ikke overstige følgende:

  • a) i skibe af 35,1 meters længde og derover: 4 personer;
  • b) i skibe af under 35,1 meters længde: 6 personer.

8. Vedkommende myndighed kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 6 og 7 fastsatte krav, såfremt fartøjets størrelse, art eller påtænkte drift gør disse krav urimelige eller umulige at gennemføre.

9. Det højeste antal personer, der må indlogeres i de enkelte soverum, skal klart og tydeligt angives på et sted i rummet, hvor det let kan ses.

10. Besætningsmedlemmerne skal have hver sin køje.

11. Køjerne må ikke anbringes ved siden af hinanden på en sådan måde, at man kun kan få adgang til en køje ved at gå hen over en anden.

13. Der må ikke være mere end 2 køjer over hinanden; hvor det drejer sig om køjer, der er anbragt langs skibssiden, må der ikke anbringes køjer over hinanden på steder, hvor der sidder et koøje over en køje.

13. Hvor køjerne er anbragt over hinanden, skal den underste køje være anbragt mindst 30 cm over gulvet, medens den øverste køje skal være anbragt nogenlunde midt imellem bunden af den den nederste køje og undersiden af loftsbjælkerne.

14. Køjernes indvendige minimumsdimensioner skal om muligt være 1,90 X 0,68 m.

15. Køjerammen og det eventuelle køjebræt skal være af godkendt materiale, hårdt, glat og rustfrit samt modstandsdygtigt mod angreb af skadedyr.

16. Såfremt de anvendes rørformede rammer til indretning af køjer, skal de være helt tætte og uden perforeringer, som kunne muliggøre angreb af skadedyr.

17. Hver køje skal forsynes med en springmadras af godkendt materiale eller med en spiralbund og en madras af godkendt materiale. Halm eller andet materiale, der ikke er modstandsdygtigt mod angreb af skadedyr, må ikke benyttes til fyld.

18. Hvor køjerne er anbragt over hinanden, skal der være en støvtæt bund af træ, lærred eller andet egnet materiale unde den øverste køje.

19. Soverummene skal være således indrettet og udstyret, at det er let at holde orden i dem, og at de sikrer beboerne en rimelig komfort.

20. Møblementet skal for hver person omfatte at klædeskab, der er udstyret med krog til hængelås og en stang til ophængning af tøj på bøjler. Vedkommende myndighed skal drage omsorg for, at skabet er så rummeligt som muligt.

21. Der skal i hvert soverum være et bord eller skrivebord af fast model, med klap eller udtræk, og med tilstrækkelige siddepladser efter behov.

22. Møblementet skal være af glat, hårdt materiale, der ikke er tilbøjeligt til at slå sig eller ruste, og som er modstandsdygtigt mod angreb af skadedyr.

23. Møblementet skal omfatte en kommode eller tilsvarende plads for hver beboer af mindst 0,056 kubikmeter, om muligt.

24. Soverummene skal forsynes med gardiner for koøjerne.

25. Soverummene skal udstyres med et spejl, små vægskabe til toiletartikler, en boghylde og et tilstrækkeligt antal knager.

26. Køjerne skal så vidt muligt være fordelt således, at vagtmandskabet bliver adskilt, og at ingen dagarbejdere deler rum med vagtmandskabet.

Artikel 11

1. Der skal i alle skibe, der medfører et mandskab på over 10 personer, være spiserum, der er adskilt fra soverummene. Såfremt det er muligt, skal dette også være tilfældet i skibe, der medfører en mindre besætning; hvor dette ikke kan lade sig gøre, kan spiserummet dog kombineres med soverummene.

2. I skibe, der driver fiskeri på de store have og medfører en besætning på over 20 personer, kan der indrettes særskilt spiserum for skipper og officerer.

3. De enkelte spiserum skal være tilstrækkeligt store og veludstyret til det antal personer, der til enhver tid må antages at benytte dem.

4. Spiserummene skal udstyres med borde og godkendte stole i tilstrækkeligt antal under hensyntagen til det antal personer, der til enhver tid må antages at benytte dem.

5. Spiserummene skal anbringes så nær ved kabyssen som muligt.

6. Hvor der ikke hører stirrids til spiserummene, skal der være tilstrækkelig skabsplads til spisegrejer og passende muligheder for opvask.

7. Bordplader og stolesæder skal være af et materiale, der er modstandsdygtigt mod fugt uden revner og lette at holde rene.

8. Spiserummene skal om muligt være således indrettet, møbleret og udstyret, at de giver muligheder for afslapning.

Artikel 12

1. Der skal i alle fartøjer indrettes tilstrækkelige sanitære installationer, herunder vaskekummer og/eller brusebad.

2. For alle besætningsmedlemmer, som ikke har kahytter med selvstændigt toilet og bad, skal der, om muligt, indrettes sanitære installationer for hver gruppe af mandskabet af følgende omfang:

  • a) 1 badekar og/eller brusebad for 8 personer eller derunder;
  • b) 1 toilet for 8 personer eller derunder;
  • c) 1 vaskekumme for 6 personer eller derunder.

Hvor antallet af personer i en gruppe overstiger et lige mangefold af det fastsatte antal med mindre end halvdelen af det fastsatte antal, kan der dog bortses fra det overskydende antal ved gennemførelsen af nærværende bestemmelse.

3. Koldt og varmt ferskvand eller muligheder for opvarmning af vand skal forefindes på alle fælles vaskesteder. Vedkommende myndighed kan efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, fastsætte, hvor meget ferskvand der som minimum skal tilføres pr. mand pr. dag.

4. Vaskekummer og badekar skal være tilstrækkeligt store og forarbejdet af godkendt materiale med en glat overflade, der ikke er tilbøjelig til at revne, skalle af eller ruste.

5. Alle toiletter skal have ventilation til den fri luft, uafhængigt af nogen anden del af beboelsesrummene.

6. Det sanitære udstyr til toiletterne skal være af godkendt model og forsynes med rigelig vandudskylning, der fungerer til enhver tid, og som kan betjenes individuelt.

7. Toiletafløb og affaldsrør skal være af tilstrækkelige dimensioner og således indrettet, at risikoen for tilstopning reduceres til det mindst mulige, og at det er let at holde dem rene. De må ikke passere gennem ferskvands- eller drikkevandsbeholdere og heller ikke, så vidt det er muligt, passere under loftet i spise- eller soverum.

8. Sanitære installationer, der skal benyttes af flere end 1 person, skal opfylde følgende krav:

  • a) gulvene skal være af godkendt, holdbart materiale, lette at holde rene og modstandsdygtige over for fugt, og de skal forsynes med passende afløb;
  • b) skotter skal være af stål eller andet godkendt materiale og skal være vandtætte op til mindst 23 cm over dækkets niveau;
  • c) rummene skal have tilstrækkelig belysning, opvarmning og ventilation;
  • d) toiletterne skal anbringes på et let tilgængeligt sted, men adskilt fra sove- og vaskerum, uden direkte adgang fra soverum eller fra en gang mellem soverummene og toiletterne, hvortil der ikke er anden adgang. Dette krav skal dog ikke gælde, hvor et toilet er anbragt mellem 2 soverum, der i alt ikke rummer flere end 4 personer;
  • e) hvor der er indrettet flere toiletter i samme rum, skal de være tilstrækkeligt afskærmet for at sikre uforstyrrethed.

9. Der skal være passende muligheder for vask og tørring af tøj under hensyntagen til besætningens størrelse og ekspeditionens normale varighed.

10. Indretningerne til vask af tøj skal omfatte egnede kummer forsynet med afløb, der kan installeres i vaskerum, såfremt det ikke er praktisk muligt at indrette et særksilt vaskehus. Kummerne skal have en tilstrækkelig tilførsel af koldt og varmt ferskvand eller muligheder for opvarmning af vand.

11. Der skal være muligheder for tørring af tøj i et rum, der er adskilt fra sove- og spiserum samt toiletter, og som er tilstrækkeligt ventileret og opvarmet samt forsynet med snore eller andre indretninger til ophængning af tøj.

Artikel 13

1. Der skal om muligt indrettes en speciel kahyt til syge eller tilskadekomne medlemmer af besætningen. I fartøjer på over 500 tons skal der være et sygelukaf. Såfremt vedkommende myndighed i medfør af artikel 1, stk. 4, bestemmer, at fartøjets længde skal anvendes som målestok i nærværende konvention, skal der indrettes et sygelukaf i fartøjer på 45,7 meters længde eller derover.

2. Ethvert fartøj, som ikke medbringer læge, skal være forsynet med et godkendt skibsapotek med let forståelige instruktioner. I denne forbindelse skal vedkommende myndighed have opmærksomheden henvendt på henstillingen af 1958 om skibapoteker og henstillingen af 1958 om lægekonsultation til søs.

Artikel 14

Der skal indrettes tilstrækkeligt og passende ventileret garderobeplads til ophængning af olietøj uden for soverummene, men let tilgængelig fra disse.

Artikel 15

Mandskabets opholdsrum skal holdes i ren og pæn stand og må ikke tjene som opbevaringssted for varer og forsyninger, som ikke er beboernes personlige ejendom.

Artikel 16

1. Fisketøjerne skal være udstyret med passende installationer til madlavning, som, om muligt, skal være anbragt i en særskilt kabys.

2. Kabyssen skal være tilstrækkelig stor til formålet og der skal være god belysning og ventilation.

3. Kabyssen skal være udstyret med kogegrejer, skabe og hylder i det fornødne omfang, vaske og tallerkenrækker af rustfrit materiale og med tilstrækkeligt afløb. Drikkevand skal tilføres kabysset gennem rørledninger; såfremt tilførslen sker under tryk, skal der træffes foranstaltninger til undgåelse af tilbageslag. Hvor kabysset ikke har varmtvandsinstallation, skal der forefindes et apparat til opvarmning af vand.

4. Kabyssen skal være forsynet med passende materiel til tilberedning af varme drikke til besætningen til enhver tid.

5. Der skal indrettes et tilstrækkeligt stort proviantrum, som kan holdes tørt, køligt og velventileret for at undgå fordærvelse af madvarer. Om nødvendigt, skal der indrettes køleskabe eller andre indretninger til opbevaring af levnedsmidler ved lav temperatur.

6. Hvor der anvendes butan- eller propangas til madlavning i kabyssen, skal gasbeholderne opbevares på det åbne dæk.

AFSNIT IV

Konventionens anvendelse på bestående skibe

Artikel 17

1. Denne konvention finder anvendelse på skibe, hvor kølen er lagt til efter konventionens ikrafttræden for det område, hvor skibet er indregistreret, jfr. dog bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4 nedenfor.

2. Hvor det drejer sig om et skib, der er helt færdigt på tidspunktet for konventionens ikrafttræden for det område, hvor skibet er indregistreret, og som ikke opfylder de i afsnit III i nærværende konvention fastsatte normer, kan vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, kræve, at der foretages sådanne ændringer med henblik på at bringe skibet i overensstemmelse med konventionens krav, som den anser for mulige under hensyntagen til de dermed forbundne praktiske problemer, når

  • a) skibet indregistreres påny;
  • b) der foretages væsentlige ombygninger og større reparationer som følge af langtidsplaner og ikke som følge af en ulykke eller en nødsituation.

3. Hvor det drejer sig om et skib, der er under opførelse og/eller under ombygning på tidspunktet for konventionens ikrafttræden for det område, hvor skibet er indregistreret, kan vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdsgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, kræve, at der foretages sådanne ændringer med henblik på at bringe skibet i overensstemmelse med konventionens krav, som den anser for praktisk mulige under hensyntagen til de dermed forbundne praktiske problemer; gennemførelsen af sådanne ændringer betyder en endelig opfyldelse af konventionens bestemmelser, medmindre og indtil skibet bliver indregistreret påny.

4. Hvor det drejer sig om et andet skib end de i stk. 2 og 3 omhandlede skibe eller skibe, som var omfattet af denne konvention, medens de var under opførelse, og som indregistreres påny i et område efter tidspunktet for nærværende konventions ikrafttræden for det pågældende område, kan vedkommende myndighed efter forhandling med fiskerierhvervets arbejdgiver- og arbejderorganisationer, hvor sådanne findes, kræve, at der foretages sådanne ændringer med henblik på at bringe skibet i overensstemmelse med konventionens krav, som den anser for mulige under hensyntagen til de dermed forbundne praktiske problemer; gennemførelsen af sådanne ændringer betyder en endelig opfyldelse af nærværende konventions bestemmelser, medmindre og indtil skibet indregistreres påny.

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

Intet i nærværende konvention berører nogen lov, kendelse, sædvane eller overenskomst mellem ejere af fiskerfartøjer og fiskere, der sikrer de pågældende mere gunstige vilkår end denne konventions bestemmelser.

Artikel 19

De officielle ratifikationer af denne konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 20

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder denne konvention i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 21

1. En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft 1 år efter datoen for dens indregistrering.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10 års periode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i nærværende artikel fastsatte betingelser.

Artikel 22

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra Organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter Organisationens medlemmer om ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 23

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsendes udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 24

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 25

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

  • a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 21 ovenfor, såfremt og såsnart den nye ændrede konvention træder i kraft;
  • b) nærværende konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 26

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 50. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 22. juni 1966.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 24. juni 1966.

  • (underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 6. november 1968.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978, hvorefter konventionen i medfør af artikel 20, stk. 3, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af:

Belgien, Frankrig, Jugoslavien, Nederlandene, Norge, Panama, Sierra Leone, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Forbundsrepublikken Tyskland og Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik.

Udenrigsministeriet, den 17. juli 1979

Lise Østergaard

Redaktionel note
  • (* 1) 'Andre landes senere tiltrædelse af konventionen fremgår af ILO's liste, der udgives årligt pr. 31. december. Oplysninger fra listen kan indhentes bl.a. fra Arbejdsministeriet eller Udenrigsministeriet, der begge vil kunne undersøge tiltrædelser i det løbende år.'